af Willy Wegner
Måske har jeg læst de forkerte aviser, måske har historierne ikke været spektakulære nok – ja, måske har de slet ikke været der i år. Jeg tænker på de mystiske kattedyr der enten dukker op på Fyn som løver, pumaer i Stenderupskovene og udefinerbare kattedyr på Odder-egnen.
I stedet har der i slipstrømmen fra Mikael Rothsteins bog om ufoer og rumvæsener været nogle anekdoter og ufo-bekendelser i Weekendavisen. Og Politiken har beskæftiget sig med den sjette sans, pro & contra. Men rigtige agurkehistorier har det ikke været. Og dog, der har der været et mindre udbrud af historier om korncirkler , som Jens Laigaard beskriver andetsteds. Men ellers er det mest i England og Canada, hvor der traditionelt dukker anglofile korncirkler, trekanter og andre geometriske mønstre op i markerne hvert eneste år.
Kaster vi blikket på Norge, så har en af årets historier været om jagten på Selma. Det er en kusine til Nessie fra Loch Ness. Selma plasker rundt i Selfjordsvattnet. Der har også været et par historier om Ogopogo, et sømonster i Canada, muligvis en fætter til Selma og Nessie.
På landjorden har mere frygtindgydende monstre hærget. Den efterhånden legendariske, blodtørstige og vampyragtige Chupacabra, – på dansk er kælenavnet Gedesugeren, – har været på spil i Mellem- og Sydamerika. Og i Nordamerika har go’e gamle og trofaste Bigfoot – af og til kaldt Sasquatch – haft et rigtigt godt år. Bigfoot er nok en af de mest presselidelige figurer i galleriet af kryptozoologiske kuriositeter, og – mener nogle – den mest sandsynlige. Der har også været et par spalter om Mokele Mbembe, en slags mini dino der spøger i Afrika.
Jep, de er der – til lands, til vands og i luften – de krumme “sommeragurker”, og indrømmet, hvis de ikke var der, ville jeg nok savne dem. Jeg har så valgt at skrive lidt om en af de mere eksotiske myter.
Gedesugeren!
Alene navnet gør mig i godt humør, og der er også swing over det spanske: Chupacabra! Prøv at smage på ordet et par gange – skøn fornemmelse, ikke sandt? Et ord velegnet til at råbe højt med panik i stemmen.
Det begyndte, så vidt jeg har kunnet opspore, i Puerto Rico i 1995. Her fandt man flere får som lå døde og totalt udsuget for blod, lyder beretningerne. Den 26 marts var der et vidne som så det mystiske væsen, det sad i et træ. Det havde et rundt hoved, mandelformede øjne, en smal mund og faretruende kløer. Væsenets farve var en blanding af brun, gul og violet. Da det fik øje på vidnet rokkede det med hovedet fra side til side, mens det hvæsede ad ham.
Andre har beskrevet Chupacabra som en bevinget væsen, næsten en meter højt og behåret. Faktisk er beskrivelserne af det mystiske væsen akkurat så forskellige, som beskrivelser af eksempelvis ufoer. I august måned havde man tal på, at gedesugeren havde omkring 150 døde dyr på samvittigheden i Puerto Rico, og inden udgangen af året var tabstallet oppe på mere end 1000 dyr.
Dyr er er vidt begreb, men Chupacabra er ikke kræsen. Geder, får, kyllinger, ænder, kaniner, ja selv siameserkatte og heste, er på menukortet. Imidlertid forlyder det ikke, at dette væsen også udsuger mennesker. De eneste udsugede mennesker jeg har hørt om, henviser til Skattevæsenet. Det er ikke dødeligt, men angiveligt retfærdigt og samfundsnyttigt.
Ved årsskiftet til 1996 skete der en ændring i mønstret. Fra at have været et puertoricansk fænomen, er der nu lignende historier fra Florida, Texas og Californien i USA. Dertil Mexico og Costa Rica i Mellemamerika. Senere på året kom turen til Guatemala og El Salvador. Chile er heller ikke gået fri. Meget tyder klart på, at gedesugeren, ellere rettere gedesugerne, for flere må de vel være, holder mest til i spansktalende områder.
Netop i Chile har historierne fået nye dimensioner, ikke mindst fordi lokale ufo-folk har taget hånd om beretningerne. Det er de ikke blevet ringere af. Det hævdes eksempelvis, at man har fundet tre chupacabra-æg, og endda fanget et af væsenerne. Såvel æg som væsen skulle være blevet overdraget til NASA – den amerikanske rumfartadministration. Det var måske ikke lige dét sted jeg først ville have i tankerne. Men sensationspressen i Chile har ligefrem lanceret en historie om, at disse gedesugere i virkeligheden (!) er et fejlslaget genetisk eksperiment, skabt i NASAs laboratorier.
NASA afviser naturligvis al sådan snak. Det gøder jorden for ufo-spekulanterne og alle chupa-elskerne – se, bare, de vil holde det hemmeligt de skiderikker.
En amerikansk kryptozoolog, Loren Coleman, bider ikke på al den snak. Han mener, at der er tale om flokke af vilde hunde. Så går dampen jo lidt af – dræberpuddel , eksempelvis – det fænger ligesom ikke rigtigt, vel? Andre har foreslået, at der er tale om en abe, undveget fra et cirkus. En chilensk veterinær mener, at det kan være en slags muteret flagermus, der må bære skylden for det umådeholdende frådseri.
Men i år har det så været helt riv rav ruskende galt, dels i det sydligste sydamerika – Tierra del Fuego (Ildlandet), med 100 udsugede får, og i særdeleshed i Nicaragua.
I slutningen af august var der så en gårdejer fra Nicaragua, der skød en chupa. På fotos poserer han stolt ved siden af kadaveret. Biologer og zoologers undersøgelser viste imidlertid, at det var resterne af en gedigen og ordinær hund. Den stolte skytte var dybt krænket, og mente at der måtte være sket en forbytning.
Sådan er der forklaringer på alt, så myten kan bevares. Ellers ville det vel også være en dårlig forretning for dem der sælger chupa-shirts og -figurer, bøger, postkort samt andre lignende samle- og identifikationsobjekter. Og er der noget sommerramte journalister ikke kan bruge i avisen, så er det syltede agurker.
Gedesugeren er en etableret “sommeragurk” i latinamerika, en af dem der tilmed hærger hele året. Lidt ærgeligt, at vi ikke hører så meget om Gedesugeren i Danmark – måske er kræet en anelse udansk? Megen af den latinamerikanske fortælleglæde og opfindsomhed ville ellers kunne opmuntre mange hjemlige avislæsere i den tynde sommertid.
Chupacabra! – Make my day!
[*]
Seneste kommentarer