Folkebiblioteker og tosserier!

af Willy Wegner

Debatindlæg i relation til Rud Kjems’ indlæg:
Hvorfor køber bibliotekerne tosserier?

Biblioteksloven §3:

"Folkebibliotekernes formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende."

Det vil sige, at der er tre parametre for nyanskaffelser, set i relation til bibliotekets samlede bogbestand:

1. Kvalitet,
2. Alsidighed,
3. Aktualitet

Hvordan måles "kvalitet", og kvalitet for hvem? Og hvem skal måle?
Jeg vil i dette indlæg se bort fra skønlitteratur og de uendelige muligheder for debat om litterære og kunstriske kvaliteter.

En fagbog – er det lettere? Ikke helt.

Jeg har f.eks. mødt historielærere der har vrisset af den folkelige Palle Laurings historiebøger. Eller astronomer, der i sin tid så skævt til Luplau Janssen, mens andre faggrupper skosede Paul Bergsøe og Ingvald Lieberkind. Deres værker og præsentationer var ikke videnskabelige, men populærvidenskabelige – folk elskede dem, de lærde fnyste – for nu at generalisere.

I folkebibliotekssammenhæng skal der ikke kun findes lærde værker – vil folk forske og trænge dybere ind i nogle emner, så har vi først centralbibliotekerne, dernæst forskningsbibliotekerne. Lån fra disse formidler folkebibliotekerne gerne, og også dér kan man i øvrigt finde mange tosserier.

Med hensyn til de mere spekulative bøger om specifikke emner eller aspekter, f.eks. skrevet af forfattere som Charles Berlitz, Erich von Däniken og mange andre, så synes sagen rimeligt klar. Det er for mig spekulationer, og jeg betragter sådanne bøger som underholdning. Ofte har de en aktualitetsværdi, fordi sådanne bøger omtales mere eller, som oftest, mindre kritisk i medierne, nogle af dem er faktisk godt skrevet og endelig kan de af og til fremlægge aspekter af et emne, og derved give bredde i alsidigheden. Ok! – argumentationen og konklusionerne – de er ofte langt ude! Men underholdende er de!

Det er min påstand, at gennem sådanne fagligt tvivlsomt funderede bøger, styrkes i sidste ende nysgerrigheden for, hvordan status quo rent faktisk er indenfor eksempelvis et fagområde som historie. De der aldrig når frem til at undersøge dette, og sætte tingene i perspektiv, men vedholdende klamrer sig eksempelvis til en Erich von Däniken, og tror på det han skriver – ja, havde det ikke været Däniken, så havde det været noget andet, de ville tro på. Dem om det!

Jeg har mødt mennesker der mener, at Bibelen skulle slås i hartkorn med nogle af von Dänikens skrifter. Det skal ses i sammenhæng med den måde kreationister bruger Bibelen, nemlig som dokument imod udviklingslæren og som historisk kildeskrift. Sammenligningen med Dänikens "eventyrbøger" er det det rene blasfemi, for de som tror på, at Bibelen er et helligt skrift og Guds ord – og det skal de vel have lov at tro på, ikke? Alle bøger kan bruges og misbruges.

Endelig vil jeg påstå, at kommer elever fra folkeskolen og låner den kategori bøger, så kan det være som krydderi til en ellers kedelig historieundervisning, eller for at sammenligne, – for nu at se på emnet (eksempelvis: var Nazca-sletten i Peru en forhistorisk rumbase?) – og sætte påstanden ind i en historisk og faktuel sammenhæng.

Men i øvrigt, så er litteratursøgning og dens lødighed vel en vigtig del af de opgaver, som de unge mennesker skal skrive. De lærer forhåbentlig at foretage kritisk emnesøgning – det bør jo også være en ikke uvæsentlig kvalitet i undervisningen. Forhåbentlig har deres klasselærer sørget for, at de er blevet ordentligt introduceret til folkebiblioteket. Børnene og de unge skulle jo også senere i livet evne at være lidt kritiske og se forskel på den i tiden "ægte" vare og spekulationens plagiater.

Økonomiske aspekter

Påstand: Hvis nu folkebibliotekerne ikke købte al den okkulte og spekulative litteratur, så ville der blive råd til flere "dejlige" bøger.

Se, den holder ikke én meter! Hvad er "dejlige" bøger for dig, for mig og fru Jensen?

Et af de afgørende servicekrav blandt bibliotekets lånere, det er: bogen skal helst stå klar til "mig" på hylden, når jeg vil låne den! Dette uanset, at det er biblioteksbøgers "skæbne" at være udlånt. Men næstbedst: at få bogen så hurtigt som muligt.

