Akupunktur

af Stephen Basser, oversat og bearbejdet af Leif Hagerup

Indledning
Akupunktur er en behandlingsform med oprindelse i fortidig Kinesisk filosofi. ¹ Akupunkturbehandling er vidt udbredt og udøves af såvel lægeuddannede som ikke lægeligt uddannede lægpersoner. Behandlingen indebærer punktering af huden med nåle, for at opnå en behandlingsmæssig gevinst og er baseret på den opfattelse at kroppen udsættes for sygdom, hvis der opstår ubalancer i niveauet af såkaldte usynlige livskræfter.

Nålene bruges til at stimulere forskellige punkter overalt på kroppen, hvorved ubalancerne bliver udlignet. Nålene indsættes i huden, roteres frem og tilbage og efterlades en kort periode. Punkterne, der vælges til stimulation, afhænger af patientens symptomer, årstiden, vejret og af håndledspulsens kvalitet. Nogle moderne akupunktører anvender lavenergi laser lys i stedet for nåle.

Akupunkturens historie
Tidligt i 1970’erne opdagede man en serie af manuskripter fra år 168 f.Kr. i Ma-wang-tui gravene. ^2-4 Disse gav et billede af kinesisk lægekunst i perioden 3.-2. århundrede f.Kr. og de beskriver alle de behandlingsformer, der var i brug i denne periode. ¹ Akupunktur nævnes ikke i disse manuskripter, men blev først beskrevet som behandlingsform i Shi-chi teksten i året 90 f.Kr. Forud for dette tidspunkt har ingen kendt kinesisk kilde omtalt teknikken, dog har tidligere tekster omtalt brugen af skarpe sten o.l. ved udtømning af blod eller pus. ¹

Ma-wang-tui teksterne beskriver 11 mo eller årer, som man – udover blod – mente indeholdt en livskraft kaldet ch’i eller pneuma. ⁴ På den tid blev der ikke skelnet mellem karrene, hvad angår indeholdet og det forklares ikke, hvorledes blod og ch’i cirkulerede i karrene, som ikke dannede et sammenhængende system. ¹ I slutningen af det første århundrede f.Kr. troede man, at det drejede sig om 12 kar, som dannede et netværk og yderligere havde der dannet sig den opfattelse, at ch’i og blod flød gennem separate årer. ^1,2,3

De vigtigste kilder fra den tid – Huang-ti nei-ching teksterne – omtaler 12 forbundne årer med et andet forløb end de 11 tidligere omtalte. ⁵ De blev kaldt rør (ching) eller kanaler (ching-mo). Skrifterne omtaler et stort antal huller over hele kroppen placeret over disse årer. Nutidige forfattere omtaler disse årer som meridianer. ^6,7

Fra gammel tid har kineserne set en sammenhæng mellem sygdom og karsystemet og som omtalt ovenfor, var behandling ofte åreladning med skarpe sten. ⁴ Ideen om et sygdoms-fremkaldende agens- hsieh fremstod langt senere. Man troede at dette agens befandt sig i karrene og forstyrrede cirkulationen i dem. Teorien om ch’i (nogle steder betegnet som qi ) kommer af begrebet hsieh-chi , som betyder ond indflydelse og stammer fra tidligere tider i den kinesiske historie, hvor man troede at dæmoner (hsieh-kuei) ¹ fremkaldte sygdom.

"Vinden" blev oprindelig betragtet som dæmon og derfor sygdomsårsag. Man troede at vinden, som den ånd eller dæmon den var, opholdt sig i huler eller tunneller. Det kinesiske begreb for "hule" bruges i litteratur om akupunktur til at betegne åbningerne i huden, hvor igennem ch’i kan flyve ind og ud af kroppen – hsueh. Man troede, at man ved indsættelse af forskellige nåle i disse åbninger kunne øge eller mindske strømmen af ch’i og derved opnå en mere stabil helbredsstilstand.

Ch’i , mente man, kunne flyde gennem luften og med blodet og at hvert organ sendte sit eget ch’i gennem kroppen. Dette var baggrunden for ideen om, at hvert organs tilstand kunne aflæses ved nøje undersøgelse af pulsens kvalitet. Det kinesiske skrifttegn for ch’i kan læses som "dampe, der opsendes fra mad. ¹

Fortalere for akupunktur ynder at anvende ordet "energi" i forbindelse med begrebet ch’i , men det er klart at kernen i begrebet ch’i intet som helst har at gøre med det, som man i den vestlige verden forstår ved energi, uanset om man har lånt energibegrebet fra den fysiske verden eller fra almindeligt sprogbrug. ^2(p5)

Himmelsk indflydelse
Med tiden blev sammenhængen mellem nålebehandling og ch’i , som dannede basis for akupunktur, beskrevet i lyset af en gryende opfattelse af verden styret af himmellegemerne, hvad der ikke fremgik af de tidligere beskrivelser af medicinsk åreladning. Sygdomsbehandling blev en del af et voksende system af kosmologiske sammenhænge. ^1,4

