af Willy Wegner
Overtro og trolddom / Alfred Lehmann. – 4. udg. – Frederiksberg : Thaning & Appel, 1999. – 731 s.: ill. – ISBN 87-413-6372-8 (ib). – 349,00 kr.
Hvor er det dog befriende, at se en ny samlet udgave af det klassiske, skeptiske værk Overtro og tolddom. Bogen blev skrevet af Alfred Lehmann for mere end hundrede år siden, og er nu udsendt i fjerde udgave i november 1999.
Men, en bog – tilmed en fagbog – der er over hundrede år gammel!? Er dét ikke støvet historie og gabende kedsommeligt?
Kedsommeligt? Nej! Og støvet bør dette værk ikke blive – bogen burde næsten være dannelseslæsning for alle de, der vil skrive professionelt om vor tids overtro og trolddom, og så alle os andre, der har interesse for temaet. Selv er jeg i forvejen kendt med den lidt mere besværlige seksbindsudgave, men hilser den nye etbindsudgave velkommen, og jeg har allerede haft god brug af det aktuelle værk som håndbog. En differentieret indholdsfortegnelse og en sags- og navnefortegnelse gør det let at navigere rundt i det store værk. Og så skal det lige nævnes, at det med værkets alder trykker heller ikke.
I 1920 udkom anden reviderede udgave af Overtro og trolddom . Alfred Lehmann fortæller i sit forord i denne udgave, at han naturligvis har fraveget nogle tidligere opfattelser, rettet fejl og så fremdeles med baggrund i den udvikling der var sket gennem de 25 år der var gået, siden første udgave så dagens lys. Om sine modstandere skriver han dette herlige afsnit:
En varm tak skylder jeg mine ærede modstandere, spiritisterne, for den fortrinlige tjeneste de har ydet mig ved omarbejdelsen af visse dele af bogen. I anmeldelser, afhandlinger og hele værker har de gjort rede for hver eneste fejltagelse, lige til den ubetydeligste trykfejl, der findes i første udgave, og har fremholdt disse som bevis for min upålidelighed. Ligeledes har de gjort sig megen møje med i de citerede bøger at opsøge sætninger, der stod i modstrid med, hvad jeg havde anført, for således at godtgøre hvor hildet jeg har været af forudfattede meninger. Denne beskyldning rammer mig dog ikke, da jeg er mig bevidst at være gået fordomsfrit til undersøgelsen – blot med den faste beslutning at underkaste alle foregivne kendsgerninger og anvendte forsøgs-metoder en grundig kritisk prøve. I øvrigt er det vel ikke mere end menneskeligt, at man kan komme til at overse et og andet ved læsningen af adskillige hundrede bøger. De fejl, man har gjort mig opmærksom på, og som jeg virkelig har gjort mig skyldig i, vil naturligvis nu blive rettet. Jeg kan imidlertid ikke altid give mine ærede modstandere ret. Mange af de såkaldte fejl eksisterer, så vidt jeg kan se, kun i deres egen indbildning, de har jo engang forud for andre dødelige det fortrin at kunne se spøgelser ved højlys dag. [1]
Tredje udgave forelå i 1968 i seks bind i lommebogsformat. Forordet til denne udgave var skrevet af Franz Fromm, og dette forord er heldigvis også med i den aktuelle udgave. Her får læseren en kort biografisk skitse af Alfred Lehmann og et billede af den tid han levede og virkede i. Vi læser om psykologiens gennembrud og Lehmanns utrættelige kamp mod overtro og spiritisme. Fromm fortæller om Lehmann, at han på ingen måde var en ubøjelig stivnakke, “han var til det sidste villig til at ændre overbevisning, når kendsgerningerne syntes ham at pege i nye retninger.”
Megen af den overtro som Alfred Lehmann beskriver, finder vi også i dag, blot under nye navne og af og til med anvendelse af moderne tekniske hjælpemidler. Lehmanns bog er derfor god at have ved hånden, hvis man lige vil have styr på, hvilken muld de historiske rødder forgrener sig i og hvor overtroens træ henter næring.
Hvad er overtro?
Kaster vi er blik på Gads Danske Bibelleksikon fra 1982, så skrives der: “Overtro vil sige en tro på overnaturlige kræfter og væsener, der går imod den videnskabelige erkendelse og de almindelige erfaringer og afviger fra de gældende religiøse anskuelser og den livsnorm, der udspringer heraf. Selve ordet overtro indeholder en værdidom, idet det umiddelbart klassificerer en tro som værende af mindre værdi. I adskillige tilfælde er overtro levn fra tidligere, mere “primitive” stadier i en religions udviklingshistorie. Som noget klart negativt forekommer overtro i Bibelen i form af dødsmanen, magi, besværgelser osv. Overtro er levende den dag i dag, selv i højt civiliserede samfund.” [2]
Nævnes skal det, at i nyeste udgave af ovenstående værk, findes der intet opslag på “overtro”. Men i bind 14 af Den Store Danske Encyclopædi kan man læse:
overtro , trosforestillinger og dertil knyttede handlinger, som anses for at være irrationelle set i relation til det alment accepterede verdensbillede. Anvendelsen af begrebet er således relateret til forskellige kulturers og individers opfattelser om rationalitet. Tidligere havde man i Vesten en tendens til at klassificere forestillinger som overtro, når de ikke omfattedes af den officielle religion; det gjaldt såvel andre kulturers skriftløse religioner generelt som elementer af den egne kulturs mere folkelige forestillinger. Med samme ret kan fx afrikanske grupper eller individer, som har omvendt sig til kristendommen eller islam, karakterisere deres traditionelle religion som overtro, mens al religion kan affærdiges som overtro af en ateist. Samtidig med at man erkender denne relativistiske bedømmelse af, hvad der er overtro, erkender man dets uanvendelighed som beskrivende og analytisk begreb.
