af Robert Sheaffer, oversat og bearbejdet af Willy Wegner.
Massiv ukritisk presseomtale omkring “uafhængig ufo-undersøgelse” demonstrerer atter mediernes lettroenhed.
Mandag den 19. juni 1998 var alle de førende medier pludselig fyldt med indlæg der proklamerede, at et uafhængigt panel af videnskabsfolk havde kastet et nyt blik på ufo-spørgsmålet og havde konkluderet, at sagen trods alt havde brug for at blive taget alvorligt. Washington Post skrev glødende om "den første uafhængige, videnskabelige gennemgang af dette kontroversielle emne i snart 30 år" der tilsyneladande fandt "sager der indeholdt interessante og uforklarlige detaljer, såsom brændmærker på vidner, radarsporinger af mystiske objekter, mærkelige lys der gentagne gange ses på himlen over bestemte lokaliteter, indflydelse på biler og strålingsskader på vegetation." ABC News rapporterede: "Et panel af videnskabsfolk udfører den første uafhængige ufo-forskning i snart 30 år." Associated Press berettede at "et internationalt panel af videnskabsfolk" havde været samlet for at udføre "den første uafhængige gennemgang af ufo-fænomenet siden 1966."
Mens de mente at øjenvidneberetninger vedrørende ufoer var af minde videnskabelig værdi og at "der ikke var troværdige beviser der pegede på… indblanding af ikke-jordisk intelligens (et vigtigt punkt ofte underspilles i nyhedsmedierne), havde panelet dog konkluderet, at "de fysiske beviser ved nogle ufo-hændelser ansporer til yderligere seriøs videnskabelig undersøgelse."
Hvad imidlertid langt de fleste nyhedsmedier fuldstændig overså var, at der langtfra var tale om et "uafhængig" undersøgelse af ufoer. Society for Scientific Exploration, garant for panelet, er ikke en videnskabelig "mainstream" organisation. Der er tale om en gruppe der hælder til tro på paranormale fænomener, om end der i medlemsskaren findes mange videnskabsfolk. Dette kunne ganske nemt have været fastslået af enhver journalist der ville have ulejliget sig til at kigge på deres hjemmeside ( www.jse.com ) eller interviewe dem ordentligt. Gennem de sidste elleve år har Journal of Scientific Exploration trykt artikler der antyder at i hvertfald nogle paranormale påstande er sande og videnskabeligt verificeret. På SEEs webside kan der findes artikler der angiveligt påviser at "dowsing" er verificeret, at unge piger har psykokinetiske kræfter og at reinkarnation ikke alene er verificeret, men at tidligere liv ofte kan markeres ved tilstædeværelsen af modersmærker. På websiden erklæres det, at tidsskriftets intention er at udgive antagelige videnskabelige artikler om "Ufoer og tilknyttede fænomener, clairvoyance, forudsigelser, telepati, psykokinese, ud-af-kroppen oplevelser, kryptozoologi, beviser der tyder på reinkarnation, udøvelse af alternativ medicin, astrologiske påstande, kuglelyn, korncirkler, tilsyneladende kemiske eller biologiske forvandlinger (alkymi), etc." Trods den imponerende jargon og – i nogle tilfælde – forfatternes imponerende akademiske grader, har disse artikler absolut ikke kunnet overbevise de førende videnskabelige tidsskrifter og organisationer, og har slet ikke brolagt vejen til yderligere forskning, – de er konsekvent blevet ignoreret.
SEEs ufo-panel inviterede kun pro-ufologer til at præsentere deres angivelige "beviser"; den skeptiske synsvinkel fandt man det klart nok ikke nødvendigt at tage hensyn til. Panelet blev stiftet af Laurance Rockefeller, hvis tidligere financielle støtte til pro-ufo-organisationer er velkendt. Panelets videnskabelige møder blev ledet af David E. Pritchard, professor i fysik ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Harold E. Puthoff, chef for Institute for Advanced Studies i Austin. Puthoff er velkendt i parapsykologiske kredse for sine eksperimenter med Uri Geller ved SRI International i 1970’erne, eksperimenter der i dag af de fleste parapsykologer anses for håbløst mangelfulde. Lige nu forsker han i "Nulpunkts energi", ekesempelvis teknikker til udtræk af brugbare mængder af fri energi fra et lufttomt rum. (Se "Zero-Point Energy and Harold Puthoff," Skeptical Inquirer, May/June 1998, og den følgende ordveksling mellem Puthoff og Martin Gardner i dette nummer: SI September/October 1998.) Journal of Scientific Exploration har trykt Puthoffs artikler om dette emne. Pritchard var en af organisatorerne i 1992 af Abduction Study Conference ved MIT sammen med Budd Hopkins, dr. John Mack fra Harvard og David Jacobs fra Temple University. Denne konference var primært orienteret mod en pro-ufo og pro-abduction holdning, der var tiltænkt at give et skær af videnskabelig troværdighed for Hopkins-Jacobs-Mack hypotesen om abductions (ufo-bortførelser), der er centreret omkring en angivelig plan rumvæsener har om at skabe halvt-menneske, halvt-rumvæsen hybrider. Det lykkedes ikke for konferencen at få det videnskabelige samfund til at vakle, men er blev lidt af en flov historie for ufo-troende idet der for første gang blev offentliggjort nogle af ufo-abductionisternes besynderlige praksis og påstande.
