af Dann Simonsen, besvarer et læserbrev
Modtaget 13. december 2001
Hvad vil det sige at være skeptisk? Jeg troede egentlig at ordets betydning var at man forholder sig åben og objektivt til det man møder. Det jeg har oplevet ved at se på disse sider, er at I såkaldte skeptikere forholder jer konsekvent lukket og som udgangspunkt har modstand mod alt "alternativt" og "overnaturligt". Det er den sikreste måde at forholde sig på, hvis man under ingen omstændigheder vil opleve noget ud over det sædvanlige, som evt. kunne rykke hele ens verdensbillede. Jeg opfatter det som en dyb og sikkert uerkendt frygt, og tror at den måske bunder i dødsangst…….tænk hvis der rent faktisk findes en åndelig verden og en gud, så kunne det jo rent faktisk tænkes at det ikke er ligemeget, hvordan vi bruger vores liv, ikke?
Jeg er enig i at der findes nogle enkelte indenfor den alternative verden der er meget medieopsøgende, og det er ikke nødvendigvis de bedste, snarere tværtimod i regelen, men du tager grueligt fejl, når du kalder den alternative verden for kapitalstærk…de er et fåtal, der har mere end til dagen og vejen, og det fåtal er nok det samme som den lille flok der igen og igen optræder i medierne.
Hvor ved jeg så det fra…..ja hvorfor skulle du overhovedet tro mig, hehe.
Jeg kender den verden indefra, og har faktisk tit tænkt på, at programmer som Åndernes Magt’s svaghed er at redaktionen mangler en med indsiderviden, til at udvælge behandlere og clairvoyante der ikke nødvendigvis står forrest i køen når kameraerne melder sig, men som ofte er bedre og mere seriøse.
Noget andet er, at jeg ikke forstår hvordan I kan svare folk på spørgsmål der fx. går på deres oplevelser med ånder og lign. når I åbenbart kun har det udgangspunkt at det ikke findes. Det er et meget lille grundlag at behandle så seriøse oplevelser på, uanset om det er virkeligt eller "indbildt".
Endnu et spørgsmål….hvorfor ønsker I ikke en diskussion af emnet her på siden?
Nå jeg håber at I kan tage kritikken i den venskabelige ånd den er skrevet, det ville også være noget nyt ;o))
med venlig hilsen
Charlotte
Kære Charlotte.
Hvis man "under ingen omstændigheder vil opleve noget ud over det sædvanlige, som evt kunne rykke hele ens verdensbillede", så er det da rigtigt, at det mest logiske ville være at forholde sig som du skriver: "konsekvent lukket". Når du læser det, som vi skriver, så burde du dog i det mindste kunne få øje på, at vi gør det stikmodsatte: Vi læser, studerer og prøver i det hele taget at sætte os ind i alt det, der angiveligt skulle være helt utroligt "alternativt" og "overnaturligt" . Skepticas hjemmeside har til og med links til diverse hjemmesider, der bedrives af clairvoyante, stjernetydere, healere m.m., selv om man ikke kan beskylde dem for at gøre os den samme ære. Hvis vi – til forskel fra de vidtåbne alternativister – var "konsekvent lukket", så ville Skeptica gå ud på at kolportere det rationelle verdensbillede ved at lade som om esoterikernes slet ikke eksisterer. Det gør vi imidlertid ikke. Vi sluger det, som de overtroiske siger og skriver (om ikke råt), men har endnu ikke fundet grund til at tro på noget af det, da det enten er så satans naivt, at det er til at græde snot over, eller så tydeligt har til hensigt at udnytte de naive. Så meget om åbenhed!!!
Hvad "dødsangst" angår, så kan du opfatte det, som du vil. For de fleste skeptikeres vedkommende er angsten nok ikke større, end at vi tør erkende, at når det er slut, så er det slut for alvor. Og det er sgu da en skam, og det ville være en trøst at vide, at man vågnede op på en lille lyserød sky, når man gik bort. Den eneste trøst, som jeg kan komme i tanker om på stående fod, er, at hvor I ser frem til en tilstand, hvor I har lagt jordelivets trængsler bag jer, så slipper vi i det mindste for at skulle høre på jeres sludder, når vi dør, hvilket jeg godt tør vædde en kasse øl på, uanset hvem af os der stiller træskoene først. Det eneste, der kunne gøre mig virkelig bange, er at skulle miste forbindelsen til virkeligheden allerede inden den endegyldige afsked med den, og det er man i fuld gang med at gøre, når man tror på overnaturlige kræfter hos sig selv eller andre, selv om der ikke er andet end ens ønskedrømme, der taler for, at de eksisterer.
At det er en minoritet af de alternative, der kan leve af det, og en meget lille minoritet af dem, der kan leve i sus og dus, er ikke noget, vi tvivler på – på trods af vores totale mangel på "insiderviden". Ligesom man ikke kan leve af at barbere hinanden, så kan man heller ikke leve af at heale hinanden. (Og bare for at undgå vrede indvendinger fra Frisørforbundet: Vi ønsker ikke at slå jer i hartkorn med de overtroiske. Hos barberen får man et konkret, synligt resultat for pengene. Hos healeren får man styrket sine vrangforestillinger.) Dit problem med de "bedre og mere seriøse" er for os at se ikke så meget et spørgsmål om, hvem der tjener penge, og hvem der er mest medieliderlig. Hovedproblemet er, at man i din ‘ branche’ aldrig nogen sinde ville være i stand til at anlægge et kvalitetskriterium på, hvem der er det gode og hvem der er det dårlige medium, eftersom det kun er et spørgsmål om tro og ikke om faktiske "kræfter" eller faktiske resultater . Og derfor ville det også være ret svært for samme branche at udpege en slags neutral overtroldmand, der kunne fungere som medierådgiver.
Og endelig: Vi har godt nok "det udgangspunkt, at det ikke findes". Det er der ingen grund til at benægte. Men ikke desto mindre mener vi, at "det" hver eneste gang er noget, der skal udersøges uden skyklapper og uden fordomme. Altså: som om det kunne tænkes at være rigtigt. Problemet er bare, at vi hver eneste gang ikke støder på noget, der for alvor kunne tyde på, at der er andet på spil end folks inderlige ønsker om, at der er noget mere mellem himmel og jord …. og det være sig, om de undersøgte er udøvere eller modtagere af diverse overnaturlige kure eller rådgivninger. Det er ikke et specielt "lille grundlag at behandle så seriøse oplevelser på", men derimod det grundlag, der skal til for at afgøre, om der er noget om sagen eller ej.
Du har åbenbart "kun" det udgangspunkt, at ånderne (kræfterne, whatever) findes, og derfor (og kun derfor) finder du dem også igen og igen. Og det er egentlig lidt synd for dig, men noget som du selv har besluttet dig til. Vi ville gerne overbevise dig om noget andet og har oprettet Skeptica for at give dig muligheden for at få øje på, at der eksisterer en anden virkelighed end den uvirkelige. Er det ikke et alternativt tilbud, der er værd at studere nærmere?!!
Skulle vores formodninger imidlertid være usande og er du rent faktisk i besiddelse af en rigtig ånd, en lille sejlivet satan, der ikke vil fordampe i lyset af en lidt skeptisk, men dog åben indstilling, så er du velkommen til at komme forbi og præsentere den for os en dag. Vi ville meget gerne se sådan en og er ikke blege for at ville stille hjemmesiden til dens rådighed, hvis den kan komme med et eneste uigendriveligt bevis på sin eksistens! Det ville nemlig for alvor "være noget nyt"!
med venlig hilsen
dann simonsen
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 1
[*]
Seneste kommentarer