af David Bloomberg, oversat af Jens Laigaard
James Van Praagh blev et kendt navn, ikke mindst på bestseller-listerne, efter at han havde udgivet bogen "Budskaber fra himlen". Han fulgte den op med "Reaching to heaven" og senest "Healing grief". Han forstår at holde sig til.
Men James Van Praagh har en mørk side. Hans metoder er tilsyneladende de samme som dem, tryllekunstnere anvender. Hans åndelige belæring har en underforstået pointe, som ligger meget langt fra glæde og lys. Denne artikel vil beskæftige sig med nogle af hans metoder.
Kernen i James Van Praaghs budskab er at en persons ånd fortsætter med at leve efter at kroppen er død. Hans bevis for dette er, at han angiveligt kan tale med døde mennesker og videregive deres tanker til dem, der ønsker at komme i kontakt med dem.
Men her bliver budskabet rodet sammen med metoden. Van Praagh har beskrevet en række konsultationer eller seancer i sine bøger. Det ser ud som om, han altid rammer plet og er i stand til at gengive navne, steder og hændelser fuldstændig korrekt. Virkeligheden kan imidlertid godt se noget anderledes ud.
Da Van Praagh for eksempel medvirkede i programmet "20/20" i 1998, forklarede Michael Shermer fra Skeptics Society, at Van Praagh tilsyneladende ret ofte benytter sig af et velkendt tryllekunstner-kneb, der kaldes "koldlæsning".
I ét tilfælde viste "20/20", hvordan Van Praagh havde måttet fiske ganske meget efter oplysninger før han kunne afgøre, hvordan et ældre ægtepars søn var afgået ved døden. En anden gang fangede de ham i en pinlig situation, hvor han troede der var slukket for kameraerne. Han hævdede, at han ikke havde spurgt en kvinde, hvem hun ønskede at tale med, men på båndet så man ham stille lige præcis det spørgsmål. Efter pausen lod han til at ramme plet, da han fortalte kvinden, at hendes bedstemor var til stede sammen med hende.
Den episode finder man ikke i nogen af hans bøger. Nogle af hans udredninger ser faktisk ud til at skulle gælde som undskyldninger i tilfælde af, at han rammer ved siden af. For eksempel siger han, at han ofte er i stand til at fornemme, at en person er healer. Men så gør han målområdet så bredt som overhovedet muligt ved at tilføje, at en healer kan være hvem som helst, der er indfølende og hjælper andre – ikke kun læger og sygeplejersker. Han hævder også, at nogle sjæle i tidens løb opnår en sådan grad af åndelighed, at de eksisterer på et plan hvor det er svært at få detaljer fra dem under en seance. Således har han altid en undskyldning ved hånden, hvis han skulle klare sig dårligt under en konsultation.
Men Van Praagh bryder sig ikke om den slags analyser. Adskillige steder taler han om, at folk bør undgå at være rationelle. Når han omtaler hændelser, hvor der har været skeptikere indblandet, ender de altid med, at skeptikeren bliver omvendt til en sand troende. En bryder sammen i gråd under en seance, mens en anden vender tilbage fra de døde for at undskylde sin mangel på tro. Ligeledes har han i interviews langet ud efter skeptikere, blandt andet ved at sige, at de har "middelmådige sind", mens han selv er "en stor åndelig leder" (USA Weekend, 5.-7. maj 2000).
Man kan så undre sig over, hvorfor den store åndelige leder ikke kommer skeptikerne i møde og viser dem, i hvor høj grad de tager fejl? Måske fordi de ikke tager fejl, og Van Praagh rent faktisk har en mørk side? Hans metoder tager sig i hvert fald tvivlsomme ud.
Lad os nu se lidt på hans budskab.
