I Politiken den 12. september 2022 kunne man læse denne dramatiske artikel om den famøse skattesag.

Åbenbart er 7 års intenst arbejde med sagen spildt :
Politikens journalist John Hansen skriver at den danske statsadvokat åbenbart “ikke har opfyldt kravet om at ledsage begæringen om udlevering med originale kopier af alle dokumenter fra politiets efterforskning, men alene har leveret et resumé af sagen.”

“Hvis det er sandt er det en alvorlig fejl, da Emiraternes udleveringslovs paragraf 11 i detaljer udspecificerer, hvad der kræves af dokumenter, blandt andet underskrevne kopier af alle vidneforklaringer.”

Tilsyneladende er loven i Dubai skruet sådan sammen, at “der ikke er mulighed for at tilføje sagen nye dokumenter til ankesagen”.

Politikens abonnenter kan læse hele artiklen her.

Det spændende bliver derfor om den danske statsadvokat har jokket i spinaten, alene sagen mod Sanjay Shah omfatter et krav fra den danske stat på 9 MILLIARDER kroner.

Og ikke en af vore “national-profeter”, hverken “John ser alt!” eller ejeren af “Astrologisk Detektivbureau”, Karl Aage Jensen, har åbenbart gidet forhåndsadvare stats advokaten om denne eklatante 9 milliarder kroner fodfejl.

For netop denne fatale mandag den 12 september skrev Karl Aage Jensen ellers, at vi skulle tage den helt med ro :

“MANDAG

Dagen begynder med Månens harmoni til Mars, så det er en mandag, hvor man har mere energi end ellers på ugens første dag. Aftenen er præget at en harmoni til Saturn, der giver behov for stabilitet og ansvarlighed. Man kan stille og roligt få lavet noget, der måske har ventet lidt for længe.”

Uge 37 astrologisk set, Astrologi.dk

og synske John beskæftiger sig fortsat med banaliteter som mormors kolonihavehus.

Hjælp os med at finde udbytteskatten, synske John, Politiken

John Ser Alt, Alt.dk