af Willy Wegner
Ifølge en annonce i Jyllands-Posten den 1. juni skal det være “en utrolig oplevelse for hele familien!” Det er “Alien – The Exhibition”, jeg mener.
I samme annonce loves der en “original Roswell alien” samt en “alien i fryseboks” – og så “live fra USA” – tænk en gang: en “live” alien i en fryseboks ! Se dét kan få mig ud i bilen og til Århus på pinseudflugt. Mine forventninger bør være høje, for der reklameres med, at “det er første gang at filmindustrier i Hollywood åbner deres lagre for et projekt som dette” – udstillingen Alien – The Exhibition ! I øvrigt har udstillingen taget turen Sverige rundt i foråret 2000.
Farvestrålende bannere omkranser Ridehuset, og den rørformede indgang ligger i blåt lys; af og til blæser en røgmaskine sit tågeslør ud over indgangen. Og så er der en kø af mennesker, der vil ind. Da jeg omsider når frem til billetboksen, også oplyst af blålys, kan jeg vælge at blive betjent af en alien eller en jordisk kvinde. Der er ikke meget spræl i den alien, end ikke en omgang solid målrettet telepati kan få gang bæstet, som overraskende viser sig ikke at være “live”. Ergo er der kun den jordiske kvinde tilbage. Hun er “live” men til gengæld osse eddikesur og i komplet mangel på kosmisk kærlighed, en næstekærlig vi-skal-komme-hinanden-ved og tju hej-indstilling!
Efter at have stået i kø i en rum tid, så er det træls at konstatere, at udstillerne end ikke opdaget, at betalingskortet er opfundet – og de skilter da heller ikke med deres uvidenhed ved indgangen. Så alle der når frem til “moster i boksen” med et dankort bliver surt afvist. Se det er det første løfte der holdes fra annoncen: “en utrolig oplevelse for hele familien!” Familiefædre på tur med ungerne må ud på gaden (det regner tilmed) og finde sig en vekselautomat, og så tilbage til køen med kold og kontant kasse – 80 kr for voksne, men studerende kan få tyve kroners rabat – børn halv pris, såvidt jeg husker.
Jeg var osse en tur på gaden. Omsider, efter en strabadserende entre, blev min netop indkøbte billet straks flået midt over af en jordisk kontrollør, og så stod jeg endelig omgivet af aliens fra Roswell og omegn. Små anoreksi-ramte aliens af malet latex. En lå på et operationsbord, en i fryseboks og et par stykker lå helt frit, men anstændigvis dækket af et lille klæde som skjulte deres ædlere dele – tissemænd fra det ydre rum – eller mangel på samme.
En opslagstavle viser de gamle aviser fra 1947, og det mere end antydes at her har vi i udstillingen et spejlbillede af den skinbarlige sandhed om ufo-styrtet i Roswell. Ja, det er da ganske vist! Hvis dette er en udstilling af originale Roswell-aliens, ja, så er tingene sat på plads.
Resten er ren og ærlig science fiction. Buster af de forskelligt udseende rummonstre fra Star Trek, Star Wars, Predator og Alien I, II osv. Blinkende lys, lydeffekter og halvskummel rumbelysning er med til at skabe lidt stemning. Misfostre og mutanter rører lidt på sig, takket være lidt mekanik. Et sted kommer et rummonster buldrende ud af en dør på skinner – drøner cirka tre meter frem og står så foran publikum og svejer lidt, før kalorius bakker ind bag døren igen. Oh, gys og gru og megen bulder.
Den store æglæggende dronning fra Alien står og vogter over sine æg i et stort diarama. Rigt på detaljer og værd at studere netop på grund af, at man i filmen kun får et meget flygtigt indtryk af hende, inden Sigourney Weaver svitser hele balladen af med sin flammekaster.
Der er mulighed for at studere Luke Skywalkers lasersværd – uden laserstråle, eller kropsstore dragter fra Star Wars. May the force be with you !
Men når alt kommer til alt, så kan jeg ikke tro, at det kan være filmindustrien i Hollywood der står bag. Det er en meget, meget slidt udstilling, selv i den dunkle belysning. Et ord som lurvet falder mig ind. Der er ikke meget Hollywood over udstillingen, så ligner det mere en slags Onkel Johns omrejsende tivoli.
Umiddelbart før udgangen kan man trøste sig ved at købe lidt popcorn eller noget markedsral, det vil sige små plastikmasker, kuglepenne, nøgleringe, plakater og sådan noget med aliens på. Der kan osse købes nogle fullface gummimasker af rummonstre – meget anvendelige hvis vil skræmme blebørn lige efter de er faldet i søvn. (Eller måske hvis man vil gøre sig særligt bemærket ved en ansættelsessamtale?) Vejen ud går gennem damp og blåt lys – blålys!
Kilde: Para-nyt 2001 nr. 3
[*]
down at least one UFO we’ll be facing an interstellar war – Former Defense Minister of Canada
Tjae, forklædninger ?
I Jylland ville nonner nok vække mere opsigt end blondinerne.
Sitat fra artiklen med nogle bemærkninger indsat af mig
Two years ago, at Thanksgiving [Det er da, så vidt jeg husker, en fest for republikanere
[ment som mennesker og samfund der har gjort op med monarker og adel og andre privilegier på forfatningsniveau og Canada er da, så vidt jeg husker, ingen republik (endnu)] ,
which is October, [my wife?] said that she wanted to go out and look at the stars, so … I’m not much of a night man … but I put on my cap and went out with her and she looked into the eastern sky and said, “There’s a star”
[Der er jo mange stjerner, så hvorfor lige sige det? Hun må have ment (eller sagt) noget hen ad: “Se der er en stjerne der bevæger sig hurtigt over himmelen”]
and I turned the other way and said, “Oh, there’s a much brighter one over here” and she looked there and we watched it until our necks almost broke for about 20 minutes, and it was definitely a UFO because it could change position in the sky by three or four degrees [ca. 6 til 8
fuldmånediametere] in three or four seconds.
I checked out – there were no satellites that could do that, a space station wasn’t going by and it isn’t able to move that fast anyway and there was no other explanation except that it was the real thing.