Til at begynde med blev der beskrevet 365 huller eller åbninger i årerne, ikke fordi disse kunne identificeres anatomisk, men fordi der var 365 dage om året. Tidlige tekster giver ingen særlig beskrivelse af hullerne, de er der bare og der er 365 af dem! At der ikke er nogen objektiv forklaring på disse åbninger, ses også af at forskellige tekster omtaler forskellige antal. ⁸

Modstridende begreber
Blodkarrene og ikke "åbningerne" i disse, var det centrale element i fortidig akupunktur, mens "punkterne" er det vigtigste i nutidig praksis. Med tiden har årerne mistet deres sammenhæng med blodomløbet ⁴ og betragtes nu i vesten nærmest som ledelinier mellem punkterne. At bruge begrebet "meridianer" i stedet for "årer" tjener kun til at forvirre begreberne.

I den moderne udøvelse af akupunktur bliver "årerne" punkteret udfra en indstilling om, at årerne er adskilte enheder, hvilket er i modstrid med traditionel kinesisk medicin, hvor behandlingen også afhænger af pulsundersøgelse i håndleddene. Det forudsætter jo at årene er forbundne kar. Hvis karrene var særskilte enheder, skulle hver især palperes for sin egen puls og således var det også beskrevet tidligere. Disse modsætninger er opstået ved tilpasninger og ændringer af gammel skik. ² Det er uvist, hvorfor det er sket og hvad der forårsagede dette.

Yin, Yang og de fem elementer
De fleste har hørt om begreberne yin og yang , som beskriver vigtige principper i historien om kinesisk lægekunst og akupunktur. En syg person blev anset som ude af balance med naturen og disse modstående begreber. Oprindeligt betød (yin) skygge- og (yang) solsiden af en bakke. ¹

Troen på disse kræfter var baseret på en ide om, at alt i naturen foregik i stadig vekslen – i stigning eller fald af modstående, men komplementære kræfter. Der var også et element af fortidig tro på en særlig magi om ensartet effekt. F.eks troede man, at kunne skade en person ved at skade et billede af vedkommende. Ved at spise mad, der lignede et organ, kunne man stimulere dette organ i kroppen etc.

Et andet vigtigt natursyn i kinesisk medicinsk historie er doktrinen om de 5 faser eller elementer (wu-hsing) . De fem kategorier vand, ild, metal, træ og jord var overordnede begreber for alle naturfænomener. ⁹

Anvendelsen af disse filosofier inden for lægekunst var præget af et utal af skoler med egne teorier, mange tilsyneladende indbyrdes modstridende (f.ex. når tilhængere af doktrinen om de 5 elementer afviste yin/yang begrebet). ⁵ I en bog kunne der optræde vejledninger, der fra den ene side til den næste, var baseret på på begreber, der gensidig udelukkede hinanden (set med vestlige øjne). Refererer f.eks begreberne hsin (hjerte) kan (lever) og p’i (milt) til anatomiske strukturer eller til et abstrakt funktionelt system? I kinesisk medicinsk litteratur henvises til begge og det kan ikke være korrekt.

Disse problemer opstod, fordi man fra begyndelsen stolede på en subjektiv opfattelse og manglede et system for objektiv indsamling og nedskrivning af information.

Oprindelig var opfattelsen af sundhed og sygdom i Kina næsten udelukkende skabt af analogislutninger og ikke på baggrund af pato-anatomiske beviser. ^1,2,4 Det var først i det 18. århundrede, at man begyndte at erkende, at tanker om funktion er nytteløse uden en forståelse for den egentlige struktur. I lange tider var det forbudt at udøve kirurgi i Kina, det blev anset for uacceptabelt at åbne kroppen på denne måde. ¹

Det er vigtigt at huske på at akupunktur opstod på et tidspunkt, hvor man var uden kendskab til moderne fysiologi, biokemi og sygdomsforståelse. Hvis en syg person blev behandlet med akupunktur og siden helbredt, antog man at akupunkturen forårsagede helbredelsen. Der var ingen systematisk forskning af sygdomme eller deres naturhistorie og intet forsøg blev gjort for at undersøge om den syge person kunne helbredes uden behandling.

Mangelen af en videnskabelig baggrundsviden der kan sandsynliggøre et positivt eller negativt udfald af en given behandling, er forklaringen på, at mange behandlinger inklusive akupunktur har overlevet uden bevisførelse til den dag idag.

