af Per Borgaard

5. december er det tre år siden, Lisa McPherson, 36, døde af tørst i Scientologys hovedkvarter i Florida. Nu har en statsadvokat endelig rejst sigtelse mod Scientology.

Statsadvokat Bernie McCabe i Pinellas-Pasco County, Florida, har i fredags rejst tiltale mod Scientology Kirken i forbindelse med et tre år gammelt dødsfald. Lisa McPherson, 36, døde 5. december 1995 i Scientologys verdenscenter, Fort Harrison Hotel, i Clearwater, Florida. Eller under transport derfra til et fjernt hospital. Af tørst . Så meget er sikkert. Obduktionen viste, at Lisa ikke havde fået vand i 5-10 dage, måske slet ikke i de 17 dage, hun var i Scientology-hovedkvarteret.

Mærker på hænderne tydede på, at hun har hamret på døre og vægge, og hun havde pletter over hele kroppen af at kaste sig omkring eller blive fastholdt med vold.

Hun havde ikke fået mad i flere dage. Derimod havde insekter, formentlig kakerlakker, gnavet i hendes hænder og arme.

Den umiddelbare dødsårsag var ifølge obduktionsrapporten en blodprop i venstre lunge, fremkaldt af voldsom dehydrering – tørst .

Brød sammen
Få uger før sin død sagde Lisa, der havde været scientolog halvdelen af sit liv, til en barndomsven, Kellie Davis i Dallas, at hun ville et normalt liv igen.

Det nåede hun ikke. Den 18. november 1995 var hun involveret i et mindre trafikuheld i Clearwater. Hun kom ikke til skade, men stod ud af sin bil og gik, mens hun smed alt sit tøj.

En anden ambulance bragte hende til Morton Plant Hospital til psykiatrisk behandling. Men kort efter forlangte et par scientologer hende udleveret, fordi psykiatrisk behandling var i modstrid med hendes tro. Scientology hævder, at der står en psykiater bag enhver forbryder. Lisa McPherson forsvandt fra verdens øjne. Indtil hun dukkede op 5. december på HCA Hospital. Død ved ankomsten.

Scientologer har over for hendes tante, Dell Liebrich, hævdet, at Lisa blev bragt til Fort Harrison Hotel og passet og plejet i 16 dage, til hun blev syg dagen før sin død.

Dell Liebrich har fået tre forskellige forklaringer fra sekten på Lisas død: Akut meningitis, en blodprop, der skyldtes en kvæstelse på hende ene ben, og en stafylokok-infektion.

Hendes mor, Fannie McPherson, sagde, at Scientology-medlemmer påstod, Lisa ville brændes. Det rettede hun sig nølende efter.

Fannie McPherson er siden død af kræft, men Lisas tante kæmper videre for at få klarlagt niecens død.

Ene med krybet
Før krematorieovnen lukkede sig bag Lisas kiste, havde retsmedicineren Joan E. Wood obduceret liget og fastslået, at den umiddelbare dødsårsag var en blodprop i venstre lungepulsåre, der skyldtes sengeleje og svær dehydrering.

Desuden noterer den sidste diagnose, at hun har talrige gamle og nye blå mærker samt hudafskrabninger på næse og hage. Der er spor efter diarre. På højre underarm er der læsioner, åbenbart insektbid. Også på højre håndryg er der mærker af kvæstelser og insektbid.

Ligsynsrapporten, som kan ses på Internettet, opremser yderligere en række læsioner og hudafskrabninger. Men ingen tegn på meningitis- eller streptokok-infektion.

Den egentlige dødsårsag er dehydrering. Lisa døde af tørst!

Total isolation
Hvad skete der med Lisa McPherson i de 17 dage på Fort Harrison i Clearwater? Ex-scientologer er ikke i tvivl. Hun har gennemgået en Introspection Rundown, hævder de.

