Endnu engang kan alternative behandlere fuppe uhelbredeligt syge.

Endnu engang hopper medierne på den, uden at gøre deres arbejde ordentligt.

“Problemet er, at der ikke er nogen evidens for, at behandlingerne virker.

Faktisk blev netop dr. Vogls behandlingsmetode undersøgt af Cochranecenter i 2009, hvor man konkluderede, at metoden i bedste fald var virkningsløs og i værste fald skadelig for patienten.”

Skeptica har lige et spørgsmål: Vil dette få chefredaktør for TV 2 Play Nyhederne og Echo Marie Louise von Holstein til at lave en dokumentar om, hvordan den tyske radiolog Thomas Vogl fupper uhelbredeligt syge?

Desværre kender vi nok svaret.

Opdatering

B.T. kunne onsdag fortælle, at TV 2 i researchen har været i kontakt med ekspertkilder og har fået tilsendt dokumentation for, at den tyske behandling ikke er livsforlængende.

Det havde TV 2 dog valgt at udelade, og de ønskede ikke at stille op til et interview med B.T. og svare på hvorfor.

»Det er forbryderisk, hvis man bevidst udelader kilder, der kan gøre seerne klogere på, hvordan det rent faktisk forholder sig med behandlingen. Det er selvfølgelig et ansvar, der falder tilbage på redaktøren, men også på TV 2 som tv-station. Det er virkelig, virkelig problematisk,« siger Kristian Lund og slår fast.

»Det er svindel.«

Kilde: BT