af Sonja Sabinsky
Sonja Sabinsky er journalist på Den Liberale Presse i København – 13 provinsdagblades fælles redaktion. Artiklen bringes her med forfatterens venlige tilladelse.
Det begyndte ellers så godt. Ved en tilfældighed havde jeg set en mand i fjernsynet, der kaldte sig clairvoyant. Han virkede ærlig, jeg blev nysgerrig og skrev hans navn ned.
Sommeren kom og med den agurketid. Politikere, eksperter og kunstnere var draget ud i sommerlandet. Læserne ligeså, men avisen skulle ud. Jeg kom i tanke om manden. I tanke om, hvor mange danskere, der er begyndt at interessere sig for den åndelige verden. Det vidnede tv-udsendelserne "Åndernes Magt" om. Det vidner et kig på Internettet om. Slår man op under "clairvoyance", får man en alenlang liste med folk, der fortæller om deres særlige evner.
Det vidner byen, jeg bor i om – København. Næsten hver gade har sin egen åndelige vejleder, clairvoyant eller healer.
Jeg ringede op, præsenterede mig og fortalte, at jeg gerne ville lave et interview med Jens Bo Lund, som han hedder. Han ville gerne medvirke, og vi blev enige om, at mødet skulle begynde med en clairvoyance.
Dagen oprandt, solen skinnede, fuglene fløjtede, og vi satte os straks til rette i hans enkelt indrettede arbejdsværelse i huset i Holte nord for København. To stole, et maleri i glade farver, levende lys – og cd-optager tændt. Seancen skulle nemlig optages.
Jens Bo Lund forklarede kort, hvad der skulle foregå. At ånderne ofte meddelte sig gennem ham med et billede, en følelse eller spredte sætninger. Måske bare tre ord, som han så selv ville forsøge at sætte sammen til en mening, og her måtte jeg gerne hjælpe ham.
Med et nik, en hovedrysten eller en kommentar.
Men vel ville jeg ej, for så er vi jo netop ovre i det, som så ofte sker – og som også med al tydelighed skete i "Åndernes Magt." Mediet eller den clairvoyante opsnapper reaktioner fra personen, og brygger videre på det, og hvordan pokker kan man så vide, om det er ånden, der er på spil eller den clairvoyante selv, der leger psykolog.
Ingen hjælp
Efter cirka ti minutter kom der angiveligt en ånd ned. Jens Bo Lund stønnede, pustede og virkede meget følelsesmæssigt berørt.
Der var mange pauser undervejs, hvor forbindelsen til ånden blev afbrudt. Men det korte af det lange er, at Jens Bo Lund/ånden ikke fortalte mig noget, han/hun ikke kunne have fortalt enhver anden – og det ville have passet. På samme måde som horoskoperne i ugebladene jo også passer på de fleste. Lidt utilfredse er vi vel altid med tilværelsen.
Jeg virkede meget dominerende, fik jeg at vide – skræmmende. Det behøver man ikke at være ånd for at se. Det behøver man såmænd bare at være hr. Lund for at se, for jeg var nemlig ikke sød og samarbejdsvillig. Jeg nikkede ikke, jeg rystede ikke på hovedet, og jeg kom ikke med kommentarer undervejs. Med andre ord: Jeg hjalp ham ikke, men lod ham sejle i sin egen åndelige sø. Jeg hjælper heller ikke blikkenslageren, elektrikeren eller maleren for den sags skyld, men regner med, de klarer arbejdet selv, så skal jeg nok klare regningen.
Pokerfjæs
Jens Bo Lund fik det dårligere og dårligere. Det bliver skræmmende tydeligt, når man gennemlytter cd"en. Jeg har afspillet den for mine nærmeste, der kun havde hovedrysten tilovers for, hvad de hørte.
"Han kunne have sagt nøjagtigt det samme til mig, og det havde passet." lød deres kommentar.
Efter en times tid trykkede Lund på cd-optageren. Han havde fået en meddelelse fra den åndelige verden om, at han ikke måtte gå længere, og at han skulle aflyse det efterfølgende interview.
