Siden starten på den lidelse, som har fået navnet Havana-syndromet, er der blevet lavet flere undersøgelser af fænomenet. Nogle har været hemmeligt-stemplet og er kun blevet offentliggjort (men i redigeret form) takket være USAs Freedom of Information Act. Andre har helt fra starten været offentligt tilgængelige. Af de to rapporter, som nævnes i denne artikel, er JASON-rapporten et eksempel på førstnævnte, NAS-rapporten på sidstnævnte.
af Brad Roth, oversat af Dann Simonsen
Originalartikel kan læses her.
I 2016 rapporterede ansatte ved den amerikanske ambassade i Havana, Cuba, om forskellige medicinske symptomer, som inkluderede ringen for ørerne, træthed og svimmelhed. Tilstanden, som disse embedsfolk led af, kaldes nu for Havana-syndromet. Den ene af de to regeringsrapporter er lavet af en gruppe elite-forskere, JASON [1], den anden af National Academy of Sciences, Engineering and Medicine (NAS) [2]. De to rapporter nåede frem til forskellige konklusioner om, hvad der var den mest sandsynlige årsag til Havana-syndromet. Så hvilken rapport skal vi tro på?
JASON-rapporten
I 2018 gennemførte JASON en undersøgelse af Havana-syndromet. JASON blev oprettet kort efter opsendelsen af Sputnik for at give teknisk rådgivning i forsvarsspørgsmål. Gruppen inkluderede fremragende videnskabsfolk fra mange områder; adskillige medlemmer har fået Nobelprisen. I september 2021 fik nyhedsorganisationen BuzzFeed fat i en redigeret kopi af JASON’s rapport om Havana-syndromet via loven om fri adgang til information om offentlige myndigheder (Freedom of Information Act). [3]
En af påstandene fra mange af de mennesker, der lider af Havana-syndromet, er, at de hørte mærkelige lyde samtidig med, at deres symptomer begyndte. JASON-rapporten undersøgte optagelser på mobiltelefoner af disse lyde. Lydene var høje, men de var ikke så høje, at de gav smerter. Ofrene holdt sig ikke for ørerne for at blokere for støjen. Det virkede ikke, som om lyden kunne lokaliseres til en stråle af lyd, men den kom fra en bestemt retning. Den lyd, der blev optaget på mobiltelefonen, var magen til den, som folk hørte i den situation, hvor den blev optaget. WiFi og TV-signaler blev ikke forstyrret, mens man kunne høre lyden.
JASON-rapporten konkluderede, at “de lyde, der er blevet optaget, er af mekanisk eller biologisk art, snarere end elektroniske. Den mest sandsynlige lydkilde er den korthalede vestindiske fårekylling, Anurogryllus celerinictus.” Efter at have undersøgt frekvensområdet på lydoptagelserne konkluderede rapporten, at lyden fra disse fårekyllinger “helt ned i de mindste detaljer” svarede til dem på optagelserne.En mulig årsag til Havana-syndromet er, at den amerikanske ambassades ansatte blev angrebet af målrettede mikrobølgevåben (radiofrekvens, RF) eller akustiske våben. JASON konkluderede imidlertid, at “optagelsen af lydsignalet, “med høj grad af sandsynlighed ikke er et produkt af ikke-lineær detektion af pulserede højenergi-radiofrekvenser eller ultralyd.” De mennesker, der argumenterer for, at der er tale om mikrobølgevåben, har foreslået, at Frey-effekten [4] (en mekanisme, hvormed mikrobølger skaber akustiske bølger inden i hovedet, som så kan opfanges af det indre øre) er årsagen til de lyde, som ofrene hører. JASON mente imidlertid, at “idéen om, at pulserede RF efterligner akustiske signaler i både hjernen (via Frey-effekten) og i elektroniske apparater (ved at opfange RF-interferens), er usandsynlig”. Med andre ord, hvis lyden kommer fra Frey-effekten, som finder sted inden i en persons hoved, så hænger lyden ikke sammen med en lydbølge i luften. Mobiltelefoner ville ikke kunne optage den slags lyde, medmindre det skete via elektronisk interferens. Men vidnerne hævdede, at de lyde, der blev optaget på deres mobiltelefoner, var magen til dem, som de hørte under “angrebet”. Det er højst usandsynligt, at lyden fra elektronisk interferens ville lyde ligesom den støj, man hører via Frey-effekten.
NAS-rapporten
State Department, USA’s udenrigsministerium, bad National Academy (NAS) om at bedømme de eksisterende beviser angående Havana-syndromet og anbefale, hvad der burde gøres. NAS er en non-profit-organisation, som blev stiftet af Kongressen i 1863, hvor den fik til opgave at levere uafhængig, objektiv rådgivning til nationen i sager, der havde med videnskab og teknologi at gøre.
