Modbevises Bibelen af evolutionslæren?

af James A. Murray, oversat af Dann Simonsen

Er den videnskabelige forklaring på livets udvikling her på jorden ikke i overensstemmelse med religiøse beskrivelser af skabelsen, og hvis den ikke er, hvori består denne uoverensstemmelse så? De almindelige spørgsmål, der undrer alle mennesker, er: "Hvordan opstod livet på jorden?" "Hvorfor er jeg her og hvad er mit forhold til andre levende væsener?" "Hvorfor er levende væsener så forskellige?"

Livet på jorden er uadskilleligt forbundet med evolution, og næsten alle videnskabsmænd, især biologer, accepterer evolution som et faktum. Evolutionslæren er den forestilling, at levende væsener har ændret sig med tiden. For eksempel levede der dinosaurer for 80 millioner år siden; det gør der ikke i dag. Udryddelse er en af de måder, som livet på jorden kan ændre sig på. Spor i form af forsteninger tyder på, at 99 % af alle de arter, der nogensinde har eksisteret, nu er uddøde.

Biologer er også enige om, at der eksisterer naturlig udvælgelse og at det bidrager til evolutionen. Naturlig udvælgelse består i forskelle med hensyn til, hvor stor succes individer har med at formere sig, og den kan resultere i evolution, hvis: (a) individer i en population adskiller sig fra hinanden på et eller andet punkt, (b) disse forskelle nedarves fra forældre til afkom via generne, og (c) populationer får mere afkom end miljøet kan bære. Individer, hvis nedarvede genetiske egenskaber tilpasser dem bedst til deres miljø, efterlader sig sandsynligvis mere afkom end de individer, der ikke er lige så godt tilpasset.

For eksempel har en art af møl både hvide og sorte former. For det meste avler de hvide former hvide unger og de sorte former sorte unger. Farveforskel er arvelig, dvs. baseret på deres gener. Da industriens luftforurening gjorde hele skove sorte af sod, var de møl, der overlevede og kunne formere sig, de få, der var sorte. ¹ Den sorte form havde en selektiv fordel i forhold til den hvide form, fordi den sorte form lettere kunne gemme sig fra rovdyr på de sorte træer end den hvide form kunne. Rovdyr reducerede den tidligere dominerende hvide form til kun 1 % af populationen. Dette er et eksempel på naturlig udvælgelse, hvor en naturkraft, i dette tilfælde fugle, som lever af møl, udvælger til fordel for sorte møl ved at fravælge (dvs. æde dem og på den måde forhindre, at de formerer sig) hvide møl.

Kan evolution via naturlig udvælgelse få en art til at dele sig i to arter eller til og med fremkalde udviklingen af millioner af arter fra en art, der eksisterede for et par milliarder år siden? De fleste biologer hævder i dag, at evolution via naturlig udvælgelse er den vigtigste kraft med hensyn til at skabe livets forskellighed. Grunden til uenigheden mellem tilhængerne af evolutionslæren og tilhængerne af Bibelens skabelsesberetning, kreationisterne, er sandsynligvis, at begge parter foretager mange af de samme forudsigelser med hensyn til de træk, som karakteriserer livet og som kan iagttages. De forudsiger begge, at levende organismer skal passe godt til deres miljøer. De forudsiger begge, at organismerne skal fungere godt. De forudsiger begge, at en organismes form og bestanddele skal følge af deres funktion. Men evolutionslæren kommer med to kritiske forudsigelser, som kan afprøves og som adskiller den fra kreationisternes idéer. For det første forudsiger evolutionslæren, at der eksisterer forsteninger efter organismer, der for længst er uddøde, og at der ikke eksisterer forsteninger af de senere udviklede arter, eftersom de levende væsener ikke alle levede på samme tidspunkt. For det andet forudsiger evolutionslæren, at organismer ikke er perfekt konstrueret. Derimod vil en organismes form i princippet være skabt af to kræfter: de funktioner, som organismen må udføre, og dens forfædres form. Denne betingelse, at en organismes form delvist må være et resultat af dens forfædres form, er det forhold, der udelukker, at arter, der har udviklet sig, er perfekt konstrueret. Hvis en art var skabt af Gud for at tjene et formål, så ville den antagelig være perfekt tilpasset til sit miljø og den samme konstruktion ville ikke blive brugt til dyr med forskellige formål.

