Fattima Loreen: Ansigtslæsning – Enkle teknikker til at forstå ansigtets sprog

30 marts 2021 | Pseudovidenskab | 0 Kommentarer

Anmeldelse
Claus Larsen og Mogens Winther
Ja, det måtte jo komme – i disse historieløse tider er der dukket endnu en alternativ bog op, som roses højt i skyerne blandt de alternative – nemlig Fattima Loreens “Ansigtslæsning”, udgivet af forlaget Muusmann1.

Bogen blev omtalt i Kristeligt Dagblad i sommeren 2020, hvor Fattima Loreen bliver citeret for følgende:

”Der er mange, som sætter deres lid til andre mennesker, når de søger svar i livet, men jeg vil gerne hjælpe folk til at sætte deres lid til sig selv. Vi har svarene indeni os, men det er ikke givet, at man på forhånd kan forstå sit eget sprog. Det er netop det, jeg gerne vil lære mine klienter, så de kan lære at forstå, hvem de er. Der er noget på spil i alle, og ansigtslæsning kan hjælpe til at se præcis hvad.”2

Den kvikke læser har allerede her spottet den larmende selvmodsigelse i at beklage sig over, at mange sætter deres lid til andre mennesker, når de søger svar i livet, hvor forfatteren så gerne vil ændre på den situation ved at udgive en hjælp-dig-selv bog med fyldig instruktion.

Også MSN News har snakket med forfatteren i anledning af udgivelsen3, og lægger i den anledning spalteplads til påstanden om, at man kan finde sig selv ved at finde rynker i ansigtet. Den ældgamle overtro, endda fra det eksotiske Kina, har dog måttet opdateres med justeringer, da botox er blevet en populær måde at undgå at finde sig selv ved rynke-metoden.

ALT for Damerne er også hoppet med på rynkelæsningen, dog med meget lidt indhold og absolut ingen kritisk sans. Fattima Loreen får endda lov til at fraskrive sig ethvert ansvar for sin rådgivning. På spørgsmålet om, hvorvidt Fattima Loreen kan overbevise om, at ansigtslæsning ikke er hokuspokus, svarer hun:

“Det er ikke min opgave at overbevise nogen om noget. Hvis du synes, det er spændende, fedt. Hvis ikke, helt fint. Mit fornemste job er at finde ud af, hvem du er, og hjælpe dig med at finde hjem til dig selv. I virkeligheden er jeg detektiv og bruger min intuition. Samtidig er ansigtslæsning et 2.000 år gammelt system, og man har fundet ud af et sprog og nogle strukturer, der er generelt gældende for mennesker.”4

Igen ser vi selvmodsigelsen: Fattima Loreen siger på den ene side, at det er sådan, at hun er detektiv, og at det er et 2.000 år gammelt ”system”. Men på den anden side er det helt op til læseren – og kunden – at vurdere, om det rent faktisk virker. Fuld tilfredshed, eller pengene er spildt.

Hvad siger rynkerne så?

Hvilke sandheder kan forfatteren Fattima Loreen så tilbyde vores åbenbart hårdt trængte erhvervsliv?
Har en medarbejder ører, der er brede for oven, betyder dette åbenbart:

”at man kan tage mentale og finansielle risici. Det er et godt træk, hvis man vil være selvstændig erhvervsdrivende” (s. 68).