Fra år 1900 og fremad
I det 20. århundredes begyndelse blev indførelse af vestlig videnskab anset som essentiel for Kinas fremtidige udvikling, men i manges øjne skabte det en konflikt med ønsket om at bevare, hvad man anså for kinesisk egenart. ¹⁰

Men at bevare Traditionel Kinesisk Medicin "TKM" som det var, indvendte reformisterne, var det samme som at sige at moderne lægevidenskab kun var for fremmede og dermed nægtet kineserne selv. ¹⁰ Videnskab var universel og tilhørte Kina såvel som resten af verden. Skillelinien gik ikke mellem kinesisk og vestlig medicin, men snarere mellem videnskabelig og uvidenskabelig medicin. TKM blev ikke komplet afvist, men skulle undersøges med videnskabelige metoder. ¹⁰

Det var i særdeleshed det spirende kinesiske Kommunist Parti, som udtrykte betydelig antipati mod TKM og hånede det som overtroisk, irrationelt og tilbagestående ¹¹ :

"Vore lærde mænd forstår sig ikke på videnskab, deres brug af yin/yang tegn og tro på de fem elementer skaber forvirring. Vore læger forstår ikke videnskab, ikke alene ved de intet om den menneskelige anatomi, de ved heller intet om lægevidenskabelige undersøgelser. Bakteriel påvirkning og infektioner har de ikke engang hørt om. Vi vil aldrig kunne anerkende ch’i hvor vi end vender os hen. Alle disse indbildte ideer og irrationelle teorier kan rettes fra bunden af ved hjælp af videnskaben". ^13(p135)

I praksis betød det, at TKM behandlinger såsom akupunktur blev nedprioriteret og for det meste henvist til landdistrikter. ^10,12 Medicinske tidskrifter omtalte knapt TKM på den tid – i perioden 1927 – 36 blev ikke en eneste artikel om akupunktur trykt i tidskriftet "Chinese Journal of Physiology".

Mao-Tse-tung og kulturrevolutionen
Det blev overladt Mao Tse-tung at redde TKM inclusive akupunktur ved at bringe emnet ind på den politiske arena. Mao Tse-tung tiden oplevede genoplivningen af TKM som et resultat af:

1) Mao’s personlige indflydelse (Interessant nok berettes det, at Mao afviste TKM, da han var syg: "… Selv om jeg mener, vi skal fremme TKM, tror jeg personligt ikke på den. Jeg tager ikke kinesisk medicin". ^16(p84)

2) Nødvendigheden af at sørge for lægebehandling til en stor landbefolkning. Da folkerepubliken Kina blev etableret i 1949 var sundhedstilstanden i Kina dårlig og især i landdistrikterne var behandlingsmulighederne få. Der var ikke mange vestligt uddannede læger og de fleste af disse betjente de rige eller udlændinge.

3) Kommunistpartiets krav om øget indflydelse og kontrol. I 1968 havde sundhedsministriet mistet sin indflydelse. Lederne fra før kulturrevolutionen var fjernet og erstattet med hærens folk. Beslutningstagerne var udelukkende partirepræsentanter.

Akupunktur og andre traditioneller behandlingsformer såsom urtemedicin var vigtige politiske redskaber og blev anvendt til at vurdere tilslutning til kulturrevolutionen. ^1,12 Ved en lejlighed blev lederen af nord-øst regionens sundhedskommite offentlig anklaget for modstand mod TKM og 1. vice sundhedsministeren, som havde været leder af sundheds-væsenet siden 1930, "tilstod" i avisen "Folkets dagblad" at have været modstander af TKM. Som årsagen til sin opposition angav han at have glemt partiets ledende rolle. ^12(p47)

Læger og patienter kom under kraftigt politisk pres om at anvende traditionelle behandlinger og kritikere heraf fik en skrap behandling. Trykket ramte også den medicinske litteratur , således blev tidskriftet "Chinese Medical Journal" i oktober 1966 erstattet af det åbenlyst politiske "China’s Medicine" – som i sit logo indeholdt ordene "officielt organ for den kinesiske lægeforening". 1.udgavens leder proklamerede:

"Vi vil til stadighed fastholde Mao Tse-tung’s lære som en rød fane for os. Vi vil kreativt studere og anvende formand Mao’s arbejder og til stadighed gå forrest i revolutionen for vor ideologi og forbedre vort arbejde for det kinesiske folk og andre revolutionære i verden". ^15(p112)

Da "Chinese Medical Journal" i 1973 genopstod, fortsatte man at trykke materiale af politisk natur. ^17,18 Det var først efter nedlæggelsen af "Fire-banden" i 1976, at denne praksis blev opgivet og for første gang fremkom beskrivelser af, hvilke virkninger det politiske klima havde haft på sundhedsvæsenet.

