Nåle og mennesker

af Jean Brissonnet, oversat af Harald Fastrup

Som al pseudomedicin, søger akupunkturen desperat efter beviser, som kunne sikre dens udvikling og definitivt anbringe den på de respektable terapiers hylde. Af denne grund har consensus-konferencen i november 1997 tilsyneladende bragt nye elementer, som er i stand til at tilfredsstille akupunktørerne.

Det er dog nødvendigt at gentage undersøgelsen.

Oprindelse
Akupunkturen opstod i det 2. århundrede før Kristi fødsel. I 1822 blev den forbudt af den kinesiske kejser, idet den blev opfattet som forhindring for medicinens fremskridt.

Kendt i Europa siden det 12. århundrede, blev den først indført som terapeutisk metode i begyndelsen af det 19. århundrede af dr. Louis Berlioz, far til den berømte komponist Han praktiserede den og lod den blive kendt gennem værker udgivet i det 18. århundrede.

Den blev glemt indtil afspændingen mellem Kina og Vesten i 60’erne.

Genopdagelsen

Efter kulturrevolutionen forbedredes relationerne mellem Kina og den øvrige verden pludseligt. I 1971 fik Kina plads i FN i stedet for Taiwan. I 1972 kom præsident Nixon på officielt besøg. Propagandaen kørte i højeste gear. Regimet skulle vise sin bedste side. Hvad angår sundhedsvæsenet, overværede Nixon en demonstation af bedøvelse med akupunktur. Journalisterne, der fulgte præsidenten, talte højt om dette tusindårige mirakel. Dog skulle man senere fra to læger i Shanghai høre, at patienterne var blevet omhyggeligt udvalgt og at de havde fået indledende bedøvelse af et kemisk stof. Hvad gør det?! Entusiasmen for denne eksotiske medicin udbredtes i verden, for den svarede meget godt til forventningerne hos et stort antal intellektuelle.

I årene, der fulgte, blev vidnesbyrd, det ene mere overbevisende end det andet, offentliggjort.

I dag er akupunktur meget mindre brugt i Kina, end man almindeligvis tror, og den traditionelle medicins “tunge drenge” lader sig behandle på vestlige hospitaler, når de bliver syge.

Principperne
For de traditionsbestemte Kinesere, er sygdom resultat af modstridende kræfter fra Yin og Yang. Yin repræsenterer de traditionelle kvindelige passive kvaliteter og underkastelse, medens Yang er den maskuline kraft og aggresivitet. Ligevægten mellem de to modsatrettede kræfter tilvejebringes af circulationen af Ch’i (eller Qi) gennem 14 veje kaldet “meridianer”, som, hvis de blokeres, fremkalder sygdom. For at helbrede er det tilstrækkeligt med et indstik i det adækvate punkt, som genopretter circulationen af Ch’i, hvorved den legemlige harmoni genoprettes. I årenes løb erstattes bennåle af nåle af bronze, sølv eller guld, til slut af stål.

Oprindeligt skelnede man mellem 160 akupunkturpunkter. Man betjente sig af 349 i det 6. århundrede og af 747 i 1981. Faktisk reducerede congressen i Manilla i 1982 officielt antallet til 361. Sommetider blev indstikkene erstattet af tryk (akupressur), af opvarmning ved hjælp af antændte plantedele eller senere ved hjælp af et elektrisk apparat. Den seneste teknologiske version, man har brugt, er en laserstråle (laserpunktur). Man kan også supplere nålestikkene med en elektrisk strøm af lav spænding og frekvens, men så forlader man akupunkturen og begiver sig ind i elektrostimulations-området, hvad der er en helt anden sag.

Diagnostikken omfatter pulstagning, hvilket er et ret omfattende område, en kompliceret operation, eftersom dr. J. J. Aulas ¹ meddeler, at man kan skelne mellem

syv typer af overfladisk puls (flydende, dichrot, glat, fyldt, vibrerende, spændt, forøget) og otte typer af dyb puls (lille, skarp, langsom, kraftesløs, fugtig, svag).