Erhvervsledere i nutidens dynamiske Danmark efterlyser ofte ansatte, der er villige til at flytte udenlands for at opfylde eller i det mindste forstå virksomhedens behov. Disse erhvervsledere skal åbenbart især søge efter de medarbejdere, hvis øreflip er adskilt fra ansigtet:

“Øreflipper, der skiller fra ansigtet, betyder, at man har en vis mængde uafhængighed i forhold til sin familie. Man har højst sandsynlig enkelte familiemedlemmer, man er tættere med end andre, og man føler at det er ok at flytte til en anden by eller et andet land, end hvor man er vokset op. Dvs at man fysisk set er i stand til at bo væk fra familien. Til gengæld har man mulighed for at få nære venner, der føles som familie for en”.(s. 73)

På side 72 får man derimod at vide at hjemmefødinge netop kan kendes ved:

“Øreflipper, der hænger sammen med ansigtet, betyder at man er glad for sin familie, og foretrækker at bo tæt på familien og/eller barndomshjemmet”.(s. 72)

Og i jagten på den perfekte medarbejder lærer vi, at:

“… næsen handler også om vores ego, og jo større og stærkere næsen er, jo større ego har man, og det kan være en livslang opgave at give slip på dette” (s. 104)

“En lang næse betyder, at man er ambitiøs”.(s. 105)

“En lang næse med en krumning som en ørn betyder at man er pioner. Man kan lide at gøre tingene på en anderledes måde”.(s. 106)

“En spids næsetip hører til ildelementet og kaldes “næse for nyheder”. Det er et rigtigt sporhundetræk, så man er god til at opsnappe nyheder samt gå efter det nye og smarte. Dette træk kan være brugbart inden for især nyhedsformidling, journalistik, trends og i modebranchen” (s. 109)

Side 114 og frem omhandler næseborenes betydning:

“Store næsebor betyder, at man kan bruge mange penge på én gang. Altså, man er i stand til at lave store investeringer. …” (s. 114)

“Små næsebor betyder, at man ikke bruger mange penge. Man kan lide en god handel, og man er god til at holde på sine penge – måske endda en smule nærig”. (s. 114)

En kritisk panderynke må der til

Hvordan ser forlagets flotte satsning ud fra en skeptisk vinkel? Det springer i øjnene, at nutidens ansigtslæsere øjensynligt har glemt alle fortidens fejltagelser, hvordan selvsamme absurde pseudovidenskab, de såkaldte ”Frenologi”5 og “Fysiognomi”6 blev anvendt til at undersøge kriminelle i f.eks. Italien, en praksis der fortsatte helt til 19457. I Hitler-tidens Tyskland blev faget “Rassen-Kunde” – “Race-kendskab” – ligefrem indført som et obligatorisk fag til studentereksamen med Gymnasiereformen af 1933. Undervisningsbogen fra det tredie Rige ligger på nettet til frit download – og er skræmmende læsning.8

Bogen “Ung i Flensborg 1920-45” fortæller, at netop dette fag skulle tages ganske alvorligt. Dumpede man i “Rassen-Kunde” blev man smidt ud af gymnasiet, kort proces.

Men alt dette ækle historiske støvletramp slipper forfatteren Fattima Loreen let og elegant henover ved at kalde sin ”Ansigtslæsning” for værende inspireret af den kinesiske variant, Mien Shiang.9
Som det hedder så smukt på forlagets hjemmeside :

“I nutidens Kina, såvel som i Vesten, bruger man en videreudvikling af facereading, fx i forbindelse med professionel coaching, business og terapi. Denne bog handler om den kinesiske facereading, men der findes flere former for ansigtsanalyse, som de seneste år har vundet større indpas i vores vestlige kultur”.10

Og som det hedder på bogens bagside :

“Kinesisk ansigtslæsning er baseret på og knytter sig til traditionel kinesisk medicin og daoistiske principper. For flere tusinde år siden i det gamle Kina blev metoden benyttet som diagnostisk redskab. Senere blev det anvendt til spådom og coaching. I dag bliver ansigtslæsning brugt i mange variationer, bl.a. inden for personlig udvikling, diagnose, helse, traumebehandling og i erhvervslivet.”

Videre i forlagets link får vi oplyst at:

“Siden Fattima åbnede sin første klinik i 2015, har hun læst og behandlet mange forskellige mennesker lige fra forretningsfolk til kunstnere.”

