af Sam Nash, oversat af Willy Wegner.
Jeg har set mange påstande gående på, at den videnskabelige metode skulle være udrangeret. Det er påstået at den videnskabelig metode ikke er en acceptabel adgang til ny viden. Jeg har hørt, at det videnskabelige samfund er en del af en massiv sammensværgelse, at det er en "kult" (komplet med ypperstepræster og uforstålig jargon), eller at videnskaben ganske enkelt ikke er god nok til at forklare verden omkring os.
"Skeptiker" og "Debunker" (= en der piller andre ned af piedestalen, o.a.) er ord der ofte er ensbetydende og lige så ofte sagt i nedgørende betydning.
Mit spørgsmål er: Hvad ville vi gøre uden den videnskabelige metode, uden skeptikere og debunkers?
Lad os først se på skeptikere og debunkers. Ifølge min mening, er begge kategorier nødvendige for videnskabelige fremskridt. I deres mest enkle (og relevante til videnskab) definitioner, er en skeptiker en person der stiller spørgsmål fremfor blindt at godtage enhver ny teori som værende sand, mens en debunker afslører falske påstande som det de er: falske ( eller "bunk"= vås). Hvordan skal vi kunne finde svar uden at stille spørgsmål? Alle påstande, teorier og konklusioner skal der spørges til. Det er vel den måde vi når frem til sandheden, ikke sandt? Tilføjes skal det, at når falske påstande fremsættes som sande (vidende eller uvidende), bør de så ikke afsløres som falske? Hvis ikke, – hvordan vil sandheden da komme for en dag? Med "sandhed" mener jeg afprøvelige, testbare påstande.
Dette fører os til videnskab og den videnskabelige metode. Den videnskabelige metode er en måde at udforske verden omkring os. Forenklet er der en serie af trin som finder sted i den videnskabelige metode: undersøgelse af vores omverden, fremsættelse af hypoteser til forklaring af det der er iagttaget, fulgt af afprøvning af disse hypoteser. Og selvfølgelig, hvis afprøvningen viser os at vore hypoteser er forkerte, er det på tide at fremmesætte nye og afprøve disse. Er den videnskabelige metode perfekt? Nej, på ingen måde. Er det den bedst anvendige metode? Ifølge min mening: ja, det er den.
Den videnskabelige metode har en forbløffende resultatliste. Den har givet os mere konkret viden end nogen anden metode jeg kender til opnåelse af ny viden. Og med viden mener jeg det der kan bevises at være sandt, fremfor blot at være accepteret som værende sandt. Den computer jeg for eksempel bruger til at skrive denne artikel, sammen med mit tekstbehandlingsprogram, der tillader computeren til at gøre hvad jeg vil, er skabt ved brug af den videnskabelige metode.
Ja, videnskab og videnskabelig metode har deres skyggesider. Videnskabsfolk er nu engang kun mennesker, og som sådan fejlbarlige væsener. Hvis en forsker imidlertid laver en fejl, så vil jeg gerne vædde på at – før eller senere – så vil en anden forsker opdage misforståelsen og rette den. Endnu engang: skepticisme spiller en stor rolle i videnskab. Engang var det almindeligt antaget at jorden var flad. Hvis der ikke var kommet nogen og havde sat spørgsmålstegn ved dette "faktum", ville vi måske stadig være bange for at sejle verden rundt. Hvis ikke en debunker var dukket op og havde påvist at påstanden om at sygdom er forårsaget af onde ånder er falsk, ville vi måske ikke have været i stand til at kurere og behandle mange former for livstruende sygdomme.
Har videnskaben så opdaget alt hvad der er at vide? Selvfølgelig ikke. Vil det ske? Sandsynsligvis ikke. For enhver stump af ny viden der bliver afdækket, vil der ofte være flere spørgsmål der skal besvares. Og hvilken bedre metode har vi til at klare det end den videnskabelige metode?
Kilde:
Para-nyt 1999 nr. 6
Link: The skeptic’s bunker
[*]
Seneste kommentarer