af Willy Wegner
Et mirakel betyder egentlig, at der er sket et eller andet man kan undre sig over – der er sket et under! I dagens verden er der meget at undre sig over, vi lever i en mirakuløs tidsalder.
I Bibelen kan man læse om de mirakler Jesus skulle have udført. Han kunne forandre vand til vin, og han kunne opvække de døde til nyt liv. Det sidste har vi også moderne mirakelmagere der angiveligt kan, for eksempel Sai Baba fra Indien.
Sai Baba har mange tilhængere, både i sit hjemland og i den vestlige verden, og det er ikke mindst hans mirakler der imponerer folk.
Efter sigende kan Sai Baba opvække de døde, helbrede syge – både på stedet og ved tankeoverføring. Han kan også materialisere jordisk mammon såsom ædelt guld, smykker og armbåndsure, for ikke at snakke om hellig aske – vibhuti , er navnet. Desuden kan Sai Baba være to forskellige steder på samme tid, berettes det. En meget misundelsesværdig evne for travle forretningsfolk!
Den hellige mand, der nu nærmer sig pensionsalderen, er blevet beskrevet i mange bøger, og utallige vesterlændinge har valfartet til hans ashrama i Puttaparthi i det sydlige Indien. Flere bøger om Sai Baba er blevet oversat til dansk, og vor hjemlige Lis Andersen har skrevet bogen Min rejse til Sai Baba .
Kritikere har påstået, at hans mirakler skyldes gode evner for trylleri og illusionsnumre. Det benægter hans tilhængere hårdnakket. De opfatter Sai Baba som den ægte vare, og uden blusel sammenlignes han med Jesus (mens han selv siger, at han er Gud i menneskelig skikkelse).
Under alle omstændigheder skulle det være en oplevelse at møde Sai Baba. En dansk discipel fortæller, at Sai Baba i sit inderste væsen synes at være opfyldt af kærlighed til alt og alle. Han er altid aktiv på en uselvisk måde og modtager aldrig gaver eller penge. Sai Babas mission og budskab går ud på at fortælle, at man skal virkeliggøre det guddommelige i sig selv. Det kan man gøre ved at føre et liv i retskaffenhed, sandhed, fred og kærlighed. Altså, som Sai Baba selv.
Enhver kan besøge Sai Babas ashrama, der efter sigende er indiens største guru-samfund. Det centrale bygningsværk er naturligvis templet hvor mesteren selv holder til, og tempelpladsen hvor han møder sine tilhængere og udfører sine mirakler. Men der er også husrum for tilrejsende.
Ud over husene hvor de fastboende hjælpere bor, findes der beboelseshuse til gæsterne. Man kan, i bedste vandrehjemsstil, leje sig ind i et rum for under en tier om dagen. Det giver ret til en gulvplads og et tæppe.
Verden består af mænd og kvinder, og med stedets høje moral er disse adskilt. Der er sågar adskilte spisesale til trods for Sai Babas læresætning: “Der er kun én menneskekaste – den medmenneskelige”.
Gæster kan spise sig mætte for omkring ti kroner, og vil man bruge penge der ud over, så kan man besøge ashramaens lille boghandel eller andre boder og forretninger.
Er man rettroende, så begynder dagen allerede klokken halv fem om morgenen med bøn og sang i templet. Klokken otte samles man på pladsen for at se Sai Baba. Han skrider rundt og velsigner de fremmødte, modtager små breve fra nogle af tilhængerne og udfører måske et mirakel eller to. Måske bliver han blot siddende til skue i sin lænestol beklædt med leopardskind.
Sai Babas mirakler består i at han, tilsyneladende ud af den blå luft, lader hellig aske sive ud af hænderne efter først at have lavet nogle cirkelbevægelser i luften. På samme måde kan han ud af intet materialisere ure, juveler og guldsmykker.
Lærde mænd med høje pander har udbredt sig om deres tro eller det modsatte, når det drejer sig Sai Baba.
Erlendur Haraldsson, en islandsk parapsykolog, har ofte været i Indien for at konfrontere sig selv med Sai Baba. Den svenske kollega til ham, Martin Johnsen undrer sig over, at Haraldsson kan antage Sai Baba for at være andet og mere end en taskenspiller – også selv om taskenspilleren efter sigende er åndeligt overhoved for flere millioner tilhængere.
Vender man sig til indiske videnskabsfolk, som måske er mere skikket til at vurdere deres hellige landsmand, så er flere af dem særdeles kritiske overfor Sai Baba og hans mirakler.
Eksempelvis den indiske skeptiker og forfatter B. Premanand.