Han kunne simpelthen ikke få det til at fungere, når jeg bare sad der med "pokerfjæs" på, som han udtrykte det, han måtte have nogle reaktioner fra mig. Han fortalte også, at han, da vi talte sammen i telefonen, havde fået indtryk af, at vi var på bølgelængde, at jeg var åben overfor den åndelige verden, men nu da han havde mødt mig, måtte han revidere den opfattelse. Han kunne ikke blive helt klar over, hvad der skete, men vi skulle under ingen omstændigheder fortsætte.
Jeg rejste mig, samlede tasken op og modtog cd"en. Et øjeblik stod jeg lidt og følte mig som en slem pige, der blev irettesat af skolelæreren, men det her var jo langt værre. Den åndelige verden havde forkastet mig, de ville ikke tale med mig – ud, væk, forsvind.
Meget har jeg været udsat for i min tid som journalist. Der har været mere eller mindre god kemi, interviews er blevet aflyst af sygdom, andre aftaler, der kom på tværs og så videre. Men nu har jeg altså også prøvet af få et interview aflyst af den åndelige verden.
Jeg fortalte Jens Bo Lund, at jeg jo ikke var kommet for at høre på ham, men for at høre på ånderne, og at jeg ikke rigtigt forstod, at de ikke var sprøjtende ligeglade med mine reaktioner undervejs.
Og desuden var der vel ikke noget galt i at lave en kvalitetstest på en mand, der slår sig op som clairvoyant og tager penge for sine seancer. 900 kroner pr. gang. Men de ord prellede af, for det var blot endnu en bekræftelse på, at det var rigtigt ikke at gå videre, mente han. Den åndelige verden behøvede ikke at bevise noget for mig. De havde andet at foretage sig end at overbevise mig om, at der er mere mellem himmel og jord. Og det kunne jeg sådan set godt forstå, men det var heller ikke ånderne, jeg var ude efter – jeg var faktisk slet ikke ude efter nogen. Men jeg er jo heller ikke idiot.
Brug fornuften
Journalistikkens væsen er at være kritisk – og selvfølgelig er jeg da kritisk, når jeg møder en mand, der hævder at han har særlige evner. Det ville jeg i øvrigt også være, hvis jeg havde opsøgt ham privat. Jeg kræver da beviser, og psykologisk sniksnak, som enhver kunne have fortalt mig, overbeviser mig ikke.
Hele det åndelige gedemarked kræver simpelthen et eftersyn. Nu må vi bruge vores sunde fornuft og holde op med nøjes med troen og den gode samarbejdsvilje.
Det ville da være interessant, om der er liv efter døden – om sjælen, bevidstheden lever videre, når kroppen er gået i opløsning.
Og det vil jeg da ikke udelukke på forhånd. Men beviser, mine damer og herre – beviser.
Og til mine journalistiske kolleger vil jeg sige: Hold jer fra det område. Eller kræv noget mere.
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 6. Reference: Kronik i Flensborg Avis 2 september 2002
[*]
Jens Bo Lund er den ægte vare og een af de bedste clairvoyante jeg hat mødt. Han er et samvittighedsfuldt menneske, der altid gør sit ypperste for at få beskeder til folk- det er han normalvis fænomenal til. Når man er clairvoyant kommer beskederne meget subtilt og hvis journalisten sidder med så meget attitude og forhørs mine på, kan det virke forstyrrende. Alle clairvoyante er meget sensitive mennesker og en så aggressiv energi som journalisten udviser, kan indvirke på på den clairvoyantes åbenhed. Clairvoyance er et fantastisk redskab men det skal tages alvorligt……
Jens Bo Lund er sikkert en af de bedste clairvoyante, du har mødt, Cecilia, men det er der mennesker, der er parate til at sige om hver eneste af åndemanerne, incl. alle dem, der er blevet afsløret for åben skærm, fx Martin Hulbæk eller hvad han nu kalder sig for tiden, og sikkert også om dig selv. Det er en stor skam, at clairvoyante åbenbart tilhører en branche af “meget sensitive mennesker”, så sensitive, at det indvirker på “den clairvoyantes åbenhed,” hvis klienten undlader selv at levere svaret på de spørgsmål, som det jo egentlig burde være op til ånderne at besvare, ligesom også et par kritiske spørgsmål ser ud til at være nok til at give interferensproblemer på de overnaturlige mediers frekvens. Det er især en skam, fordi journalister i forvejen alt for sjældent kan finde ud af at stille kritiske spørgsmål. De plejer i stedet at gøre sig til rene mikrofonholdere for enhver, der hævder at have overnaturlige evner, hvilket åbenbart er den eneste måde, de stakkels ånder og deres hypersensitive medier kan finde ud at fungere på.
