af Philip J. Klass, oversat af Willy Wegner.
Den mand der er blevet hyldet som "ufologiens Galileo", dr. J. Allen Hynek, gav et meget mere beskedent billede af sig selv i et interview bragt den 17. maj 1973 i det engelske tidsskrift New Scientist. Hynek sagde:
"Når jeg ser tilbage på min karriere, så har jeg gjort forbandet lidt af selvstændig værdi. Jeg synes at have haft evnen til at se en idés betydning og samle andre mennesker så de kunne gøre noget ved det. Jeg har aldrig præsenteret nye teorier, og jeg har aldrig gjort nogle betydelige opdagelser. Jeg er vist ikke særlig fornyende, vil jeg mene."
Det er en bemærkelsesværdig oprigtig selvvurdering af en videnskabsmand, som nogle få år senere skulle pensioneres som chef for astronomi-afdelingen ved Northwestern universitetet. Nogle måneder senere stiftede han sit "Center for UFO Studies" (CUFOS), hvor medlemsskabet var begrænset til personer med filosofiske doktorgrader. Det skulle give centeret et ry som "nationalt uforalia-akademi". Og snart skulle Hynek fremtræde som ufo-bevægelsens åndelige leder, trods det at hans navn blot et årti tidligere havde været bandlyst af ufo-tilhængere.
Snart var det sådan at Hyneks pæne fupskægsprydede ansigt og professorlige stemme lod sig se og høre i talk-shows i TV, blandt andet i forbindelse med Columbia Pictures massive reklamefremstød for Steven Spielbergs ufo-thriller "Nærkontakt af tredje grad". Hynek var filmens tekniske rådgiver.
Denne mærkelige metamorforse redegør han alt for kortfattet for i sin seneste bog "The Hynek ufo report", der blev udgivet i slutningen af 1977, samtidig med at Spielbergs film dukkede op i biograferne. Hynek skrev:
"Forandringen med mig skete gradvist, men i slutningen af 60’erne var den fuldstændig. I dag ville jeg ikke bruge et eneste øjeblik på ufo-emnet, dersom jeg ikke havde den alvorlige opfattelse at ufo-fænomenet er virkeligt og at arbejdet med at undersøge og forstå det, og eventuelt løse det, kan få en gennemgribende betydning – måske til og med blive et springbrædt til en revolution i menneskets syn på universet."
Hyneks entré
Hynek gjorde sin entre indenfor ufologien i slutningen af 40’erne, efter det amerikanske luftvåben havde oprettet et kontor ved Wright-Patterson luftbasen i Dayton, Ohio, til undersøgelse af ufo-rapporter. Da flyvevåbnet fandt at mange af rapporterne skyldtes at folk havde set planeten Venus og andre strækt lysende himmellegemer, besluttede man at ansætte en astronom som konsulent. Hynek underviste i astronomi ved det nært beliggende Ohio State University i Columbus. Fra 1948 til 1969 fungerede Hynek som rådgiver for luftvåbnets ufo-undersøgelsesprojekt Blue Book.
April-nummeret 1953 af "Journal of the Optical Society of America" indeholdt en artikel om ufoer skrevet af Allen Hynek. Han beskrev en hændelse i hvilken en militærpilot "jagede et stærkt lysende, mange-farvet objekt", der tilsyneladende havde været iagttaget på radar i et kort øjeblik. Efter at have undersøgt hændelsen, skrev Hynek:
"Det synes sikkert at vor foruroligede pilot forfulgte (stjernen) Capella." Hynek fortsatte: "Desværre kan hverken Capella eller nogen anden stjerne forklare mange andre natlige forvildede lys. Men jeg er ikke i tvivl om, for at gøre det helt klart, at der findes en relativ enkel, naturlig forklaring på dem, måske er det blot almindelige fly under særlige forsøgs flyvninger."