Den Store Danske Encyclopædi : Bind 14. – København, 1999 .
Selv ovenstående indkredsning af begrebet overtro som en relativistisk størrelse, ligger ikke langt fra det som Lehmann skrev i afsnittet Bestemmelse af overtro : “Den store vanskelighed ved begrebets bestemmelse beror især derpå, at man først på højere kulturtrin kan tale om overtro, nemlig når bestemte anskuelser træder i modsætning enten til den religiøse opfattelse eller til den videnskabelige erkendelse på et givet tidspunkt.”
Hvis overtro, ifølge Gads Danske Bibelleksikon fra 1982, er noget “der går imod den videnskabelige erkendelse og de almindelige erfaringer og afviger fra de gældende religiøse anskuelser og den livsnorm, der udspringer heraf…” har vi problemer. Alene den videnskabelige erkendelse står tilbage. “Gældende religiøse anskuelser” – hvilke religiøse anskuelser? “Livsnorm” – hvilken livsnorm?
Er det ikke dagens norm, at vulgærastrologi, eller hobby-astrologi trives i ugeblade, kuponhæfter og andetsteds. Du kan købe edb-programmer som kan håndtere astrologi og biorytmer. Selv teleselskaber og internet-udbydere kan tilbyde et dagens horoskop. Eller hvad med kæledyrs-astrologi. Spørger du dine venner, ja næsten hvem som helst, så ved folk hvilket stjernetegn de er født i. Erhvervslivets ledere rådspørger erhvervsastrologer, selv store statsledere rådspørger astrologer.
Håndlæsning – kiromanti – er atter kommet på mode. Dertil kan man få “læst” og endog fotograferet sin aura, og numerologer kan udfra nogle koder kombineret med bogstaverne i dit navn, fortælle om din skæbne. Er det surt at hedde Kurt, så tag navneforandring – det er gratis – og fluks ændrer din skæbne sig!? Der kan lægges tarot-kort, laves biorytmekurver – selv frenologi er på banen igen. Amuletter, talismaner, krystaller, besværgelser, spådomme osv, osv. Dertil kommer en lang række af udokumenterede alternative behandlingsformer og et væld af terapiformer. Ofte kombineres færdighederne.
Som der skrives i Gads Danske Bibelleksikon fra 1982: “Overtro er levende den dag i dag, selv i højt civiliserede samfund.” Alfred Lehmanns ord om, “at man først på højere kulturtin kan tale om overtro”, kan tolkes også derhen, at jo højere kulturtrin et samfund står på, desto mere vil overtro florere.
Ofte hører man udtalelser om, at det er dog fantastisk, at vi i et moderne, højteknologisk samfund, kan være så overtroiske, en vending jeg ofte selv har brugt. Det virker umiddelbart som et paradoks, at jo større viden et samfund favner, desto mere har vi behov for osse at over tro. Men måske er det blot en følge af, at vi netop lever i et moderne teknologisk samfund. Overtro er ikke længere bare overtro, men vor tids folketro. Om folketro skriver Den Store Danske Encyclopædi:
folketro , den faglige betegnelse for overtro. Folketro er større befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige kræfter, væsener og sammenhænge. Forestillingerne udgør ikke et samlet system, men stammer tværtimod fra vidt forskellige tankebygninger der ofte er indbyrdes modstridende. I dansk folketro findes således elementer fra protestantisme, katolicisme og primitiv religion side om side med forestillinger fra gamle videnskabelige systemer som astrologi og antik eller middelalderlig lægevidenskab. Disse modsigelser opleves dog ikke af traditionsbærerne, eftersom de enkelte forestillinger og riter er knyttet til forskellige hverdagssituationer, som sjældent aktualiseres på samme tid. Folketroen fungerer som en dagliglivsfilosofi, der fortæller folk, hvordan de skal tænke og handle i konkrete situationer, og troen og riterne er så nøje forbundet med disse situationer, at folketro lader sig karakterisere som en pragmatisk tænkemåde, hvor man snarere aktualiserer end intellektualiserer sine forestillinger.