Hvordan kan vi teste evolutionslærens forudsigelser eller modbevise hypotesen om, at alle organismer på jorden udviklede sig fra fælles forfædre. Lad os kigge på de to kritiske forudsigelser, som evolutionslæren kommer med: 1) sporene i form af forsteninger og 2) den begrænsning af organismernes konstruktion, som deres fælles aner påtvinger dem.

Evolutionslæren forudsiger, at de fælles forfædre til alle organismer levede for længe siden og at de eneste nulevende efterkommere er de arter, der eksisterer i dag . Der findes forstenede knogler efter kæmpe krybdyragtige dinosaurer, der eksisterede for mellem 200 og 65 millioner år siden. Den slags frygtindgydende dyr eksisterer selvfølgelig ikke i dag – de er uddøde. Hvordan ved vi, at disse forsteninger er så gamle, som vi tror, at de er? En af de mest pålidelige måder at måle det på er ved hjælp af radioaktiv tidsbestemmelse. ² Radioaktivt materiale bliver mindre radioaktivt efterhånden som det afgiver sin radioaktivitet, og hvert radioaktivt element har en fast og karakteristisk henfaldstid, dvs. den hastighed, som radioaktiviteten aftager med. Ved at måle det nuværende radioaktivitetsniveau i en prøve, og i kraft af viden om, hvor radioaktivt stoffet var, da det blev optaget i forsteningen, kan man slutte sig til, hvor lang tid der er gået, siden det blev forstenet. Fossiler findes i aflejringer af sten, som dannedes af jord og mudder, der samlede sig på bunden af søer og have. De ældste aflejringer af sten blev dannet for omkring 3,5 milliarder år siden på det tidspunkt, da jorden var kølig nok til ikke at smelte dem, og disse aflejringer indeholder forsteninger af bakterier. ³ Der eksisterede liv kort tid efter, at jorden var blevet så kølig, at den ikke ødelagde de molekyler, som livet består af. Uafhængige metoder til at tidsbestemme forsteninger og de aflejringer, hvor de findes, bekræfter tidsbestemmelsen via radioaktivitet. En af disse metoder er at måle aflejringshastigheden over korte perioder og så slutte sig til, hvor lang tid det ville tage at producere aflejringer af den dybde, som vi finder på jorden i dag.

Evolutionslærens anden store forudsigelse er, at formen på organismer til dels er begrænset af deres aner. Hvis en guddommelig skaber begyndte med at skabe hver eneste organisme fra bunden af, ville han ikke være underlagt den slags begrænsninger og han ville være i stand til at konstruere dem optimalt, uden uvedkommende dele. Alternativt: Hvis nogle organismer derimod nedstammede fra andre, ville man derimod forvente, at de bibeholdt nogle primitive kendetegn, selv hvis disse kendetegn ikke længere havde nogen funktion. Der er en overflod af forsteninger som bevis på, at fisk har eksisteret i ca. 30 % længere tid end krybdyr og pattedyr. I 100 millioner år var fisk de eneste hvirveldyr. ⁴ Fisk har ingen hofteben. De går ikke, de svømmer, så det er ikke så underligt. Hvirveldyr, der går, har hofteben; igen, ikke så underligt. Det underlige er, at nogle hvirveldyr, der ikke går, men hvis forfædre gik, såsom hvaler og nogle slanger, faktisk har hofteben. Det drejer sig om organer, der ikke har nogen funktion, altså om levn fra forfædre, der for længst er uddøde. Ville en skaber konstruere væsener med dele, der ikke tjente noget formål? Hvorfor skulle disse uvedkommende dele se ud som de funktionelle dele, som man finder hos disse dyrs forfædre? Biologernes svar er, at hvaler og slanger nedstammer fra en fælles forfader af landbaserede hvirveldyr, der kunne gå, og at de har bibeholdt det rudimentære hofteben, som man finder hos mange medlemmer af denne slægt.

Menneskefostre, der udvikles i livmoderen, har fem funktionsløse gællespalter, som gror sammen til sidst. Hvorfor skulle mennesker, og alle andre hvirveldyr, udvikle gællespalter, som de ikke får brug for? Hvorfor er tidlige menneske- og hajfostre næsten ikke til at skelne fra hinanden, når de er bestemt til at leve meget forskellige liv? Biologerne mener, at det er på grund af et gammelt genetisk program, som findes i alle fisk og i dyr, der nedstammer fra fisk, og som endnu ikke er gået tabt, selv om det er nytteløst i ikke-fisk. Det ser ud som om vi mennesker nedstammer fra fiskelignende forfædre.