Premanand fortæller om en anden Sai Baba end den som hans tilhængere helst vil høre om. Det berettes, at ashramaen i Puttaparthi også er mødested for folk der er lidt flossede i kanten, og på kant med såvel landets love som Sai Babas budskab, nemlig smuglere og sortbørshandlere. Ashramaen er et mødested for antidemokratiske kræfter, der har konspireret mod den siddende regering. Dette står i dyb modsætning til Sai Babas budskab om retskaffenhed, sandhed, fred og kærlighed.
Premanand spørger også, hvor Sai Baba får alle de ædle metaller og smykker fra, som han materialiserer. Som sand vantro mener han ikke, at de kan skabes ud af den blå luft.
Miraklet med at producere hellig aske, vibhuti, giver Premanand en opskrift på.
For at udføre “miraklet” skal man bruge et stort lommetørklæde ligesom Sai Baba og et antal små kugler af vibhuti, som kan købes ganske billigt overalt hos de lokale købmænd.
I dit lommetørklæde anbringer du nogle små kugler af vibhuti blandet op med risvand. Du tørrer dine hænder med lommetørklædet og lader kuglerne glide ind i din venstre hånd. Kuglerne er ganske små, og tilskuerne kan ikke se dem når du bevæger hånden rundt med håndfalden opad i små hurtige bevægelser. Vis din højre hånd frem, den er selvfølgelig tom, således at den åbne håndflade vender ud mod publikum. Så flytter du din venstre hånd med håndfalden nedad og gider kuglerne til pulver. Nu kan du strø den hellige aske ud foran dit publikum. Det er således lykkedes dig at skabe vibhuti, tilsyneladende ud af intet.
Med slet skjult ironi fastslår Premanand, at omkring et kilo vibhuti skulle række til omkring 10.000 tilhængere. Det er derfor et billigt mirakel at udføre.
Om det så vitterlig er metoden som Sai Baba benytter sig af, eller Premanand ser “spøgelser”, skal jeg ikke kunne sige. Sagen er den, at Sai Baba beskedent har undslået sig for at lade sine mirakler undersøge. De er blot et biprodukt af hans virke, det primære er hans lære, siger Baba’en.
Ashramaens tempel er en overdådig bygning at se til, og nogle penge må der vel til, på en eller anden måde. Men den mere administrative side af sagen hører man ikke så meget om. Selve oplevelsen af at være nær mesteren overskygger næsten alt. En dansk Baba-tilhænger har skildret det således:
“Når Sai Baba kommer ud om morgenen, syntes det, som om skyerne forsvandt fra himlen, og solen skinnede. Det var meget smukt at opleve – det føltes som et helt iscenesat skuespil med Sai Baba som instruktør: – Her kommer jeg, og så går skyerne væk.”
Er Sai Baba en guddommelig mirakelmager? Eller er han en taskenspiller, en moderne Sai Baba og de fyrretyve røvere?
For år tilbage var det Uri Geller, en mirakelmand fra Israel, der tiltrak sig meget stor opmærksomhed. Han påstod at kunne bøje knive og gafler ved brug af overnaturlige evner. Han kunne satte liv i “døde” ure og udføre mange andre mirakler. Med tiden mistede Geller sin troværdighed, og gled mere eller mindre ud af mediernes søgelys for så atter at dukke op med brask og bram fornylig som en år 2000-overraskelse.
Det eneste “mirakel” Geller har udført, og som jeg må bøje mig for, det var og er hans næsten overnaturlige evne til at tjene penge på andre menneskers godtroenhed. Han lever i dag en millionær-tilværelse i London.
Mange mirakelmagere er blevet afsløret i tidens løb, men det slår sjældent benene væk under dem, endsige deres mest afhængige disciple. Det er nok et spørgsmål, om det kan svare sig at ofre tid på afsløringens kunst. Uanset hvad, så har mirakelmagere, åndelige som verdslige, altid et trofast publikum, og ofte formår de at afsløre sig selv.
Vil man have et bredt overblik med hensyn til Sai Baba, så kan jeg anbefale tidsskriftet IKON som har lavet et temanummer i juli 1994. Her finder man såvel “antistof og prostof” om mirakelmanden. Se nedenstående litteraturliste.
Som man nu kan læse her i denne udgave af Para-nyt, så har Sven Magnusson, redaktør og udgiver af tidsskriftet Sökaren bragt artige nyheder frem om mirakel- og gudemanden Sai Baba og hans “guddommelige pædofili”. Læs videre her!
Men har vi brug for mirakler?
Det er blevet fortalt, at Buddha engang blev opsøgt af en henrevet discipel, der åndeløst fortalte ham at nu var miraklet sket: “Oh Buddha, min Herre. Jeg har fastet, mediteret, bedt og renset mig gennem ti år således at jeg nu er i stand til at vandre tværs over Mekong-floden!”
