Hvorfor er pseudovidenskab så populær?

af Ferran Tarrasa, oversat af Willy Wegner

På et tidspunkt deltog jeg i et TV show hvor emnet alternativ helbredelse blev debatteret. Det store flertal af publikum anså denne form for terapi for fuldt ud effektiv, eller mente i det mindste at den kunne være det. Kun fire personer gav udtryk for tvivl. En af de medvirkende sagde endog, at han havde adskillige videobånd, som han selv havde optaget, hvor brasilianske “psykiske kirurger” udførte operationer. De åbnede menneskekroppe med de bare næver eller brugte ganske almindelige sakse. Det hele skete uden bedøvelse og uden at efterlade grimme ar. Jeg var den eneste der modsagde disse forbløffende påstande. Den næste dag fortalte en astrolog i et velkendt show på en regional tv-station, at hvis du ønsker at dit hår skal vokse hurtigt, skal det klippes mens månen er i tiltagende. Påstanden fik lov at stå uimodsagt. Og så for et par dage siden så jeg en tv-annonce for et sygeforsikrings selskab hvor det blev bemærket, som et af selskabets fortrin, at det også dækkede “naturmedicin” inklusive homøopati og akupunktur. For et par måneder siden dukkede det påståede medie Uri Geller op i Spanien. Han optrådte i flere tv-shows med stor succes, mens han lancerede sin nyeste bog om sindets kræfter, uanset det at han i 70’erne var blevet afsløret. Dette er blot nogle få nylige eksempler på det der kaldes “New Age”. Vi behøver blot at gå til nærmeste kiosk eller boghandler for at ser at det bugner med bøger om disse emner: alternativ helbredelse og sære medicinske terapier, astrologi, UFOer, ESP, spiritisme, spådomme osv.

Trods det, at vi befinder os i en teknologisk tidsalder, er disse emner meget populære blandt en stor del af befolkningen. Alle disse emner har en fællesnævner: de bliver præsenteret som fakta, hvad de ikke er, og de fleste af dem præsenteres som videnskab, hvad de heller ikke er. Så hvorfor er der så mange mennesker, der tror på pseudovidenskab? Hvorfor er pseudovidenskab så populær i dag? Jeg tror ikke at der findes noget simpelt svar på dette spørgsmål; det synes for mig som om årsagen må søges i et sæt af årsager der er flettet ind i hinanden.

På den ene side set, så går disse trosformer hånd i hånd med en mangel på viden om hvordan videnskab arbejder og hvordan universet skal forstås. Videnskaben leverer en metode til at stille spørgsmål og trække svarene ud. Svarene er ikke perfekte men de er de bedste svar vi kan få. De er de bedste i den forstand at de er gyldige for alle, uanset folks tro eller holdninger. Der er ikke tale om en mening som nogle kan være uenige i, for en af videnskabens spilleregler er objektivitet. Imidlertid kan videnskab, fornuft og kritisk tænkning være svært at opretholde, det kan være hårdt arbejde. Almindeligvis foretrække folk hurtige og lette svar, og det kan pseudovidenskaben levere. Problemet opstår hurtigt i den formelle uddannelse hvis de videnskabelige emner ikke introduceres ordentligt. Hvis timerne i videnskab er kedelige og underviserne ikke formår at forklare at “usædvanlige påstande kæver usædvanlige beviser” vil folk ikke formå at kunne skelne mellem videnskab og pseudovidenskab. Så et svigt i den grundlæggende uddannelse kan være yderligere grobund for den del af befolkningen som hælder til pseudovidenskabelige trosformer.

Af og til er det ikke kun en mangel på forståelse af hvordan videnskaben virker men også en klar holdning mod videnskab og dens praktiske anvendelse: teknologi. Som et resultat er disse personer mere disponeret for at falde for pseudovidenskabelige trosformer som en reaktion mod videnskaben.

På den anden side set, så tror jeg at folk har behov for at tro på “noget”, noget der udfordrer dagligdagens rutiner. For eksempel findes der, set ud fra en rationel synsvinkel, ikke det mindste bevis for at døden er andet eller mere end slutningen på menneskelivet. Men ville det ikke være fedt, hvis vi kunne leve videre efter døden? Selvfølgelig! Dette er omdrejningspunkt i næsten alle religioner men for de traditionelle religioner er det et spørgsmål om tro, mens det indenfor spiritismen, for eksempel, antages at vi virkeligt kan tale med de døde. Hvem vil benægte, at den tanke er attraktiv? Og hvad har videnskaben at tilbyde i stedet? Intet, kun sikkerhed for at døden er uundgåelig, og det er ikke særligt tillokkende. Personligt mener jeg ikke der er noget galt i at tro på et liv efter døden, hvis det eksempelvis bringer fred og ro i sindet. Problemerne opstår først, når denne tro påstås at være understøttet af beviser, for så er der enten nogen der snyder dig – eller også snyder du dig selv.