Efter i mere end et årti at have undersøgt de mest udfordrende ufo-rapporter afleveret til luftvåbnet, fremkom Hynek med et resumé af sine synspunkter. Det skete i et brev dateret den 17. februar 1960. Brevet blev sendt til den nyligt oprettede forskningsafdeling indenfor luftvåbnet. Hynek foreslog at ansvaret for undersøgelse af ufo-rapporter skulle flyttes fra Aerospace Technical Intelligence Center i Dayton til det nye Geophysics Research Directorate i nærheden af Boston. Hynek skrev:
"Jeg tror at det nu må stå helt klart, at de relativt få iagttagelser der er gådefulde, har forbindelse med fænomener i den øvre atmosfære. Der kan være tale om interessante eksempler på meteorologiske og atmosfærisk optiske fænomener og, som sådanne kan de i sig selv være et studium værd… Jeg tror, at med Deres stab af videnskabsfolk [indenfor geofysisk forskning] vil mange af de rapporterede iagttagelser, der er forblevet "ukendte" og har udviklet sig til en politisk hovepine for luftvåbnet… meget hurtigt blive opklaret…"
Socorro-sagen
I slutningen af april 1964 sendte luftvåbnet Hynek til Socorro i New Mexico. Her skulle han undersøge en rapport fra en enlig politimand der havde set et æg-formet objekt lande i udkanten af byen i fuldt dagslys. Der var mærker i jorden og buske der var lidt forbrændte – noget der antydede at et ufo var landet og som gjorde denne hændelse til en af alle tiders klassiske sager. (Mærkerne kunne også have været lavet med en lille skovl, og de små brændmærker på buskene forårsaget af en lighter.)
Efter at Hynek havde tilbragt en dag i Socorro, drog han den konklusion at der umuligt kunne være tale om et fupnummer, og han betegnede denne hændelse som den der havde gjort stærkest indtryk, på ham i ufo-fænomenets historie. Det blev Hyneks konklusion, at det æg-formede objekt, rapporteret af politimanden, måtte have været et hemmeligt militærfly på forsøgs flyvning. Han foreslog at det blev lokaliseret og bragt tilbage til Socorro for at blive demonstreret for nyhedsmedierne, for, som han sagde: "at slå hul på myten om de flyvende tallerkener".
Den 5. april 1966, under nogle korte høringer arrangeret af The House Armed Services Committee i anledning af en bølge af ufo-rapporter, vidnede Hynek og sagde: "Jeg kender ikke nogen kompetent videnskabsmand der vil sige, at disse objekter kommer fra verdensrummet."
Samme år udkom der en bog om ufoer skrevet af Hyneks gode ven Jacques Vallée og med en introduktion af Hynek som skrev:
"Gennem de sidste tyve år hvor jeg har beskæftiget mig med undersøgelse af ufo-rapporter har jeg endnu ikke selv skrevet en bog om emnet, dette skyldes frem for alt at der ikke findes fysiske beviser for fænomenets eksistens ." (Forfatterens fremhævning).
I løbet af sommeren 1966 kom flyvevåbnet med sit svar på en vidt udbredt kritik af dets behandling af det omstridte ufo-spørgsmål og anklager gående på at man skjulte beviser, Man forsøgte at få et større universitet til at gennemføre en upartisk, fordomsfri undersøgelse. Det oplyses at Hynek var ivrig efter at få arbejdet til Northwestern universitetet, men hans omdømme som værende skeptiker gjorde det utænkeligt.
En anden videnskabsmand der ønskede arbejdet var James E. McDonald (foto), astrofysiker ved Arizonas universitet. Men McDonald var uønsket, idet han også allerede havde taget stilling til spørgsmålet. Han havde offentligt givet udtryk for at han var overbevist om at ufoer var ikke-jordiske fartøjer der udspejdede vor klode.
Flyvevåbnet udpegede nogle ansete universiteter man kunne tænke sig til opgaven, men opdagede, at ingen af dem var ivrige efter at få jobbet. Til sidst, i slutningen af 1966, accepterede Colorado universitetet at påtage sig opgaven under ledelse af dr. Edward U. Condon – en verdensberømt fysiker der tidligere havde ledet National Bureau of Standards.
Blot to måneder efter at Colorado universitetet var tiltrådt, skrev Hynek en artikel om ufoer til Saturday Evening Post, bragt den 17. december 1966. Artiklen tydede på at Hynek var begyndt at gardere sig mod sine tidligere synspunkter: "Jeg holder med flyvevåbnet", skrev han. "Der findes ingen utvetydige beviser, såvidt jeg kan se, for at vi har fremmede besøgere. Men det ville være en dumhed fuldstændigt at udelukke den mulighed."
Colorado-undersøgelsen
Gennem de følgende to år blev studiegruppen ved Colorados universitet brændpunktet for alle ufo-undersøgelser, og Condon (foto) blev "ufo-eksperten" som nyhedsmedierne henvendte sig til for udtalelser om emnet – Hynek befandt sig nu ude i kulisserne.
