af Erik Bork
"De sidste tider er nær!", lyder det med jævne mellemrum fra katastrofe-grupper overalt i verden. I en lejlighed syd for København sidder en tilhænger af Orthon-bevægelsen, der er overbevist om, at en atomkrig er forestående, og at de flyvende tallerkener vil komme og hente store dele af menneskeheden. I 60erne byggede bevægelsen en bunker i Borup som symbol på den kommende atomkrig. Men i virkeligheden er der tale om et glædesbudskab, forsikrer tilhængerne.
På bordet foran den 77-årige pensionist Knud Weiking ligger en lille blyskive. Han har slænget den hårdt i bordet, som var der tale om en afgørende trumf i et vigtigt spil kort. I blyet er med tydelige typer skrevet "Orthon-bunkeren, julen 1967 QRST/PTR"
Den ældre mand med det godmodige ansigt har talt meget indtil nu. Men pludselig er han stille – så løfter han sin pegefinger.
"Denne samtale mellem dig og mig varer i evighed… I rummet vil denne samtale altid eksistere. Den bunker, vi byggede i 1967, symboliserede den snarlige og verdensomspændende atom-krig. Men intet, der er skabt, er fortabt. Orthon har garanteret, at mindst en millard mennesker vil overgå til en større fuldkommenhed, så snart krigen bryder ud."
Siden 1967 har Knud Weiking ifølge sig selv med jævne mellemrum fungeret som medium for et væsen, der kalder sig Orthon. Gennem Knud Weiking har Orthon således bebudet, at denne snart dukker op med et følge af flyvende tallerkener. Budskabet er præcist givet af Orthon:
"Den genkomst, der er blevet lovet og forudsagt til menneskene for 2.000 år siden, og som vil komme til jorden i min skikkelse, vil finde sted nu. Den Himmelens Hærskare, som kommer, og som vil være omkring hele jorden for at teleportere de mennesker ud i rummet, som betinger en åndelig mutation, vil være at finde på Sjælland," har Orthon sagt gennem Knud Weiking.
Man kan kalde Orthon-tilhængerne gale. Men i slutningen af 1960erne troede flere tusinde danskere på budskabet om Orthon-manden og hans flyvende tallerkener, og endnu i dag er Knud Weiking og en snæver kreds af tilhængere stadig overbevist.
"Det hele er meget logisk, ellers havde vi slet ikke beskæftiget os med det," siger Knud Weiking.
Om natten den 20. februar 1967 kom Knud Weiking hjem efter at have afsluttet aftenens vagt som taxichauffør. Weiking satte sig alene i stuen og røg en cigaret.
Pludselig tændtes en væglampe, og en stemme brød stilheden.
"Sluk den cigaret! jeg vil tale med dig!"
Knud Weiking var lamslået, men i de følgende timer udspandt sig ifølge Weiking en samtale mellem ham og den mystiske stemme, der overbeviste ham om, at noget usædvanligt var i gang.
Igennem en kollega tog Knud Weiking om morgenen kontakt til en gruppe mennesker i Borup på Sjælland, der længe havde funderet over lignende hændelser i England. Her havde en ejendomsmægler, Richard Grave, under oprydning i en garage angiveligt mødt en skikkelse.
"Jeg er ham!" havde skikkelsen sagt – og det blev begyndelsen på flere år med en lang række budskaber fra væsnet, der blev kaldt Mesteren. Et par af de mere konkrete lød:
"Senest med det første sekund af den første time af julemorgen 1967 vil jeg have åbenbaret mig for mit univers ved hjælp af en atomkerneudviklingsproces. Dette er min plan, som er uigenkaldelig." Og videre:
"En større verdenskonflikt vil indvarsle de sidste stadier af den universelle udvikling."
Da Knud Weiking meldte sig i Borup med sine oplevelser, var man her sikre på, at væsnet fra England nu var dukket op i Danmark. I løbet af de næste måneder skulle det med Weikings hjælp vise sig, at gruppens budskaber løb verden rundt.
Knud Weiking stopper en af sine mange piber – de fleste står samlet i en pibeholder ved hans faste plads i lejlighedens udestue. Her bruger Knud Weiking meget tid på at studere filosofi og historie. På væggene i den pertentligt indrettede lejlighed hænger farverige naturbilleder – de fleste malet af datteren i Australien.
Kun to billeder skiller sig ud. De er angiveligt malet i pludselig inspiration af en engelsk kvinde og forestiller et ansigt – smalt med høje kindben, halvlangt hår og skæg, mørke øjne, der sidder dybt i øjenhulerne.
"Det ligner Orthon meget godt," siger Knud Weiking.
Det ene af de to billeder hænger i Weikings hustrus arbejdsværelse. Lige over et lille skab fyldt med gamle ringbind, der hver indeholder snesevis af sider med Orthons ord talt igennem, Knud Weiking – her minutiøst nedskrevet med skrivemaskine på tyndt pergament: "Budskab til menneskeheden", "Mens vi venter i nattetimen" og "Nøglen".
Allerede ved det første møde i Borup begyndte Orthon, ifølge tilhængerne, at tale gennem Knud Weiking. Når seancerne begyndte, blev Weikings stemme høj, og han mistede tilsyneladende kontrollen over sine ord. Orthons taler kunne vare fra minutter til timer.
"Mit navn er faktisk for jer Orthon, men den Højeste Høje, Eneste Ene, Sandeste Sande er repræsenteret gennem mig," sagde stemmen ved det første møde.
