af John Ståhle

Hermed det endegyldige horrorskop. Husk at give det et bookmark, så du kan vende tilbage til det igen og igen gennem hele dit miserable liv. Undertegnede redaktør af Para-nyt vil selv gøre det, indtil de selvopfyldende konsekvenser af mit stjernetegn snærer om halsen, og den sidste opdatering af dette tidsskrift vil være foretaget.
Tak til John Ståhle for dette pionerarbejde, hvorefter alle øvrige astrologer kan gå hjem og lægge sig.
(ww)

Stenbukken 22. december. – 20. januar.

De er en fremragende samfundsborger og fremstår for alle som et mønster på orden og pligtopfyldenhed.

Dette skyldes desværre, at De hverken har fantasi eller god smag. De tåler ikke kritik, end ikke fra Deres egen mor. Den eneste lederstilling De kan bestride, er som chef for en een-mands-ekspedition.
Selv i politikerkredse regnes Stenbukke for klamme.

Vandmanden 21. januar. – 19. februar.

De er et kammeratligt, venligt og gemytligt menneske, der bliver elsket og respekteret overalt.

De er gerne sammen med andre mennesker, simpelthen fordi De hverken kan klare Dem alene eller udholde Deres eget selskab. Deres sex-ideer er kvalmende for alle andre end mudderål. Deres ønske om kønsskifte er ikke usædvanligt for en vandmand. De skulle omsætte denne tanke til handling – gentagne gange.

Fiskene 20. februar. – 20. marts.

De er et følsomt og kærlighedsfyldt medmenneske.

På grund af Deres følsomme væsen regner man dem for en sløv padde og et skvat. Deres mangel på ærgerrighed er tæt koblet med endnu større mangel på talent. Fisk gør unævnelige ting mod forsvarsløse kæledyr.

Vædderen 21. marts. – 20. april.

De er energisk og usædvanlig nem at begejstre.

De er et morgenmenneske med en munter udtryksform, som giver alle omkring Dem kvalme. De er fremtidsorienteret og lægger store planer for en succesrig fremtid, til trods for at De står umiddelbart foran økonomisk såvel som personlig bankerot. En Vædder bør aldrig lades alene med mindre børn.

Tyren 21. april. – 20. maj.

Der er standhaftig og stærk.

Folk som kender Dem godt, regner Dem for et skvadderhoved. Det er derfor til Deres fordel, at der ikke findes nogen, som vil lære Dem nærmere at kende. Deres mest sandsynlige vej til succes går via skafottet. Tyre er gode lommetyve.

Tvillingerne 21. maj. – 21. juni.

De er hjertelig, overstrømmende og meddelsom.

På grund af Deres gode hukommelse og begivenhedsløse liv husker De på de mest ligegyldige ting og sparer ingen anstrengelser for at fortælle disse til Deres bekendte på den mest kedsommelige måde. Deres venner regner Dem for at være et plaprehoved. Deres talestrøm ophører først, når tilhørerne er flygtet. Efter en aften i byen med vennerne har Tvillinger altid flere penge med hjem, end de bragte med ud.

Krebsen 22. juni. – 22. juli.

De er et tolerant og tålmodigt menneske.

Medens De venter på, at noget skal ske, falder De ofte i søvn – til alt held for Deres omgivelser. Krebs er lette at påvirke. Nogle Krebs er druknet, simpelthen fordi de er blevet opfordret til at hoppe i havnen. De er alsidig, fordi De egentlig ikke kan nogetsomhelst. De fleste Krebs bliver gode prostituerede.

Løven 23. juli. – 23. august.

De er stolt, generøs og troværdig.

De er almindeligt elsket, fordi man kan udnytte Dem hæmningsløst. Dette opdager De sjældent, fordi De er så utroligt dum. De regnes for et skvat på arbejdspladsen og pauseklovnen i ethvert selskab. Løver tilbringer det meste af deres tid med at vaske hår og tygge bark til indlæg i skoene.

Jomfruen 24. august. – 23. september.

De er et metodisk menneske og sætter pris på orden.

De anser Dem selv for et lyst hoved. Som en følge heraf skænker De ikke virkelig omhu og kvalitet den ringeste tanke. Det er årsagen til, at alle betragter Dem som en elefant i en porcelænsbutik og dertil en smålig nærigpind. Jomfruer stinker ud af munden.

Vægten 24. september. – 23. oktober.

De er forstående og altid følelsesmæsigt engageret.

De jamrer gerne og ofte. De taler hele tiden om retfærdighed og undrer Dem over, at ingen moders sjæl stoler på dem. Deres venner har medlidenhed med Dem, indtil de mærker, at De er fuldstændig ulidelig og ikke er til at have med at gøre. Vægte har stærke tendenser til alkoholisme, narkotika-misbrug og religionsvanvid.

Skorpionen 24. oktober. – 22. november.

De har en stærk karakter og utvetydige holdninger. De er målrettet og suveræn.

Det interesserer Dem ikke det fjerneste, hvem De tramper under fode, blot De kan rage noget til Dem – endogså uden hensyn til om De har brug for det eller ej. De opfører Dem uanstændigt ved begravelser. Skorpioner bliver ofte skudt i ryggen.

Skytten 23. november. – 21. december.

De har en livlig fantasi og interesserer Dem for alt nyt.

Derfor falder De for ethvert svindelnummer og kan lokkes til at yde bidrag til hvadsomhelst. Ærlighed er så vigtig for Dem, at De bevidst går over for rødt lys for derefter at kunne anmelde Dem selv. 80% af alle mordbrændere er Skytter.

Auguren 29. februar.

De er et sjældent og usædvanligt menneske.

Det er den eneste årsag til, at De når at slippe væk, inden folk spytter på Dem i foragt. De klamrer Dem stædigt til enhvert idiotisk indfald uden at have evne til at anerkende endog krystalklare beviser for deres tåbelighed. Augu

Kilde: Para-nyt 2001 nr. 5

[*]