“Det var ikke det eneste utraditionelle tiltag. Bybjerg var begejstret for astrologi, og han når han ansatte folk til ledelsen, skulle de helst være født i løvens, tyrens eller tvillingens tegn. Hvis man var vandmand, havde man ingen chancer.”
Kilde: Carmen Curlers, Danske Opfindelser
Lad os se på, hvordan astrologien beskriver disse tegn:
Tyr: »Nogle Tyre er tilbøjelige til at gå tungt og klodset, mens andre bevæger sig overordentlig yndefuldt. … Dette tegn karakteriseres af et fyldigt ansigt med en bred pande og fremstående hage og kæbe. Øjnene er store, og munden kan være bred.«
Tvilling: »De er nærmest magre, og er ofte høje og ranglede«
.. »hurtig håndbevægelse, en let nikken med hovedet, og et fnis. … ynder at klæde sig i klare, metalliske farver, og gå med små badges, nåle og andet vedhæng.«
Det er da muligt, at løver i astrologernes fantasiverden betragtes som gode ledere:
Løve: »Et fyldigt, ovalt ansigt med en høj pande og høje kindben.«
»…født leder, entusiastisk, værdig, frisindet, åbenhjertig, dristig, en god organisator.«
Kilder: Astrologi – vildfarelse eller videnskab? Del 1, Nu er De vel Jomfru?, Skeptica.dk
Som det fremgår at sidste link, er astrologi i forbindelse med ansættelses samtaler ikke kompatibelt med den internationale arbejderorganisation ILO’s etiske regelsæt. Men det er kun en krølle på historien.
I denne artikel fra MyDailySpace fremhæves den astrologiske Arne Bybjerg som en dygtig forretningsmand, der var forud for sin tid.
For os at se er enhver erhvervsleder, der måler og vejer sine ansatte med en formørket middelalder overtro bestemt IKKE forud for sin tid.
Men så længe at de fremførte påstande om Arne Bybjergs astrologiske “tick” ikke er mere dokumenterede og troværdige, kan vi vel kun tolke de fremførte påstande om astrologi som ledelsesværktøj på topniveau som værende et knap så ædrueligt udslag af manuskriptforfatterens kunstneriske frihed.
Denne hjemmeside betegner i hvert fald DRs drama fortolkning som citat : “sprælsk fiktion”.
Seneste kommentarer