Nutidige mennesker og aber ser ud til at nedstamme fra en fælles stamfader. Forsteninger af abelignende mennesker og menneskelignende aber er blevet dateret til at være 7 millioner år gamle. ⁴ Fra før dette tidspunkt finder man kun hybridagtige former. Vores respektive slægter deltes for 5-10 millioner år siden, da mennesker begav sig ud på sletterne og aberne forblev i skoven. Alligevel er vores gener bemærkelsesværdigt ens – 97,5 % identiske. Arter, som vi er mere fjernt beslægtede med, såsom mus, har kun 70 % af deres genetiske materiale tilfælles med os. De genetiske lighedspunkter følger vores tætte slægtskab. På basis af eksempler som disse og tusinder af andre hævder biologerne, at alle levende væsner nedstammer fra fælles forfædre via en proces, som kaldes evolution.

En af de ting, som evolutionslæren kritiseres for, er, at udviklingen af liv fra ikke-levende materiale trodser termodynamikkens anden lov. Denne lov siger, at enhver ting eller gruppe af ting vil blive mere og mere desorganiseret, så længe de ikke tilføres energi. Jorden er bestemt præget af mere orden, efter at den kølede af for fire milliarder år siden. Grunden til, at denne voksende orden ikke trodser temodynamikkens anden lov, er, at solen hele tiden forsyner jorden med energi og har gjort det lige siden jordens tilblivelse. Solens energi leverer drivkraft til evolutionen.

En anden kritik af udviklingslæren er, at der er en absurd lille sandsynlighed for, at et levende væsen spontant skulle vokse sammen af alle sine bestanddele, og at det derfor må have været en skaber, der har skabt livet. Med andre ord: et ur forudsætter en urmager. Sandsynligheden for, at selv den mest simple form for liv, en bakterie, dannes spontant af sine bestanddele, er uendeligt lille. Men sandsynligheden for, at en bakterie udvikler sig fra mere simple forløbere, er muligvis meget høj. Genetisk materiale fra både bakterier og mennesker er lavet af et bemærkelsesværdigt materiale, som kaldes nukleinsyre, som består af lange kæder af mindre molekyler, som kaldes nukleotider. Molekyler af nukleinsyre kan lave kopier af sig selv. Så hvis et molekyle af nukleinsyre opstod spontant på den unge jord, kunne det have lavet en masse kopier af sig selv. Nogle af disse kopier har måske haft fejl, dvs. forandringer i rækkefølgen af nukleotider i kæden. Ville originalen eller den nye version formere sig hurtigst? Hvis den nye version var hurtigere til at lave kopier, ville der snart være flere eksemplarer af den end af originalen. Den nye version ville have opnået en fordel med hensyn til udvælgelse i forhold til evolutionen. Denne proces med at lave kopier og fejlkopier af sekvenser af nukleinsyre menes at være det, der har ført til udviklingen af alt liv på jorden. Det er en automatisk proces, som sker uden planlægning eller en planlægger. Biologer påstår ikke, at alt liv opstod spontant af kemikalier, men snarere, at livet udviklede sig af kemikalier, der opstod spontant. Nukleinsyre måtte opstå spontant, for at livet kunne begynde på jorden uden indflydelse udefra. Der er mange beviser på, at nukleinsyre og andre biokemiske stoffer kunne være dannet spontant på den unge jord ⁵ eller kommet hertil på meteoritter eller kometer.

Kreationister påstår, at hvis udviklingslæren var rigtig, så ville vi se et bredt spektrum af organismer med glidende overgange mellem de enkelte i stedet for de tydeligt adskilte arter, som vi finder i dag. Hvis alle organismer udviklede sig fra forfædre via gradvise forandringer, så burde der eksistere mellemformer, hævder de. Faktisk forholder det sig sådan, at mange planter og mikrober ikke består af klart adskilte arter, men kan krydsbefrugte hinanden. Men mange dyr er klart adskilte arter, der ikke kan krydses. De mellemformer, som disse separate former udvikledes fra, formodes at være uddøde. Menneskers og chimpansers fælles stamfader er uddød, og vi har fundet forstenede stykker af skelettet fra denne fælles stamfader. Men forsteninger er sjældne og svære at finde, og undertiden er der ikke blevet fundet nogen forstenede mellemformer. Det betyder ikke, at mellemformen ikke har eksisteret. Man troede, at en kvastfinnet fiskeart, som menes at være forbindelsesleddet mellem fisk og amfibier, var uddød for 70 millioner år siden, indtil man fandt et levende eksemplar i det Indiske Ocean. Forsteninger af denne fisk manglede i aflejringerne fra 70 millioner år, men alligevel eksisterede dyret. Dette er et levende eksempel på, hvor ufuldstændig det forstenede vidnesbyrd er.