Derfor har vi også mere end almindeligt svært ved at leve op til dit krav om, at “det skal tages alvorligt.” Det har vi nemlig endnu ikke set et eneste eksempel på, at der var en fornuftig grund til at gøre. Sonja Sabinskys glimrende artikel taler for sig selv, og vi kan ikke få øje på, at din kommentar tilføjer andet end en trosbekendelse fra en, der selv er hoppet på clairvoyance-galejen.
Men vi undrer os måske en smule over, hvilket grundlag du har for din påstand om, at journalisten skulle udvise “aggressiv energi” under seancen! Var du selv til stede? Eller er du måske en af ånderne? Eller kunne du tænkes at være kollega til Jens Bo Lund, det samvittighedsfulde menneske, “der altid gør sit ypperste for at få beskeder til folk,” og er du på den måde i stand til at klarsyne dig frem til din angivelige viden om journalistens aggressivitetsniveau ved den pågældende lejlighed?
Du har sikkert ingen interesse i en artikel om den teknik, der benyttes af clairvoyante, men andre kan læse om den her: James Randi: Kunsten at “koldlæse”. Man kan også benytte sig af Skepticas søgefunktion til at finde yderligere artikler og diskussioner om emnet.
Kære spektiker, der er mere mellem himmel og jord end lige det fysiske vi kan se med vores begrænsede øjne 🙂
Den clairvoyante går ikke ud på at bevise sig
Den clairvoyante går ud på at levere beskeder fra åndeverdenen, hvis der er nogen
Skeptikere vil typisk blive mødt af modstand fra åndeverdenen eller falske beviser
Hvorfor vides ikke, men det virker for andre.
Den clairvoyante sætter sin lid til ånderne da det er dem der leverer.
Måske ånderne ikke ønsker at clairvoyance skal være mainstream så alle folk lige kan få løst deres problemer
Måske de ønsker at kun de mennesker som er langt ude og virkelig har brug for nyt syn på tingene kan få hjælp
Det ville være kedeligt med synske i hver avis hver dag, i hvert tv show mv.
Hvis det nu var virkeligt…
Jeg tror ånderne kender til alle mennesker hvis de findes, så de vil også vide de sidder overfor en skeptiker som ikke skal have hjælp
Skeptiker hjernen kan ikke overbevises af ét bevis alligevel
Spild af tid.
Skeptiker hjernen kræver double blind study med kontrol gruppe mv. lol
Det kommer aldrig til at ske i de alternative felter.
Det er ikke ens pligt at modbevise andre mennesker, udover dem der åbentlyst snyder
Men det kan være meget svært at vide om nogen snyder
Den clairvoyante ved nemlig ikke alt, de ved kun det de bør vide
Resten bruger de deres erfaring til
Hvis ånderne intet leverer ved de tit ikke ret meget.
De har dog selv kontakt til deres sjæl også som har en del viden de kan supplere med.
Ved at prøve at modbevise alternative felter som sin levevej bliver man en meget negativ person
den negativitet smitter af på hele ens dagligdag og alle personer omkring en
Jeg tror ikke folk går gentagne gange til clairvoyant og anbefaler dem hvis der var tale om svindel
Jeg tror personligt ligeså meget på personlig erfaring som videnskab – en god sjat af hver.
Videnskab alene kan jeg ikke bruge til noget. Der skal sund fornuft til også.
Ikke alt kan bevises.
Når man indser det sidste her er man nået langt, så har man ikke brug for at bevise alt mere.