I en artikel i "Chinese Medical Journal" i 1987 blev denne periode gennemgået:

"Det er trist at huske tilbage på kulturrevolutionens mørke dage, som varede i 10 år fra 1966. Og hvad skete der med "CMJ". Det blev erstattet at "Chinese Medicine", der blev udgivet 1966-68, fyldt med politiske skrifter men meget få artikler om sundhedsemner… Selv efter 1975, hvor vort tidsskrift igen udkom, var der stadig mange forfattere, der indledte deres videnskabelige artikler med overflødige politiske slagord…artikler af ringe videnskabelig kvalitet blev også accepteret. Heldigvis blev den tidligere standard gradvist genoprettet i tidsskriftet efter 1979". ^19(p438)

Idag er vestlig lægevidenskab og biomedicinsk videnskabsforståelse førende i Kina, men der er stadig mange kliniker, som tilbyder den rene TKM og et tiltagende antal tilbyder begge dele. Ligesom det var tilfældet i begyndelsen af det 20. århundrede, er der nu krav om objektiv videnskabelig afprøvning af de gamle ideer. ^11,20 Det er paradoksalt nok i tråd med Mao’s lære, idet han krævede en modernisering af TKM ¹¹ og opfordrede kineserne til at åbne for dets skatkamre og forbedre standarden. ^1(p252)

Bedømmelsen af akupunktur: de afgørende spørgsmål
At vurdere akupunktur udfra vestlig videnskabelig opfattelse er svært. Som tidligere bemærket var der i tidens løb et antal forskellige trosretninger, som eksisterede sideløbende, selv om de for os idag forekommer indbyrdes modstridende. ²¹ Hvilken fremgangsmåde skal vælges for at foretage en videnskabelig vurdering af akupunktur og hvorfor?

Uanset antallet af punkter eller årer man anerkender, er det en fast overbevisning i de fleste former for akupunktur, at specifik nåleplacering resulterer i specifik effekt. Derfor må beviser for akupunktur forudsætte, at behandlingen er af en sådan specifik og entydig beskaffenhed – at den de facto udløser en virkning som følge af nålepåvirkning af et bestemt punkt på kroppen.

Det må bevises, at placering af nåle i tilfældige punkter på kroppen ikke udløser den samme effekt som specifik nåleplacering. Synspunktet er altafgørende. Tilhængere af traditionel kinesisk akupunktur fastholder, at det tager mange års specialiseret træning at lære nøjagtig at kunne udpege akupunkturnålens specifikke virkningssted. Hvis den samme virkning opnås ved en nåleplacering et andet sted end hvor teorien forudsætter, må teorien afvises.

Det ville også være nyttigt, hvis forfattere til artikler om akupunktur beskrev deres foretrukne fremgangsmåde. Hvad er udgangspunktet? – Er der 11 eller 12 årer? Er de forbundne eller ej? Hvor mange punkter er der? Hvorfor er denne model at foretrække fremfor andre alternativer? Hvilke yderligere informationer er registreret? Vejrforhold, årstid, tidspunkt på dagen og patientens puls er væsentlige ifølge Huang-ti-nei-ching. Den videnskabelige bedømmelse kan kun udføres, når nævnte informationer foreligger og deres oprindelse klarlagt.

Moderne smerteforskning har demonstreret, at det er muligt at opnå en smertestillende virkning ved stimulation af kroppen på forskellig måde – ved brug af kulde, varme eller elektrisk strøm. ²² Brug af sidstnævnte ses ved trans-elektrisk nerve stimulation (TENS) Brug af galvanisk strøm til smertebehandling er gammelkendt (elektriske ål), men fik en renæssance i 1965. Smerteimpulser, der føres til rygmarven, kan hæmmes af impulser via andre fibre til samme segment (Gate-teori) i smertebanens 1. synapse. Impulserne kan ligge langt fra hinanden. Dertil kommer udskillelse af vaso-aktive og opiumslignende stoffer i hjernen og langs nervebaner, som impulserne udløser. TENS udføres gennem elektroder med forskellig placering, strømstyrke og frekvens. ^22-27 Hvis akupunktur er et specifikt speciale, skulle det være muligt at demonstrere en virkning, som er forskellig fra andre typer af nervestimulation.

Fra øst til vest
Tidligt i 70’erne blev besøg i Kina populære og indebar sædvanligvis demonstration af den næsten mirakuløse virkning af akupunktur (f.eks. ved store operationer hvor akupunktur tilsyneladende var eneste bedøvelse). Disse besøg blev i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter beskrevet nærmest som rejseoplevelser snarere end kritiske videnskabelige referater. ^28-30

I vesten fulgte en hurtigt stigende popularitet af akupunktur som følge af disse rapporter som havde slået an i publikums bevidsthed, længe før videnskabelige studier begyndte at sætte spørgsmålstegn ved værdien af anekdoterne.

Et udmærket eksempel på dette fænomen og en påmindelse om værdien af objektiv afprøvning er et offentligtliggjort referat af brugen af akupunktur ved perceptivt høretab. ³¹ Artiklen beskriver på udmærket vis, hvorledes en uprøvet fremgangsmåde promoveres uden indsigelse og hvorledes videnskabelig bedømmelse sædvanligt halter efter. Den beskriver følgende forløb:

a) En velkendt og respekteret amerikansk øre-næse-hals specialist foretager et besøg i Kina.

b) Han præsenteres for tilsyneladende helbredelse efter akupunkturbehandling. Man efterspørger ikke om de helbredte patienter havde fået foretaget audiometri (test for hørelse) før og efter behandlingen.

c) Efter hjemkomsten til USA når nyhederne om helbredelserne publikum via medierne, især via de populære aviser og tidsskrifter.

d) Som følge af mediernes omtale af helbredelserne og lokale lægers tilsyneladende gode behandlingsresultater forlangte publikum behandlingerne gjort alment tilgængelige.

e) Lægerne bliver bekymret over savnet af videnskabeligt bevis og starter en undersøgelse.

f) Konkrete undersøgelser fastslår, at akupunktur er uden effekt på hørelsen hos personer med perceptiv hørenedsættelse.

