Antallet af new age-ofre stiger

af Dorte Remar

Præster og psykiatere får et stigende antal henvendelser fra mennesker, der har været i kontakt med det okkulte new age

– Manglen på etik i new age er et stort problem. Meget bærer præg af, at man ved bedre og derfor ikke behøver at tage almene hensyn. Det var det, der fik mig til at hoppe af,

siger Michael Jahn, der i otte år af sit liv var dybt engageret i new age og underviste i dybdepsykologi og selvudvikling. Nu studerer han teologi og er formand for IKON-Danmark, der er informations- og samtaleforum for kristendom og ny religiøsitet, og redaktør af foreningens blad.

Spørgsmålet om der findes en etisk ansvarlighed og kvalitetsbevidsthed i den alternative new age-verden er aktuelt i en tid, hvor folkekirkens præster får et stigende antal henvendelser fra mennesker, der er i psykisk og fysisk nød efter kontakten med det okkulte new age-miljø. På side 5 i dagens avis fortæller den 41-årige Karin Nielsen om sin vej ud af new age-religiøsiteten.

Også det etablerede psykiatriske behandlingssystem møder en række patienter, der lider af skadevirkninger som følge af alternativ behandling baseret på den ny folketro og fænomener som clairvoyance, healing, astrologi og aura-læsning.

Som sjælesørger og medarbejder i foreningen IKON-København får sognepræst Niels Underbjerg, København ofte henvendelser fra mennesker, der har lidt skibbrud i den okkulte og alternative verden. Han har op til fem-seks af denne type samtaler om ugen og må på grund af mangel på tid afvise to ud af tre, der henvender sig.

– Det er mennesker, der er kommet i klemme og er i eksistentiel nød. De har søgt ind i en religiøs sammenhæng, der proklamerer identitet. Men de opdager så, at frem for at få det, bliver den smule, de har, pillet fra dem.

De søger hjælp, fordi de er i fysisk og psykisk nød. Den religiøse dimension kan have fremprovokeret en virkelighedsopfattelse, som næsten føles skizofren. Præsten er den sidste udvej, for selvom psykologer og psykiatere er knalddygtige til mange ting, er de ofte dårlige til det religiøse, siger Niels Underbjerg.

Opblæsthed
De sygehistorier, som folk fortæller efter mødet med det alternative, er svære at forstå, hvis man ikke kender til deres baggrund, mener Michael Jahn.

– Men der er ingen tvivl om, at det er mangel på almindelig medmenneskelig indsigt, når en clairvoyant for eksempel fortæller folk, at de ikke bliver ret gamle, eller at der render fjendtlige ånder rundt i deres lejlighed.

– Et af de største problemer indenfor new age er, at du er din egen højeste dommer og mester. Etikken er funderet på loven om karma og reinkarnation, som handler om, at mennesket er på vej til at udvikle en højere grad af bevidsthed, i realiteten mod guddommelighed. Og nogle mener så, at de er nået længere og kan se noget, vi andre ikke kan se. Jeg kalder det en herrefolksmentalitet.

– Det kan man også opleve fra kristen side, så derfor bør kritikken rettes begge veje. Men humlen i det er, at i det øjeblik kristne er intolerante overfor andre mennesker, er vi det i modstrid med, hvad Jesus har fortalt os. Når en healer gør noget lignende, sker det udfra en new age-filosofi om, at personen ikke ved bedre, og gjorde han eller hun det, ville det blive accepteret.

Pensioneret overlæge i psykiatri, Mogens Jacobsen, har i 20 år studeret parapsykiske fænomener som clairvoyance, astrologi og helbredelsesmetoder af magisk art. Han er nu i gang med at undersøge den til tider skadelige virkning, som clairvoyanter og astrologer kan have på dem, han betegner som letkøbte ofre.

– Jeg har de sidste år, jeg fungerede som overlæge i psykiatri, bemærket, at antallet af henvendelser fra mennesker, der har haft dårlige oplevelser med alternativ behandling, var stigende. Det er ikke grunden til, at de henvender sig, men det dukker op henad vejen. Jeg vil tro, at mange begynder med at henvende sig til en præst og ikke en psykiater, fordi det i første omgang er et trosspørgsmål.