Men det når de færreste videnskabsfolk til, Einstein gjorde dog heldigvis
han snakkede noget om Intuition, den glemte gave, som der mindst ligeså vigtig som den analytiske hjerne
hvis ikke meget mere, man kan kun løse problemer ved at tænke på ny måde – der kommer intuitionen ind
Michael har ret i én ting! Ud over det fysiske, som vi kan se med vores yderst ”begrænsede øjne”, findes også det fysiske, som vi ikke kan se, for eksempel: ultraviolet, infrarødt, røntgenstråler, mikrobølger m.m., men ikke en eneste af dem blev opdaget af clairvoyante – med eller uden hjælp fra ånderne.
Men det er selvfølgelig heller ikke det, som Michael tænker på. Han forestiller sig i stedet en ikke-fysisk ”åndeverden”, der har reel eksistens i den virkelige verden uden for hans fantasi. Til forskel fra videnskaben præsenterer han os dog ikke for noget, der bare minder om dokumentation: eksistensen af den ultraviolette bølgelængde er det relativt let at gøre rede for, selv om vi ikke kan se den, men åndernes frekvens er der endnu ingen, der har præsenteret os for. Derfor er det også ret flot at beskylde skeptikere for ikke at ville tro på kun ét bevis, når man ikke leverer et eneste.
I det hele taget bliver man lidt træt af at læse de forvirrede overvejelser, som ikke rigtigt hænger sammen på hverken den ene eller den anden måde:
På den ene side er ånderne for eksempel uvillige til at tale med de nederdrægtige skeptikere:
”Jeg tror ånderne kender til alle mennesker hvis de findes, så de vil også vide de sidder overfor en skeptiker som ikke skal have hjælp.”
Mens det forholder sig helt anderledes med de spirituelt værdigt trængende, der virkelig har brug for åndernes hjælp:
”kun de mennesker som er langt ude og virkelig har brug for nyt syn på tingene kan få hjælp.”
Men skeptikerne beskrives jo netop som stakler, der i den grad er langt ude og har behov for blive hjulpet:
”Ved at prøve at modbevise alternative felter som sin levevej bliver man en meget negativ person
den negativitet smitter af på hele ens dagligdag og alle personer omkring en”
– og så er det jo alligevel ikke til at forklare, hvorfor ånderne er så uimødekommende over for skeptikere.
Pudsigt nok får de mest aktive hos Dansk Skeptica i øvrigt ikke en øre for ”at modbevise alternative felter,” så det er en meget pauver ”levevej”, som ånderne og deres manere slet ikke har grund til at misunde os ….
Einstein vil vi foreløbig lade hvile i fred, men hvis Michael eller andre har et godt citat fra manden, der tyder på, at han troede på clairvoyance, så må man meget gerne præsentere os for det. Og vi vil i den forbindelse gerne præcisere: Det skal være fra hans egen hånd eller mund! Vi gider ikke læse noget, som en clairvoyant hævder at have hørt hans ånd sige under en seance! 🙂
Noget andet interessant, at benægte clairvoyance er lidt at benægte at vi ingen spiritualitet har, at vi ikke er spirituelle væsener
jeg tror da på clairvoyance, shamaner mv.
der er en meget lang historie for begge dele, clairvoyance er at være synsk
shamaner har været der i årtusinder i alle lande i verden
fordi de rent faktisk kan kommunikere med åndeverdenen og kurere folk via den info derfra
behøver ikke altid være et fysis kbevis, kan kun kurere de folk der har brug for hjælp
for ånderne leverer healingen!
så hvis det er tilfældet kan det aldrig bevises, med mindre du blir kræftsyg og har brug for hjælp og går til en
så kan det være ånderne er hjælpsomme hvis man møder op med et ikke for skeptisk sind
jeg har selv været hos en clairvoyant – jeg er stadig skeptisk
jeg er selv clairvoyant, var mega skeptisk hos hende
så senere en tv udsendelse om en clairvoyant der sagde mine ord ord på ord, hele mit livsforløb på 2år
ingen skepsis, var meget overvældende…. ingen ord kan beskrive
føle andre menneskers tilstand…/energi
grundtilstand af at ‘alt er såre godt’ – hvis man ikke er i den grund tilstand er man ude af balance
de fleste skeptikere er dermed ude af balance, for de mener tit alt er noget lort, eller alternative felter noget volapyk der skal modbevises
de har en foruddefineret holdning
jeg foretrækker ikke at have en foruddefineret holdning
heldigvis findes der også ‘åben hjernede skeptikere’
men de er stadig ikke i målgruppen overhovedet for clairvoyance
clairvoyance handler om at hele sjælens sorger og problemer
dog kan skeptikere godt få brug for det…. det er tit derfor de er skeptikere
pga problemer i deres liv, så savner de at nedgøre andre
sådan er mange skeptikere, pga de ikke acceptere sig selv på deres udseende
så får de selvfølelse af at nedgøre andre / håne andre
men alle mennesker er forskellige
og alligevel meget ens, alle mennesker er de samme indeni sig selv – den clairvoyance, buddist munken eller shamanen ved dette.
