af professor Clozét
Som skeptikere får vi utallige vigtige spørgsmål. Et af de mere sæsonbestemte er eksempelvis af kryptozoologisk art: findes påskeharen? Eller hvad med spørgsmålet: findes julemanden? Et spørgsmål der også har et kryptozoologisk element.
I betragtning af at det sidste spørgsmål er mest aktuelt, har vi valgt at bære spørgsmålet videre til professor Clozét, der altid har et svar på hvad som helst. Her følger hans udredning:
Julemanden som vi kender ham
Ja, vi kender jo alle det traditionelle billede af julemanden, en evig glad ældre herre, der tilsyneladende aldrig ældes yderligere. Julemanden sidder i sin kane, trukket af flyvende rensdyr, mens hans faste replik til alle verdens genvordigheder er ho-ho-hooe ! Se det er jo en frisk og sund indstilling at have, – en mand af få ord og med et enkelt budskab der henvender sig til alle sproggrupper verden over, en slags julens esperanto.
Jeg har på opfordring forsket lidt i spørgsmålet “Findes Julemanden”, og det jeg er nået frem til er ikke opløftende. Men der er to indfaldsvinkler: 1) den naturvidenskabelige, og 2) den trosbaserede.
Findes der flyvende rensdyr?
Lad mig først slå fast, at zoologer og andre naturforskere til stadighed registrerer nye arter af levende organismer, selv om langt de fleste er insekter eller noget så småt som bakterier. Men endnu har ingen – selv ikke kryptozoologer – meldt om flyvende rensdyr. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kan findes en sådan art, selv om det angiveligt kun er julemanden, der har set dem og har dem opstaldet det meste af året. Så vidt så godt!
Jordens søde børn
Et andet mere håndgribeligt faktum er, at der – slag på tasken – findes cirka to milliarder børn i verden. Nu er det imidlertid sådan, så vidt mig bekendt, at julemanden eksempelvis ikke servicerer muslimske, hinduistiske, jødiske og buddhistiske børn. Se det begrænser jo arbejdsbyrden en del. Lad os derfor antage, at der findes omkring 321 millioner børn i hans målgruppe. Gennemsnittet af børn pr. familie er et andet parameter vi skal tage i betragtning. Det svinger jo betydeligt verden over. Men vi siger flot, i julemandens favør, at der er 3,5 børn pr. husstand – det giver så 91,8 millioner husstande. Nu skal vi så også huske, at julemanden kun besøger hjem hvor der er søde børn. Men vi antager, lidt flot måske, at der er mindst ét sødt barn pr. husstand.
Julemandens arbejdstid
Så er vi nået frem til et andet aspekt: julemandens arbejdstid. Ud fra en naturvidenskabelig betragtning – og det kan dokumenteres – så har han kun siger og skriver 31 timer til at klare sit årlige job. Hvorfor lige 31 timer, vil nogen måske spørge? Ja se, nu skal vi jo tage de globale briller på, for årsagen ligger jo i forskellige tidszoner og jordens rotation. Så hvis han er fornuftig og har fået den nødvendige logististiske rådgivning, så rejser han fra øst mod vest – se det giver ham 31 timer. De danskere der har været en smuttur i London på pub vinder jo efter flyverejsen en hel time på pubben. Omvendt når man skal hjem, men det sanser man måske ikke på grund af affødte bivirkninger efter opholdet på pubben.
Den travle juletid
Men tilbage til julemanden. 31 arbejdstimer vil, ud fra tidligere omtalte beregninger, give ham luft til cirka 822,6 besøg pr. sekund hos gode kristne familier med søde børn. Det vil sige at han skal rubbe sig gevaldigt. Julemanden har en tusindedel af et sekund til at parkere, springe ud af kanen, finde de rette gaver, hoppe ned i en skorsten, fylde sokker eller fordele gaverne under juletræet. Måske snupper han lige et par godter i forbifarten. Derefter retur til kanen og afsted til næste hus.
Heri har vi så ikke indregnet den tid han må bruge, såfremt der ingen skorsten er, eller hvis der på skorstenen er påklæbet en mærkat: "Nej tak til julegaver"! Ja, hvis han blot har en anelse begreb om sit udseende, skal han vel også børste sig ren efter hver skorstenstur.
Fart og tempo
Antager vi at disse 91,8 millioner ophold er afstandsmæssigt ligeligt fordelt kloden over, hvad vi jo godt ved de ikke er, men som vi af hensyn til fornuftige beregninger antager, så skal han rejse 1,3 km pr. husstand. Det giver en samlet udbringningstur på 119,3 millioner km. Her har vi så undladt nogle mere situationsbestemte forsinkelser, eksempelvis fodring af rensdyrene og ja, – selv en julemand skal vel lave pølser. Se det stiller store krav til julemandens kane, for ikke at snakke om rensdyrene. Hele herligheden skal kunne præstere en fart på 1045,8 km i sekundet, det vil sige tre tusinde gange lydens hastighed. Eksempelvis kan en af de hurtigste rumsonder kun klare sølle 39,3 km i sekundet, og et normalt ikke-flyvende rensdyr kan maksimalt løbe 24 km i timen.
