Denne artikel omhandler mediehysteri, fejlcitering af videnskabelige data, mediehungrende astrologer, og letbenet journalistik, hvorfor artiklen er evigt aktuel.
af Claus Larsen, Mogens Winther, Dann Simonsen
Vi har før på Skeptica omtalt asteroider og kometer, disse frosne klippestykker og isbjerge, der bevæger sig. Historisk set rammes vores planet af en dødbringende asteroide eller komet cirka hver 26 mio. år (1). Bedst kendt er nok den komet eller asteroide, der for 65 mio. år siden forårsagede en udryddelse af 75% af Jordens plante- og dyrearter, herunder dinosaurerne, det såkaldte ”K-T Impact”. (5)
Nyheden om planetens snarlige undergang bringes dog noget oftere i medierne. Senest handler det om asteroiden Apophis, der er 370 meter i diameter, og passerer tæt forbi Jorden i årene 2021, 2029 og 2036 (2). Særlig interessant er passagen den 13. april 2029:
Objekt/navn
Dato for nærmeste kontakt
Afstand i AU
Afstand i km
(99942) Apophis
6. marts 2021
0,112650
16
(99942) Apophis
13.
0,0002644
39.000
(99942) Apophis
4.
0,136044
20
Uheldigvis har der ikke været politisk vilje til at oprette et overvågningssystem, så man i god tid kan opdage potentielle farer fra rummet. Man vil næppe kunne standse en nyopdaget komet eller asteroide, der pludseligt viser sig at have fatal retning mod Jorden. Der er dog flere muligheder hvis man har f.eks. 100 år at forberede sig.
Lad os derfor slå koldt vand i blodet et øjeblik.
Vi forestiller os situationen at to cyklister blæser på vigepligten, og passerer gennem et vejkryds i fuld fart uden overhovedet at se sig for.
Den afgørende faktor i det astronomiske eksempel er tilsvarende en så præcis tidsangivelse af de to objekters passage, Jordens og Apophis’, som muligt. Den aktuelle vurdering for, at Apophis rammer Jorden er 1:45 000 (3).
Hvordan vil vore medier reagere på en sådan historie?
Erfaringen fra den journalistiske omtale af tidligere kometpassager giver ikke meget håb om seriøs omtale af dette alvorlige emne. I 1992 opdagede man kometen ”Swift Tuttle”, hvor en nøjere analyse af observationsdata tydede på at denne komet kunne ramme Jorden i år 2126:
”The comet has been described as “the single most dangerous object known to humanity”.” (4)
Og :
” Comet Swift–Tuttle is the largest Solar System object that makes repeated close approaches to Earth. With a relative velocity of 60 km/s, an Earth impact would have an estimated energy of ~27 times that of the Cretaceous–Paleogene impactor” (4)
Men hvad angår ”Swift-Tuttle” viste det sig efterfølgende, at denne nyopdagede komet lod sig genfinde i de gamle arkiver. Fortegnelser helt tilbage til det gamle Kina hjalp efterfølgende til at forbedre banen, hvorved det viste sig at risikoen for et ”deep impact” blev væsentlig mindre.
Den helt store usikkerhed ved baneberegninger for kometer er de såkaldte ”non gravitational effects”, altså andre kræfter end tyngdekraften. Når en komet f.eks. bades i solens intense lys, vil der opstå dampudslip, såkaldte ”jets”, på kometens overflade. Denne effekt blev illustreret på dramatisk vis i den velkendte drengerøvs film ”Deep Impact”:
Sådanne ”jets” er, som filmen ovenfor viste, altid aktive på den side af kometen, der vender mod Solen.
“Jets” er her
Effekten kaldes i telegrammerne nedenfor ”non gravitational forces” og kan bremse kometen i dens bane på vej ind til Solen.
I 1992 viste målinger, at komet ”Swift Tuttle” ankom 17 dage senere end forudsagt til punktet perihel, hvor objektet er tættest på solen. Hvis denne komplicerede jet-effekt gentog sig under næste passage, ville ”Swift Tuttle” kunne kollidere med Jorden den 14. august 2126:
” Upon its 1992 rediscovery, the comet’s date of perihelionpassage was off from the then-current prediction by 17 days. It was then noticed that if its next perihelion passage (July 11, 2126) was also off by another 15 days (July 26), the comet would pass perilously close to Earth or the Moon on August 14, 2126 (IAUC 5636: 1992t).” (4)
Citat fra det originale IAU telegram 1992:
“Future extrapolation gives the next return to perihelion as 2126 July 11, although the problem with the computation of the non gravitational forces must introduce some uncertainty; a change by +15 days could cause the comet to hit the earth on 2126 Aug. 14.” (6)
Selv om man i 1992 tydeligt præsenterede ”Swift Tuttle” og tilhørende data, formåede pressen alligevel at få skrevet både kometens navn forkert, ”Smith Tuttle”, og få fejlciteret tidspunktet for et eventuelt nedslag med godt 10 år, til at være den 17. august 2116.