Samtidig voksede McDonald hurtigt op som ufo-forkæmpernes åndelige leder, delvist på grund af den anseelse hans akademiske meritter gav ham og delvist på grund af hans utrættelige forelæsnings-korstog landet rundt for at piske interessen for ufoer i vejret. McDonald blev hurtigt sensationspressens yndling, hvor han typisk blev betegnet som "verdens førende ufo-autoritet".
Coloradoprojektet havde været i gang i mindre end et år, da der opstod gnidninger. To af forskerne, der var talsmænd for den ikke-jordiske hypotese, opdagede et memorandum der var skrevet inden projektet var påbegyndt. På dette grundlag blev det fremført at projektets koordinator Robert J. Low og Condon var partiske og indstillet på at den endelige rapport skulle afvise ufoerne. De to forskere lod kopier af dette memorandum sive ud til McDonald og andre ledere indenfor ufo-bevægelsen, og disse henvendte sig derefter til nyhedsmedierne.
Dette foranledigede at kongresmand Edward Roush, demokrat fra Indiana med en ivrig interesse for ufoer, og som stod McDonald nær, arrangerede et ufo-symposium den 29. juli 1968 i House Committee on Science and Astronautics hvor han var medlem. Roush bad McDonald om at udvælge videnskabsmænd der skulle indbydes som vidner. McDonald foretak at gå udenom de erfarne ufo-skeptikere. Han indbød dog Hynek, trods dennes tidligere omdømme som skeptiker, og McDonald blev ikke skuffet over Hyneks udtalelser:
"…Den øgede vægt af fortsatte rapporter fra grupper af mennesker rundt om i verden, hvis kompetence og fornuft jeg ikke har nogen årsag til at betvivle, rapporter om uforklarlige fartøjer med fysiske effekter på dyr, motorkøretøjer, vækster, og på jorden, har gjort at jeg modvilligt må drage den konklusion at enten findes der en delmængde af videnskabeligt værdifulde rapporter om ufo-fænomenet, eller også findes der over hele verden mennesker som er klare, fornuftige og vederhæftige i alt undtagen når det drejer sig om ufo-rapporter."
Colorado universitetets rapport, der blev offentliggjort i begyndelsen af 1969, anbefalede at regeringen nedlagde sine ufo-undersøgelser og retfærdiggjorde dermed at flyvevåbnet kunne lukke sit Project Blue Book i slutningen af samme år – noget man længe havde ønsket at gøre. Nu behøvede flyvevåbnet ikke længere en betalt ufo-konsulent, og Hynek var dermed arbejdsløs – ufologisk set.
Den 15. juni 1971 begik McDonald selvmord i nærheden af sit hjem i Tucson. Ufo-bevægelsen havde dermed mistet sin djærve åndelige leder og den respektabilitet som hans akademiske stilling gav. Hynek havde en lignende akademisk stilling, men hans omvendelse på scenen var begrænset til at han kritiserede de konklusioner der blev draget i "Condonrapporten", som Colorado undersøgelserne ofte kaldes.
Hyneks første bog
I foråret 1972 udkom Hyneks første bog om ufoer, "The ufo experience" [udgivet på dansk i 1974 under titlen: "Ufo -dokumenteret"] og dens generelle linje kan karakteriseres som en skræven over hegnet i ufo-spørgsmålet. Når Hynek skriver om en af de to videnskabsmænd der blev afskediget af Condon for at have udsluset det "hemmelige memorandum", skriver han at denne videnskabsmand havde "antaget ETI-hypotesen [at ufoer er ikke-jordiske fartøjer] som den centrale løsning der skulle undersøges. Det var sikkert det mest sensationelle man kunne tage stilling til, selvom der ikke fandtes nogle virkelige beviser for at det udgjorde det grundliggende problem."
I løbet af sensommeren og tidligt på efteråret indtraf der i USA et større udbrud af ufo-rapporter. En af de mest sensationelle hændelser fandt sted den 11. oktober, da to værftsarbejdere fra Pascagoula, Mississippi, rapporterede at de havde været ført bort af ejendommelige væsener med klolignende hænder, "leviteret" ombord i en flyvende tallerken var de blevet udsat for en kropsundersøgelse.