En vægtig sag
Men ikke nok med det, også kanens lasteevne er interessant. Hvis vi er lidt fedtede og antager at hvert barn ikke får andet og mere end hvad der svarer til et mellemstort sæt Lego – lad os sige cirka ét kilo klodser – da skal kanen kunne bære 321.000 tons. Her er julemanden så ikke medregnet, han beskrives jo ellers som værende ret overvægtig. På almindelig landjord kan almindelige rensdyr ikke trække mere end 135 kg. Så selv om vi kalkulerer med at et flyvende rensdyr skulle kunne trække ti gange det normale, vil julemanden ikke kunne klare jobbet med otte eller selv ni rensdyr, han skal bruge 214.000 rensdyr inklusive reserver. Det øger hele fragtmængden, for ikke at medregne kanen selv, til rundt regnet 353.430 tons. Igen, for sammenligningens skyld, så er det fire gange vægten af Queen Elizabeth, oceanlineren altså, ikke damen i London.
Sved på panden
Hermed er overvejelserne ikke slut. Det at flytte cirka 353.000 tons med en fart af mere end 1000 km i timen skaber en voldsom luftmodstand. Man kan sammenligne det med når en rumfærge skal vende tilbage til jordens atmosfære for at lande. Rensdyrene vil få det med varme. De to rensdyr i front vil absorbere en energimængde på 14.3 kvintillion joules pr. sekund hver. Kort sagt, de vil næsten omgående blive flamberede og næsten lige så hurtigt vil det næste par rensdyr også få det akkurat så varmt, muligvis dog først efter i mindre end – heldigvis, må man sige – en næsten umålelig del af et splitsekund at have været udsat for et lydmursbrag så guderne må forbarme sig. Hele rensdyrholdet og alle de rare gaver til de søde børn vil forstøve indenfor 4,26 tusindedele af et sekund.
G-påvirkning så det basker
Julemanden selv vil blive udsat for kræfter svarende til omkring 17.500 gange mere end jordens tiltrækningskraft. Vejer julemanden 120 kilo – det er måske lidt i underkanten – vil han da forekomme latterligt flad og være som naglet til kanens bagstykke med en kraft på 1.957.290,8 kg.
En klonet julemand?
Konklusionen må være, at hvis julemanden har forsøgt at aflevere gaverne juleaften, så er han død nu. I modsat fald må han gøre brug af en sand hærskare af hjælpere, ikke mindst til at holde styr på op mod en kvart million rensdyr. Eller måske er julemanden ligefrem i al hemmelighed blevet klonet i et utal af identiske eksemplarer. Men ingen er hidtil sprunget ud af skabet og har åbenlyst erklæret sig som julemandsassistent. Lige bortset fra Fætter BR og Nissebanden, hvis de skal tælles med.
Den søde tro
Selvfølgelig kan man stadig vælge at TRO på julemanden. Overfor børnene kan det have en vis positiv pædagogisk vikning, eksempelvis at de bliver mere og mere søde efterhånden som julen nærmer sig. Måske kan man endog strække artighedsperioden hvis man kan bilde dem ind, at julemanden skam – på bedste echelon-vis – overvåger dem hele året. At de høster som de har sået juleaften – rå karma.
Hvor bor julemanden?
Men alligevel dryppes der også lidt malurt i troens julesnaps. Flere lande hævder, at julemanden står opført i netop deres folkeregister, eksempelvis Grønland og Finland. Misinformationen florerer, og så har jeg end ikke nævnt de postale problemer med de mange børn som skriver til julemanden for at fedte sig ind.
Pseudojulemænd
For at opretholde en illusion af julemandens eksistens, findes der verden over i tusindvis af pseudojulemænd. Nogle står udenfor store varehuse og ringer med en klokke mens de efteraber med et ho-ho-hooe og spørger børnene, hvad de ønsker sig til jul, som om de kunne efterkomme ønskerne. Det sker også at nogle fædre lejer et sæt julemandskluns, hvad ungerne som regel hurtigt gennemskuer. Nogle børn er dog så kære, at de lader som om de ikke ved bedre, bare for ikke at skuffe den voksne. Man skal jo være gode ved hinanden, i hvert fald i den søde juletid.
Konklusion
Uanset om det store spørgsmål anskues udfra videnskab eller tro, vil jeg anbefale en vis skepsis. Skulle du imidlertid møde en der hævder at være julemanden, så vis straks at du ikke er sådan at lave skæg med – brug straks Occams ragekniv.
Inspiration : Cincinnati Skeptic : Newsletter of The Association for Rational Thought, Volume 6, Number 4, (December 1996 / January 1997)
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 6
[*]
Seneste kommentarer