Inden vi falder på knæ i benovelse over påstanden at

”I dag bliver ansigtslæsning brugt i mange variationer, bl.a. inden for … erhvervslivet.”

bør man holde sig for øje, at den slags omtale er lige så troværdig som når man lytter til historier fra berusede lystfiskere.
Og minsandten om ikke forlaget bringer en omtale af selveste Paul Ekman, en psykolog, der underviser det amerikanske politi i hvilken mimik en mistænkt person anvender, når denne for eksempel lyver.
Men uanset om Paul Ekmans arbejde er anerkendt i USA, er videnskabelige studier af løgnerens typiske mimik ikke det samme som en blåstempling af Fattima Loreens metoder om ansigtslæsning.
Som Fattima Loreen skriver på side 11:

“Ekmans metode adskiller sig generelt fra den kinesiske facereading, da den er bygget på en akademisk tilgang, men for mig er der flere lighedspunkter, som ud fra et filosofisk perspektiv kan betragtes med nysgerrighed og åbenhed for det universelle”. (s. 11)

Her erkender Fattima Loreen altså, at hendes tilgang er ikke-akademisk, men så længe, der er ”lighedspunkter”, så påberåbes der alligevel en validitet af forfatterens ansigtslæsningsmetoder.
Men hvis man vedkender sig en ikke-akademisk tilgang, men samtidig søger legitimitet ved at lede efter ”lighedspunkter”, må det også være legitimt at sammenligne Fattima Loreens ansigtslæsning med fortidens former for samme.

I de “gode gamle dage” var man ikke så sarte. I den danske udgave “Hvorledes man kan aflæse et Menneskes Karakter ud fra hans Ydre” (1925) står følgende om personer med skrå pande:

Man finder dog ikke den slags ækle uforskammetheder i denne 2020-udgave af ansigtslæsning. I stedet hedder det ligefrem på side 80:

“En skrå pande betyder, at man er god til at forhandle og lave “deals” “.(s. 80)

Men det rejser så øjeblikkeligt spørgsmålet om, hvilken udgave, der er den korrekte – hvis nogen af dem da er. Er fortidige racistiske ansigtslæsningsmetoder mindre sande end de fortidige metoder, som Fattima Loreen peger på, og i givet fald, hvorfor? Ingen af metoderne er jo akademisk understøttede, og der er uomtvisteligt lighedspunkter. Eller er Fattima Loreens metoder ikke til at skelne fra de gamle, blot er hendes bevidst renset for de mest åbenlyst racistiske påstande før de gik i trykken?

Diagnosticering eller ej?

Det er ulovligt for ikke-fagligt sundhedspersonale at diagnosticere sygdomme. Derfor forsikres læseren i introduktionen, at bogen ikke kan bruges hertil:

“Denne bogs fokus er at lære dig om ansigtslæsning, samt hvordan du kan bruge metoden som værktøj i hverdagen og din egen udvikling. Der vil bogen igennem blive refereret til TCM, men kun overfladisk, da denne filosofi er meget kompleks. Derfor må bogen ikke bruges til diagnosticering, da jeg kun overfladisk kommer ind på visse symptomer samt mulige løsninger. Såfremt du har psykiske eller fysiske problemer, søg da altid professionel hjælp i form af læge, psykolog og/eller professionel, erfaren behandler.” (Introduktion)

Ikke desto mindre refereres der bogen igennem til legemlige/fysiske funktioner. Fra side 19 og frem bruges på at kortlægge hvor i ansigtet man finder nyrer, lever, hjerte, hjertesæk, milt- og bugspytkirtel, binyrer/adrenalin, tyndtarm, tyktarm, mave, livmoder og prostata og lunger. Vandelementet, et af de fem elementer, som kinesisk overtro er bygget på (de andre er ild, træ, metal og jord), skulle således have disse funktioner:

  • Styrer knogler (jing), tænder, hørelse og hovedhår
  • Producerer knoglemarv
  • Styrer hjernen
  • Styrer frugtbarhed, vækst og reproduktive organer (fertilitet, æg og sæd). Mænd mister essens gennem tab af sæd, kvinder gennem graviditet og amning (de sidstnævnte tærer desuden også på blodet).