én sjæl
peace til dig
Af en eller anden grund anser overtroiske det altid for at være et meget overbevisende argument, at deres personlige form for overtro går langt tilbage i tiden, selv om det er en af de mindst overbevisende grunde til at tro på noget som helst. Bør man hylde menneskeofringer, fordi mayaerne eller Egtved-pigens samtidige troede på dem? Bliver åreladning sundere af, at den kan påberåbe sig en lang tradition?
Selv om Michael tror, at ”en meget lang historie” borger for hans tro på clairvoyance og shamanisme, hævder han ikke desto mindre, at han ”foretrækker ikke at have en foruddefineret holdning.”
Eller med andre ord: Han præsenterer ikke andet end det, som han har valgt at tro på uden beviser, og hævder til og med, at mennesker, der ikke hopper på den samme limpind, er udstyret med alle mulige grimme egenskaber – incl. ”deres udseende” !!! – uden at han tager fat på en eneste af de konkrete indvendinger mod hans tro, som han bliver præsenteret for – for eksempel i artiklen ovenfor.
Hvad bliver der af al den positivitet, som han ikke finder hos skeptikerne, der angiveligt ”savner at nedgøre andre”? Og hvorfor skulle det i det hele taget være så ondt at gøre en person, som man mener tager fejl, opmærksom på fejlen? Hvad har det med nedgøring at gøre? Er der ikke snarere tale om anerkendelse, eftersom man taler til personen i formodning om, at vedkommende i princippet er i stand til at fatte og forstå, hvad der bliver sagt?
At dømme efter Michaels egne kriterier tyder det jo på, at det er ham selv, der er ”ude af balance.” Det afbalancerede individ skulle jo angiveligt være kendetegnet ved at mene, at ”‘alt er såre godt’”, så hvorfor bruger Michael så mange ord og så meget energi på at være negativ og afvise og nedgøre skeptikere og tillægge dem perfide motiver?!
Vi spørger bare!
Det skal dog siges at den clairvoyant jeg var ved var telefon clairvoyance…
Min mor og en jeg kender har begge været hos hende og alt hun har sagt er sket for dem siger de.
Hvis jeg var mødt personligt op have jeg med sikkerhed kunne mærke om hun var reel.
Jeg har på fornemmelsen hun er reel dog, selvom jeg var skeptisk i samtalen og bagefter.
Hun sagde ikke ret meget.
Havde foretrukket at møde op hos hende.
Kan tit kende folk samme sekund jeg ser dem, også folk der er langt åndeligt.
Kunne se hun måtte være et stykke åndeligt fra hendes hjemmeside ihvertfald.
Men hendes telefon snak overbeviste mig ikke spor – og dog, hun talte sandt, det hun sagde var sandt om mig.
Men ikke overbevisende, ville have passet på alle.
Bortset fra det hun sagde jeg skulle flytte, passer ikke på alle.
Men ellers passede alt på alle mennesker 🙂
Igen for at tage Michael på ordet: Han har en urokkelig sikkerhed på sin egen formåen som clairvoyantbedømmer, når han hævder, at: ”Hvis jeg var mødt personligt op have jeg med sikkerhed kunne mærke om hun var reel.”
Hvad blev der af påstanden om, at han ”foretrækker ikke at have en foruddefineret holdning”?
Pludselig ved han med tilsyneladende 100 % sikkerhed, hvad han ville have kunnet ”mærke” om en person, han endnu ikke har mødt! Men tilsyneladende er han jo i det hele taget i besiddelse af imponerende egenskaber: ”Kan tit kende folk samme sekund jeg ser dem.” (Det kan vi andre selvfølgelig også, men vi ved, hvad det er, han mener!)
Vi vil dog ønske ham tillykke med én regulær indsigt, som han ser ud til at have opnået: ”Men ellers passede alt på alle mennesker 🙂”
Når clairvoyante, astrologer, numerologer med videre kommer med udsagn, som i princippet passer på alle, men alligevel udgiver dem for at være helt specifikke for en enkelt eller en gruppe af individer, så er der tale om det fænomen, som skeptikere kalder for Barnum-effekten, og det kan vi kun lykønske ham med at være opmærksom på.
Han bør dog ikke blive så imponeret af den ting, som han holder den clairvoyante, han snakkede med, til gode:
”Bortset fra det hun sagde jeg skulle flytte, passer ikke på alle.”
Her er der nemlig ikke tale om en ’læsning’ af, hvem og hvad han er, men om et råd, som hun giver ham. Og hvorfor i alverden skulle det ikke kunne ’passe på alle’?
En sidste ting, som skeptiker må det være i ens interesse at behandle det felt man undersøger med ypperste respekt
Ligesom man i videnskab ikke udelukker noget, så bør man som skeptiker heller ikke
Det ville være synd at stemple en hel branche med dygtige mennesker som har hjulpet tusinder/millioner af mennesker gennem årene, pga 10-20 fupmagere.
Det bør man altid have i tankerne, det kan være meget svært at bevise at alle er fupmagere. Det bør man lade være op til den enkelte at vurdere.
Jeg tror ikke en læge ville nyde at blive kaldt fupmager, pga resten af hans kollegaer kaster om sig med piller til alle patienterne selvom de ikke har brug for pillerne – blot et eksempel.
Nogen snyder, men måske ikke alle – svært at sige.
Her præsenteres vi igen for en af de overtroiskes yndlingsindvendinger mod kritisk tænkning: Hver gang clairvoyante, astrologer, healere etc. afsløres, lyder det beklagende fra kollegaerne, at resten af branchen er uskyldig! Branchen som sådan er nemlig ærlig, men der er brådne kar i alle erhverv, og alle de andre clairvoyante m.m., altså de, der endnu ikke er blevet testet, er helt igennem pålidelige og reelle.
Michael sammenligner med lægestanden, hvor det vitterligt ville være synd at hænge en fornuftig læge op på andres uansvarlige opførsel, men han glemmer i den forbindelse, at der eksisterer ret objektive retningslinjer for lægevidenskaben og dens udøvere: Det er muligt at afgøre, hvilke lægemidler og behandlinger der virker og hvilke der er virkningsløse (eller måske endda virker imod hensigten: utilsigtede bivirkninger). Noget tilsvarende findes ikke i åndebranchen! Infektioner, kræft og brækkede lemmer eksisterer i den virkelige verden. De kan studeres, man kan finde frem til, hvad der forårsager dem, og dermed også til, hvordan man undgår disse lidelser, forsinker eller kurerer dem – og det, som der endnu ikke er nogen kur eller profylakse mod, kan man forske videre i. Det er det, der gør videnskaben til en lidt omstændelig affære, der ”kræver double blind study med kontrol gruppe mv.”
Det behøver man til gengæld ikke udsætte sig for i åndemanerbranchen, hvilket Michael er helt på det rene med og en begejstret fortaler for: ”Det kommer aldrig til at ske i de alternative felter.”
Trods nok så mange alternative pseudo-uddannelser og pseudo-eksamener i at snakke med ånder kan det ikke lade sig gøre at opstille et gyldigt kriterium for, hvornår åndemaneriet er ægte, ærligt og pålideligt … eftersom det aldrig er!
Michael har derfor også et ret uambitiøst kriterium for, hvornår man kan tale om snyd inden for clairvoyance:
”Det er ikke ens pligt at modbevise andre mennesker, udover dem der åbentlyst snyder.”
Det er sikkert ikke det, han mener, men det lyder mest, som om han siger, at hvis snyderiet er tilstrækkeligt fordækt eller elegant udført og dermed ikke åbenlyst, så er der ingen grund til skepticisme, selv om det jo netop er i den situation, at skepsis er påkrævet. Dem, der snyder åbenlyst, er det ikke svært at gennemskue, men de andre vil hverken Michael eller hans ånder acceptere, at man forholder sig kritisk til.
En af de mange clairvoyante, der fik massiv TV-dækning på TV2 og TV2 Zulu, men aldrig blev undersøgt af Operation X (hvilket ellers ville have været meget passende!), er i mellemtiden forsvundet ud af billedet: Graham Bishop. Det er en stor skam, at hans eksempel ikke fik flere clairvoyante til at indse, at forestillinger måske undertiden er vrangforestillinger, som kunne trænge til at blive kigget efter i sømmene. Vi kan ikke bebrejde Operation X, at de ikke har tid til at undersøge hver evige eneste åndemaner i landet, for de gav faktisk hele branchen et tilbud om at blive testet, men der var ikke en eneste, der tog imod det!!!
Og det bekræfter jo i den grad Michaels formodning som ovenfor citeret: Man skal ikke forvente, at der nogensinde kommer en seriøs afprøvning af de clairvoyante og deres påståede evner: ”Det kommer aldrig til at ske i de alternative felter.”
I hvert fald ikke med deres gode vilje! 🙂
PS Man kan forestille sig et utal af tests, som clairvoyante (eller clairvoyance-troende) kunne lave selv for at finde ud af, om deres angivelige evner er reelle eller indbildte:
Operation X afslørede jo, at nogle clairvoyante tilsyneladende var i stand til at snakke med ikke-afdøde (= aldrig eksisterende) ‘ånder’: De konstruerede falske profiler på nettet, som nogle af de clairvoyante googlede sig frem til og på den måde afslørede sig selv som åbenlyse svindlere. Men heller ikke de øvrige clairvoyante i Operation X’s test, som ikke søgte på nettet, var i stand til at se (eller ‘se’?), at der ikke var tale om afdøde personer og at de altså dermed ikke havde ‘talt’ med andet end deres egne fantasifostre.
En tilsvarende ‘test’ kunne man jo udsætte sin ‘egen’ clairvoyant for: Er vedkommende i stand til at skelne mellem afdøde tante Marie, som vitterligt eksisterede, og tante Sigrid, som er frit opfundet til lejligheden?
Mit navn er Jens Bo Lund. 13 år er gået. Jeg har bevidst undladt at kommentere Sonja Sabinsky´s artikel indtil nu, men i erkendelse af, at den vil ligge på nettet til evig tid skriver jeg følgende:
Det er korrekt, at jeg sad og kæmpede for at komme igang, og blev desværre ved alt for længe. Var, på trods af Tv og radioudsendelser, ikke så erfaren endnu, men burde være stoppet efter 5 minutter. Det er korrekt, at jeg fik det fysisk dårligt, da en afdød kvinde præsenterede sig og leverede en meget negativ forestilling, som jeg valgte ikke at videregive. Det var også forkert af mig, for her lå åbningen til clairvoyancen. Så ja, jeg blev nervøs og søgte en tilkendegivelse. Det var forkert. Jeg beklager.
Op til clairvoyancen blev jeg kontaktet af Sonja Sabinsky. Jeg foreslog, at det bedste ville være at give hende en clairvoyance, så hun selv kunne få syn for sagen. Jeg bad hende om at bekræfte, at jeg fik artiklen til gennemlæsning, inden den evt. blev trykt. Naturligvis, sagde Sonja Sabinsky, det er almindelig presseskik. Det skete aldrig. Ingen dansk avis ville trykke artiklen, men det ville en avis i Flensborg, hvorefter artiklen på en eller anden vis kom til Skeptica. Fred være med det.
Jeg ved, at jeg ville kunne forklare stolpe op og stolpe ned, men to forskellige opfattelser af sandheden vil have endog meget svært ved at forstå hinanden.
Sonja Sabinsky’s ærinde var ikke mit ærinde. Jeg ville, og vil, gerne informere om, at der er så meget mere mellem himmel og jord, som vi ikke gør os begreb om, og jeg vil gerne at mennesker skal have oplevelsen deraf. Ethvert menneske, der vil bruge tid på kvantefysik og kvantebiologi vil aldrig kunne tænke andet. Og ja, omtalte claivoyance gik grueligt galt.
Den magt som Sonja Sabinsky sidder med som journalist, det valg at skrive en artikel, uden på nogen måde at høre min kommentar eller forklaring, den har hun valgt at bruge, og hendes mission lykkedes sikkert for hende. Hendes valg. Venlig hilsen Jens Bo Lund
Hej Jens Bo Lund.
Du har nu fået offentliggjort dine indsigelser mod Sonja Sabinskys artikel, men vi har svært ved at se, hvad det egentlig er, du opponerer imod, da hun jo tilsyneladende har rapporteret det, som hun faktisk oplevede under seancen. Vi er ikke i tvivl om, at I i clairvoyant-branchen foretrækker den form for ukritisk mikrofonholderi, som alt for mange medier (du nævner selv TV og radio) præsterer, når de beskæftiger sig med mennesker, der påstår at have overnaturlige evner.
Én ting er, at du nu – efter 13 år – vælger at beklage dig over en artikel om dit virke som clairvoyant. En helt anden ting er, at ingen af jer, ikke én eneste, reagerede, da Operation X for syv år siden i forlængelse af deres to udsendelser om De falske åndemagere tilbød samtlige clairvoyante at blive testet. De havde på det tidspunkt testet nogle stykker, der mere eller mindre ufrivilligt fik deres mangel på overnaturlige evner (og for et par stykkers vedkommende deres faktiske evner til at google klienters data på nettet) udstillet på TV2. Efterfølgende reagerede Operation X så på Clairvoyantforeningens påstande om, at alle de andre clairvoyanter selvfølgelig havde regulære overnaturlige evner og at Operation X altså på en eller anden mystisk eller nederdrægtig måde måtte have formået at vælge lige nøjagtigt alle de forkerte og uduelige clairvoyante: Operation X tilbød dem (= jer) at blive testet og ingen af jer tog imod tilbudet.
Det er sgu for ynkeligt, Jens Bo Lund, og vi formår ikke at have medlidenhed med jer, sorry!
Og når du hævder, at “en afdød kvinde præsenterede sig,” så fastholder du den vanvittige forestilling om afdøde, der hilser på de levende. Det sker ikke i den virkelige verden – muligvis med undtagelse af tilfælde som Weekend at Bernie’s, der dog også er fiktion! Det er den samme vrangforestilling, som Kay Hougaard og Graham Bishop er fortalere for, og den skader folk, der tror på den, for når først de har koblet forstanden så meget fra, at de kan tage det groteske sludder for gode varer, så er der sgu ikke ret meget, som de ikke kan bringes til at tro på! Der går en direkte vej fra troen på afdøde, der snakker med de levende, til troen på, at man kan leve af lys! Tror man på den ene ting, hvorfor så ikke også tro på den anden? Gør dig selv og dine stakkels klienter en tjeneste og drop dette nonsens. Vi skal være de første til at bakke dig op, når du en skønne dag henvender dig og kan fortælle: ‘Jeg troede på, at jeg kunne tale med ånder, men nu har jeg fået det bedre og vil gøre mit bedste for at råde bod på den skade, som jeg med min tidligere vrangforestilling har gjort på andre mennesker.’
/dann simonsen
PS Vi er i øvrigt nysgerrige efter at få at vide, hvilket belæg du har for at sige, at “Ingen dansk avis ville trykke artiklen.” Baserer du dette udsagn på clairvoyance, eller har du forhørt dig hos alle danske aviser? Vi er som sagt ikke udelt begejstret for de danske mediers behandling af overtro og undrer os meget over, at man fx i DR i en ellers glimrende udsendelse om en clairvoyant guru og hans kurser i, hvordan man sulter sig selv og sine børn ihjel, vælger at bruge en anden clairvoyant som ekspert i solid spirituel vejledning, og dette jammerlige forhold gør selvfølgelig Flensborg-avisens beslutning om at bringe Sonja Sabinskys artikel så meget mere prisværdig.