I virkeligheden fortsætter acupunkturen med at blive brugt i det moderne Kina af økonomiske grunde, uden at man bekymrer sig om det teoretiske grundlag. Med andre ord, mens man fastholder dogmet om acupunkturens effektivitet, forkaster de kinesiske udøvere de traditionelle forklaringer som fantasterier. ²

Vi skal se, at dette ikke er tilfældet i Frankrig, hvilket forekommer paradoksalt.

De teoretiske beviser
Til enhver tid har man forsøgt at anskueliggøre acupunkturpunkterne og meridianerne. Anatomiske og mikroskopiske undersøgelser har aldrig vist noget, trods betydelige anstrengelser, og studiet af acupunkturpunkternes formodede omskiftelighed og modstandsdygtighed er gledet ud i det latterlige.

Og dog….

D. 5. november 1985 meddelte TFI kl. 20 meget opsigtsvækkende, at 3 læger ved Necker hospitalet, J. C. Darras, P. Albarède og P. de Vernejoul havde synliggjort en meridian, takket være anvendelse af en radioaktiv isotop, Technetium 99.

Operationen blev omhyggeligt iscenesat, eftersom forfatterne samtidigt offentliggjorde et populærvidenskabeligt værk og fremlagde deres arbejde som en meddelelse fra det medicinske Academi, under titlen: “Studiet af akupunkturmeridiander ved hjælp af radioaktive stoffer”. Naturligvis var de store medier lystne efter den slags begivenheder og var straks villige til at overbringe nyheden om “den vidunderlige opdagelse”. Science et Vie (videnskab og liv), én af de sjældne aviser, der i denne epoke bevarede den kritiske sans, offentliggjorde i sit nummer 819 et petit-stof forfattet af dr. J. M. Bader: “Akupunktur, beviser, der ikke eksisterer”. Forfatteren sætter den anvendte metode under debat og meddeler, at en videnskabelig organisation vil efterprøve eksperimentet på dyr under standardiserede forhold. Den efterfølgende polimik ³ ophørte først i 1988, da Pr.Y. Lazorthes, chef for den neurokirurgiske service ved CHU Rangueil i Toulouse, genoptog de mistænkeliggjorte eksperimenter og viste, at udbredelsen af den anvendte markør ikke afhænger af injektionsstedet og i virkeligheden følger en vene i sit videre forløb.

Altså slut med de mystiske meridianer og punkter med magisk kraft!.

Hvilket på ingen måde er ensbetydende med, at akupunkturen er uden effekt.

De kliniske forsøg
For af fremskaffe beviset for en terapis effektivitet, må man udføre kontrollerede forsøg. For at gøre dette foretager man sammenligninger ved dobbelt-blind-forsøg, med et placebo og/eller med en reference-behandling, idet man udgår fra en talstærk patientgruppe, som er homogen og udtrukket ved lodtrækning, idet man endvidere sørger for at holde forsøgsbetingelserne konstante under hele forsøget. Nu er det jo vanskeligt at fremskaffe et placebo, som ikke kan skelnes fra akupunktur. Det er grunden til, at størsteparten af de forsøg, der præsenteres til støtte for akupunkturens effektivitet er åbne, ikke kontrollerede forsøg.Vi fastholder blot, at de præsenterede studier eller analyser viser et minimum af metodisk sikkerhed.

I 1976 foretog lægerne Moore og Berk et særdeles veludført forsøg på af klargøre akupunkturens virkningsmekanisme på smerte. Henri Broch meddeler resultatet af denne studie, som viser, at smerten er blevet effektivt reduceret såvel ved akupunktur som ved placebo, men at akupunkturen ikke har vist bedre resultater end “imitation” (? O.a.) ⁴ Snarere dårligere, men forskellen er ikke signifikant.

I årene 1990/91 foretog tre epidemi-forskere G. Riet, J. Kleijnen og P. Knipschild en serie meta-analyser af afhængigheden mellem kronisk smerte og astma, sygdomme som akupunktur har ry for at være særligt aktiv overfor. Hver gang tildeler de 100 points til de studier, der udviser en særlig grad af nøjagtighed, idet de udgår fra 18 fastsatte kriterier.