Det er derfor svært at se, hvordan læseren skal opfatte henvisninger til den menneskelige fysik som andet end diagnosticerende, især fordi der peges specifikt på fysiske skavanker og sygdomme. Man kan aflæse dårligdomme i ansigtet, men ikke, om ens helbred er i top.

Hvis bogen vitterligt ikke er skrevet med henblik på diagnosticering, vil de mange tegn på dårligdomme, der kan aflæses i ansigtet, til gengæld virke angstprovokerende. Uha, mon jeg fejler det, jeg ser i ansigtet? Hvis jeg tror på ansigtslæsning, må der jo være noget om det!

Læs denne bog – og søg derefter læge!

En rynket streg i sandet

Der findes åbenbart ingen grænser for meget småracistisk vås man kan binde folk på ærmet, blot indpakningen er sukkersød og indholdet er på glittet papir. Bogen er uangribelig flot i sin opsætning, der er på knap 300 sider ikke sparet på teknikken, og den vil sikkert blive udskreget som var det den helt store åbenbaring.

Se blot omtalen fra Danmarks bedst kendte astrolog, Karl Aage Jensen, som har givet denne beskrivelse af Fattima Loreens bog:

”Vores karaktertræk. Talenter, styrker, svagheder og ubalancer kan ses gennem ansigtet. Alle er vi en slags ansigtslæsere, men kun de færreste kender ansigtets dybere sprog. Bogen omhandler en kinesisk teknik til ansigtslæsning. I Kina har man brugt læsningen til at stille diagnoser med efter taoistiske principper. Teknikken er også blevet anvendt som spådomskunst og vejledning i livet. I dag bruges læsningen i Kina til personlig udvikling, diagnosticering, behandling inden for sundhed samt i traumebehandling. Med denne fine og grundige bog i hånden kan alle lære den spændende teknik.”11

Karl Aage Jensen skriver selv i sin lærebog “Astrologiens Verden”, Gyldendal 1989:

”ascendanten” (det stjernetegn, der er ved at stå op i øst under barnets fødsel) påvirker barnets udseende. En jomfru ascendant vil således give – citat “Ansigt : Smalt, sirlige og rene træk, buet pande, tendens til at snerpe munden”.

Så selv om den akademiske verden ikke vil anerkende Fattima Loreens ansigtslæsning, vil den astrologiske ditto gerne.

På forfatterens egen hjemmeside kan man booke hende til en (måske numerologisk determineret?) pris af 6.666 kr for to dage.12

 

Det sidste ord

Folk med kraftige øjenbryn eller øjenbrynsben spås i bogen (side 27-28) en fremtid indenfor militæret.

Vi lader Storm P. få det sidste ord…

Kilder

  1. Ansigtslæsning, Muusmann Forlag
  2. Ansigtslæser Fattima Loreen: Ansigtet afslører, hvem du i virkeligheden er, Kristeligt Dagblad, 4. juni 2020
  3. Læs og forstå dit ansigt med ansigtslæseren Fattima Loreen, MSN 15.marts 2021
  4. Ansigtslæser Fattima Loreen: Den del af ansigtet siger noget om evnen til at sige fra, Alt.dk 8 januar 2021
  5. Phrenology, Skepdic.com
  6. Physiognomy, Skepdic.com
  7. Museo di Antropologia Criminale “Cesare Lombroso”
  8. Rassenkunde des deutschen Volkes, Wikipedia
  9. Mien Shiang, Wikipedia
  10. Uddrag af bogen, Muusmann
  11. Ansigtslæsning, Astrologi.dk
  12. Our Treatments, fattimaloreen.com

Relaterede links

 

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *