Skeptikere og kemikaliestyrede kødrobotter?

af Dann Simonsen, besvarer et læserbrev

Modtaget mail 29. august 2001 fra Ivan R.:

Hej til jer på skeptica
Jeg dumpede lige tilfældigvis ind hos jer,- læste jeres formåls paragraf og syntes egentligt det der med det objektive lyder rigtigt fornuftigt. Ved at bladre lidt rundt kunne jeg så konstatere at det måske ikke helt er sådan det forholder sig,- der bliver rakket ned på det ene og det andet,- bla. et program som åndernes magt.

Se erhvert menneske har naturligvis ret til sin egen overbevisning, men det er dog lettere beskæmmende hvis man ikke er kommet længere i sine overvejelser omkring den verden vi lever i, end at man tager sine egne holdninger som et udtryk for den endelige sandhed.

Man kan kalde det pseudovidenskab og overtro alt det man vil, men det er dog trods alt kun et udtryk for en holdning. Personligt syntes jeg at man i et frit samfund skal have adgang til forskellige synspunkter og lige netop på dette punkt var det eneste redaktionen bag åndernes magt gjorde jo netop at prøve at tage ud og se hvad der sker. Det kan vel næppe blive mere objektivt end det,- de fortæller hvordan programmet er blevet til og under hvilke forudsætninger. Jeg kan da godt forstå hvis man som såkaldt skeptiker, hvilket i denne forbindelse må betyde stærkt i troen på at mennesket er sådan en slags kemekaliestyret kødrobot uden noget formål med tilværelsen, bliver lidt anstødt af det man ser. Eksempelvis den fyr med øjet, der til sin egen store overraskelse bliver helbredt og tillader sig at fortælle andre om det.

I må jo alle være så fuldstændigt overbeviste, på trods af alt, om at den menneskelige bevisthed er et rent fysisk fænomen, at enhver oplysning eller oplevelse der modstrider denne holdning per automatik bliver afvist. Konsekvensen af denne overbevisning er at mennesket er sådan en slagt kemekaliestyret kødrobot, opstået ved en tilfældighed, uden noget formål med tilværelsen. Det er jo en interessant holdning, men den savner jo ligesom et videnskabligt bevis,- specielt når så mange mennekser som det rent faktisk er tilfældet oplever situationer der kunne tyde på noget andet.

Dem kan man selvfølgelig bare grine af,- men man skal bare lige huske på at vores historie er fuld af stivnede grin,- det man pegede fingre af igår er igen og igen blevet til idags virkelighed. Uden denne erkendelse i baghovedet kan man jo nemt forledes til den mest almindelige menneskelige fejl af alle,- nemlig den der siger at jeg, lige netop jeg, alene vide…….

Kære Ivan R

Som en af de regelmæssige bidragydere til Para-nyt, det tidsskrift, der ligger på Skepticas hjemmeside, har jeg modtaget kopi af dit udfald mod "jer på skeptica" . Her mener du bl.a. at det er "lettere beskæmmende hvis man ikke er kommet længere i sine overvejelser omkring den verden vi lever i, end at man tager sine egne holdninger som et udtryk for den endelige sandhed."

Det sjove ved den form for kritik er altid, at kritikeren af dem, der angiveligt mener, at de har fundet sandheden, selv mener at have fundet en sandhed: At man aldrig kan finde frem til sandheden ….. hvilket er lidt af en selvmodsigelse! Af samme grund er din form for ‘skepticisme’ en skepsis som du anlægger på andres ‘holdninger’ og ikke på dine egne. Det ville jo også lyde dumt, hvis du startede med at sige: ‘Jeg tror slet ikke på, at noget som helst af det, som jeg har at udsætte på jer, er rigtigt, men nu siger jeg det alligevel ….’

Du kan ikke lide det, vi skriver, selv om det er fandens forskelligt, hvad vi hver især har at sige om "den verden vi lever i" . Fx har jeg selv kritiseret et par af mine skeptikerkollegaer i en anmeldelse af bogen Bedst af alle verdener i Para-nyt nr. 5/2000 , hvor jeg præsenterer en del argumenter mod nogle af de ting, de skriver, selv om jeg er enig med de fleste i det meste.