I den første analyse angående afhængighed (cigaretter, heroin og alkohol) blev 22 kontrollerede undersøgelser studeret. Forfatterne anfører, at

“studiemetoderne almindeligvis er dårlige.

Således opnåede ingen af undersøgelserne mere end 75 points og og 12 af dem, det vil sige mere end halvdelen, nåede end ikke gennemsniits-niveauet. Konklusionen bliver derfor, at bekræftelsen af, at akupunktur er effektiv mod afhængighed af stoffer ikke kan bekræftes af seriøse videnskabelige studier. ⁵

Hvad smerte angår, er 51 kontrollerede kliniske undersøgelser blevet undersøgt. Forfatterne meddeler, at

“kvaliteten af selv de bedre studier, viser sig at være middelmådig og at resultaterne af de studier, der hører til middelgruppen, viser sig at være modstridende.”

Konklusion:

“Effekten af akupunktur ved behandling af kroniske smerter er tvivlsom”. ⁶

Hvad angår astma, er bemærkningerne de samme og konklusionen den samme:

“At akupunktur er effektiv ved behandling af astma er ikke baseret på resultatet af velgennemførte studier”. ⁷

En anden analyse, foretaget i 1989 af M. Patel, F. Gutzwiller, F. Paccaud og A Marazzi vedrørende kroniske smerter konkluderer på samme måde: Forskellige fejlkilder, heriblandt kompetence-problemer, forhindrer en positiv konklusion, selv om talrige resultater synes at være i akupunkturens favør. ⁸

Man kunne citere andre. ⁹ Konklusionen er stadig den samme og kunne resumeres således: Akupunkturen viser sig ikke som specielt virksom, men man kan heller ikkke bevise, at den ikke virker.

Hvorfor er det ikke muligt at skære igennem?

Uden tvivl fordi akupunkturen har ry for at være aktiv ved lidelser, der er stærkt placebo-følsomme.

Man citerer ofte tal på 30%, når man taler om placebo-effekt. I virkeligheden er realiteterne meget mere komplexe. Procentdelen af den sublektive forbedring ved administration af placebo varierer med nogle procent ved infektiøse sygdomme, med mere end 80% ved visse smertefulde tilstande, leddegigt eller mavesår. ¹⁰ Smerten er således det udvalgte område for akupunktur – nogle tror endog, at det er det eneste.

Lad os forestille os, at vi realiserede et kontrolleret forsøg med akupunktur, på den ene side med en infektiøs sygdom, på den anden side med en kronisk smertetilstand.. Denne undersøgelse forbliver indbildt, da den ikke ville kunne gøres af etiske grunde. Det er i virkeligheden utænkeligt at forhindre patienter, der er angrebet af en erkendt infektiøs sygdom, behandling med antibiotica, med det ene formål at gennemføre et kontrolleret forsøg. Beskrivelsen af dette forsøg er altså rent didaktisk og tallene beskrivende, udgående fra sandsynlige værdier.

Dog, tre ensartede grupper kunne hver gang udskilles, den ene skulle modtage prøvebehandling (antibiotica i nogle tilfælde, smertestillende i andre), den anden skulle behandles med akupunktur, og den sidste gruppe skulle modtage placebo. Det ville således være nødvendigt, i dette tilfælde, at anvende et krydset placebo, det vil sige at hver patient skulle modtage en kapsel (aktiv eller placebo) og akupunktur (reel eller simuleret). I tilfælde af infektion, ville placebo give et positivt resultat omkring 5% og antibiotica omkring 95%. Det ville derfor være let at afgøre, om akupunktur er aktiv eller ej, efter resultatet ville vise sig ved et niveau på 90%. Anderledes ved smertetilstande, her kunne placebo være virksom i 80% af tilfældene, medens smertestillende medicin sandsynligvis ville overskride 90%. Man forstå derfor, at virkningen af akupunktur er umulig at fastlægge, eftersom niveauet, som kan bestemmes, vil være for lille til at resultatet (højere eller mindre) vil være significant.

Man må også sige, at de mekanismer, hvormed man har forsøgt at forklare akupunkturens virkemåde, lige så ofte har været nævnt for at forklare placebovirkningen…

Virkningsmekanismer
En kineser, der blev spurgt, om akupunktur er smertefuld ¹¹ , svarede med en overbevisende mine: "Det er hårdt! Men når man lider, betyder det, at medicinen er effektiv". Således påberåbes stress ofte som en virksomme faktor ved effekten af akupunktur.

Alle kender de børn, der rejser sig op efter et slagsmål, forbavset over at være indsmurt i blod eller også de historier om soldater, der bemærker, at de mangler en hånd, afrevet af en kugle nogle sekunder tidligere, da de trådte ud af skyttegraven. Hvilke glimrende eksempler på bedøvelse ved stress!.

Akupunktur (og måske placebo) har måske den samme effekt-mekanisme. Smertestillende stoffer frigives af organismen under særlige omstændigheder, enkephaliner i ende-nerver eller endomorfiner under indflydelse af hypothalamus-hypofyse-komplexet. På deres side kan binyrebarken frigøre glucocorticoider med anti-inflammatorisk virkning.

Dette bekræftes af visse studier (ikke alle), som viser, at akupunkturens smertestillende effekt blokeres af Nalaxone, et stof, der hæmmer virkningen af morfinpræparater.

Lad os slå fast, at når akupunkturen sommetider virker, er det ikke af de grunde, som påberåbes, og at den heller ikke er uden fare.

Farerne
17. maj 1995 meddelte le Journal Internationale de Médecine, at en patient var død af stiksår i hjertet.

“Nålen, der var placeret i punkt REN 17, havde perforeret en forvæg i hjertet og fremkaldt en blødning i hjertesækken, på grund af hul i brystbenet”.

Drejer det om en isoleret ulykke, eller er der reelt fare ved akupunktur?

Uafhængig af de sædvanlige risici fælles for al alternativ medicin og som resulterer i manglende omhu eller irrelevant diagnostrik, kan akupunktur fremkalde

bevidsthedstab, blødninger på indstiksstederne, sammenfald af lungen ved perforation af lungen, kramper, lokale infektioner, kontakt-eksem og beskadigelse af nerver eller muskler. ¹²

En undersøgelse foretaget af 1.135 nordmænd har påvist 66 tilfælde af infektion, 25 tilfælde af lungeperforation, 31 tilfælde af forværrelse af smerte og 80 andre tilfælde af forskellige komplikationer. En anden undersøgelse angående 197 akupunktører har vist 132 tilfælde af bevidsthedstab, 26 tilfælde af forværret smerte, 8 tilfælde af lungeperforation og 45 tilfælde af mindre problemer. ¹³

Heraf følger, at akupunktur kun bør udøves af særligt kompetente personer.

Erkendelsen
I Frankrig
I Frankrig kan akupunktur heldigvis kun udøves af læger, medens den i USA, i 20 stater, kan udøves af personer uden særlig kompetence.

Lægernes National-Akademi, hvis rolle det er at rådgive regeringen i sundhedsspørgsmål, er stadig meget reserveret, og dets officielle holdning er, at

“ingen virkelig terapeutisk effekt nogensinde har kunnet påvises, for så vidt det drejer sig om påviselige organiske læsioner. Den succes, som den siges at have haft, er hos syge med såkaldt funktionelle lidelser, og effekten af behandlingen kan ikke skelnes fra effekten af placebo”.

For “le Conseil de l’Ordre” (formentlig et udvalg under sundhedsministeriet o.a.) er akupunktur ligesom homeopathi en “orientering”, den er derfor genstand for en simpel deklaration, uden at der udøves kontrol med kompetencen. Enhver læge kan betegne sig som akupunktør efter et kort introduktionskursus. 9 medicinske fakulteter yder dog undervisning i akupunktur, hvilket kan resultere i et universitetsdiplom, og siden 1945 findes der private skoler til videreuddannelse. En enkelt by, Nîmes, har en hospitalsafdeling for akupunktur. Oprettet i 1978 af Pr. J. Bossy gør denne afdeling alt for at reklamere for sit speciale, hverve tilhængere og udbrede sin indflydelse. 6. maj 1998 for eksempel kom der en artikel på en hel side i Midi Libre . Iøjnefaldende titler, farvefotos og påståede urigtigheder var på programmet ”

En bevist effekt på smerte”

eller

“indenfor dette område (kvindesygdomme og fødselshjælp) har akupunkturen bevist sin effekt”.

