af Dorte Remar

Synsk sandsigers besvarelser af læserbreve i brevkasse i Hjemmet er uetisk og anstødelig, mener psykiater Mogens Jacobsen. Ugebladets chefredaktør kalder kritikken for intellektuel og elitær.

»Du vil leve, til du er midt i 70’erne, og dødsårsagen vil være en blodprop«.

Sådan lød svaret fra den angiveligt synske sandsiger, John Braad, der bestyrer ugebladet Hjemmets clairvoyante brevkasse, til en læser, der i nr. 34 sidste år blandt flere andre spørgsmål også ville vide, hvordan hun skulle dø.

Under overskriften "John Ser Alt" besvarer John Braad hver uge spørgsmål fra læserne om alt mellem himmel og jord, deriblandt bortkomne ting, familieproblemer, uddannelse, karriere og helbred. Brevkassen, der har kørt i et par år, er uhyre populær og modtager mellem 50 og 200 breve, om ugen.

Men ikke alle er udelt begejstrede for Hjemmet’s clairvoyante læser-service. Således stiller psykiater Mogens Jacobsen, der for nylig er blevet pensioneret fra en stilling som overlæge i psykiatri ved KAS Stolpegård i Gentofte, et stort spørgsmålstegn ved påstanden om, at "John Ser Alt" og ved det etiske indhold i brevkassen.

– Hvis påstanden er rigtig, at John er synsk og ser alt, står vi over for en verdenssensation. Hvis påstanden er forkert, bringer Hjemmet hver uge en falsk meddelelse til sine kunder. Og det er ikke nogen uskyldig selskabsleg, vi taler om, siger Mogens Jacobsen, der det sidste halve år uden held har forsøgt at komme i dialog med Hjemmets redaktionelle ledelse om brevkassen.

– Jeg mener, at brevkassen er skadelig. Simpelthen af den grund at folk kunne tro på det, der bliver svaret. Jeg synes for eksempel, det er uforsvarligt at forudsige et menneskes død og dødsårsag, som John Braad har gjort det i et svar. Det er også betænkeligt, når han som i nr. 12 i marts i år udtaler sig om andre personer end indsenderen. Han fortæller en læser, at vedkommendes sagsbehandler vil miste sit job, så derfor behøver hun ikke at bekymre sig. Sådan et svar kan medvirke til, at kvinden mister tilliden til sin sagsbehandler og ikke tror, at hun behøver at løse sine problemer i samarbejde med sagsbehandleren og socialforvaltningen. Og når John Braad som i andre tilfælde fortæller folk, at de ikke behøver at bekymre sig over sygdoms-symptomer, kan han være medvirkende til, at folk undlader at søge læge for alvorlig sygdom, mener Mogens Jacobsen.

Afviste spørgsmål

Han blev gjort opmærksom på brevkassen af to af sine patienter, der havde stillet spørgsmål til den. De var blevet opskræmte over de svar, de havde fået og følte sig også snydt, men turde ikke selv klage til Hjemmet. Han blev nysgerrig og købte bladet og fandt flere ting i den pågældende brevkasse, som han synes er uetiske og anstødelige.

Mogens Jacobsens interesse for og kritik af det okkulte og alternative er ikke ny. Han har siden 1970’erne studeret og undersøgt en række new age-fænomener som astrologi, clairvoyance og healing – drevet af en faglig interesse, fordi flere og flere af hans patienter opsøgte det alternative. Men også af en personlig nysgerrighed efter, om der virkelig findes mennesker på jorden, der er synske og i besiddelse af overnaturlige kræfter.

Da han i marts i år således første gang henvendte sig skriftligt til Hjemmets redaktionelle ledelse, var det med spørgsmål om dokumentation for John Braads synske evner og med kritik af indholdet i hans brevkasse-svar. Han har siden også foreslået ugebladet at lade John Braad gennemføre en test, der er udarbejdet af den amerikanske videnskabsmand og tryllekunstner, James Randi, der i sin tid afslørede den gaffel-bøjende tryllekunstner, Uri Geller, for fusk på scenen. Randi har etableret en fond, The James Randi Foundation, der har stillet 7,1 millioner danske kroner på højkant til den person, der kan bevise, at han eller hun er synsk. Men indtil nu er fonden ikke kommet af med en krone.

Hjemmet’s ansvarshavende chefredaktør, Bjarne Ravnsted besvarede henvendelsen men har hverken dengang eller siden ønsket at gå i dialog med Mogens Jacobsen om disse spørgsmål. Hans sidste henvendelse til chefredaktøren, et anbefalet brev, blev således sendt retur uåbnet og med påskriften »Nægtet modtagelse«.