Efter dette følger så en historisk gennemgang og nogle eksempler, før opslaget på folketro fortsætter:
Ved slutningen af 1900-t. – ikke mindst efter hvad man kunne kalde en magisk renæssance i 1960’erne – er meget ny folketro kommet til som løsrevne brokker af såkaldte alternative videns- og trossystemer. Mange mennesker tror i de seneste årtier på reinkarnation, på healing, på UFOer, på auraer, og i modsætning til tidligere véd alle mennesker, hvilket stjernetegn de er født i.
Den Store Danske Encyclopædi : Bind 6. – København, 1996
Statsstøttet overtro
Skal vi være fagligt korrekte, så beskæftiger vi os ikke længere med overtro men med folketro. Og skal vi sætte sagen på spidsen, så er vel det vi tidligere kaldte for overtro, i hvert fald dele af den, i dag blevet til noget nær “gældende religiøse anskuelser” og “livsnorm”.
Lad os eksempelvis se på nogle aspekter af den religiøse anskuelse der hedder troen på reinkarnation.
I en undersøgelse i begyndelsen af 1991 blev det dokumenteret af Peter Gundelach og Ole Riis, at op til 15 procent af den danske befolkning udviste interesse for "alternative" religiøse ideer. Den største interesse kunne ses hos højtuddannede mænd og kvinder i den yngre generation. [3]
For at registrere udbredelsen af disse alternative idéer blev det besluttet at lave en s pørgeundersøgelse vedrørende lærestuderendes holdninger til religiøs tro og praksis. På den måde ville man undersøge en bestemt gruppe i befolkningen, hvor det kunne forventes, at der var en større interesse for den type idéer end blandt den øvrige befolkning.
I efteråret forelå der en delrapport af en undersøgelse med hensyn til danske lærerstuderendes holdning til religiøs tro og praksis. “De første analyser synes at vise, at de lærerstuderende rent faktisk adskiller sig fra resten af befolkningen i denne henseende.” skrives der i delrapporten. Når det eksempelvis drejer sig om reinkarnation, så viste Gundelach-Riis-undersøgelsen fra 1991, at der blandt kvinder i alderen 18-30 år var 29,8% som troede på reinkarnation. I den aktuelle undersøgelse blandt kvindelige lærerstuderende i 1996 var tallet markant højere, nemlig på 42,6%.[4]
Det vi på gammeldags vis forstår som overtro, har gennem mange år indgået i den brede statsstøttede folkeoplysning samt i undervisningen på mange Daghøjskoler op gennem 1980’erne. Senest har jeg set new age-inspirerede tilvalgsfag i folkeskoler og i år har Den kommunale Ungdomsskole i Horsens tilbudt et healing-kursus. Vi har hørt om new-age inspirerede kurser for dagplejere i Roskilde kommune, og således er eksemplerne utvivlsomt mangfoldige.
Jeg husker en ufolog, der for tyve år siden sagde: “Når vi er mere end 50% som tror på ufoer, så er det de andre der er idioter!” I overført betydning er det vel næsten den situation vi befinder os i, og gad vide hvad den så nøgternt tænkende Alfred Lehmann ville have ment om vor tid?
De ny-alternative?
Dog er der stadig en bastion tilbage, for Alfred Lehmann skriver jo: “at man først på højere kulturtrin kan tale om overtro, nemlig når bestemte anskuelser træder i modsætning enten til den religiøse opfattelse eller til den videnskabelige erkendelse på et givet tidspunkt.”
Hovedstrømningerne indenfor den videnskabelige erkendelse er i umiddelbar opposition til de kræfter der søger mod en livsnorm baseret på magisk-okkult-tænkning, eller folkeoplysing der snarere er delvis folkeforførelse, et samfund hvor nogle forestiller sig at man kan meditere sig fra såvel menneske- som naturskabte katastrofer.
Det er tidligere set, at regeringer og statsoverhoveder med den fornøde magt, har baseret sig delvist på “overtroen” og fundamentalistisk religiøs tro. Vi har i USA i det sidste års tid set en strid i undervisningssektoren, hvor udviklingslæren er blevet bandlyst til fordel for skabelseslæren. Videnskabelig erkendelse overfor fundamentalistisk kristen erkendelse. Vi har nyligt set de amerikanske præsidentkandidater lefle for den talstærke fundamentalistiske vælgerflok.
Lidt skræmmende kan det være, for hvis fundamentalisterne får politisk magt, så kan ethvert samfund styre den videnskabelige udvikling. Det er et spøgsmål om bevillingernes størrelse og de områder man ønsker at tilgodese, og det man ikke bryder sig om kan udsultes eller forbydes.
Hvis den tidligere overtro og de alternative eller religiøst fundamentalistiske livsanskuelser udgør tidens hovedstrømning, er det så ikke videnskaben, vi skeptikere og almindeligt nøgternt tænkende mennesker der udgør et alternativt mindretal?
Referencer:
- Lehmann, Alfred: Overtro og trolddom. s. 14-15
- Gads Danske Bibelleksikon : I-O. Bd. 2. Kbh., 1982
- Danskernes værdier / Ole Riis og Peter Gundelach. – Kbh. : Sociologi, 1992
- http://www.dialogos-counselling.dk/artikler/
sporgeundersogelse.htm
[*]
Seneste kommentarer