De ufo "eksperter" der blev inviteret til at præsentere angivelige beviser overfor SEEs ufo-panel var: Richard Haines, psykolog og pro-ufo-forsker gennem lang tid; Illobrand von Ludwiger, leder af MUFONs centraleuropæiske afdeling; Mark Rodeghier, leder af Center for UFO Studies i Chicago; John Schuessler, stedfortrædende leder i MUFON; Erling Strand, en af UFO-Norges ledere: Michael Swords, videnskabelig leder i CUFOS; Jacques Vallee, forfatter til mange ufo-bøger og som igen og igen antyder at ufo-rapporter symboliserer noget stort præcist fordi de ikke lader sig forklare; og Jean-Jacques Velasco, leder af SEPRA, det franske rumagenturs (CNES) ufo-studium. Ikke en eneste af disse forskere er skeptiske i ordets egentlige betydning; alle har de i lang tid stået som talsmænd for ufoer.
Overraskende nok så var de sager som panelet fandt tilstrækkeligt imponerende af ældre dato, sager som længe har være "solgt" af ufo-talsmænd og som ikke hidtil har formået at overbevise skeptikere hverken indenfor som udenfor det videnskabelige samfund. En af deres hovedsager er et påstået "ufo-landingsspor" i Trans-en-Provence i Frankrig. Jorden så ud til at være presset ned, og der blev fundet spor af jern, zink og fosfater. Men grundlaget for en sammenhæng mellem det påståede "landingsspor" og en luftbåren hændelse hviler på en enkelt persons vidneudsagn. Hvis han enten fupper eller er blevet fuppet, da beviser hændelsen intet om ufoer uanset hvor mange jordbundsprøver man udfører.
Cash-Landrum sagen fra 1980 blev præsenteret som bevis for psykologiske virkninger på vidnerne. Udsat for et flammende ufo siges at have forårsaget blærer, fordøjelsesproblemer, brændmærker, hårtab og andre dramatiske virkninger. Disse påstandes nøjagtighed er imidlertid svære at vurdere, idet kun udvalgte dele af den medicinske rapport om de involverede er blevet frigivet indtil dags dato. Desuden var der ingen andre vidner i Hustons forstadsområde der rapporterede at have set noget, og ingen følgevirkning af ufoets antagelige varme og/eller udstråling blev målt på dyr, planter eller livløse ting. Vidnerne påstand om at ufoet blev jagtet af præcist 23 store helikoptere med dobbeltrotor (som, hvis det var sandt, ville have vakt stor opmærksomhed og have gjort det muligt at verificere hændelsen efterfølgende) rejser alvorlig tvivl omkring vidnernes troværdighed. Som tidligere nævnt, så er forbindelsen mellem den "fysiske effekt" og ethvert påstået ufo ganske spinkel. Jacques Vallees præsentation bestod af et antal "genstande" hvoraf ingen kunne udelukkes fra at være af almindelig jordisk oprindelse. En af de sager Vallee præsenterede var det angivelige ufo-styrt i Aurora, Texas, i 1897. Denne sag har længe været afvist som et fupnummer selv blandt mange overbeviste ufologer.
De underliggende vildfarelser i alle panelets "beviser" er, at uanset hvor ubestrideligt rigtig enhver måling måtte være, så er tilknytningen til ethvert påstået himmelfænomen blot anekdotisk. Afdøde J. Allen Hynek holdt meget af i sine foredrag at citere dyrs formodede reaktioner på ufoer som bevis på, at sagen omkring ufoer ikke alene ligger i fejlbarlige vidners beretning: dyr, forsikrede han os, lider ikke under massehypnose. Han syntes aldrig at forstå at vor viden om dyrs formodede reaktioner alene beror på ubekræftede vidneudsagn.
Det har ikke været noget godt år for giganterne i amerikansk journalistik. CNN og Time blev tvunget til at tilbagetrække, endog undskylde for, en ubekræftet historie om at det amerikanske militær brugte nervegas mod afhoppere. New Republic fyrede en af sine reportere, og Boston Globe måtte se en af sine reportere sige op efter pres, begge for at fabrikere hele og/eller halve historier. Associated Press rapporterede at den berømte komiker Bob Hope var død, mens han sad hjemme og spiste morgenmad. Tæt i hælene på disse flovheder kommer en bommert hvor næsten alle førende medier ukritisk skriver om en "uafhængig videnskabelig undersøgelse af ufo-fænomenet", en dagligstue-undersøgelse fra en marginal organisation hvis konklusion, på grund af gruppens anlagte pondus, ikke blev draget i tvivl. Selv om dette måske ikke så enestående som de andre eksempler, illustrerer det klart vor tids amerikanske nyhedsmediers tendens til at hoppe før de ved hvor de lander.
Kilde: Oversat efter aftale med forfatteren fra Skeptical Inquirer, September/October 1998 / Para-nyt 1995 nr. 1.
[*]
Seneste kommentarer