Hvis en låner ønsker eksempelvis en nys udgiven bog om krystalterapi – så skal vi betjene den låner lige så seriøst som var det eksempelvis en forespørgsel på en laurbærhædret dansk skønlitterær forfatter. Vi må ikke formynderisk gå ind og f.eks. sige til låneren og skatteyderen: "nej, ved du hvad, det er en lortebog om et lorteemne – den gider vi ikke skaffe til dig!" Folkebiblioteket optræder ikke i opdragerens eller underviserens rolle, men vi kan og bør gøre låneren opmærksom på, hvorfor vi måske ikke selv har købt bogen i det lokale folkebibliotek.

Nå, vi har måske ikke købt bogen, fordi anmeldelserne var dårlige og er tilmed dækket ind vedrørende emnet i forvejen. Men nu er det altså præcis den bog, der er efterspurgt. Jamen så bestiller vi den da bare fra centralbiblioteket, og får at vide: låneren er nummer atten på ventelisten! Ikke nok med det, det var kun den første forespørgsel vi selv fik på denne bog. Skal vi nu gå på kompromis med eksempelvis en kvalitetsdeklaration om, at 90 pct. af vores lånere må ikke vente over otte uger på en bog? Og, hvad med de seks andre der siden har bestilt denne bog hos os?

Ok! – vi bestiller "skinhelligt" bogen hjem fra et andet bibliotek alle syv gange. Det koster – slag på tasken – 50-60 kroner hver gang i forsendelse og håndtering – ergo vi kunne selv have købt bogen og – så at sige – tjent på det! Vi kunne endda gense nogle tilfredse borgere. I stedet for at bruge penge på frimærker og indpakningspapir, kunne vi have brugt pengene på flere "dejlige" bøger.

Nuvel – måske kunne den spekulative faglitteratur placeres for sig selv i folkebibliotekerne? Ja, måske – men hvem skal bedømme om graden af spekulation? I USA bruger man et klassifikationssystem som opererer med begrebet "kontroversiel viden" – men hvornår, og hvad skal der til, for at få flyttet en bog til eller fra denne kategori? Hvem vurderer, om en bog er kontroversiel? Skal bøger om atomkraft vurderes af videnskabsfolk som er tilhængere eller modstandere? Skal bøger om drivhuseffekten vurderes af eksperter, som i bund og grund mener noget forskelligt om årsag og virkning?

Her kan man f.eks. se på den historiske strid om Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, som var meget kontroversiel, nærmest kætterisk, da den blev fremsat, men ikke desto mindre svarer den stort set til det geofysikere i dag kalder pladetektonik.

Og apropos graden af spekulation: Vi kender debatten fra USA i striden mellem kreationisme og udviklingslæren. Befinder vi os i "Bibelbæltet", så er det litteratur om udviklingslæren , der anses for det rene spekulation. Sine steder at man ligefrem søgt at få fjernet sådanne bøger fra folkebibliotekernes hylder.

For nogle år siden, oplevede jeg på et fællesbibliotek (d.v.s. fælles folke- og skolebibliotek), at når biblioteket skulle åbne, så var alle bøger om seksualundervisning borte. Emneundervisning i skolen, tænkte jeg. Men nej. Bøgerne fandt jeg proppet ind i bunden af et skab. På plads med dem igen! Dette gentog sig nogle gange, og således måtte den knibske skolebibliotekar i det mindste sætte bøgerne på plads efter endt gemmeleg. Det er muligt at en skolebibliotekar må omsætte sine moralske eller religiøse anfægtelser til handling i sit fag, – det må folkebibliotekarer ikke.

Hvis en låner opfatter en Däniken-bog en en spændings-fagbog, skal bibliotekaren så løfte en manende pegefinger og sige, "nej, den slags bøger har vi skam ikke – men vil du have en spændende bog, så snup en af Stephen Kings romaner om det overnaturlige."

Folk kan selv købe skidtet, vil nogen mene. Ja, det kan de da, og det gør de også. Men der er altså også nogen der på "skammeligste" vis benytter sig af deres demokratiske rettigheder. Vil man lave om på det, så skal der ske en ændring af biblioteksloven . Så skal bibliotekerne måske have nye retningslinjer om eksemplevis hvilket paradigme der for tiden er "in" omkring diverse faglige emner (arkæologi, psykiatri, pædagogik osv). Vi skal måske have en grænse for hvem der må låne rejsebøger som "Turen går til…" Hvis en rejse f.eks. koster mere end 6.000 kr., er det da ikke rimeligt, at turisten selv køber sin rejseguide til sølle 99 kr., i stedet for at ulejlige deres lokale folkebibliotek? Længe leve "Big Brother" og "Fahrenheit 451"!

Lad mig slutte med historien om kaliffen, der beordrede biblioteket i Alexandria ødelagt med følgende begundelse:

"Enten siger disse bøger det samme som Koranen, og så er de overflødige, eller også siger de noget andet, og så er de forkerte og skadelige." 

Kilde: Para-nyt 1999 nr. 2

[*]