Du kunne have gjort det samme i din mail, altså kritiseret de argumenter, hvorigennem vi udtrykker vores syn på tingene, i stedet for helt principielt og i al abstrakthed at reducere vores skriverier til "kun et udtryk for en holdning" . Igen slår det mig, at du på ingen måde ønsker at reducere den kritik, som du har af os, til en "holdning"! Dernæst anfører du så, "at man i et frit samfund skal have adgang til forskellige synspunkter" – som om vi havde forsøgt at spærre din adgang til at se Åndernes Magt eller andre af den slags shows eller som om vi var ude på at forbyde dig og ligesindede at tro på det, som I gør! Det er ikke tilfældet! To mennesker, Willy Wegner og Jens Laigaard, har i Para-nyt nr. 4/2001 gjort sig den ulejlighed at nedfælde et par indvendinger mod de idéer, der kolporteres i TV2/Zulus åndeserie. De argumenterer – i hvert fald så vidt jeg kan se – ganske godt for deres sag, men du kan ikke lide deres argumenter. Imidlertid ønsker du ikke at kritisere disse argumenter. I stedet for fremsætter du den helt generelle kritik, at ethvert argument er principielt tvivlsomt, hvilket kunne tyde på en vis afmagtsfølelse i forhold til de konkrete argumenter, Para-nyts kritik af Åndernes Magt, som du netop ikke kritiserer.

Endelig vil du så sætte trumf på ved at beskylde skeptikerne for at gå løs på verden med den fordom, "at mennesket er sådan en slags kemikaliestyret kødrobot", altså "at den menneskelige bevidsthed er et rent fysisk fænomen" . Jeg har aldrig set eller hørt nogen fra Skeptica snakke om noget i den retning, og personligt har jeg til og med oversat en artikel til Para-nyt, der kritiserer netop denne idé: Professor Freerk Huiskens artikel: "Hjerne determinerer psyke – fejl, funktion og følger: Kritik af "hjerneforskningen" i Bremen" Para-nyt nr. 2/2000 .

Eftersom du dumpede "lige tilfældigvis" ind på hjemmesiden og dernæst bladrede "lidt rund" er du jo nok ikke blevet opmærksom på dette indlæg, hvilket er tilgiveligt. Mere utilgiveligt er det imidlertid, at du først pådutter os en holdning og dernæst angriber den, i stedet for at finde ud af, hvad vi faktisk mener, og så kritisere det .

Det er den sidste fremgangsmåde, som vi forsøger at følge, når vi kritiserer Åndernes Magt, din mail eller for den sags skyld hinanden! "Den mest almindelige menneskelige fejl af alle, – nemlig den der siger at jeg, lige netop jeg, alene vide ……", er en fejl, som man kan undgå ved at dele sine argumenter med andre. Så giver man dem nemlig en lejlighed til at sætte sig ind i, hvorfor man mener at vide noget, og hvis andre finder argumenterne overbevisende, så holder "jeg, lige netop jeg, alene" op med at være alene med sin opfattelse.

Man kan også vælge en anden vej: Hvis man ikke kan lide det, som andre mener, men ikke kan finde på nogen argumenter imod deres opfattelse, så kan man i stedet minde dem om, at det principielt er menneskeligt at fejle, og skyde dem et par holdninger i skoene, som man derefter kritiserer. Så har man ganske vist ikke overbevist (endsige for alvor forsøgt at overbevise) nogen om noget som helst, men man har måske formået at genoprette den skrøbelige selvtilfredshed, som deres idéer for en stund havde formået at pille en smule ved. Det er den rette måde at bevare sine fordomme, sin tro eller overtro på, men det er ikke vores måde …..

med venlig hilsen, Dann Simonsen

Kilde: Para-nyt 2001 nr. 5

[*]