Alt blev gjort for at “Nîmes-undtagelsen” kunne præsenteres som et svar på

“det voksende behov for at samle sig om de mere naturlige terapeutiske aktiviteter”.

Naturlig! Det store ord er sluppet løs! Som om dét at lade sig gennembore af nåle var naturligt!

På det internationale plan
Visse internationale organisationer har kastet sig over problemet med akupunkturens udvikling. 16. september 1990 tog National Council Against Health Fraud (NCAHF) (Det nationale råd mod sundhedsmæssig svindel) stilling til akupunktur. Dette organ,

“privat, uden kommerciel hensigt og sammensat af frivillige medlemmer, interesserer sig for charlataneri, svindel og misinformation indenfor sundhedsvæsenet. Det financieres kun gennem medlemskontingent, dets publikationer og service for forbrugerne.

Det tilbyder fuld garanti for kompetence og fremfor alt uafhængighed.

NCAHF konkluderer efter en undersøgelse af publikationer vedrørende akupunktur bl.a.:

Akupunktur er en form for behandling, der ikke er ført bevis for.

Dens teorier og praksis er baseret på primitive og fantasifulde antagelser vedrørende helbred og sygdom, og de svarer ikke til den aktuelle videnskabelige erkendelse.

Undersøgelser, udført de sidste 20 år, har ikke kunnet vise, at akupunktur havde effekt på nogen sygdom.

Akupunkturens effekt skyldes sandsynligvis kombinationen af håb, suggestion, afledning af opmærksomhed, skabelse af betingede reflexer eller andre psykologiske mekanismer.

Det konstateres, at

“talrige publikationer om denne disciplin støtter sig eensidigt og uden nogen form for kritisk sans på anekdoter og tradition”.

Sluttelig fremsætter NCAHF nogle anbefalinger:

Til læger: Akupunktur bør ikke foretages, uden at patienten har givet sit samtykke, vel vidende at det må betragtes som en experimentel teknik som endnu ikke har kunnet bevises at have virkning bedre end placebo og at den ikke er uden risiko for komplikationer.

Til patienter: De, der ønsker at forsøge akupunktur, bør diskutere deres situation med en kompetent læge, som ikke har kommerciel interesse i sagen.

Til lovgiverne: De private og offentlige forsikringer bør ikke påtage sig forpligtelser for akupunkturbehandlinger.

Og dog vil de troende, som det så ofte ses i de alternative behandlingers domæme, sætte alt ind på at styrke deres praksis.

NIH’s consensuskonference
For en consensuskonference kan det uden tvivl være godt at erindre sig, at sandheden ikke er kendt.. Hvis den kendtes, havde konferencen ikke noget formål. Konferencen skal som formål have en moderat stillingtagen, som vil blive betragtet som fornuftig.. Eller:

“En videnskabelig sandhed baseres på uigendrivelige beviser og ikke på flertallets meninger”,

hævder Scrabanek og Mc Cormick. ¹⁴ I det sofistikerede net af beviser er der vidnesbyrd om, at der findes et vist antal beviser, som ingen har lagt for dagen, og at man ved at slutte sig til dem “beviser” en afgørende forskel. I virkeligheden forbliver et antal beviser usikre.

Dette betyder på ingen måde, at enhver konsensuskonference er unyttig eller tendentiøs. Trods den videnskabelige usikkerhed, er initiativer angående beskyttelse påkrævede. Man må forsøge at finde en fornuftig holdning. Det er det, man har gjort, hvad angår hepatitis C (smitsom leverbetændelse o.a.) januar 1997. Konfronteret med 500.000 franskmænd, der var bærere af smitten uden at hovedparten vidste af det, var der ikke tale om at afvente visheder for at handle og standse epidemien.