Mogens Jacobsen har siden uden held henvendt sig til bladets fagredaktører for at få svar på sine spørgsmål. Senest har han skrevet til Egmont Magasiners administrerende direktør, Kjeld Lucas, der den 2. oktober blandt andet svarer, at "vi har vurderet Deres henvendelser og skal meddele Dem, at vi ikke i fremtiden ønsker at bruge flere ressourcer på at reagere på henvendelser fra Dem omkring det pågældende emne".

Kun én klage

– Hjemmet har været i en totalt aflukket forsvarsposition. Jeg mener dog fortsat, at de to lederes holdning er helt uacceptabel. Ifølge Medieansvarsloven er de forpligtet til at svare på mine spørgsmål og til at dokumentere, at det, de skriver i bladet, er rigtigt, og at de står inde for overskriften om, at "John Ser Alt". Deres behandling af mine henvendelser er uforståelig for at sige det pænt. Jeg tror, de reagerer sådan, fordi John Braads spalte er umulig at forsvare, siger Mogens Jacobsen.

Til Kristeligt Dagblad siger Hjemmet’s ansvarhavende chefredaktør, Bjarne Ravnsted, at "John Ser Alt"-brevkassen er en stor succes, og at man ikke har planer om at nedlægge den.

– Mogens Jacobsen startede med at beskylde os for plat og svindel og for at slå mennesker ihjel, hvilket ikke er noget voldsomt ideelt udgangspunkt for en dialog. Jeg bad ham om dokumentation for sine påstande, men det har han ikke ønsket at give. Og siden har han bombarderet os med breve. Men det passer ikke, at vi ikke vil kommunikere med ham. Han har fået to-tre høflige svar, siger Bjarne Ravnsted.

– Der er jo tale om en brevkasse, der deler folk i to. Nogle synes, den er fantastisk, andre at det er noget mærkeligt noget. I al den tid, vi har haft brevkassen, har vi kun fået én klage. Og det er væsentligt for mig, at folk ikke klager over noget. Jeg sidder ikke og påstår, at vi er totalt fejlfrie, for selvfølgelig har vi også fejl en gang i mellem i Hjemmet. Men vi er ikke årsag til død og ulykke. Svaret til kvinden, der ønsker at få oplyst, hvordan hun skal dø, er måske en af de fejl. Man kan jo undre sig over, at nogle vil have sådan en forudsigelse, og jeg personligt ville ikke have det.

Krig mod ugeblad

– Jeg synes, at Mogens Jacobsen har skruet sin kritik op i et urimeligt plan, fortsætter chefredaktøren.

– Den er intellektuel og elitær. Med tilbuddet om en test af John Braads evner vil han lægge en fælde, der udråber ugeblads-læsere som nogle dumme nogen. Vi har den holdning, at når læserne har interesse for det clairvoyante, skal vi også afspejle det. Jeg synes, at en kapacitet som Mogens Jacobsen hellere skulle bruge sin tid på at hjælpe syge mennesker end at føre krig mod et ugeblad.

– Vi iværksatte en alvorlig undersøgelse af John Braad, inden vi lavede brevkassen. Han er en kapacitet på sit område, og der er flere eksempler på, at han har fundet bortkomne ting og personer, blandt andet på tv. Vi bringer også jævnligt indlæg i brevkassen fra læsere, der fortæller om, at John fik ret i sine forudsigelser.

– Jeg tror selv, at der er mere mellem himmel og jord, men det er en trossag, og det vigtigste er, at jeg står til ansvar for det, der står i bladet, understreger Bjarne Ravnsted.

Mogens Jacobsen fastholder sin kritik. Hans næste skridt bliver at kontakte Pressenævnet med det formål at få en vurdering af Bjarne Ravnsted og Kjeld Lucas’ afvisning af hans spørgsmål. Han har også kontaktet Lægeforeningens Etisk Juridiske Råd, som har meddelt, at man er interesseret i at forfølge sagen.

– Jeg har bidt mig fast som en terrier. Det, der personligt driver mig, er, at mennesker i denne forbindelse bliver snydt, så vandet driver. Det er synd, for det er væsentlige eksistentielle spørgsmål, der stilles til brevkassen. Men der er også det alment menneskelige i min handlemåde, at jeg ikke kan affinde mig med sådan en arrogant afvisning. Det er deres pligt at kunne forsvare, hvad der bliver bragt i bladet.

Kilde: Para-nyt 1998 nr. 6. © 1998 Dorte Remar. Gengives her med forfatterens tilladelse.