Det har siden januar 1974 været Scientologys standardbehandling af folk, der får nervøst sammenbrud. Første trin er ”at isolere personen fuldstændigt, og alle plejere skal have total mundkurv på (ingen tale)”. Det skrev kultstifteren Ron Hubbard. ”Når man kan se, at personen er ude af sin psykose og er i stand at leve ansvarligt sammen med andre, er hans isolation slut”.

Hvorfor den syge pludselig skulle optræde fornuftigt, giver Hubbard ingen forklaring på. Men han påbyder, hvordan patienten skal behandles:

Hvornår den syge er ”i stand til at leve ansvarligt sammen med andre”, skal plejeren finde ud af ved f.eks. at skrive ”Kære Joe, hvad kan du garantere mig, hvis du slipper ud af isolation?” Hvis Joe ikke svarer godt nok, skal plejeren skrive ”Kære Joe, jeg beklager, men det går ikke at slippe dig ud af isolation endnu.”

Den syge må først komme ud, når han eller hun har erkendt, hvad der fremkaldte sammenbruddet.

Baby-pasning
Hubbard mente, at den behandling var et af de store videnskabelige gennembrud i det 20’de århundrede – og at den fjernede den sidste grund til at have psykiatere.

I Scientology-slang kaldes opsyn med den slags patienter baby watching , spædbørnspasning. At metoden bruges i England, er bekræftet af ex-scientologer i The Independent januar 94, og den amerikanske ex-scientolog Dennis Erlich siger, at han selv har været låst inde i kælderen under Fort Harrison Hotel i Clearwater.

Lisa McPherson synes at være sat i tvungen isolation, til hun døde.

Scientology-advokaten, Elliot Abelson har i en tv-udsendelse afvist dette og sagt, at Lisa var i frivillig isolation og kunne komme og gå, som hun ville.

Det stemmer tilsyneladende dårligt med fotografierne fra obduktionen.

Undgik nærmeste sygehus
Da ”babypasserne” den 5. december 1995 indså, at der måtte gøres noget, bragte de ikke Lisa til den nærmeste skadestue en halv kilometer væk, men kørte ca 40 km – forbi fire modtagelser – til et sygehus, hvor den vagthavende læge var scientolog.

Bilens fører sagde ifølge hospitalets protokol, at Lisa holdt op med at ånde, lige da de kom til sygehuset.

Den scientologiske læge tog en blodprøve, da hun var erklæret død. Han hævder, at den viste en stafylokok-infektion. Det afviser retslæge Wood.

Tre sporløst væk
Scientology har siden hævdet, at politiundersøgelsen af Lisa-sagen skyldes gammelt fjendskab mod ”kirken” i Clearwater, og at det er en sammensværgelse.

Politiet har forgæves efterlyst de tre, der bragte Lisa til hospitalet, Susanne Schnurrenberger (eller Schurrenberger-Graewer), Ildoko Cannovas (eller Konyves) og Laura Arrunada. De tre er ikke længere ansat i Scientology, som ikke kender deres nye adresser.

Schurrenberger er muligvis stadig er i USA. Canovas menes at være i Ungarn og Arrunada i Mexico. Hvis nogen kender dem, vil politiet i Clearwater gerne have et tip.

Privat sagsanlæg
Lisas familie ved hendes tante, Dell Liebrich, har anlagt sag med påstand om, at Scientology er ansvarlig for hendes død. Familien kræver en ”betydelig” erstatning, hvilket i USA kan betyde millioner af dollars.

Scientology-advokaten Elliot Abelson har ifølge St. Petersburg Times afvist den sag med, at den er et forsøg på afpresning, som politiet i Clearwater har hidset familien op til. Det afviser politiet.

Den anden lokalavis, Tampa Tribune , har oplyst, at familien bl. a. anklager Scientology for at lade den syge Lisa passe af ”medicinsk utrænet og uuddannet personale”, som blindt fulgte Scientologys politik og retningslinjer og dermed ”bevidst og med overlæg … ignorerede hendes helbredstilstand, som krævede ekspres lægehjælp”.