Ingen påtrængende nødvendighed synes at retfærdiggøre en afgørelse angående værdien af akupunktur, denne teknik har ikke, såvidt man ved, nogen løsning på problemerne med cancer eller AIDS.

Og dog, i november 1997, var der en konference under beskyttelse af NIH (National Institutes of Health) angående denne terapi. Dens formål var at forsyne sundhedspersonalet, patienterne og offentligheden med en ansvarlig vurdering af brugen og effekten af akupunktur under forskellige betingelser.

Konklusionen er i hovedsagen, at selv om mange studier synes at vise en potentiel effekt af akupunktur, er mange af disse studier behæftede med metodiske fejl, der til dels skyldes, at kontroller er vanskelige at gennemføre. Der synes dog at være lovende resultater overfor kvalme efter bedøvelse, kemoterapi og tandoperationer. I andre tilfælde (stofafhængighed, revalidering, hovedpine etc.) kan akupunktur muligvis være nyttig som supplerende behandling. Og rapporten konkluderer, at man bør opmuntre til forskning for at opdage andre områder, hvor akupunktur kan være nyttig).

Hermed resultatet, som er lidt svagt og som alt i alt ikke bringer væsentligt nyt. Rapportens lære efterlader det indtryk, at panelets medlemmer har presset sig lidt til at finde formuleringer i akupunkturens favør. I øvrigt præciserer en sætning i fortalen, at denne opgørelse er en uafhængig rapport realiseret af consensus-panelet, og ikke en stillingtagen af NIH eller regeringen.. Når man studerer rapporten mere opmærksomt, bemærker man, at flertallet af panelets medlemmer arbejder indenfor akupunktur-området. Man kan fx. citere Asian Pacific Community Health Organisations, College of Osteopathic Medicine Research Center on the Psychobiology og Ethnicity, etc.. Kan man på samme tid være dommer og engageret? Det samme gælder for denne konference: af de 26 deltagende er mindst 14, bedømt efter deres titler, medlemmer af akupunktur-selskaber, alternativ eller orientalsk medicin.

De få kritiske deltagere må have følt sig ret ensomme!

I marts-april nummeret 1998 af Skeptical Inquirer gengav man en artikel fra Scientific Review of Alternative Medicine (SRAM), som præciserer: NIH´s consensuspanel er talerør for Alternativ medicin´s kontor (OAM). OAM blev oprettet af NIH i 1992 for at vurdere de alternative behandlinger og bringe oplysninger om den ikke-konventionelle medicins ydelser. Men efter dets oprettelse blev rådet genstand for bitter kritik på grund af dets partiskhed. Der fulgte tilkendegivelser fra forskellige videnskabelige selskaber:

“Rådet er en partisanorganisation og ikke et forum for seriøse videnskabelige antagelser. Repræsentationen af akupunkturen i konferencens konklusion er klassisk for pseudovidenskab.

Den viser, at bagmændene havde ideologiske motiver og ikke videnskabelig objektivitet”,

siger dr. Wallace Sampson, M.D., redaktør af SRAM og professor i medicin ved Stanford universitetet. Han tilføjer: NIH´s panel er sandsynligvis sammensat for at favorisere anerkendelsen af akupunktur af offentligheden og pressen. Victor Herbert, professor i medicin ved Mont Sinai-skolen i New York definerer akupunktur som

en pseudoreligiøs kult,

og han bekræfter at

“det var en konference for troende, der meddelte deres illusioner som kendsgerninger”. (Nature, November 13).

Det er uden tvivl disse grunde, der har fået dr. Stephen Barrett ¹² , psykiater og medlem af NCAHF, til at skrive, at consensus-konferencens konklusioner

“ikke er baseret på den forskning, som er foretaget efter at NCAHF’s standpunkt var blevet offentliggjort, men at de snarere afspejler deltagernes fejlagtige meninger; deltagerne er blevet udvalgt af en planlægningskomité, domineret af akupunktur-tilhængere”.

Han konkluderer:

Det er skændigt, at foreslå at forhøje assurancepræmierne for at yde støtte til akupunkturbehandling.

Blot vore ministre ville høre!

Franskmænd, der er lidenskabelige dyrkere af Ch’i bør ikke fortvivle, de har stadig mulighed for at lade l’IFOP sammensætte et repræsentativt panel, en “Konference af borgere angående akupunktur”. ¹⁵ Efter 3 dages konference med påhør af omhyggeligt udvalgte deltagere kunne dette panel videregive sine anbefalinger, som også dyrkere af “Yin” og “Yang” kunne tilslutte sig.

Vi afventer en fremtid, ikke så usandsynlig, hvor man kan sige den videnskabelige sandhed til præsteskabet.

Konklusion
Når der spørges, om akupunktur er effektiv, er svaret ja. Den er lige så effektiv som homeopati, psykoanalyse og kogte firbenshaler, det vil sige lige så effektiv som al placebo, rent, urent, psykologisk, rituel eller folkelig.

Til spørgsmålet: Når akupunktur kan tilfredsstille visse patienter, bør den så ikke overtages af samfundet, er svaret nej. Kun hvis samfundet forinden på tilfredsstillende måde har kunnet betale for alle de behandlingsformer, som ubestrideligt har kunnet bevise sin effektivitet, og hvis alle de andre placeboterapier får samme status. Det vil sige zoneterapi, kinesiologi, urinterapi, ¹⁶ helbredelse ved tro og mange andre etno-folkloristiske retninger.

Referencer

1. "Les médecines, douces des illusions qui guérissent." Ed. Odile Jocob, 1993.
2. Dr J.M Bader : Science et Vie N° 823.
3. Voir Science et Vie N°823.
4. Pour les détails de cet essai, consulter : "Au c?ur de l’Extra-Ordinaire", Henri Broch, Ed. L’horizon chimérique, 1994.
5. Br J Gen Pract 1990 Sep ; 40(338) : 379-382 A meta-analysis of studies into the effect of acupuncture on addiction. Ter Riet G, Kleijnen J, Knipschild P.
6. J Clin Epidemiol 1990 ; 43(11) : 1191-1199 Acupuncture and chronic pain : a criteria-based meta-analysis. ter Riet G, Kleijnen J, Knipschild P.
7. Thorax 1991 Nov ; 46(11) : 799-802 Acupuncture and asthma : a review of controlled trials. Kleijnen J, ter Riet G, Knipschild P.
8. Int J Epidemiol 1989 Dec ; 18(4) : 900-906 A meta-analysis of acupuncture for chronic pain. Patel M, Gutzwiller F, Paccaud F, Marazzi A.
9. Richardson PH, Vincent CA. The evaluation of therapeutic acupuncture : concepts and methods. Pain 24:1-13, 1986. Richardson PH, Vincent CA. Acupuncture for the treatment of pain. Pain 24:1540, 1986.
10. "Le mystère du placebo", Patrick Lemoine, Ed. Odile Jacob, 1996.
11. La marche du siècle du 27 novembre 1997.
12. "L’acupuncture, le Qigong, et la "Médecine chinoise". Stephen Barrett, M.D. Serveur "Quackwatch". [ Dansk oversættelse: Para-nyt 2000 nr. 3 ]
13. Norheim JA, Fennebe V. Adverse effects of acupuncture. Lancet 345:1576,1995.
14. "Idées folles, idées fausses en médecine." Petr Skrabanek James Mc Cormick Ed. Odile Jacob, 1997.
15. Scénario inspiré par la "Conférence des citoyens sur les OGM"? mais ceci est une autre histoire. 
16. Méthode utilisée, entre autres, en médecine Tantrique et qui consiste à boire une préparation utilisant ses propres urines. Tchin, Tchin !

Jean Brissonnet er født 3. juli 1936, i Argenton sur Creuse (Indre) Frankrig. Han har været professor i anvendt fysik. Blev pensioneret i september 1997. Er nu bosat i Nîmes.

Kilde:
www.spsafis.org 

[*]