Samlet og oversat af Dann Simonsen
Tilfældighed 1)
I den paranormale verden betragtes tilfældigheder ofte som dybt betydningsfulde. Man påberåber sig "samtidighed", som om der var en eller anden mystisk kraft på spil i kulissen. Men jeg ser ikke samtidighed som mere end en form for tilfældighed – et sammentræf af to eller flere begivenheder uden noget klart mønster. Når der drages en forbindelse på en måde, der virker umulig ifølge vores intutitive opfattelse af lovene for, hvad der er sandsynligt, så er vi tilbøjelige til at tro, at der er noget mystisk på spil.
Men de fleste mennesker har en meget ringe forståelse for sandsynlighedens love. En spiller kan vinde seks gange i træk og så tro, at han enten "sidder i held" eller at han "står for at tabe". To personer i et rum med tredive mennesker opdager, at de har fødselsdag den samme dag, hvorefter de konkluderer, at der er noget mystisk på spil. Man går hen til telefonen for at ringe til sin ven Bob. Telefonen ringer, og det er Bob. Man tænker: "Wow, hvor store er chancerne for, at det sker? Det kan ikke have været et rent og skært tilfælde. Måske kan Bob og jeg læse hinandens tanker." Ifølge sandsynlighedens love er ingen af disse tilfælde i virkeligheden tilfælde: Spilleren har forudsagt begge mulige resultater, hvilket er et ret sikkert væddemål! I et rum med tredive mennesker er der en sandsynlighed på 71% for at to personer har samme fødselsdag. Og man har glemt, hvor mange gange Bob ikke har ringet i den slags situationer, eller en anden har ringet, eller Bob har ringet uden at man tænkte på ham o.s.v. Spillemaskiner er baseret på Skinners principper om periodisk forstærkning. Det enfoldige menneske, ligesom den enfoldige rotte, behøver kun at vinde en gang imellem for at blive ved med at trække i håndtaget. Psyken gør resten.
Tilfælde 2)
Påstand: "Mange tilfælde kan man ikke forklare naturligt" (se også "dødsdrømme")
Hos C.G.Jung kan man læse om en Monsieur Deschamps, som engang som dreng modtog en plumbudding af en Monsieur de Fontgibu. Ti år senere ser Deschamps en plumbudding i en restaurant i Paris; han vil bestille et stykke af den, men plumbuddingen er allerede bestilt og vel at mærke af Monsieur de Fontgibu. Mange år senere bliver Deschamps inviteret på plumbudding, hvortil han bemærker, at det eneste, der mangler, er Fontgibu. Derpå går døren op og en desorienteret olding træder ind: Monsieur de Fontgibu. Han havde taget fejl af adressen og var ved en ren tilfældighed kommet ind i dette hus.
Eller en mor fra Scharzwald lader sin fire-årige søn fotografere. Hun tager filmen med til Strassbourg for at få den fremkaldt, så bryder den første verdenskrig ud – og hun får ikke afhentet filmen. To år senere køber hun en ny film i Frankfurt for at fotografere den datter, som hun har født i mellemtiden. Men filmen viser sig at være dobbelteksponeret, og på den første optagelse er ingen anden end hendes søn, som hun fotograferede to år tidligere. (Åbenbart var den gamle, i Strassbourg glemte og ikke fremkaldte film på en eller anden måde kommet i handelen igen).
Eller en vis Clinton B. Blume fra New Jersey, USA, finder en vaskebørste på stranden ved Brooklyn – hans egen, som flere år tidligere gik ned med et skib ud for den franske kyst, da Blume var ombord på et troppetransportfartøj, der skulle bringe ham til Frankrig i forbindelse med den første verdenskrig. Eller den store Carl Zuckmayer genser efter mange år et vægtapet, som han første gang beundrede i Karl Mayrs kro ved Salzburg; denne gang i villaen hos en amerikansk intellektuel: I bogen "Als wär’s ein Stück von mir" skriver han: "Mange år efter min flugt fra det besatte Østrig hentede venner mig væk fra min gård- og skovensomhed i Vermont, fordi jeg skulle præsenteres for en amerikansk forfatter, der havde slået sig ned på en egn i det gamle koloniale New England knap en times afstand i bil." Efter en rundvisning og efter at Zuckmayer har plaget ham længe åbner værten et uopvarmet og derfor ubeboet værelse ud til haven, og i dette værelse hænger originaltapetet fra Salzburg nydeligt opklæbet på væggen, som om "Karl Mayr lige havde sat det op."
"Har det altid været her?" spørger Zuckmayer og får at vide, at der kun er tre eksemplarer af dette stykke i hele verden. "Det her var blevet solgt til Europa og blev købt tilbage til Amerika af en kunsthandler for et par år siden. Dets seneste opholdssted var Østrig."
Den slags tilfældigheder forbløffer os igen og igen. Alligevel er de alt andet end uventet. For vi har kun øje for sandsynligheden for, at en sådan hændelse sker for en bestemt person, og den er rent faktisk meget lille. Men sandsynligheden for, at det sker for en eller anden, er ofte meget stor.
Der er kun en sandsynlighed på mindre end 1:14 millioner for, at en bestemt lottospiller tipper de rigtige vindertal for næste lørdag. Men sandsynligheden for, at en eller anden lottospiller gætter vindertallene, er næsten lig med én. Dette princip kan overføres på de fleste såkaldte "tilfældigheder" i hverdagen. Lad os betragte hotelgæsten i Louisville, Kentucky, ved navn George D. Bryson, og se på hans sælsomme oplevelse. Han er lige ankommet og damen i receptionen giver ham nøglen til værelse 307. Da han kommer ind på værelset, finder han et brev adresseret til George D. Bryson, værelse 307. Let oprevet spørger Bryson, hvordan det kunne ske – der var ingen, der vidste, hvor han befinder sig, og der var da slet ingen, der kunne kende til hans værelsesnummer på forhånd. Det viser sig så, at brevet i virkeligheden var stilet til en George D. Bryson i Montreal i Canada, der imidlertid lige var rejst.
Sådan noget sker vel ikke for nogen i hans eller hendes levetid (for nogen bestemt, vel at mærke). Men at det er sket for en eller anden, må man næsten forvente: Hvis vi groft taget går ud fra, at enhver amerikaner i gennemsnit har ti landsmænd med det samme navn, fornavn og i givet fald også mellemnavn og at alle hotelsenge i USA skifter gæst i alt omkring 100 millioner gange på et år, så er der kun en sandsynlighed på 1:20 millioner for, at to hotelgæster på det samme værelse lige efter hinanden har det samme navn. Det er mindre end sandsynligheden for at vinde hovedgevinsten i lotto. Men at der ikke finder ét men derimod 100 millioner af disse eksperimenter sted om året, øger sandsynligheden for et eller andet sammentræf af de to navne til mere end ½, og hvis vi betragter det hele over flere år, så nærmer sandsynligheden for et sådant "tilfælde" sig mere og mere én.
Litteratur: P.G.Crean (udgiver): "Believe It or Not", Toronto 1982; Rudy Rucker: "The Powers of Coincidence", Science, februar 1985, s. 54-57; Martin Gardner: "Bacons Geheimnis: Die Wurzel des Zufalls und andere numerische Merkwürdigkeiten", Frankfurt 1986; Walter Krämer: "Denkste! Trugschlüsse aus der Welt des Zufalls un der Zahlen", Frankfurt 1995.
1) Taget fra Michael Shermer Why People Believe Weird Things, part 1: Science and Skepticism, chapter 3: How Thinking Goes Wrong
2) Taget fra tysk opslagsbog.
[*]
Seneste kommentarer