Med venlig mildhed skal Buddha have set på sin discipel, og sagt: – Ak, for blot fem ticals kunne færgemanden have sejlet dig over.”
Udvalg af litteratur på dansk om og af Sai Baba
- Andersen, Lis: Min rejse til Sai Baba / af Lis Andersen. – Kbh. : Borgen, 1983.
- Dragsdahl, Johs.: De skjulte autoriteter : kommentarer til tidens guruer / af Johs. Dragsdahl. – Almind : Brage, 1984.
- Herand, Edith: Sai Baba & mit indre univers : om Sai Ram / Edith Herand. – Herning : Ca’Luna, 1995.
- IKON Tema: Sai Baba. – 1994, nr. 7. – Indhold se: http://www.ikon-danmark.dk/ Vælg Tidsskriftet IKON og klik ind på nr. 7 i rulleteksen.
- Jalving, Marguerite: Med Baba ved min side : en usædvanlig beretning / fortalt af Marguerite Jalving. – Kbh. : Sphinx, 1994.
- Kristensen, Axel: Brahmans drøm. Online bog, der kan downloades gratis – http://hjem.get2net.dk/brahman/
- Murphet, Howard: Sai Baba : hans budskab, hans mirakler / af Howard Murphet. [Ny udg.] – Kbh. : Dansk Sathya Sai Baba forlag, 1996. – Originaltitel: Sai Baba (engelsk)
- Sathya Sai Baba: Bhagavad Gita’s lære / af Sri Sathya Sai Baba. – Kbh. : Hernov, 1987.
- Sathya Sai Baba: Livets store under / Sri Sathya Sai Baba. – Kbh.: Hernov, 1989.
- Sathya Sai Baba: Meditation / Sathya Sai Baba. – 3. udgave. – Kbh. : Dansk Sathya Sai Baba Forlag, 1998. – Originaltitel: Dhyanadarshana (engelsk)
- Sathya Sai Baba: På tærsklen til en ny æra : uddrag af taler og samtaler med Sathya Sai Baba / Sri Sathya Sai Baba. – 2. udgave. – Kbh. : Hernov, 1990.
- Sathya Sai Baba: Samtaler med Sai Baba / John Hislop. – Kbh. : Dansk Sathya Sai Baba Forlag, 1994. – Originaltitel: Conversations with Sai Baba
Udvalgte artikler (kronologisk)
- Et åndeligt pust fra Østen / af Thora Susanne K. Bruun. Elevbladet, Vejle Husholdningsskole, december 1984.
- Se på din ring… / af Preben Plum. – Jyllands-Posten 30 juli 1987
- Superhospital for de fattige / af Kirsten Pruzan Mikkelsen. Berlingske Tidende 12 marts 1995
- Mirakler er hans visitkort / af Susanne Nielsen . – Politiken 18 februar 1996
- På jagt efter Det Åndelige / af Susanne Nielsen. – Politiken 18 februar 1996
- Lykken fra oven: Guds billede / af Nis Olsen. – Politiken 23 juli 1998
- Rejsebeskrivelse: Puttaparthi i det sydlige Indien / Nis Olsen. – Politiken 27 juli 1999
- Rødt lys fra Sai Baba / af Jan Lund. – Jyllands-Posten 26 september 1999
- Dansker: Han er som Jesus / af Jan Lund. – Jyllands-Posten 28 september 1999
- Mirakelmanden Sai Baba / af Jan Lund. – Jyllands-Posten 28 september 1999
- Mirakler er mit visitkort / af Karin Shanti. – Bergsk Weekend 20 november 1999
Diverse internet ressourcer
- British Columbia Skeptics Society
http://psg.com/~ted/bcskeptics/sbmir/contents.html - Erik Henriksens website om Sri Sai Ram
http://users.cybercity.dk/~bbi1421/ - Sathya Sai Baba – officiel hjemmeside
www.sathyasai.org/
Kilde: Revideret og opdateret artikel fra Para-nyt 1989 nr. 1: I miraklernes verden.
[*]
Kære Willy Wagner
Når jeg læser din artikel om Sathya Sai Baba, så sidder jeg og vrider tæer. Du mangler totalt indsigt i åndelig udvikling og har faktisk ikke den fjerneste anelse om, hvad denne ældgamle visdom virkelig går ud på, for der er selvfølgelig et dybere og smukkere formål med det hele. Du gentager lidt overfladisk, hvad du har læst fra andre overfladiske mennesker og det kan der selvfølgelig ikke komme nogen sand visdom ud af. Helst finder du det negative som igen er taget fra mennesker som også er negative overfor Sathy Sai Baba, da de ikke selv har haft nogle store åndelige oplevelser i deres live. Så når en blind leder blinde er resultatet derefter – ideen om åndelig udvikling er slet ikke fattet. Det er ellers ikke noget nyt men er beskrevet i mange hellige bøger f.eks. BIBELEN, VEDAERNE og alle andre visdomsbøger, og hvis man først får fat på denne gudsgiven gave kan ens liv blive totalt forandret. Jeg håber du en dag virkelig vil dykke dybt for at finde den skat, som har forandret millioners liv – includeret mit eget.
