Skal telepati tages alvorligt?

Politiken, der hævder at være organet for den højeste oplysning, bragte den 21.07, midt i agurketiden, en underlig kronik, “Det er på tide, at forskningen tager telepati alvorligt”.¹
Den er skrevet af Laura Engstrøm, journalist, foredragsholder og forfatter til bogen ’Hentet af Lyset – om dødslejefænomener og nærdødsoplevelser’, der udkom i marts 2024.

Kronikken starter med følgende anekdote:

Min mor får et særligt lys i øjnene, når hun taler om den have, hun så i en drøm. Hun havde sagt farvel til sin elskede moster Elsa, der lå på hospitalet i Danmark med svær sygdom, og var så rejst til Grækenland, hvor hun bor en stor del af året. Nogle dage efter drømte min mor en nat om Elsa.

Hun drømte, at hun så Elsa gå gennem en lang, mørk tunnel. Med ét befandt Elsa sig i en stor, solbeskinnet have fuld af blomster i alle farver. Haven var som et paradis, og lyset var særligt; varmt og omfavnende. Da min mor vågnede fra drømmen, tænkte hun, at det ikke var en normal drøm. Den have og de farver!¹

Vi ved det allerede uden at behøve at læse videre: moster Elsa døde den nat! Og forskning er helt unødvendig for at forklare, hvorfor forfatterens mor, der allerede havde taget afsked med sin døende søster, kunne drømme om, at hendes søster døde og kom i Himlen: Der måtte være noget andet og mere på spil end det helt almindelige fænomen, at de ting, som vi er optaget af i vågen tilstand, dukker op i forvrænget form i vores drømme, når vi sover. Der må og skal være noget overnaturligt på spil, hvilket videnskaben selv bare har at bekræfte:

CIA tror på det, og der er meget forskning som peger på, at telepati er en reel ting. Og faktum er, at i 2024 kan naturvidenskaben endnu ikke forklare, hvad det er, vi tænker med, sanser med og føler med.¹

Påstanden om, at der allerede er så “meget forskning som peger på, at telepati er en reel ting,” er en direkte modsigelse af kronikkens titel, der jo hævder, at “Det er på tide, at forskningen tager telepati alvorligt.” Kronikørens egentlige problem er, at den forskning, der hævder, at telepati eksisterer, er blevet gendrevet igen og igen af forskere, der tog telepatien alvorligt nok til at undersøge den tilbunds. Den engelske Wikipedia hjemmeside ”Stargate Project” gengiver talrige kilder til påstanden om at det amerikanske CIA også dyrker telepati:

I 1970 mente amerikanske efterretningskilder, at Sovjetunionen brugte 60 millioner rubler årligt på ”psykotronisk” forskning. Som svar på påstande om, at det sovjetiske program havde givet resultater, finansierede CIA samme år et nyt program kendt som SCANATE (“scan efter koordinat”).
…
Fysikerne Russell Targ og Harold Puthoff begyndte at teste clairvoyante for SRI International i 1972, inklusive en, der senere skulle blive en international berømthed, israelske Uri Geller. Deres tilsyneladende vellykkede resultater vakte interesse i det amerikanske forsvarsministerium.
…
Luftvåbnets psykolog oberstløjtnant Austin W. Kibler (1930-2008) – daværende direktør for adfærdsforskning for ARPA – bad Ray Hyman, professor i psykologi ved University of Oregon, om at tage til SRI og undersøge sagen. Han skulle specifikt vurdere Geller. Hymans rapport til regeringen var, at Geller var en “ren svindler”, og som en konsekvens af dette mistede Targ og Puthoff deres regeringskontrakt om at arbejde videre med ham.
…
Stargate-projektet blev afsluttet og afklassificeret i 1995, efter en CIA-rapport konkluderede, at det aldrig havde kunnet bruges i nogen efterretningsoperation. Oplysningerne fra programmet var vage og omfattede irrelevante og fejlagtige data, og der var mistanke om, at bedømmerne var upålidelige.²

Kort sagt: Fusk og svindel!

Ignoreres clairvoyance af videnskaben?

Kronikøren langer kraftigt ud efter alle de videnskabsfolk, der afviser telepati eller clairvoyance som sludder:

Jeg undrer mig over holdningen. Skal man netop ikke som videnskabsmand (m/k) være åben og udogmatisk? Er nysgerrighed over den måde, vi og verden hænger sammen på, ikke drivkraften i selveste den menneskelige udvikling, ja i forskning?¹

Absolut jo, må man svare kronikøren – men emnet hører snarere hjemme i den gymnasiale undervisning i naturvidenskab og psykologi.

Det såkaldte ”Staring Eyes” eksperiment har været grundigt undersøgt af forskere.³. Og i gymnasiets naturvidenskabelige fag har begreber som ”Hypotesetest”, d.v.s. kontrol af målbare påstande, været en fast hjørnesten i pensum⁴.

Heri lå netop en oplagt mulighed for at få en engageret diskussion på klasseniveau af emner, der ellers bliver anset som værende lidt støvede og kedelige.

Rupert Sheldrake, en kendt fortaler for det overnaturlige, hævder, at alle mennesker har en slags telepatiske evner, der gør os i stand til at mærke, om andre mennesker stirrer på os.⁵

Forsøgene står ellers nævnt i Sheldrakes bestseller ”Seven Experiments That Could Change the World”, og vi i Skeptica og flere andre kolleger har undersøgt i talrige forsøg uden at kunne reproducere resultatet:

“Analysis of the data did not support the hypothesis that Jaytee could psychically detect when his owner was returning home.”⁷

Da Sønderborg fik besøg af såkaldte clairvoyanter i programmet ”Åndernes Magt”, bad vi programmet om lov at deltage i et lille, ikke særligt tidskrævende forsøg, hvor de clairvoyante skulle demonstrere deres påståede evner overfor skolens elever.

I skolens kælder havde vi flere helt identiske aflåste skabe. En af vores modige elever, ”Simon”, tilbød at gemme sig i et af disse skumle skabe, og det burde være en smal sag for disse landskendte TV-stjerner med deres påståede clairvoyante evner at ‘se’ gennem de aflåste døre og udpege Simons gemmested.

Men til elevernes store skuffelse meldte programlederen fra.⁸