I første omgang er det svært at indvende noget mod hans budskab. Han siger, at han ønsker at opløfte læseren og at trøste og støtte. Han forklarer, hvordan man kan vejlede sine børn og forbedre sit liv ved at pleje sit selvværd, udvise selvrespekt og ansvarlighed, være mere tålmodig og bringe glæde og kærlighed ind i vore liv. Det er sandelig alt sammen noget, folk burde bestræbe sig på.
Han har også en behagelig historie med til os. Hvem vil ikke gerne høre, at vi lever evigt og at alle vore drømme på et tidspunkt vil blive til virkelighed? De fleste mennesker har i forvejen en eller anden overbevisning af denne slags, som de har fået gennem deres religion. Men Van Praagh går videre end de fleste vestlige religioner. Hvis vi begår fejl i dette liv, siger han, kan vi rette dem i vores næste liv, og sådan bliver vi ved indtil vi når et højere plan af åndelig bevidsthed.
Men hvad er det rent faktisk, han siger? Hvis man kigger i hans bog "Reaching to heaven", opdager man en mørk side hos mange af de udsagn, der ellers skal virke opløftende.
Rundt om i Van Praaghs bøger er det lykkedes ham at nævne næsten alt, hvad der har med New Age at gøre: tidligere liv, engle, auraer, karma, chakraer, alternativ helbredelse og astrologi. Hvordan kan man tage ham alvorligt, når han skriver positivt om påstande, som er totalt afskrevet, eksempelvis dyrisk magnetisme (som blev "opdaget" af Franz Anton Mesmer) og Kirlianfotografering? Hvordan kan vi skille de dele af hans budskab, han påstår er velbegrundede, fra dem, vi med sikkerhed ved ikke er?
Som tidligere nævnt er Van Praagh ikke begejstret for rationel analyse. Det er ikke særligt overraskende set i lyset af nogle af hans opfattelser.
For eksempel påstår han, at ånderne har fortalt ham, at vuggedød skyldes at sjælene i de afdøde spædbørn syntes, at livet var for hårdt. Hvis man afstår fra rationel analyse kan man nok mene, at dette lyder interessant. Men de som tænker over det vil undre sig over, at der i de senere år har været en kraftig nedgang i tilfælde af vuggedød, fordi forældrene er begyndt at lade børnene ligge på ryggen i stedet for maven, når de bliver puttet. Hvis Van Praaghs ånder havde ret, skulle sådan en ændring ikke have nogen som helst indflydelse på vuggedød.
Går man dybere i Van Praaghs påstande, kommer man til den mørke del af hans ellers meget åndelige budskab. Han siger kort og godt, at vi høster som vi sår. Hvis vi går rundt og tænker på sygdom, vil vi blive syge; hvis vi tænker positivt, vil vi "høste harmoni og overflod". Dette synes at lægge ansvaret for sygdomme på den person, som lider af dem.
Hvis du har kræft skyldes det altså, at du har tænkt dårlige tanker. Naturligvis understreger han det vigtige i kun at tænke gode tanker, men hvordan vil dette egentlig virke på et menneske, som har prøvet at leve sit liv på bedste vis og alligevel bliver ramt af sygdom? Er alle, som får kræft, selv skyld i det på grund af deres dårlige tanker? Hvad med de tilfælde af kræft, som har vist sig at være arveligt betinget? Er det fordi hele familier går og tænker negativt? Skulle vi holde op med at behandle sygdomme, fordi det jo alligevel er patienternes egen skyld? Det er ubehagelige tanker, men de følger helt naturligt af Van Praaghs måde at "forklare" tingene på.
Van Praagh vil have sine læsere til at undertrykke den rationelle måde at tænke på. Men samtidig lyder hans belæring til selvsamme læsere: "Søg sandheden, selv om mange prøver at fylde dit hoved og dit hjerte med løgne." Jeg er helt enig. Men jeg tror ikke, Van Praagh og jeg er enige om, hvem der fortæller løgnene.
Kilde: Para-nyt 2001 nr. 5
[*]
Seneste kommentarer