Udviklingslærens forklaring på livets tilstedeværelse og mangfoldighed adskiller sig fra religiøse beretninger om skabelsen og sætter tydeligvis spørgsmålstegn ved meget af materialet i Bibelen. Hvis man fortolker skabelsesberetningen i det Gamle Testamente i bogstavelig forstand, så er den i modstrid med evolutionslæren. Skabelsesberetningen (1:11-16) siger, at Gud skabte græsset og træerne før solen, månen og stjernerne. Hele fysikken og biologien hævder, at solen, månen og de fleste af stjernerne er ældre end nogen af planterne. Skabelsesberetningens første del siger, at Gud skabte hele universet på seks dage. Fysikere fastholder, at universet er mindst 10 milliarder år gammelt og sandsynligvis snarere 14-20 milliarder år gammelt. Hvis man bruger Bibelens stamtavler (Skabelsesberetningen 5, 10-11); Matthæus 1) og påstanden om, at intet menneske levede mere end 120 år (Skabelsesberetningen 6:3), kan man vise, at jorden, som den beskrives i Bibelen, ikke kan være ældre end 8000 år. ⁶ Flertallet af antropologer vil hævde, at der har været mennesker på jorden i mindst 2 millioner år. Jorden er omkring 4,5 milliarder år gammel at dømme ud fra radioaktiv datering og uafhængige målinger. Videnskabsmændene kan med sikkerhed sige, at Bibelens beretning om skabelsen ikke er sand i bogstavelig forstand.

De eksempler, som er fremført her, omfatter kun en lille del af de mangfoldige beviser, der støtter evolutionslæren. Henvisningerne nedenfor burde give den skeptiske læser en mere detaljeret beretning om, hvad udviklingsbiologien fortæller os om livet på jorden og om menneskehedens oprindelse.

Referencer:

1. Kettlewell, B. (1973) The Evolution of Melanism. Clarendon Press, Oxford.
2. Brush, S. G. (1982) Finding the age of the Earth by physics or by faith? Journal of Geological Education vol. 30: pp. 34-58.
3. Knoll A. H., Barghoorn E. S. (1977) Archean microfossils showing cell division from the Swaziland system of South Africa. Science vol. 198: pp. 396-398; Schopf, J.W. (1993) Microfossils of the early Archean apex chert: New evidence of the antiquity of life. Science vol. 260: pp. 640-646.
4. Campbell, N. A. (1987) Biology. Benjamin/Cummings Publishing, Menlo Park, CA.
5. Schopf, J. W. (ed.) (1983) Earth’s Earliest BiosphereC Its Origin and Evolution. Princeton University Press, Princeton, NJ.
6. Renckens, H. (1964) Israel’s Concept of a Beginning: The Theory of Genesis 1-3. Herder and Herder, New York

Yderligere læsning:

• Futuyma, D. J. (1983) Science on Trial. Pantheon Books, New York. Besvarer hyppige indvendinger fra kreationister og har en liste af artikler om debatten mellem kreationister og tilhængere af evolutionslæren.
• Deamer, D.W., Fleischaker, G.L. (eds.) (1994) Origins of Life: The Central Concepts. Jones and Bartlett, Boston.
• de Duve, C. (1995) Vital Dust: Life as a Cosmic Imperative. Basic Books, New York.
• Robertson, M.P., Miller, S.L. (1995) Prebiotic synthesis of 5-substituted uracils: A bridge between the RNA world and the DNA-protein world. Science, vol. 268: 702-705.

---

Ovs.anm:
Det er mit indtryk, at forfatteren ofte siger "evolution", hvor det af sammenhængen fremgår, at han egentlig mener "evolutionslæren". Jeg har i disse tilfælde valgt at oversætte meningen snarere end ordet.

"Tak til Birgit Eliasson for oversættelseshjælp i forbindelse med evolutionstemaet."

James A. Murray har en doktorgrad og arbejder på et stipendiat i UCSD i biologi-afdelingen, han er medlem af San Diego Association for Rational Inquiry.

Kilde: Rational Inquiry, årg. 2, nr. 1 – Januar – Marts 1997

[*]

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.

Deltag her.