Den omtalte ørespecialist, som rejste til Kina og beskrev de bemærkelsværdige operationer, man der demonstrerede for ham, skrev følgende erklæring kun 3 år efter:

"…Det er en tragisk misforståelse at bringe et barn – eller en voksen for den sags skyld – til behandling for perceptivt døvhed hos nogen af de såkaldte akupunktører. Der har ikke været et eneste tilfælde af audiometriskt bevist forbedring, når et barn eller anden døv person er blevet testet af en anerkendt ørelæge før og efter behandlingen. Der har kun været upålidelige eller måske fabrikerede udsagn". ^31(p433)

Research vedrørende akupunktur
Omhyggeligt planlagte og udførte videnskabelige studier har indtil nu ikke kunnet demonstrere at behandling med traditionel kinesisk akupunktur kan give mere effektiv smertelindring end enten placebo eller stimulation som TENS. ^32-55

Mange af disse studier har sammenlignet "ægte" akupunktur (nåle indsat i henhold til en af de traditionelle teorier) og "skin"-akupunktur (med nåle indsatte i andre punkter, i nogle tilfælde på steder, hvor traditionel teori fandt det usandsynligt at det ville reducere smerte) – uden at man fandt nogen forskel i effektiviteten. ^33,36-39,41 Eftersom mange af studierne blev gennemført i samarbejde med og deltagelse af professionelt trænede i den pågældende version af traditionel akupunktur, er det ikke rimeligt at afvise studierne som led i en indbildt anti-alternativ sammensværgelse.

Det er kendt, at moderne teorier langt hen ad vejen kan forklare den smertestillede virkning af behandlinger baseret på modstimulation som f.eks. TENS ^24-26,56-62 , selvom det skal bemærkes, at ikke alle undersøgelser, finder at virkningen er bedre end ved placebo. ^63-65 Det er efterhånden klart, at det er selve stimulationen, der er sagen og den foreliggende viden støtter ikke antagelsen om, at akupunktur har en indflydelse eller virkning, som er anderledes end disse andre teknikker.

Nogle moderne akupunktører har i lyset af denne nye viden, givet afkald på de fortidige teorier inklusive årer/meridianer og endog tesen om akupunkturpunkter. Den britiske akupunktør Felix Mann er blevet citeret for lidt ærgerligt at have udtrykt, at hvis disse teorier står til troende "er der ingen hud på kroppen, som ikke indeholder et akupunkturpunkt". ⁶⁶

Det er en reaktion på videnskabelige undersøgelser af akupunktur, men selve teknikken er ikke uden risiko ^67-73 og man kunne med rette spørge, hvorfor man fortsætter med at bruge den, når ligeværdige tekniker kan anvendes.

"I det lys er akupunktur en omstændelig og unødig kompliceret måde til at opnå smertelindring, når klinisk sikrere og lettere metoder er tilgængelige". ^62(p15)

Flere og flere akupunktører anvender lav-energi laser akupunktur, som kunne være et nyttig non-invasivt alternativ, hvis den virkede. Desværre for udøvere (og patienter) findes der praktisk talt intet bevis for virkningen. ^74-76 Der er heller ikke noget bevis for virkning af akupunktur overfor forskellige sygdomme (astma ^46,55 , gigtsygdomme ^35,37,52,77 , psoriasis ⁷⁸ ). Brug af akupunktur ved disse lidelser burde indstilles, indtil virkning evt. kan påvises.

Akupunktur på dyr
Tilhængere af akupunktur beretter af og til om behandlinger af dyr og mener, at resultaterne klart beviser en smertestillende effekt og da dyr ikke kan indbildes noget, er placebovirkning udelukket.

Det er ikke hensigten med denne artikel at gennemgå emnet nøjere, men dyr som får akupunktur er ofte i en eller anden form for stress og det er beskrevet at dyr under stress kan opnå smertenedsættelse af ren frygt og katalepsi. ^3,79 Dertil kommer, at dyrestudierne ikke sammenligner ægte- og "skin"akupunktur og heller ikke redegør for de anvendte akupunktursteder. Visse dyrearter reager akkurat som mennesker på nervestimulation (TENS). Som det er tilfældet for humane studier, kan der ikke opnås brugbar information, når der ikke kontrolleres for disse muligheder.

