af Isabelle Gauthier og Andrea Ruas, oversat af Harald Fastrup.
- 1. del: Introduktion og historie
- 2. del: Det visuelle system
- 3. del: Kunstneriske illusioner
- 4. del: Optisk-geometriske illusioner
- 5. del: Subjektive konturer
Hvis man vil se tegninger ændre karakter og er ivrig efter at vide hvordan, er dette afsnit sagen.
Hvad er det visuelle system?
Synsopfattelsen, evnen til at skelne former, farver og bevægelser, fødes i øjet, men tager først reelt form i hjernen. Placeringen af øjet, dets form, struktur og fysiologi udøver stor indflydelse på synsopfattelsen. Den måde, hvorpå vore synsorganer reagerer på lysstimuli og omformer disse bestemmer, hvad vi ser og hvordan vi ser det.
Øjets fysiologi
Figur 1, se note
Vore øjne er kugleformede organer af en diameter à 2.5 cm. i diameter og en vægt på ca. 7 gr. hver, fyldt med væske og beskyttet i hulninger i kraniet, øjenhulerne. Øjnenes ydre lag er seneagtigt, meget modstandsdygtigt og, undtagen fortil, uigennemsigtigt for lys: Det er det sclerotiske eller hvide i øjet. Fortil i øjet erstatter hornhinden det hvide. Hornhinden spiller rollen som en lille linse, der samler lysstrålerne i øjets bagre del. Den er dækket af en fin beskyttende hinde, som beklæder bagsiden af øjenlågene og forener dem med øjet: bindehinden. Bag hornhinden befinder øjets forreste kammer sig, adskilt fra bageste afsnit af linsen. En væske, kammervædsken, udfylder forreste afsnit, medens bageste afsnit er fyldt af en noget tykkere geléagtig væske, glaslegemet.
Foran linsen giver et circulært muskulært organ, iris ( græsk for regnbuehinden), øjet dets farve. Åbningen i centrum af iris, som danner et sort hul, er pupillen, gennem hvilken lyset når til øjets bagvæg. I stærkt lys indsnævres pupillen, hvorved den indtrængende lysmængde reduceres, medens den i svagt lys udvides for at tillade den størst mulige mængde lys at passere.
Bag iris befinder øjelinsen sig. Det er en lille bikonveks linse af varierende styrke. Den modtager lysstrålerne fra hornhinden, hvis funktion den fuldfører. Den er et fast legeme, let elastisk, ophængt i glatte muskelfibre, der er i stand til at ændre dens form, hvorved de optiske egenskaber kan ændres. Lignende ændringer af krumningen fører til accomodationen, som sætter øjet i stand til at tilpasse sig afstanden til det betragtede objekt, fjernt eller nært. Det er takket være linsen og dens værdifulde evne til at tilpasse sig, at vi er i stand til at læse en avis eller betragte et fjernt landskab.
Figur 2, se note
Under senehinde finder vi årehinden, rig på blodårer, som er nethindens blodforsynende organ. Under årehinden findes nethinden, en tynd nervemembran, ca. 0.1 mm. tyk, og på størrelse med et frimærke. Nethinden modtager det billede, som hornhinden og linsen sender, og dens nerveceller reagerer ved at omdanne lysbølgerne til nerveimpulser.
Nethinden er sammensat af flere lag celler og vævstråde. Den indeholder først og fremmest sanseceller, tappe og stave. Tappene, ca. 7 millioner, fungerer som dagsynet og er i stand til at skelne farver. De er kortere og tykkere end stavene. De reagerer også fire gange så hurtigt. Der findes 3 typer, som hver indeholder et pigment, som reagerer på lys af forskellig bølgelængde: En reagerer på langbølget lys (røde farver), en anden på lys af mellembølgelænge (gulgrønt lys) og en tredje på kortbølget lys (blå-violette farver). Der er i hvert øje ca, 125 millioner stave fordelt over størstedelen af nethinden. Stavene er ca. 100 gange så følsomme for lys som tappene. De reagerer kun på lys og fungerer som nattesyn.
Tappene er hovedsageligt koncentreret i en lille fordybning, af en diameter på ca. 1 mm., kaldet fovea eller den gule plet, som befinder sig nøjagtigt i øjets optiske akse. Denne zone, hvis centrum er fuldstændig fri for stave, svarer til den, hvor synsstyrken er størst. Hjernen modtager flere informationer fra den gule plet end fra hele den øvrige nethinde. Det er grunden til, at ødelæggelse af den gule plet, hvad årsagen end kan være, medfører blindhed. Udenfor den gule plet indeholder nethinden overvejende stave, og det er grunden til, at synsstyrken i denne region er lavere og fungerer som ?sort-hvidt? (gråtoner).
Når lyset rammer en tap eller en stav, sender denne nerveimpulser gennem et netværk af nerveceller kaldet bipolære celler. Disse er til gengæld forbundet med et andet netværk af nerveceller, kaldet gangliecellerne. Lyset skal passere disse cellelag for at nå frem til tappene og stavene. Når man tænker på denne konstruktion, virker den ikke særlig logisk, men sådan er nethinden skabt.
