af Terry A. Smiljanich, oversat og bearbejdet af Willy Wegner.
"Er vi alene?" Således blev der spurgt i en nyhedsbulletin fra Associated Press denne sommer. Faktisk fik hele ufo-samfundet en stor saltvandsindsprøjtning med en pressemeddelelse fra Stanford universitetet, der fortalte om et videnskabeligt panels ufo-studium. Panelet konkluderede at "nogle observationer er ledsaget af fysiske beviser der fortjener et videnskabeligt studium." De store nyhedsbureauer (AP, UPI, Reuters, – ja selv BBC) samt andre nyhedsformidlere samlede alle straks historien op. Budskabet syntes klart: Videnskabsfolk bør tage ufoer mere alvorligt.
Hvem er så dette panel af videnskabsfolk? Hvad sagde de i virkeligheden? Hvem betalte for studiet? Svarene på disse spørgsmål fører os i nogle interessante retninger.
Pressemeddelelsen fra Stanford universitetets nyhedstjeneste kaldte det "den første uafhængige gennemgang af ufo fænomenet siden 1970 [sic]," for på denne måde at sammenligne det med Colorado universitetets Condon-rapport. Denne rapport havde konkluderet, at fortsatte studier af ufoer sandsynligvis ikke ville føre til yderligere videnskabelig forståelse af vores univers. Modsat siger Stanford panelet, "Nye data, indsamlet og analyseret videnskabeligt, vil kunne bidrage med nyttig information og fremme vor forståelse af ufo problemet."
Hvilket "problem"? Hvem er disse fyre? Skøre og helhjertede troende? Ikke helt. Formanden for panelet er professor Peter Sturrock, leder af Center for Space Science and Astrophysics ved Stanford universitetet, bestemt en af vores førende uddannelsesinstitutioner. Andre medlemmer af panelet inkluderer astronomer og videnskabsfolk fra andre universiteter. Rapporten blev iværksat og sponsoreret af initiativtageren Laurance S. Rockefeller, og resultatet udgivet af Journal of Scientific Exploration (JSE). JSEs redaktør dr. Bernhard Haisch kalder det et "fagligt overvåget forskningstidsskrift i hvilket lærde undersøgelser af fænomener der ikke indgår i samtidens accpeterede videnskabelige paradigmer publiceres." JSE er tidsskrift for the Society for Scientific Exploration (SSE). Medordstyrer for panelet var dr. Harold Puthoff.
Lige er øjeblik! Nu begynder det at blive interessant. Hvor står det til med dette tidsskrifts og denne organisations troværdighed? Og er Harold Puthoff ikke den selv samme Harold Puthoff som for nogle år siden, sammen med dr. Russell Targ studerede Uri Geller "videnskabeligt" og erklærede, at hans magiske handlinger var manifestationer af et nyt psykisk fænomen kaldt "Geller effekten"? Og hvilken forbindelse har dr. Sturrock til SEE?
Før vi ser nærmere på disse spørgsmål, så lad os kaste et hurtigt blik på den rapport der forårsagede så stor en bevågenhed i medierne. Sturrock-panelet mødtes i Tarrytown, New York, gennem fire dage i september 1997. De inviterede ufo-forskere til at fremlægge deres "bedste" sager. Efter at have lyttet til disse, skrev panelet en rapport på 48 sider hvor de opsummerede resultaterne. De erkendte hurtigt, at de med lethed kunne køre fast i øjenvidneberetninger, hvor der er så rigeligt når det drejer sig om ufo-observationer. Hvad de ønskede var solide fysiske beviser der kunne illustrere "ufo-problemet".