Konklusion
Vi har fået mere detaljeret kendskab til kroppen, siden akupunkturen første gang blev beskrevet, og siden da er mange af dens trossætninger blevet nøje efterprøvet. Fra et vestligt videnskabeligt synspunkt kan vi med rimelig sikkerhed fastslå:

a) Teorien om ch’i er ikke baseret på menneskets fysiologi.

b) Eksistensen af årerne eller meridianerne hvor nålepunkterne antages at være lokaliseret, er ikke blevet påvist og er ikke i overensstemmelse med den nuværende viden om menneskets anatomi.

c) Eksistensen af specifikke akupunkturpunkter er ikke blevet påvist – og som tidligere bemærket angiver flere kort over akupunkturpunkter forskelligt antal og lokalisation.

Videnskabelige undersøgelser har ikke kunnet anerkende akupunktur som et selvstændigt speciale og det forekommer blot at være en variant af flere nerve-stimulation tekniker, hvor der er påvist en mild bedøvende virkning. Det er en invasiv teknik og da der findes andre sikre metoder til at opnå samme virkning, kan forsat brug så retfærdiggøres? Yderligere research kan måske kaste et andet lys over akupunktur,
men indtil da
:

a) Skal publikum have adgang til nøjagtig videnskabelig information om akupunktur. Der er betydelig forskel på nogle akupunktørers påstande og resultaterne af videnskabelige, kliniske undersøgelser.

b) Bør de, som påstår at traditionel akupunktur er et selvstændigt speciale, demonstrere det ved at gennemføre et velkontrolleret forsøg og derefter søge resultaterne publiceret i et anerkendt tidsskrift.

c) Er der behov for strengt videnskabelige studier af virkningen af akupunktur på en vifte af systemsygdomme. Indtil sådanne er foretaget bør akupunktur ikke anvendes ved sådanne lidelser.

d) Bør akupunktur ikke tilbydes uden fuldt informeret samtykke – patienter skal rådgives om dens videnskabelige stade, dens bivirkninger og om ikke-invasive alternativer.

Behovet for yderligere research og studier af højeste standard er blevet fremhævet tidligere af forfattere til kritiske bedømmelser af akupunktur. ^{51-55,77,80-82}

Litteratur:

1. Unschuld PU. Medicine in China. A history of ideas. University of California Press. Berkeley. 1985

2. Unschuld PU. Nan-ching – the Classic of Difficult Issues. University of California Press. Berkeley. 1986

3. MacDonald A. Acupuncture: From ancient art to modern medicine. Allen and Unwin. London. 1982

4. Epler Jr DC. Bloodletting in early Chinese Medicine and its relation to the origin of acupuncture. Bull Hist Med. 1980; 54: 357-67

5. Keiji Y. The formation of the Huang-ti Nei-ching. Asia Asiatica. 1979; 36: 67-89

6. Worsley JR. Traditional Chinese Acupuncture.Vol.1. Meridians and Points. Element Books. Salisbury. 1982

7. Weisner D. Alternative medicine. A guide for parents and health professionals in Australia. Kangaroo Press. New South Wales. 1989

8. Lun L. Acupuncture develops in the struggle between the Confucian thinking and the legalist thinking. Scientia Sinica. 1975; 18(5): 581-90

9. Porkert M. The theoretical formulations of Chinese medicine: systems of correspondence. MIT Press. Cambridge. 1978

10. Crozier RC. Traditional medicine in modern China. Harvard University Press. Cambridge. 1968

11. Rosenthal MM. Health care in the People’s Republic of China. Moving toward Modernisation. Westview Press. Colorado. 1987

12. Lampton D. The politics of medicine in China.Westview Press.Colorado. 1977

13. Kwok DW. Scientism in Chinese thought. New Haven. 1965

14. Huard P, Wong M. Chinese Medicine. Weidenfeld and Nicolson. London. 1968

15. Sidel VW. Health services in the People’s Republic of China. In: Bowers JZ, Purcell EF, eds. Medicine and society in China. Josia Macey Jr Foundation. New York. 1974

16. Li Z. The private life of Chairman Mao. The inside story of the man who made modern China. Chatto & Windus. London. 1994.

17. Editorial. Advance along the widening road pointed out by Chairman Mao. A report on the barefoot doctors of Chiangchen Commune, Ch’uansha County, Shanghai. Chinese Medical Journal. 1975; 1(3): 159-166

18. Huang Sungyu People’s Commune Party Committee. Consolidate the dictatorship of the proletariat and run cooperative medical service well. Chinese Medical Journal. 1975; 1(4): 233-36

19. Bao-xing C. A centennial review of the history of the Chinese Medical Journal. Chinese Medical Journal. 1987; 100(6): 434-42

20. Petty R. Images of China. Journal of The Royal College of Physicians of London. 1991; 25(4): 344-46

21. Unschuld PU. Chinese Medicine. Paradigm Publications. Massachusetts. 1998

22. Wall PD, Melzack R (Eds). Textbook of Pain. Churchill Livingstone. London 1994.

23. Gammon GD, Starr I. Studies on the relief of pain by counterirritation. Journal of Clinical Investigation. 1941; 20: 13-20