Man finder stadigvæk artikler om denne fatale medie-komet på nettet, hvilket desværre beviser, at når først en fejl er opstået, lever den meget længe.
Ugebrevet ”Mandag Morgen” skrev den 2 November 1992, side 25, at – citat :
”Pressens dækning af den astronomiske genopdagelse af kometen ”Smith-Tuttle” har været fuld af fejl, overdrivelser eller udeladelser af forbehold. … Eksempel på en faktuel fejl var at ”skæbneåret” undervejs blev fra Reuters korrespondent i Sidney til Ritzau var blevet ændret til 2116 i stedet for 2126.
Eksempler på overdrivelser fandt man i de danske aviser, der præsterede overskrifter som ”Jorden går under år 2116” og ”Dommedag i år 2116” på trods af, at der er en overvældende sandsynlighed for at kometen passerer forbi Jorden, end at den slår ned”. (7)
Astrologien fejlede også
I det ellers ganske troværdige DR rettede en journalist på et letbenet radioprogram, ”Danmarks Kanalen”, henvendelse til en astrolog, og spurgte om, hvilken prognose, der ventede vores børnebørns efterkommere på den helt forkerte dato i august 2116. Astrologens svar var selvfølgelig rædselsvækkende: Netop denne dag ville skæbneplaneten Jupiter gå ind i en fatal retrograd bevægelse, og hele Jorden ville blive ramt af en skrækkelig ubehagelig ”Tycho Brahes dag”.
En henvendelse til DR fra os skeptikere om astrologen også havde lige så dystre forudsigelser på den korrekte nedslagsdato år 2126, forblev desværre ubesvaret.
Usikker fremtid
Tilbage er blot at konstatere, at forbavsende få astronomer er ansat til at opmåle og registrere disse potentielt farlige objekter. Hjemmesiden Space Weather (8) giver et aktuelt billede af de nyopdagede objekter tæt på Jorden (9). I skrivende stund (september 2019) kendes cirka 2.000 sådanne potentielt farlige objekter.
Selv om mange af asteroiderne er små, er de stadigvæk farlige. Således vil en uvarslet fuldtræffer på f.eks. Washington, Moskva eller Beijing kunne få skydegale præsidenter til at trykke på den forkerte knap.
Supplerende artikler
- Jordens undergang – igen igen igen…
- ‘God of Destruction’ asteroid Apophis will come to Earth in 2029 — and it could meet some tiny spacecraft, Space.com
- The Chance Of Asteroid Apophis Hitting Earth May Be Slightly Higher Than We Thought, iflscience.com
Noter
Tak for hjælpen til Martin Frost fra Weekendavisen.
Skeptica har bedt DR om en udskrift af den pågældende udsendelse, hvor astrologen udtaler sig dystert om den forkerte dato.
Kilder
- Death from Above: Mass Extinctions Tied to Comet Strikes, Space.com
The Chilling Regularity of Mass Extinctions, The Atlantic - Forthcoming Close Approaches To The Earth, The International Astronomical Union
Asteroid shock: NASA preparing for ‘colossal God of Chaos’ rock to arrive innext 10 years, The Daily Express - Elon Musk
sagt , dasswir keine Chancegegen einen Asteroidenhaben , der inzehn Jahren die Erdetreffen wird , Business Insider - Swift-Tuttle
kometen , Wikipedia - Chicxulub
krateret , Wikipedia - IAUC 5636: 1992t, Central Bureau for Astronomical Telegrams
- Spørgsmål om
tidspunkt for Smith-Tuttlekometen , Competoid
Kometerog verdens undergang , svenrus.dk
Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 38, 2.november 1992
Det Kgl Bibliotek - spaceweather.com
- spaceweather.com,
se afsnittet ”Near Earth Asteroids”
Meteoritter og Asteroider kan vi godt bremse ved at sende en atombombe op mod den, mens den befinder sig i 39.000, km fra Jorden så den sprænges i millioner af stykker