Det er nu pudsigt:
Vi almindelige overfladiske dødelige uden kontakt med diverse guruer, der kan bringe os i harmoni med universet, plejer højst at krumme tæer, når vi ser eller hører noget, som forekommer os dumt eller pinligt, hvorimod en ægte Sai Baba-fan med dybere og smukkere indsigt i åndelig udvikling, ældgammel visdom og andre gudgivne gaver ligefrem må vride disse ellers normalt ikke særligt fleksible legemsdele!
Men det er da rart at vide, at yogaøvelserne og zoneterapien kan bruges til noget nyttigt.
Kære Sonya Wilson
Det er rigtigt at det er en refererende artikel og derfor i sagens natur hvad du kan kalde ”overfladisk”.
Mit ærinde med artiklen var ikke at bidrage med visdomsord og svinge med et røgelseskar, men at indlede til nogle lidt mere dybdeborende artikler om nogle mere penible aspekter af en gurus lyster som angiveligt er ganske på højde med tilsvarende ”åndeligheder” hos nogle bibelstærke katolske ”guruer”.
Willy Wegner
Den eneste forskel på en mester og et almindeligt menneske er, at mesteren VED at han/hun er guddommelig, men selv mesteren er et menneske med en personlighed som det guddommelige skal handle igennem. Tænk blot på mesteren Jesus med hans temperament, hang til slagsmål og utålmodighed. – Man kan egentlig have en mistanke om, at det netop er gennem deres menneskelige handlinger de fortæller os, at de er som os og vi som dem!
I ‘mesteren’ Sai Babas tilfælde er der på YouTube rig lejlighed til at se, hvor verdslige og ikke-guddommelige hans små tryllekunstnertricks var: http://www.youtube.com/watch?v=fuBoY5lYJ-A
Det kan da godt være, at det vil få visse mennesker til at finde ham mere sympatisk. For så vidt som han udgav sine tricks for at være andet og mere end det, har jeg selv svært ved at goutere manden.
Det er naturligt, at på et site ved navn Skeptica, tales en del om Sai Babas “mirakler”. Det er vel lige så naturligt, at der ikke tales om Sai Babas budskaber. Det er et spørgsmål om fokus; hvad der er vigtigst for den enkelte.
Ja, hans budskaber finder vi ret uinteressante, hvorimod hans tricks er værd at nævne, når han udgiver dem for at være andet end tricks. Nu er det jo heller ikke Skeptica, der har opfundet dem til lejligheden. Det var derimod en integreret del af hans selviscenesættelse. Eller for at omskrive dit tidligere indlæg:
‘Den eneste forskel på en tryllekunstner og et almindeligt menneske er, at tryllekunstneren VED, at han/hun laver tricks.’
Den ærlige tryllekunstner fortæller sit publikum, at det ikke drejer sig om andet end tricks. Den uærlige, derimod – fx Sai Baba eller Uri Geller – udgiver sine tricks for at være andet og mere end det: mirakler eller resultatet af overnaturlige kræfter. Hvis disse svindlere også hævder at have et budskab, har de på forhånd gjort det utroværdigt med deres bedrag.
Og det forholder sig jo heller ikke sådan, som du gerne vil fremstille det, at Sai Baba med sin uærlighed bare har demonstreret en slags ‘menneskelig side’ af sin ellers snarere mesterlige person. Angiveligt skulle han have “offered a veritable ocean of knowledge and guidance on all aspects of spiritual, religious, and value-oriented living” samt have meddelt menneskeheden, at “the chief goal of our lives as humans is to realize that we are God, to experience that we are Divinity, to achieve “enlightenment”.” Link
Hans angivelige ‘menneskelige side’ har altså åbenbart følt et inderligt behov for at demonstrere en guddommelighed, som han kun kunne opnå via svindel, via simple tryllekunster, som han udgav for at være andet og mere, end de var, for på den måde selv at kunne ligne en guddom.
Det er helt sikkert menneskeligt, men det er en ret kedelig form for menneskelighed, din guru dér åbenbarede!
Til guruens falske lære passer med andre ord hans tilsvarende falske praksis.