24. Bing Z, Villanueva L, LeBars D. Acupuncture and Diffuse Noxious Inhibitory Controls: Naloxone reversible depression of activities of trigeminal convergent neurons. Neuroscience. 1990; 37(3): 809-18

25. Bing Z, et al. Acupuncture-like stimulation induces a heterosegmental release of Met-enkephalin-like material in the rat spinal cord. Pain. 1991; 47: 71-77

26. LeBars D, Dickenson AH, Besson J. Diffuse Noxious Inhibitory Controls (DNIC) 1. Effects on dorsal horn convergent neurons in the rat. Pain. 1979; 6: 283-304

27. Levine JD, Gormley J, Fields HL. Observations on the analgesic effects of needle puncture (acupuncture). Pain. 1976; 2(2): 149-59

28. Modell JH. Observations of "acupuncture anaesthesia" in the People’s Republic of China. Archives of Surgery. 1974; 109: 731-33

29. Dimond EG. Acupuncture anaesthesia: Western medicine and Chinese Traditional Medicine. Journal of the American Medical Association. 1971; 218: 1558-63

30. Bonica JJ. Therapeutic acupuncture in the People’s Republic of China. Implications for American medicine. Journal of the American Medical Association. 1974; 228(12): 1544-51

31. Taub HA. Acupuncture and sensorineural hearing loss: a review. Journal of Speech and Hearing Disorders. 1975; 40: 427-33

32. Thomas M, Eriksson SV, Lundeberg T. A comparative study of diazepam and acupuncture in patients with osteoarthritis pain: a placebo controlled study. American Journal of Chinese Medicine. 1991; 19(2): 95-100

33. Godfrey CM, Morgan P. A controlled trial of the theory of acupuncture in musculoskeletal pain. The Journal of Rheumatology. 1978; 5(2): 121-24

34. Fox EJ, Melzack R. Transcutaneous electrical stimulation and acupuncture: comparison of treatment for low back pain. Pain. 1976; 2(2): 141-48

35. Helms JM. Acupuncture for the management of primary dysmenorrhea. Obstetrics and Gynaecology. 1987; 69: 51-6

36. Ghia JN, et al. Acupuncture and chronic pain mechanisms. Pain. 1976; 2(3): 285-99

37. Gaw AC, Chang LW, Shaw LC. Efficacy of acupuncture on osteoarthritic pain. New England Journal of Medicine. 1975; 293: 375-78

38. Edelist G, Gross AE, Langer F. Treatment of low back pain with acupuncture. Canadian Anaesthetic Society Journal. 1976; 23(3): 303-6

39. Lee PK, et al. Treatment of chronic pain with acupuncture. Journal of the American Medical Association. 1975; 232: 1133-35

40. Lewith GT, Field J, Machin D. Acupuncture compared with placebo in post-herpetic pain. Pain. 1983; 17: 361-68

41. Tavola T, et al. Traditional Chinese acupuncture in tension type headache: a controlled study. Pain. 1992; 48(3): 325-29

42. Moore ME, Berk SN. Acupuncture for chronic shoulder pain: an experimental study with attention to the role of placebo and hypnotic suggestibility. Annals of Internal Medicine. 1976; 84(4): 381-84

43. Laitinen J. Treatment of cervical syndrome by acupuncture. Scandinavian Journal of Rehabilitation Medicine. 1975; 7(3): 114-17

44. Mendelson G, et al. Acupuncture treatment of chronic back pain: a double-blind placebo-controlled trial. American Journal of Medicine. 1983; 74(1): 49-55

45. Cheng RSS, Pomeranz B. Electrotherapy of chronic musculoskeletal pain: comparison of electroacupuncture and acupuncture-like trans cutaneous electrical nerve stimulation. Clinical Journal of Pain. 1987; 2: 143-49

46. Tandon MK, Soh PFT, Wood AT. Acupuncture for bronchial asthma? A double-blind crossover study. Medical Journal of Australia. 1991; 154: 409-12

47. Day RL, et al. Evaluation of acupuncture anaesthesia: A psychophysical study. Anaesthesiology.1975; 43: 507-17

48. Ekblom A, et al. Increased postoperative pain and consumption of analgesics following acupuncture. Pain. 1991; 44: 241-47

49. Haker E, Lundeberg T. Acupuncture treatment in epicondylagia :a comparative study of two acupuncture techniques. The Clinical Journal of Pain. 1990; 6(3): 221-26

50. Gemmell HA, Jacobsen BH. Time-series study of auriculotherapy in the treatment of shoulder pain. Journal of the Australian Chiropractors’ Association. 1990; 20(3): 82-84

51. Richardson PH, Vincent CA. Acupuncture for the treatment of pain: a review of evaluative research. Pain. 1986; 24(1): 15-40