En komite bestående af 19 personer med David Relman, en mikrobiolog fra Stanford, som formand, skrev NAS-rapporten. Den blev offentliggjort i 2020, og den overvejede fire mulige forklaringer på syndromet: kemisk påvirkning, infektionssygdomme, psykologiske problemer, og målrettet pulseret radiofrekvensenergi. Komiteen fandt ingen beviser på kemikalier som fx insektgift eller på infektion med mikroorganismer som fx zikavirus. Årsager som disse ville påvirke ikke kun diplomater ved ambassaden men også de lokalt ansatte, som arbejdede på ambassaden. Desuden hævdede rapporten, at den akutte start på symptomerne ikke svarede til en psykologisk årsag (en konklusion, som ikke alle var enige i [5]). Eftersom de lyde, som ofrene havde hørt, så ud til at være forbundet med en speciel retning og placering, foreslog rapporten, at radiofrekvensenergi var den mest sandsynlige forklaring på symptomerne. Det virkede ikke, som om komiteen kendte til JASON-rapporten, som var blevet til to år tidligere men var klassificeret og derfor ikke umiddelbart tilgængelig.
NAS-rapporten bemærkede, at vidnerne ikke følte nogen advarselstegn, og der kunne heller ikke konstateres nogen skader efter varmepåvirkning på de medicinske billeder. Rapporten udelukkede derfor intens radiofrekvensenergi, som er forbundet med opvarmning. Dernæst tog den fat på ikke-termiske mekanismer forbundet med svage elektromagnetiske felter. På dette punkt citerede den individuelle artikler, som støttede ikke-termiske biologiske reaktioner på radiofrekvensstråling. Den videnskabelige litteratur om de biologiske effekter af elektromagnetiske bølger er enorm og langt fra éntydig. Man kan argumentere både for og imod de biologiske effekter af radiofrekvensstråling afhængigt af, hvad man henviser til. Rapporten citerede ikke mange oversigtsartikler eller metaanalyser, som kritisk vurderede meget af denne forskning, og den behandlede heller ikke manglen på plausible biofysiske mekanismer, som skulle være kilder til virkningen af radiofrekvenser.
I stedet for citerede rapporten bedømmelser af strålebehandling [6-8] på trods af brugen af røntgen og anden ioniserende stråling, som er totalt forskellig fra den ikke-ioniserende stråling fra radiofrekvenser og mikrobølger. Den citerede en diskussion af mikrobølgeterapi via kateter til at ødelægge væv [9], på trods af at det er en helt klar termisk virkning. Den citerede studier af meget højfrekvente mikrobølger [10] uden at nævne, at den elektromagnetiske huddybde ville forhindre disse bølger i at trænge ind i kroppen [11]. Den citerede et studie af blod-hjerne-barrieren af Leif Salford [12] uden at nævne, at hans resultater ikke stemte overens med andre studier [13]. Den citerede en bedømmelse af elektromagnetisk hypersensitivitet [14], et fænomen, hvor en person hævder at blive påvirket af svage elektromagnetiske felter, selv om medicinsk forskning antyder, at elektromagnetisk hypersensitivitet ikke findes [15]. Den citerede de kohærente vibrationer postuleret af Herbert Fröhlich [16] uden at nævne de teoretiske begrænsninger for en sådan mekanisme [17]. Og i diskussionen af kalciumkanaler styret af elektrisk spænding citerede den to arbejder af Martin Pall [18, 19], en forsker, som forfægter ideen om, at der skulle være en sammenhæng mellem 5G-stråling og Covid-19 [20], og hvis ideer om kalciumkanaler styret af elektrisk spænding er blevet tilbagevist [21].
Dernæst behandlede rapporten Frey-effekten [4], hvor den mente, at effekten kunne forklare, hvorfor ofrene for Havana-syndromet hørte lyde. Den påstod, at en “Frey-lignende” effekt måske kunne fremkalde reaktioner, der ligner dem, der skabes under transkraniel magnetisk stimulering i forbindelse med behandlingen af depression. Magnetisk stimulering er imidlertid baseret på en velkendt mekanisme: et stærkt, hurtigtvekslende magnetfelt fremkalder et elektrisk felt i hjernen, som er nok til at excitere neuroner. Metoden bruger pulser med en varighed på en tiendedel af et millisekund svarende til frekvenser på omkring ti kilohertz. Den frekvens er meget lavere end de gigahertzsignaler, som det formodes, at et mikrobølgevåben bruger. Rapporten forklarer ikke, hvorfor der skulle være en forbindelse mellem Frey-effekten og transkraniel magnetisk stimulering, bortset fra at de begge involverer elektriske og magnetiske felter.
Komiteen havde begrænsede beviser at trække på til forsvar for NAS-rapporten, og rapporten understregede faktisk, at konklusionerne var foreløbige. Men ikke desto mindre havde den et mindre skeptisk syn på den videnskabelige litteratur omkring de biologiske konsekvenser af radiofrekvens elektromagnetisk stråling end mange af dem, der har gennemgået dette emne, inklusive mig selv. Mange af de papirer, som rapporten citerer, er de samme som dem, der bruges til at underbygge påstanden om, at mobiltelefoner giver kræft, en påstand, som ikke accepteres af de fleste videnskabsfolk, inklusive National Cancer Institute (CDC) [22], Centers for Disease Control and Prevention (CDC – Centret for Kontrol og Forebyggelse af Sygdom) [23], og Food and Drug Administration (FDA – Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen) [24].