1) Hvad de fik var et sammensurium af rapporter såsom:
2) nogle få fotografier der havde været svære at forklare
3) rapporter om usædvanlige radarsporinger
4) mærkelige lys i Norge (sammenlignelige med "Marfa-lysene")
5) en gammel helikopter/ufo jagt historie
6) rapporter fra piloter der lød som ganske almindelige atmosfæriske fænomener
7) rapporter om strålingssyge efter en ufo-hændelse
8) rapporter om skader på vegetation efter et mini-ufo i Frankrig
Inkluderet i studiet under afsnittet "Vehicle Interference" var 1992-beretningen fra Haines City, Florida, hvor en politimand påstod han blev fulgt af et mærkeligt grønt lys hvorefter han ikke kunne starte patruljevogen eller bruge sin walkie-talkie. Utroligt nok lykkedes det ikke i denne "objektive" rapport at nævne, at nogle af disse "bedste" sager for længst er blevet undersøgt og alvorligt draget i tvivl af ufo-skeptikere som Philip Klass, som i september 1998 nummeret af Skeptics UFO Newsletter udreder hvad Paul Harvey ville kalde "resten af historien."
Er dette de "bedste" sager som ufo-samfundet kan lægge på bordet? Hvorfor er det ikke overraskende? Hvad der er overraskende er den aldeles og komplette mangel på ethvert udsagn eller modbevis fra den skeptiske side. Panelet har tydeligvis ikke ønsket at lade sig genere med et virkeligt "skår i glæden" som f.eks. en Philip Klass.
Under alle omstændigheder konkluderede panelet med bestemthed, at beviserne var utilstrækkelige. De skrev at ufo problemet "gennem 50 år er forblevet uløst" og befinder sig på "et meget utilfredsstillende stade af uvidenhed og forvirring." Selv om panelet havde været præsenteret for de "bedste" beviser, konkluderede de "at yderlige analyser af beviserne præsenteret for arbejdsgruppen ikke er nok til at belyse årsagen eller årsagerne til rapporterne" (en ganske fældende konklusion over de "bedste" beviser, når man tænker lidt over det).
Til trods for alt dette udtaler panelet: "Når som helst der er uforklarede observationer, er der en mulighed for at videnskabsfolk vil lære noget nyt ved at studere disse observationer." Det er svært at argumentere imod den "mulighed." Det vil i givet fald kunne siges, at selv et studium af tandfeén kunne lære os noget, om ikke andet så om forældres færdigheder. Panelet tilskynder den videnskabelige verden til at være mere seriøse vedrørende ufo problemer, og at bruge nogle ressourcer på at samarbejde med ufologerne. Det bliver også nævnt at SSEs tidsskrift er modtagelig for rapporter om sådanne studier.
Dette er så hvad panalet faktisk sagde. Det var just ikke en rungende bekræftelse af teorien om at ikke-jordiske intelligenser regelmæssigt besøger vor klode på sightseeing, foretager elektriske undersøgelser og driller politimænd. Men da oplysningerne kom fra en gruppe af kvalificerede videnskabsfolk, var det passende atter at køre ufo-temaet frem i nyhederne. Desværre vil ingen afsløringer, hverken i form af artikler fra Skeptical Inquirer om negative resultater eller blotlægning af regulære fupnumre, kunne nå pressen på samme måde. Men masser af mennesker har nu hørt, at "Stanford University" og en gruppe videnskabsfolk tror at ufoer er et problem det er værd at bruge forskningsmidler og tid på.
Dette fører os så til det næste spørgsmål – hvor objektiv var denne undersøgelse? Mistænksomheden kommer straks på banen udfra det faktum, at panelet aldeles ignorerede enhver skeptisk synsvinkel, heri medregnet undersøgelser af de samme sager foretaget af skeptikere som Philip Klass. Er det den måde et videnskabeligt panel arbejder på, ved blot at kigge på hvad der er for og ignorere det der er imod? Hvordan kan dette panel undskylde sin tilsidesættelse af det faktum, at nogle af disse "bedste" sager allerede er blevet draget i tvivl – endog løst – blandt andet i bøger som "UFOs: The Public Decieved" af Philip Klass?
Og hvad er the Society for Scientific Exploration (SEE)? Stiftet for omkring tolv år siden er SEE en organisation af videnskabsfolk som tror, at deres kolleger burde bruge mere tid og dyrebare ressourcer på at se nærmere på hvad man i bedste tilfælde kan kalde "marginal videnskab", hvis ikke slet og ret pseudovidenskab. En af stifterne og nuværende præsident er professor Sturrock, lederen af Stanfords ufo-panel. Med i selskabet er formidlere af marginal videnskab såsom Russell Targ og Robert Jahn (som studerer ESP ved Princeton, selv om man på Stanford mener at have monopol på dette). Professor Sturrock er en troende når det drejer sig om ufo-fænomener, og har, ifølge Klass, tit og ofte talt om emnet.