Ingen ved hvad fremtiden vil bringe os. Ville det ikke være herligt at kunne se ind i fremtiden? Sikkert ville det det! Og i tilknytning hertil, hvis fremtiden står skrevet i stjernerne, så kunne folk undgå en del af deres ansvar fordi det var forudbestemt, at det skulle gå sådan. Hvad siger videnskaben? At vi er ansvarlige for vores egne handlinger. Hvilken af de to tanker er mest behagelig? Klart den første, men der er imidlertid intet bevis der støtter det faktum at nogen kan forudse fremtiden.

Er vi alene i universet? Svaret videnskaben giver er klart: vi ved det ikke. Dog er der personer som forsikrer dig om, at vi bliver besøgt regelmæssigt af ikke-jordiske rumvæsener, at “de” har landet på Jorden, hvor de har etableret kontakt med flere mennesker, har bortført mange af dem og har endog udført medicinske eksperimenter med dem. Andre påstår at de ikke-jordiske er her for at føre os ind i en ny åndelig tidsalder. Hvilken vision er mest opsigtsvækkende? Bestemt ikke videnskabens.

I nogle tilfælde er denne form for tro en erstatning for mere traditionel tro som religion. Faktisk er ufoer, spiritisme, “natur medicin” osv blevet til en slags religion, og hvis folk ikke begriber essensen af videnskab, fornuft og kritisk tænkning, vil de ikke vælge hvad der bedst afspejler virkeligheden men hvad der har den største appel til dem, og vi vil snart se, at konsekvenserne kan være mindre gode.

Der findes yderligere en meget vigtig faktor, det er den der er forbundet med de personer der lancerer sådanne trosformer. I Spanien har vi tre eller fire landsdækkende månedsmagasiner som gengiver de mest besyndelige artikler om disse emner. Jo mere naive folk er, jo større er disse blades salg. De er interesseret i folks godtroenhed og ligegyldighed overfor videnskab, fordi det er det de lever af. Værst af alt er det, i nogle tilfælde, at folk beskæftiget ved disse blade ikke selv tror på det nonsens de trykker. Men det kan de ikke tage sig af, for hvis folk tror på det, er det nok for dem, uanset om det er sandt eller ej. Det samme kan siges om astrologer, ufologer, spådomsfolk, alternative terapeuter osv. De tjener deres penge takket være de godtroende mennesker, der tror på dem.

Konsekvenserne af disse trosformer er talrige, lige fra at smide penge ud af vinduet til tab af menneskeliv. Eksempelvis vil de fleste kunne huske masseselvmordet i sekten Heaven’s Gate, mens de ventede på at gå ombord i et ikke-jordisk rumskib for at opnå et nyt liv, eller de tusinder af mennesker der forlader en traditionel medicinsk behandling for at skifte til alternativ behandling hvor de får mange løfter og ingen håndgribelige resultater. Hertil kommer at astrologer og andre spåfolk kan kræve tusinder af pesetas for en enkel (og totalt ubrugelig) analyse af fremtiden. Af og til benyttes disse astrologiske anlyser til at vælge mellem ansøgere til ledige stillinger. I andre tilfælde kan værdiløst skrammel sælges som utrolige indretninger med løfte om at de kan udrette mirakler. Listen over svindlere er endeløs.

Der finde ingen lette løsninger, men jeg mener at folk der forstår videnskab bør bestræbe sig på at dele deres viden med andre og at de bør gøre det en attraktiv måde, for videnskab kan være sjov og underholdende. Denne proces bør begynde i den grundlæggende uddannelse men bør ikke være begrænset til det. I tilgift burde kritisk tænkning holde sit indtog i medieverdenen hvor man kan nå masser af mennesker og hvor det ville være mere effektivt. Uddannelse og udbredelse af sund fornuft samt kritisk tænkning er en endeløs opgave og bør altid være i gang.

Algunas lecturas recomendadas
Isaac Asimov , Nueva Guía de la Ciencia , Plaza y Janés, 1985.
Martin Gardner , La Ciencia: Lo Bueno, lo Malo y lo Falso , Alianza Editorial, 1988.

Kilde: Para-nyt 2001 nr. 1
Link: www.geocities.com/CapeCanaveral/2352/index.html

[*]