– Som psykiater har jeg mødt ret mange mennesker, der var blevet slået temmelig skæve af det her halløj. Det har forarget og gjort mig ked af det, og jeg har derfor undersøgt markedet og læst en masse bøger. Det største problem for psykisk skrøbelige mennesker eller mennesker, der har en psykisk lidelse eller er psykotiske, er, at de har svært ved at skelne virkelighed fra fantasi. Men det, de gør i den alternative verden, er at bruge magisk tænkning, hvor virkelighed og fantasi bliver forvekslet. Og på den måde skubber disse terapeuter den hældende vogn lidt længere ud i grøften, fortæller Mogens Jacobsen.

Overlæge Jørgen Due Madsen, Psykiatrisk Afdeling i Hillerød, understreger, at der ingen forskning er på området, og at der ikke er lavet en talmæssig opgørelse over antallet af psykiatriske indlæggelser som følge af alternativ behandling.

– Alligevel kan man godt have en formodning om, at nogle får psykiske problemer og symptomer ved kontakten til nyreligiøse og okkulte miljøer, og at der er en stigning i antallet af disse tilfælde. Men samtidig må man jo også sige, at de miljøer har en tiltrækning på mennesker, der er ustabile eller har skader i forvejen.

– Generelt mener jeg, at når man som i det alternative behandlingsmiljø og i de nyreligiøse miljøer arbejder med meget stærke virkemidler, så må etikken også skærpes. Jo skarpere en kniv er, jo mere kræves der af en kirurg. Og jo stærkere virkemidler, jo mere må der kræves af faglighed og ikke mindst etik. Men ofte er det sådan, at meget i den nyreligiøse verden ledes af autoritære "profetskikkelser", som er helligt enøjede og uden selvkritik, siger Jørgen Due Madsen.

Blandt behandlere og clairvoyanter i den alternative verden findes en række uskrevne etiske regler: Fortæl aldrig om død. Pres ikke folk til noget, de ikke har lyst til, Og behandl aldrig folk, der ikke har bedt om det.

Det understreger Steen Landsy, der har arbejdet i den alternative branche i 30 år. Han er stifter og formand for foreningen Nyt Aspekt og chefredaktør på bladet af samme navn.

– Når folk overtræder disse regler, er det fordi, de ikke kender folk godt nok, eller fordi de er overivrige. Man kan ikke tillade sig at gribe ind eller rådgive uden at blive bedt om det. Det er en etisk kodeks, der er utrolig vigtig, og en af de helt elementære ting, man lærer som behandler.

– De overivrige er mennesker, der utrolig gerne vil gøre noget godt, og det berettiger dem så til at gøre noget, de ikke er blevet bedt om. Det må komme an på motivet, hvordan vi skal dømme det. Mennesker er ikke på samme forståelsesniveau og kan komme ud i noget, de ikke har styr på. Det kan ske for alle, men det er uheldigt.

– Jeg skønner, at 80-90 procent af behandlerne i den alternative verden, fungerer på et etisk grundlag. Og det er faktisk sådan, at Danmark er så lille et land, at en behandler ikke gennem længere tid kan gøre uhensigtsmæssige ting, uden at der går rygter om, at vedkommende har roterende fis i kasketten. Det skal ikke opfattes som et forsvar, men som en konstatering. Man kan jo ikke autorisere området, for hvordan skulle man gøre det, spørger Steen Landsy retorisk.

Ingen kontrol
Måske kunne man fra politisk side kigge nærmere på kvaksalveri-loven og tindersøge, om der er behov for justeringer i forhold til det alternative behandler-marked. Man kunne måske også stille krav om dokumente- rede kundskaber af dem, der nedsætter sig som alternative behandlere.

Det foreslår den svenske religionshistoriker Olav Hammer, Lunds Universitet. Han er forfatter til bogen "På jagt efter helheden. new age. En ny folketro?", der udkom på dansk sidste år.

– Jeg tror, at den alternative verdens vækst har været så hurtig, at det er kommet bag på samfundet. Noget, der for 10 år siden var en lille subkultur, er pludselig vokset til en massebevægelse. Men nu bør samfundet vågne op og indse, at vi har et stort miljø, der tiltrækker i tusindvis af mennesker. Et miljø, som der ingen kontrol er med, og som har nogle behandlingsformer, der er meget kraftfulde, siger Olav Hammer.

Kilde: Para-nyt 1998 nr. 6. © 1998 Dorte Remar. Gengives her med forfatterens tilladelse.