af Skeptica
Debatten i de trykte medier har ellers været ganske klar i den forløbne sommer, således blev Juli 2023 den varmeste globale måned nogensinde målt – NOAA rapporten for Juli1,2.
Carsten Jensen gav denne bidende kommentar til den generelle udvikling, med citater fra folkedybets ”tastatur krigere”:
“»Nå ja, men så varmt var det nu heller ikke der, hvor jeg var. Vi kunne sgu godt have brugt noget mere sol«.
Den globale CO2-udledning steg sidste år. »Ja, ja, men vi skal jo også leve og have en bøf bare engang imellem.
Eller skal klimatossernes meningsdiktatur nu også gælde vores middagsborde? Må vi overhovedet være her?«.
Det sidste spørgsmål er faktisk væsentligt. For den globale opvarmning har et budskab til os, der ikke står til forhandling: Vi må faktisk ikke være her. Medmindre vi laver drastisk om på vores levevis.
Virkelighedsbenægtere er det nemt at kalde dem, der bagatelliserer effekten af de stigende temperaturer. Vi kan også kalde dem apatiske.
For det er apati, når man konfronteret med en overhængende fare bare lader hænderne blive i skødet.”Kilde: Politiken, lørdag den 22.07.2024, debatsektionen side 43.
Indtil nu er op mod 30% af den menneskeskabte CO2 blevet optaget i verdenshavene som kulsyre4.
Men når temperaturen stiger i verdenshavene, så frigives en markant del af den CO2, havene indtil nu har opslugt. Det klassiske eksempel er de coladåser, vi tankeløst som børn lod ligge i bilens bagrude. Når man som barn forventningsfuldt åbnede en lunken coladåse, opdagede man lynhurtigt at den CO2 der før var opløst i colaen som “kulsyre H2CO3” nu blev frigivet som CO2 gas. Resultatet var at der sprøjtede klistrende sukkervand ud til alle sider, under en frygtelig skrigen og panik.
Når havvandet opvarmes fra 16 grader til 40 grader frigiver havet det halve af den hidtil optagne kulsyre som CO2 gas til atmosfæren5.
Dette kan desværre give et ikke kontrollerbart “run away” bidrag til klodens klimaet, der kan få klimaet til at gå yderligere amok uanset fremtidens strikse CO2 restriktioner.
For igen at vende tilbage til verdens navle, lille Danmark, er det værd at omtale endnu et forvirrende bidrag til debatten, nemlig begrænsningen i den såkaldte “Golfstrøm”.
Golf strømmen er den “AMOC” havstrøm, der har hersket i årtusinder, og som transporterer varme fra den mexicanske golf til vore ellers kolde nordeuropæiske breddegrader. Ifølge denne undersøgelse er AMOC netop svækket til det laveste niveau i 1000 år6.
Ifølge den højt anerkendte atmosfære fysiker, professor Hans Joachim Schellnhuber7
risikerer verdens befolkning i 2009, dengang knap 7 milliarder, at blive reduceret til 1 milliard8.
Der er således al mulig grund til at gøre noget, for at gencitere den højt foragtede Greta Tunberg:
”I want you to act as you would in a crisis. I want you to act as if our house is on fire. Because it is”.
Men hvad rager videnskaben de flittige tastatur-krigere?
Vi kan ikke redde verden i de næste tre år, men vi kan fjerne vores mulighed for at gøre det9.
- July 2023 Global Climate Report, National Centers for Environmental Information
- Juli er officielt den varmeste måned nogensinde målt, TV2, 08.08.2023
- Carsten Jensen: Hvor er klimakampens Churchill?, Politiken, 22.07.2023
- Ocean carbon sink, Coastal Wiki
- Carbondioxid (kultveilte) i sodavand (og øl), Niels Bohr Instituttet
- Atlanterhavet er i fare for cirkulationssammenbrud. Det ville betyde endnu større klimakaos i hele Europa, Phys.org, 05.08.2023
- Hans Joachim Schellnhuber, Wikipedia
- Scientist: Warming Could Cut Population to 1 Billion, New York Times, 13.09.2009
- Vi kan ikke redde verden i de næste tre år, men vi kan fjerne vores mulighed for at gøre det, Information, 15.11.2017
Seneste kommentarer