Optiske illusioner – 1. del

af Isabelle Gauthier og Andrea Ruas, oversat af Harald Fastrup.

• 1. del: Introduktion og historie
• 2. del: Det visuelle system
• 3. del: Kunstneriske illusioner
• 4. del: Optisk-geometriske illusioner
• 5. del: Subjektive konturer

Introduktion

Når optiske illusioner, tvetydige figurer og fremstilling af umulige objekter er så spændende, skyldes det, at de ved at vende op og ned på vor mest rodfæstede opfattelse af den ydre virkelighed efterlader os i total forvirring. Derfor kan en rundtur gennem illusionerne og fejlopfattelserne være ikke blot adspredende, men også inspirere til en personlig undersøgelse af tingene og en frugtbar eftertanke.

Først og fremmest: Hvad er illusion? Vor hjerne er ofte udsat for fejltagelser, underkastet fordomme og bedraget af illusioner. Illusionen er kun et overfladisk billede af omverdenen, men det er ikke tilstrækkeligt at betragte illusion som forvrængning eller bedrag, den er på samme tid drivkraften som får os til at omdanne verden til den, vi drømmer om.

De optiske illusioner har i høj grad vakt vor interesse på samme måde som hos mange personligheder gennem tiderne. Som dem ville vi gerne gennemskue det rige Univers’ mysterium og forstå de forbløffende optiske illusioner samt den menneskelige synsopfattelse.

Først og fremmest tænkte vi, at det var vigtigt at informere om den vej, billederne passerer gennem vort visuelle system ved hjælp af forklaringer fra fysiologien og anatomien.

I anden del af vort arbejde vil vi se på de kunstneristiske illusioner, hvor tvetydigheden findes på niveau med opfattelsen af værket snarere end på niveau med den analyse af billedet, som hjernen foretager.

Der er en anden type illusioner, de optisk-geometriske illusioner, som vi vil se på i tredje del af arbejdet. Disse illusioner fremkaldes af geometriske figurer, der giver anledning til fejlbedømmelser af de iagttagne genstande.

Det fjerde kapitel vil beskæftige sig med de subjektive konturer. Dette fænomen består i, at man opfatter figurer, der skiller sig ud fra baggrunden, skønt der ikke kan påvises nogen forskel. Disse figurer opfattes af os som lysere eller mørkere end deres baggrund.

Et blik på historien

Kunstnere og arkitekter har i århundreder studeret den menneskelige opfattelse og de illusioner, som den kan være offer for. Allerede fra den klassiske græske arkitekturs periode, nogle århundreder før Christi fødsel, var templer som f. ex. Parthenon, bevidst konstrueret på en sådan måde, at linier, der kunne synes buede, havde fået et let modsatrettet svaj og dermed fremstod som fuldkommen rette linier. Siden Renaissancens begyndelse har mange kunstnere udarbejdet fornyelser i billedkunsten såsom det lineære perspektiv, synsbedrag (trompe d´oeil) og, langt senere, impressionismens, pointillismens og surrealismens opdagelser. Alle disse fornyelser kan betragtes som illusion. Mellem de mest berømte malere, der har eksperimenteret med ?synsafvigelser?, kan nævnes Leonardo da Vinci, Pablo Picasso, Salvador Dali, Maurits Escher og René Magritte.

	Således ses templet.
	Således ville vi se det, hvis det var konstrueret efter perfekte vandrette og lodrette linier.
	Således er templet konstrueret. Søjlerne hælder ganske lidt indad.

Illusionerne er måske lige så talløse som relationerne mellem mennesker, eller mellem mennesker og omgivelserne. Og når illusionen forsvinder, det vil sige, når vi ser væsenet eller virkeligheden, sådan som den eksisterer udenfor os, oplever vi en mærkelig følelse sammensat halvt af beklagelse over det forsvundne fantom, halvt af behagelig overraskelse over nyheden: den reelle virkelighed.

Kilde: www.loginnovation.com/rogerg/illusion /index.html

[*]
[*]