Det mindst følsomme sted i nethinden er den blinde plet (eller Mariottes plet). I hele øjets synsfelt, er der en lille syns-lakune, et hul, fordi på dette sted, hvor synsnerverne møder nethinden, er der ingen synsceller i et lille rundt område på ca. 1,2 mm. i diameter. Det er uhyre vanskeligt at gøre sig klart, at denne lille defekt ekisterer. Når en del af et billede forsvinder, foretager hjernen en retouchering, som vanemæssigt udfylder disse mangler ved hjælp af de nærmeste omgivelsers billedmæssige indhold. I betragtning af, at vore øjne er i stadig bevægelse, er hjernen stadig tilstrækkeligt informeret til at udfylde det, som er usynligt for øjet ved hjælp af ubevidste hjernereflekser.
Test til at erkende tilstedeværelsen af den blinde plet
Hvis vi dækker højre øje med højre hånd, betragtningsafstand ca. 50 cm., forsvinder venstre figur. Det sorte bånd ses sort i hele sin udstrækning.
Synsbanerne i hjernen
Figur 3, se note
Mange flere nerveceller er involveret i synet end i nogen anden sans, hvilket understreger den ekstreme betydning af synet for vor tilværelse.
Lyset, der rammer tappene og stavene, udløser nerveimpulser ved en foto-kemisk proces; Kodede budskaber føres til hjernen via synsneverne Ingen ved endnu præcist, hvordan disse impulser frembringer levende, bevægelige og farvede billeder i vor opfattelse.
Udgående fra øjets bagre pol sigtende mod hjernen, mødes de to synsnerver ved chiasma opticum: Der krydser ca. halvdelen af fibrene fra hvert øje for at forene sig med fibrene fra det andet øje. De optiske bånd, der dannes på denne måde indeholder således nervetråde fra begge øjne. De nervefibre, der krydses, kommer således fra den interne eller nasale halvdel af nethinden fra hvert øje. Det vil sige, at det højre optiske bånd udelukkende indeholder information fra den højre halvdel af hvert øje, det vil sige den venstre halvdel af synsfeltet, medens det venstre optiske bånd modtager information fra venstre halvdel af hvert øje, det vil sige højre halvdel af synsfeltet..
Efter at have passeret chiasma opticum fortsætter visse fibre mod en struktur kaldet tuberculum quadratum anterius, hvis rolle er særlig vigtig for øjets bevægelser, medens andre fibre når et relais kaldet corpus geniculatum laterale, hvor dybdesynet udspiller sig. Derfra fører, hvad man kalder de optiske udstrålinger, nerveimpulserne til de zoner i hjernebarken, der findes helt bagtil i hjernen; synsarealerne. Disse formidler opfattelsen af genstande i rummet, deres indbyrdes relationer, og opfattelsen af lys og mørke. Således dannes et fuldstændigt billede af hver genstand.
Noter
Figur 1:
1) Corps ciliaire = strålegemet.
2) Muscle ciliaire = accomodationsmusklen
3) Chambre anterieure = forreste øjenkammer
4) Iris = regnbuehinden
5) Cornée = hornhinden
6) Pupille = pupil
7) Conjonctive = bindehinden
8) Humeur aqueuse = kammervædsken
9) Corps vitrée = glaslegemet
10) Sclerotique = senehinden
11) Choroide = årehinden
12) Retine = nethinden
13) Tache jaune = den gule plet
14) Point aveugle = den blinde plet
15) Nerf optique = synsnerven
16) Papille optique = Synsnervepapillen (den i øjenbaggrunden synlige del af synsnerven).
Figur 2:
1) Lumiére = lys
2) Ganglion nerveaux = nerveceller
3) Cellules bipolaires = bipolære celler
4) Cones = tappe (de tykke celler) batons = stave (de tynde celler)
5) Vue schematique du cablage de la retine ?= skematisk fremstilling af koblingen af nerveforbindelserne i nethinden.
Figur 3:
Teksten på billedets venstre side.
A) Le mecanisme de la vision?.Det kombinerede synsfelt for de to øjne, fremstillet i særlige farver, tillader os at følge synsbanerne.
B) Autour de la retine?I periferien af nethinden er der færre tappe, og billederne er mindre skarpe.
C) Le nerf optique ?.Synsnerven fører informationer fra nethinden til chiasma opticum (den partielle synsnervekrydsning).
D) 4.À la foveà ?.I fovea (den gule plet), hvor der kun er tappe og ingen overfladiske nervefibre, dannes de skarpeste billeder.
Teksten på billedets højre side.
F) Le champ visuel de chaque oeil?.Hvert øjes synsfelt er ens i formen, men af lidt ulige størrelse.
G) Dans le chiasme optique?..I chiasma opticum krydses fibrene fra nethindernes nasale side, medens resten bliver på samme side
H) L´image retinienne formée au centre?.Nethindebilledet dannet i centrum er skarpt takket være tætheden af tappe.
I) La bandelette optique est formée?.Det optiske bånd dannes af nervebanerne, der forlader chiasma opticum.
J) La bandelette optique se divise en deux?.Det optiske bånd deler sig i to grene og ender i corpus geniculatum laterale.
K) La radiation optique est la voie?..Den optiske udstråling er den vej, der fører fra corpus geniculatum laterale til hjernens synsbark.
Kilde:www.loginnovation .com/rogerg/illusion /index.html
[*]
[*]
Seneste kommentarer