Abelson kvitterede med at påstå, at sagsanlægget beviste, ”at Clearwater-politiet spreder løgne for at skabe had mod kirken.’

Selv anlagde Scientology ifølge Tampa Tribune sag mod retsmedicineren Joan E. Wood for at få adgang til alle papirer om obduktionen. De fleste kunne de allerede se på Internettet. Endda billeder af den døde kvindes insektgnavede arme og hænder.

Scientologys talsmænd har indtil april 97 fastholdt, at Lisa var i live, da privatbilen, hun blev kørt i, ankom til hospitalet. Men i april 97 indrømmede Scientologys sikkerhedschef, Mike Rinder, i et interview med et tysk tv-program, at Lisa døde på Fort Harrison Hotel.

Rystende læsning
Undervejs er der frigivet en serie rapporter fra Lisas vogtere. De viser, at den arme pige var helt ude af balance og skiftede mellem tavshed og at tale som et vandfald. Hun er åbenbart manisk, men spiser og drikker næsten ikke.

Trods en uhyre mængde stavefejl er rapporterne rørende og rystende. F. eks. 19. november 95:

– I eftermiddag gik Lisa ligesom en robot … Hvis hun giver sig til at snakke, snakker og snakker hun, mens hun stirrer på et sted. Hun prøver også at manipulere mig (hvad hun aldrig har gjort før). Hun siger, jeg er hende, og at hun styrer min krop.

– Om aftenen begyndte hun at stirre ind i lyset. Jeg fik hende til at spise en tunsandwich, hun drak også to kopper Calmag (En kalk-magnium blanding? O.a.) og tog sine vitaminer.

– Hun er stået op igen, og mens jeg skriver dette, står hun ved siden af mig og taler usammenhængende.

– Hun vil tilkalde sin præst. Han har nr. 10. Hun kaldte mig Mor, da hun vågnede i eftermiddags. Hun vil have lov at tage til en fest …

De følgende rapporter fortsætter mønstret med hyperaktive perioder – tilsyneladende har Lisa gennembanket mindst en af sine vogtere – og perioder, hvor hun falder til ro, men ikke spiser eller drikker ret meget. Hun får kloralhydrat og baldrian, men nægter at tage det meste.

Uddrag af vogteren Rita Boykins rapport 30. november: ”NN (ulæseligt navn) blev helt tæt i eftermiddag og ville ikke hjælpe mig med at fodre Lisa … Jeg brugte radioen til at tilkalde en vagt og sendte hende ud. Vagten talte med hende, og hun kom ind igen og satte sig i et hjørne en tid og græd. Så hjalp hun mig med at fodre Lisa…

– 1. december 95: Gav hende 2 gram MgCl2 IM kl. 10.30 plus to 500 mg kloralhydrat, punkterede kapslen og sprøjtede så meget som muligt i munden på hende. Hun sank og faldt i søvn midt i en sætning …

Senere får Lisa også plantemedicin, kalk og magnium.

Lørdag d. 2. december kl. 2 om eftermiddagen: – Det ser ud til, at hun er ved at vågne op. Hun har prøvet at rejse sig flere gange, men har ikke kræfter …

Vogteren giver hende banan med proteinpulver og mere kalk og magnium. En overgang bliver Lisa manisk og falder så hen igen.

Der er et hul i rapporterne – og så: Den 5. december bliver hun kørt til New Port Richey Hospitalet 40 km borte – forbi fire andre modtagelser – og læge David Minkoff, selv scientolog, konstaterer, hun er død.

Hospitalet tager kontakt til politiet.

Det var 5. december 1995. Først fredag d. 13. november 1998 bliver der rejst sag ved retten for at få afklaret, hvad der skete med den 36-årige Lisa McPherson i Scientologys varetægt, og hvorfor hun ikke kom under ansvarlig behandling i tide.

Kilde: Para-nyt 1999 nr. 1

[*]