Hynek tog straks afsted til Pascagoula for at interviewe de to mænd. På en pressekonference gjorde han rede for sin bedømmelse af sagen: "Jeg tvivler ikke på, at disse to mænd har haft en meget skræmmende oplevelse." Og den 24. oktober, under en optræden i NBC-TV, sagde Hynek: "Hvad mig angår, så havde disse mænd en meget virkelig, skræmmende oplevelse… Jeg tror ikke, at der er noget fup i denne sag." (Min egen undersøgelse førte mig til den stik modsatte konklusion, som jeg redegjorde for i kapitel 27 i min bog "Ufos explained".)
Hynek som autoritet
Fra og med de følgende år er Hynek blevet omtalt og hyldet i sensationsaviserne, ligesom McDonald blev nogle år tidligere. Den 27. juli 1974 blev han i National Star kaldt "verdens førende flyvende tallerken-autoritet". Og den 4. maj 1975 blev han i National Tattler betegnet som "Amerikas førende ufo-autoritet". Den virkelige kroning skete i tidsskriftet Qui i april 1977, hvor Hynek blev udnævnt til "ufo-forskningens Galileo". Dette bekræftes af Newsweek den 21. november 1977, hvor Hynek kaldes "ufologiens Galileo". Mindre end fem år tidligere havde Hyneks opfattelse af sig selv været: "…Jeg har aldrig gjort nogle betydelige opdagelser. Jeg har aldrig præsenteret nye teorier. Jeg er vist ikke særlig fornyende, vil jeg mene." Omvendelsen havde forandret alt dette.
Da Hynek byttede skeptikerens position ud med ufo-entusiastens i begyndelsen af 70’erne, blev han varmt omfavnet af lederne fra andre ufo-grupper, der tidligere havde været hans skarpeste kritikere. Men da Hynek begyndte at udvikle sit eget CUFOS [Center for UFO Studies] i 1974 og offentligt anklagede andre ufo-grupper for at være mere interesserede i publicity og indkomster fra øgede medlemstal, end det at løse ufo-problemet, begyndte kærlighedsforholdet at kølnes.
Gennem de seneste år har Hyneks ambivalente standpunkter angående hvad han tror på ufoer kan være, forvirret og til tider irriteret ledere fra andre ufo-grupper der har haft den traditionelle opfattelse, at ufoer er ikke-jordiske rumfartøjer. Men ifølge andre udtalelser antyder Hynek også, at han tror at ufoer er ikke-jordiske fartøjer. Men ifølge andre udtalelser synes han mere tilbøjelig til at tro at fænomenet hænger sammen med universer der gennemkrydser hinanden – en science fiction-idé. Og i atter andre udtalelser fremfører han den tanke at ufoer, på en eller anden måde, er beslægtede med Uri Gellers "gaffelbøjningskræfter" og andre psykiske fænomener.
Den 16. august 1976 citerede tidsskriftet People Hynek for følgende:
"Der findes så mange isenkram-"beviser [for at ufoer er rumfartøjer]. Hvordan forklarer man ting der ses på radar? Hvordan forklarer man aftryk i jorden? Hvordan forklarer man noget som kommer og snitter trætoppe af?… Hvordan forklarer man kugler som rikochetterer fra hvad det nu var i luften?"
Men i et interview der blev offentliggjort i samme måned i tidsskriftet Ufo Report, citeres Hynek således:
"I den sidste tid har jeg mindsket min støtte til den teori at ufoer er isenkram fra andre verdener. Der findes helt enkelt alt for meget der taler imod denne teori… det synes underligt at superintelligenser skulle færdes over store afstande blot for at udføre dumme ting som at standse biler, samle jordprøver og gøre folk bange."
I People-interviewet blev Hynek spurgt om sit syn på "folk der påstod at have været ombord i rumfartøjer". Han svarede:
"Oprigtigt talt, så undgår jeg dem uden tøven. Det er næsten pinligt med disse rapporter. Ingen af disse mennesker har nogensinde kunnet opvise noget der var troværdigt. Det er kun vrøvl, vrøvl, vrøvl!"
Hyneks holdningsskift
Men i interviewet i Ufo Report samme måned gav Hynek udtryk for en helt anden holdning:
"I "Nærkontakt af tredje grad" ses der humanoid-besætninger. På nuværende tidspunkt har vi cirka 800 iagttagelser af den slags i arkivet… Da jeg først hørte tale om sådanne tildragelser, sagde mine egne naturlige fordomme at jeg skulle kassere dem. Siden er jeg kommet til at indse, at ingen videnskabsmand bør kassere data blot fordi han ikke synes om dem. Jeg havde mere og mere opbygget en positiv indstilling (til humanoid-sager) da John Fuller, den velkendte skribent… fortalte mig den fascinerende historie om Betty og Barney Hill. Min indstilling blev fuldstændig forandret da jeg sammen med dr. [James] Harder fra Californiens universitet blev tilkaldt for at udspørge to lystfiskere fra Mississippi … der forklarede at de bogstaveligt talt var blevet "kidnappet" og tvunget ombord på et rumfartøj… Det som disse to barske værftsarbejdere berettede stod de fast ved, selv om de blev udsat for et hårdt krydsforhør."
Nærkontakt af tredje grad
I slutningen af 1977 havde Columbia Pictures premiere på den meget opreklamerede film "Nærkontakt af tredje grad" – en titel hentet fra den terminologi som Hynek selv havde skabt for at kunne beskrive møder med ufo-besætninger. Samtidig udgav Dell en pocket-udgave af filmmanuskriptet, med et efterskrift af Hynek hvor han kommer med følgende bedømmelse af sådanne hændelser som filmen beskriver:
"Så forlader vi "Nærkontakt af tredje grad"… Er disse nu også bare fantasier? Lad det være sagt med eftertryk, nej, ikke hvis vi skal tro på de mange rapporter… Det vil uden tvivl forbløffe de fleste læsere at få at vide, at der findes en katalog med omkring elleve hundrede hændelser hvori der har været rapporteret ufo-besætninger."
Trods Hyneks mere end 30 års erfaringer med at undersøge ufo-hændelser, og hans påstand om at det er relativt let at opdage svindel, er han endnu ikke klar til at sige hvorvidt han tror at blot en eneste af disse over 1000 hændelser med ufo-besætninger bør accepteres som et faktum.
Den bedste karakteristik af Hyneks rolle indenfor ufologien er måske blevet fremsat af Patrick Huyghe. I en artikel til bladet New Age, umiddelbart efter Nærkontakt-filmen og Hyneks seneste bog, skriver han:
"Uanset hvordan fænomenet til slut bliver løst, er navnet Hynek knyttet til ufoer, akkurat som Darwins navn til evolution, Freuds til drømme og Nixons til Watergate."
I løbet af det ovenfor citerede interview med Hynek i New Scientist, fremsatte intervieweren Ian Ridpath tanken om at Hynek ville blive husket – ikke som astronom, men som den mand der havde gjort ufoer "respektable". Til dette svarede Hynek:
"Det vil jeg ikke have noget imod." Efter at have gentaget Ridpaths tanke flere gange, tilføjede Hynek: "Det er altid rart at kunne lægge en sten til videnskabens samlede bygningsværk."
Fakta
J.Allen Hynek døde i 1986, 75 år gammel, som følge af en ondartet svulst i hjernen. Gennem 18 år var han professor og leder af det astronomiske fakultet ved Northwestern University i Evanston, og desuden leder af universitetets Dearborn observatorium. Han blev pensioneret i 1978. I årene fra 1948 til 1969 var han desuden konsulent for det amerikanske luftvåben vedrørende ufoer.
I 1972 skrev Hynek bogen The ufo experience : a scientific inquiry der kom på dansk i 1974 som UFO – dokumenteret. og året efter stiftede Hynek Center for UFO Studies (CUFOS). I 1975 udkom bogen The edge of reality : a progress report on unidentified flying objects . Bogens indhold er primært en debat mellem de to forfattere, Allen Hynek og Jacques Vallee. Desuden deltager Arthur Hastings, der fungerer som en slags katalysator”. De tre videnskabsfolk kommer vidt omkring indenfor ufo-problemet, og diskussionen afspejler i en vis grad den udvikling ufo-spørgsmålet har gennemgået, især i USA. I 1978 udkom Hyneks anden selvstændige bog The Hynek ufo report . I begyndelsen af 1986 trak Hynek grundet sygdom sig ud af CUFOS, som stadig eksisterer, nu under navnet The J. Allen Hynek Center for UFO Studies. (ww)
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 3. Fra: The Skeptical Inquirer, Spring 1979, Vol. 3, No. 3
[*]
Seneste kommentarer