Men hvilke eksempler finder vi på andre tiltag indenfor marginal videnskab, som SEE også tror er et seriøst studium værd? En gennemgang af de seneste numre af SEEs tidsskrift er ganske afslørende. Et nyligt tysk studie omkring "dowsing", eller ønskekviste, rapporteres at have været en 98 pct. succes (åbenbart må James Randi hellere gøre sig klar til at skrive en check på $1,000,000). Der er fundet en sammenhæng mellem modersmærker og erindringer om tidligere liv. Det CIA-sponsorerede "remote viewing" projekt anses for at være nået frem til interessante resultater. Kold fusion kan ikke længere afvises, og indeholder mulighederne for ubegrænset energi i nær fremtid. Dr. Larry Dossey rapporterer om den stærke virkning af healing gennem tro. ESP resultater har været sammenholdt med siderisk tid (måske som brobygger mellem ESP og astrologi). Der er beviser for at uhyret i Loch Ness virkelig eksisterer.
I al sin korthed: der er intet som tossehoveder har fundet på, som SEE ikke har fundet potentielt værdigt til seriøs financiering og videnskabelig undersøgelse. Indeholdt i tidsskriftets sidste nummer er en artikel af allestedsnærværende dr. Russell Targ om "at se ind i fremtiden", og således ydes spådomskunst en "videnskabelig" opmuntring.
I stedet for at være en objektiv videnskabelig rapport udgivet i et seriøst videnskabeligt tidsskrift, viser det sig at den sponsorerende organisation og dens udgivelser er tilegnet studiet af pseudovidensklabelige emner, inklusive ufoer. Desværre er dette vigtige element ikke nævnt i presseomtalerne.
Hvis der har været nogen tvivl om hvor Society for Scientific Exploration står med hensyn til anti-rationel tænkning, behøver man blot at læse nogle artikler af Bernhard Haisch, den ansvarlige redaktør for JSE. I "Vær skeptisk overfor skeptikerne," vrænger dr. Haisch af latterliggørelse og insinuationer fra den "skeptiske lejr". Han hævder at det kun vil kræve en lille del af det nationale, civile forskningsbudget for at kunne "gøre fremskridt" med hensyn til ufo-spørgsmålet. Videre foreslår han at der er masser af "substantielle beviser" der støtter ufo-påstande. (Substantiel? Resultaterne af dette studium?) Han konkluderer: "Hvordan kan man i det hele taget fornuftsmæssigt modsige et ønske om videnskabelige undersøgelser efter beviser?"
Godt spørgsmål, men lidt skudt ved siden af. Så vidt jeg ved, er der ingen der forbyder en god videnskabelig forsker at undersøge hvilket som helst aspekt omkring nogle ufo-rapporter der tyder på usædvanlige atmosfæriske fænomener såsom bisole, lysbrydningseffekter og elektriske felter over tordenskyer. Kuglelyn er stadig gådefulde. Men tror dr. Haisch og SEE at videnskabsfolk vil bruge sparsomme dollars og tid på at jagte rapporter om grønne lys der forfølger politibiler, forulykkede rumvæsener i Roswell, svævende lys over Gulf Breeze, og den myriade af andre fjollede påstande der tilsammen udgør "ufo-problemet"? Giv det videnskabelige samfund nogle gode ikke-prosaiske "beviser" for ufoer, og der vil ikke være de store problemer med at skabe interesse for "videnskabelig undersøgelse."