Hvem skal man tro?
Hvilken rapport skal vi tro på, den fra JASON eller den fra National Academies (NAS)? Uden yderligere beviser (som for eksempel påvisningen af elektromagnetiske bølger under et angreb) er jeg tilbøjelig til at være enig med JASON: Havana-syndromet er ikke forårsaget af angreb med mikrobølgevåben. I mine øjne mistede NAS-rapporten meget af sin troværdighed, da den citerede elektromagnetisk hypersensitivitet som en virkelig effekt, og da den citerede en fortaler for ideen om 5G og Covid-19. Hvad tænkte de dog på?
Kilder
- Acoustic Signals and Physiological Effects on U.S. Diplomats in| Cuba
- National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine (2020) An Assessment of Illness in U.S. Government Employees and Their Families at Overseas Embassies. Washington, DC, The National Academies Press
- A Declassified State Department Report Says Microwaves Didn’t Cause “Havana Syndrome”, BuzzFeed News
- Frey, A. H. (1962) Human auditory system response to modulated electromagnetic energy. Journal of Applied Physiology 17:689–692.
- Baloh, R. W. and Bartholomew, R. E. (2020) Havana Syndrome: Mass Psychogenic Illness and the Real Story Behind the Embassy Mystery and Hysteria. Springer, Cham, Switzerland.
- Citrin, D. E. (2017) Recent developments in radiotherapy. New England Journal of Medicine 377(22):2200–2201.
- Mohan, G., Ayisha Hamna, T. P., Jijo, A. J., Saradha Devi, K. M., Narayanasamy, A. and Vellingiri, B. (2019) Recent advances in radiotherapy and its associated side effects in cancer — a review. The Journal of Basic and AppliedZoology 80:14.
- Tsao, M. N., Xu, W., Wong, R. K., Lloyd, N., Laperriere, N., Sahgal, A., Rakovitch, E. and Chow, E. (2018) Whole brain radiotherapy for the treatment of newly diagnosed multiple brain metastases. Cochrane Database of Systematic Reviews 1:CD003869.
- Saitz, T. R., Conlin, M. J., Tessier, C. D. and Hatch, T. R. (2019) The safety and efficacy of transurethral microwave therapy in high-risk catheter-dependent men. Turkish Journal of Urology 45:27–30.
- Ramundo-Orlando, A. (2010) Effects of millimeter waves radiation on cell membrane — a brief review. Journal of Infrared, Millimeter, and Terahertz Waves31:1400–1411.
- Adair, E. R. (2002) Biological effects of radio-frequency/microwave radiation. IEEE Transactions on Microwave Theory and Techniques 50:953–962.
- Salford, L. G., Brun, A. E., Eberhardt, J. L., Malmgren, L. and Persson, B. R. (2003) Nerve cell damage in mammalian brain after exposure to microwaves from GSM mobile phones. Environmental Health Perspectives 111:881–883.
- Perrin, A., Cretallaz, C., Collin, A., Amourette, C. and Yardin, C. (2010) Effects of radiofrequency field on the blood-brain barrier: A systematic review from 2005 to 2009. Comptes Rendus Physique 11:602–612.
- Stein, Y., and Udasin, I. G. (2020) Electromagnetic hypersensitivity (EHS, microwave syndrome) — review of mechanisms. Environmental Research186:109445.
- Rubin, G. J., Hillert, L., Nieto-Hernandez, R., van Rongen, E. and Oftedal, G. (2011) Do people with idiopathic environmental intolerance attributed to electromagnetic fields display physiological effects when exposed to electromagnetic fields? A systematic review of provocation studies. Bioelectromagnetics 32:593–609.
- Fröhlich, H. (1988) Theoretical physics and biology. In Biological Coherence and Response to External Stimuli, edited by Fröhlich. H., Berlin, Germany: Springer-Verlag, 1–24.
- Sheppard, A. R., Swicord, M. L. and Balzano, Q. (2008) Quantitative evaluations of mechanisms of radiofrequency interactions with biological molecules and processes. Health Physics 95:365–396.
- Pall, M. L. (2013) Electromagnetic fields act via activation of voltage-gated calcium channels to produce beneficial or adverse effects. Journal of Cellular and Molecular Medicine 17:958–965.
- Pall, M. L. (2016) Microwave frequency electromagnetic fields (EMFs) produce widespread neuropsychiatric effects including depression. Journal of Chemical Neuroanatomy 75(Pt B):43–51.
- 5GCOVID-19 (Pall.3.30.2020), Center for Electrosmog Prevention
- Wood, A. and Karipidis, K. (2021) Radiofrequency fields and calcium movements into and out of cells. Radiation Research 195:101–113.
- Cell Phones and Cancer Risk, National Cancer Institute
- Frequently Asked Questions about Cell Phones and Your Health, Centers for Disease Control and Prevention
- Do Cell Phones Pose a Health Hazard?, U.S. Food and Drug Administration
Seneste kommentarer