52. Bhatt-Sanders D. Acupuncture and rheumatoid arthritis: an analysis of the literature. Seminars in Arthritis and Rheumatism. 1985; 14(4): 225-31

53. Ter Riet G, Kleijnen J, Knipschild P. Acupuncture and chronic pain:A criteria based meta-analysis. Journal of Clinical Epidemiology. 1990; 43(11): 1191-996

54. Patel M, et al. A meta-analysis of acupuncture for chronic pain. International Journal of Epidemiology. 1989; 18(4): 900-06

55. Aldridge D, Pietroni PC. Clinical assessment of acupuncture in asthma therapy: discussion paper. Journal of The Royal Society of Medicine. 1987; 80(4): 222-24

56. Hsiang-Tung C. Neurophysiological basis of acupuncture analgesia. Scientia Sinica. 1978; 21(6): 829-43

57. Eadie MJ. Acupuncture and the relief of pain. Medical Journal of Australia. 1990; 153: 180-81

58. Gracely RH, et al. Placebo and naloxone can alter post surgical pain by separate mechanisms. Nature. 1983; 306: 264-5

59. Mendelson G. Acupuncture analgesia II. Review of current theories. Australian and New Zealand Journal of Medicine. 1978; 8(1): 100-05

60. Basbaum AI, Levine JD. Opiate analgesia: how central is a peripheral target? New England Medical Journal. 1991; 325(16): 1168-69

61. Stux G, Pomeranz B. Acupuncture textbook and atlas. Springer-Verlag. Berlin. 1987

62. National Health and Medical Research Council. Report of Working Party on acupuncture. Canberra. 1989

63. Deyo RA, et al. A controlled trial of trans cutaneous electrical nerve stimulation (TENS) and exercise for chronic low back pain. New England Journal of Medicine. 1990; 322(23): 1627-34

64. Langley GB, et al. The analgesic effects of trans cutaneous electrical nerve stimulation and placebo in chronic pain patients. Rheumatol. Int. 1984; 2: 1-5

65. Thornsteinsson G, et al. The placebo effect of transcutaneous electrical stimulation. Pain. 1978; 5: 31-41

66. Botek ST. One doctor’s acupuncture odyssey. Medical Tribune. May 2 1984.

67. Carron H, Epstein BS, Grand B. Complications of acupuncture. Journal of the American Medical Association. 1974; 228(12): 1552-54

68. Blanchard BM (letter). Deep vein thrombophlebitis after acupuncture. Annals of Internal Medicine. 1991; 115(9): 748

69. Goldberg I. Pneumothorax associated with acupuncture. Medical Journal of Australia. 1973; 1: 941-42

70. Ritter HG, Tarala R. Pneumothorax after acupuncture. British Medical Journal. 1978; 2(6137): 602-03

71. Scheel O, et al (letter). Endocarditis after acupuncture and injection treatment by a natural healer. Journal of the American Medical Association. 1992; 267(1): 56

72. Vilke GM, Wulferrt EA. Case reports of two patients with pneumothorax following acupuncture. Journal of Emergency Medicine. 1997; 15(2): 155-7.

73. Abumi K, Anbo H, Kaneda K. Migration of an acupuncture needle into the medulla oblongata. European Spine Journal. 1996; 5(2): 137-9.

74. Strauss S. Is laser therapy a sham? Medical Observer. 1993; 30 April: 1993.

75. Haker E, Lundeberg T. Laser treatment applied to acupuncture points in lateral humeral epicondylagia. A double-blind study. Pain. 1990; 43: 243-47.

76. Gam AN, Thorsen H, Lonnberg F. The effect of low-level laser therapy on musculoskeletal pain: a mete-analysis. Pain. 1993; 52: 63-6.

77. Ernst E. Acupuncture as a symptomatic treatment of osteoarthritis. A systematic review. Scandinavian Journal of Rheumatology. 1997; 26(6): 444-7.

78. Jerner B, Skogh M, Vahlquist A. A controlled trial of acupuncture in psoriasis: No convincing effect. Acta Derm Venereol (Stockh). 1997; 77: 154-6.

79. Simonov PV, Paikin D. The role of emotional stress in the hypnotisation of animals and man. In: Chertok L, ed. Psychophysiological mechanisms of hypnosis. Springer-Verlag. New York. 1969

80. Baumann R.(Chairman), on behalf of the Council of Medicine of the Academy of Sciences of the GDR. Statement regarding acupuncture by the Medical Council of the Academy of Sciences of the German Democratic Republic. 1981

81. Mendelson G. Acupuncture analgesia 1. Review of clinical studies. Australian and New Zealand Journal of Medicine. 1977; 7(6): 642-48

82. Prance SE, et al. Research on traditional Chinese acupuncture – science or myth: A review. Journal of The Royal Society of Medicine. 1988; 81(10): 588-90

Kilde: Para-nyt 1999 nr. 4

[*]