Efter at have gennemlæst Sturrocks ufo-rapport og materialet SEE og dets tidsskrift har gjort tilgængeligt på internettet, efterlades man med indtrykket af, at hvad de virkelig er trætte af i denne gruppe er manglen på troværdighed. De længes inderligt efter flere forskningsmidler og respekt. Der skal blot én ting til for at opnå dette – resultater. Hvis SEE nogensinde afgørende kan rapportere en efterprøvelig demonstration med ønskekvist, bevis for reinkarnation, besøg fra rummet, eller energi fra kold fusion, da vil helt sikkert det videnskabelige samfund råbe på at komme til og forskningsmidlerne flyde lindt. Men så længe SEE holder sig ude på pseudovidenskabens rand, vil bevisbyrden og overtalelsen altid have svære tider.
Hvilken skade kan der være i at præsentere denne rapport for offentligheden? Vi lever i et frit land, og ingen kan sætte spørgsmålstegn ved panelets ret til at præsentere ligegyldigt hvilke resultater eller konklusioner der passer den. Men ikke desto mindre er det bedrøveligt. Den brede offentlighed har nu erfaret at en gruppe af "objektive" videnskabsfolk har konkluderet at "der er noget om snakken med disse ufo-rapporter" og har tilskyndet videnskabelige kolleger til at forholde sig seriøst til ufo-forskning. Rapporten i sig selv er ikke nær så lettroende som medierne ønsker det, men helt sikkert vidste SEE og Sturrock-panelet at det ville være således rapporten ville blive behandlet.
I en nyere artikel i Skeptical Inquirer har Glenn Sparks skrevet om studier vedrørende mediernes behandling af det paranormale og den indflydelse det har på folk. ("Paranormal Depictions in the Media," Vol. 22, No. 4). Ved at studere mediernes omtale af ufoer, fandt han at det højeste niveau af tro på ufoer blev fundet i grupper der blev udsat for historier hvor rapporterne var bekræftet af videnskabelige autoriteter. Overraskende nok blev den næststørste gruppe fundet blandt dem der læste historier afvist af videnskabelige autoriteter. Han konkluderer: "Mens årsagen til dette ikke står helt klart, kan det ganske enkelt være, at det er fordi en videnskabelig autoritet i en beretning om rumvæsener tenderer til at give emnet troværdighed – uafhængig af hvad forskeren faktisk siger" (p. 38).
Der kan kun herske ringe tvivl om, at Stanford/Sturrock ufo-studiet vil have en sådan effekt på folk. I en tid med videnskabelig analfabetisme, har SEE of Sturrock-panelet gjort deres del til at forsikre os om at flere grønne lys vil jage flere biler, og at flere bortførelser af rumvæsener vil blive rapporteret. Som James McGaha spurgte ved CSICOPs "World Skeptics Congress" i Heidelberg, Tyskland, i juli måned: "Hvorfor støtte mysterie-mageriet omkring UFOer, når NEOs (Near Earth Objects) er reelle trusler på vor himmel og som næsten er totalt upåagtet?"
Nu afdøde Richard Feynman, nobelprisvinder og underviser ved Cal Tech, omtalte engang manglen på troværdighed med hensyn til ufo-rapporter som indikator for deres ubetydelighed: "Det er ikke værd at spilde megen tid på, medmindre det begynder at blive strammet op" (The Meaning of It All, 1998, p. 76). Om de sande troende sagde han: "De indser ikke at problemet ikke er at demonstrere hvorvidt det er muligt eller ej, men hvorvidt det sker eller ej."
Feynman tager fat om hjertet på det selvskabte "ufo problem." Hvis sande troende og ufo-tilhængere, uanset de er anerkende videnskabsfolk eller ej, ønsker at det videnskabelige samfund skal ofre opmærksomhed på ufoer, så vil de have brug for at stramme op på deres egen optræden og levere en klar demonstration af at flyvende tallerkener ikke blot er en mulighed, men noget der faktisk sker. Indtil da vil "ufo problemet" forblive sølet ind i, som panelet bemærkede, "uvidenhed og forvirring." Stanford/Sturrock panelet burde have gjort os alle en tjeneste ved at henvende sig til ufo-samfundet, og ikke til Associated Press.
Kilde: Tampa Bay Skeptics Report. Vol. 11 no. 2 Fall 1998 & Vol. 11 no. 3 Winter 1998-99 / Para-nyt 1999 nr. 3.
[*]
Seneste kommentarer