af Isabelle Gauthier og Andrea Ruas, oversat af Harald Fastrup.
- 1. del: Introduktion og historie
- 2. del: Det visuelle system
- 3. del: Kunstneriske illusioner
- 4. del: Optisk-geometriske illusioner
- 5. del: Subjektive konturer
a) Kanizsa’s figurer:
Hvis man betragter den følgende figur uden at fixere noget bestemt punkt, vil man sandsynligvis få indtryk af at se en hvid trekant, der delvist dækker tre skiver og en sort trekant. Den hvide trekant kommer sommetider først frem efter flere sekunder, men den synes mere hvid end baggrunden, fra hvilken den skiller sig ud! Det er et eksempel på ?subjektiv kontur?, en gruppe visuelle illusioner for hvilke Gaetano Kanizsa, Universitetet i Trieste, har været pioner.
Figur l
Hvorfor viser en illusorisk trekant sig og hvorfor synes den klarere end det omgivende parti? I visse figurer opfatter vi overflader, som synes lysere eller mørkere end deres baggrund. Ydermere ser vi omkring disse figurer skarpe og præcise konturer, men intet spor er synligt, der kan ikke måles nogen forskel i luminans.
I 1986 viste Stanley Coren, Universitetet i Colombie-Britannique, Clare Porac, Universitetet i Victoria, og Leonard Theodor, Universitetet i York, at en særlig proces, kaldet cognitiv, forklarer disse illusioner: Vi ser de subjektive figurer, fordi vor hjerne automatisk søger at afgrænse regioner og på denne måde give mening til en figur af hvilken som helst prioritet. Det ser altså ud til, at vi opfatter hele figuren som et puslespil, der skal samles, og derved søge kendte eller simple figurer.
En kraftig cognitiv mekanisme hviler på det tilsyneladende relief af tegningen, der fremkalder illusionen. I tilfældet Kanizsa´s trekant synes den subjektive trekant at befinde sig foran de andre figurer, som den delvist skjuler for vort blik. Der er måske en anden cognitiv mekanisme, som spiller en vigtig rolle: Når vi opfatter en illusorisk figur, tyder vi den ubevidst ud fra vore tidligere erfaringer.
Det er i kraft af disse erfaringer at vi, hvis vi i nogen tid har betragtet Kanizsa´s trekant, med lethed ser en subjektiv trekant med indbuede sider i figur 2 og en firkant i figur 3.
Figur 2
Figur 3
Figur 4
Figur 4´s illusion er mere subtil. Hvis man dækker figur l, 2 og 3 og beder en person, der ikke kender dem, betragte figur 4, vil hun/han i figuren næppe se den illusoriske trekant, der findes i den og vil næppe bemærke nogen forskel i klarhed nogetsteds i tegningen. Til gengæld, hvis man viser personen de tre foregående figurer, vil hun/han med lethed se den illusoriske trekant afgrænset af tre sorte former.
B) Ehrenstein’s illusion
Det ufuldstændige gitter i figuren herunder fremkalder en anden slags illusion: Ehrenstein´s illusion. Hvis man ikke fixerer noget bestemt punkt i figuren ser man en cirkel på stederne, hvor linierne ville krydse hinanden, hvis linierne var ubrudte. Udover disse cirkler ser man diagonale ?alléer?, der forbinder disse pletter.
Hvad skyldes disse pletter og alléer? Man kan henføre pletterne til et ubevidst ønske om at afslutte tegningen og trække streger mellem krydsene. Man kunne tro, at de skyldes kontrasten mellem enden af stregerne og det tomme rum mellem krydsene. Endvidere kunne forklaringen være, at man mentalt forsyner tegningen med et relief, idet man omdanner en plan figur til et gitter, hvis krydsninger er skjult af små kugler eller – i tilfælde af ?alléerne? af et andet gitter placeret foran det første.
C) J. Kennedy’s illusion I slutningen af 70´erne fremstillede J. Kennedy, Universitetet i Toronto, en serie illusioner, der lignede Ehrenstein´s. Illusionen skyldes en mental funktion hos iagttageren, som ubevidst forlænger segmenterne i centralregionen og derved søger et relief. Man forestiller sig, at linierne skærer hinanden, men at skæringen er skjult af en cirkel. Imidlertid, når segmenterne er skråtstillede, er denne mentale funktion mindre velfunderet og illusionen forsvinder.
Tanker
Illusionerne er måske lige så talløse som relationerne mellem mennesker, eller mellem mennesker og omgivelserne. Og når illusionen forsvinder, det vil sige, når vi ser væsenet eller virkeligheden, sådan som den eksisterer udenfor os, oplever vi en mærkelig følelse sammensat halvt af beklagelse over det forsvundne fantom, halvt af behagelig overraskelse over nyheden: den reelle virkelighed.
– Baudelaire.
Mennesket fødes uden tænder, uden hår og uden illusioner, og det dør uden hår, uden tænder og og uden illusioner.
– Alexandre Dumas
Begæret forskønner de genstande, hvorpå det anbringer sine ildvinger?dets tilfredsstillelse, oftest skuffende, er illusionens ruin, menneskets eneste ejendom; det dræber håbet, som er livets eneste charme.
– Anatole France
Kilde:www.loginnovation .com/rogerg/illusion /index.html
[*]
[*]
Seneste kommentarer