I de følgende måneder rejste Knud Weiking rundt i landet og på offentlige møder talte Orthon til de fremmødte. Alle budskaber blev optaget på bånd og omhyggeligt skrevet ned.
I hele Danmark blev tilhængerne hurtigt kendt som "Orthon-gruppen", eller "Universal Link", og den stadige strøm af budskaber blev udgivet i pjecer med titlen "Røsten fra Himmelen".
"Det var en dejlig tid," husker Knud Weikings kone, "men også en hård tid".
Søndag den 24. september 1967 kunne man i dagspressen læse følgende annonce:
"Har du tænkt over, hvor mange mennesker der over hele jorden har set de såkaldte flyvende tallerkener ( … ) Er du angst for din tidsalder og kan du ingen sund fornuft finde, da råder jeg dig til at se nærmere på dette problem.
Ønsker du hjælp og vejledning, da kan du henvende dig til mit center i Borup. Her ligger hele filosofien bag de flyvende tallerkener klar for dagen. Det er et budskab til menneskeheden, der kommer menneskeheden ved, især i den tid, du lever i."
Annoncen var indrykket af Orthon-tilhænger Jørgen Ellesøe og henviste til en postboks på Universal Link i Borup.
Det var årene, hvor rumkapløbet var på sit højeste, og hvor Den kolde Krig rasede. Netop i dagene op til Orthon-annoncen dræbtes 400 amerikanske marinesoldater ved et kæmpeslag i Vietnam, og Sovjetunionen øgede samtidig leverancerne af våben til Nordvietnam. Over 550 atombombesprængninger havde fundet sted her 22 år efter, at USA havde sprængt den første i en ørken i New Mexico.
Verden gispede efter vejret.
Omkring denne tid begyndte Knud Weiking gentagne gange at modtage en mærkelig besked fra Orthon.
"Orthon ønskede 25 ton bly valset ud i fire millimeters tykkelse. Jeg kunne ikke forstå, hvad det skulle bruges til og forsøgte at ignorere det. Men jeg blev overtalt af en anden i gruppen og vi bestilte blyet," fortæller Knud Weiking i dag,
"Netop da blyet var leveret, kom Orthon med nogle præcise mål på tømmer, og vi fik at vide, at vi skulle flytte 8.000 tons jord. Kort efter blev jeg af Orthon dirigeret ud på en mark, og her blev jeg sat til at udmåle afstande. Først da blev vi klar over, hvad det hele drejede sig om," fortæller Knud Weiking og kaster den lille blyplade med Orthon-bunker-inskriptionen ud på bordet.
"Orthon beordrede os til at bygge et atomsikkert rum til 70 gravide kvinder og børn inden den 22. december 1967. Gravemaskinen kom den 8., så vi havde meget travlt," husker Knud Weiking.
På få uger skaffede Orthon-folkene omkring 200.000 kroner fra givere overalt i landet, og hele pressen fulgte intenst med i bunkersprojektet, der blev kædet sammen med det varsel, som Richard Grave havde modtaget nogle år forinden i England: "Senest med det første sekund af den første time af julemorgen 1967 vil jeg have åbenbaret mig for mit univers ved hjælp af en atomkærne-udviklingsproces."
"2.000 DANSKERE TROR PÅ VERDENS UNDERGANG I ATOMKRIG", skrev Ekstra Bladet på sin spiseseddel, og da Dagbladet i Ringsted interviewede en af tilhængerne ved navn Børge Jensen om, hvad der ville ske, hvis atomkrigen ikke blev til noget, svarede han, at "så er der sket et mirakel".
Men den 22. december, da bunkeren omtrent var færdig, fik gruppen angiveligt besked fra Orthon om at aflåse og forlade stedet. Ingen benyttede nogensinde beskyttelsesrummet, og det eneste, der kom fra himmelen julemorgen 1967, var spredte byger – til stor fryd for dagspressen.
I dag siger Knud Weiking, at pressen misforstod budskabet. og at bunkersbyggeriet kun var en symbolsk handling.
"Bunkeren skulle symbolisere en kommende atomkrig, men der var ikke tale om, at krigen ville begynde den pågældende morgen. Den atomkerne-udviklingsproces, som Orthon talte om skulle finde sted, var blot et udtryk for, at videnskaben omkring dette år havde udviklet atombomberne så meget, at de havde kraft til at ødelægge hele jorden, når den tid kommer," siger Knud Weiking.
Ifølge Orthons forudsigelser er der ingen tvivl om, at det kosmiske indgreb sker en dag.
"Tidernes ende er nær," har Orthon-stemmen sagt ved flere lejligheder, og det vil ikke gå stille af, spår Orthon.
"Vi vil foretage en ting med Jorden, som menneskene ikke drømmer om (…) Dette må ikke bekymre jer. Alt hvad vi fortager os, er ud fra kærlighedens og nådens princip."
Uden at Knud Weiking vil sætte en præcis dato på, hvornår alt dette indtræffer, er han dog temmelig sikker på, at det vil ske inden århundredets udgang -altså inden for det næste halvandet år.
"Der skal ske nogle kosmiske apokalypser for, at hele universet kan køre rundt. Somme tider ser vi eksplosioner i universet, og nu er turen kommet til os. Det er ikke tragisk – det er smukt. Vi forsvinder ikke, for det er ikke en undergang, men en overgang i lys, tid og rum. Orthon har lovet, at mange af os kommer over i andre verdener, hvor vi udvikles til større fuldkommenhed og forståelse. Resten af os bliver genfødt på jorden i andre tider," forklarer Knud Weiking og bedyrer, at Orthon-filosofien også hænger sammen med kristendommen.
"Buddha og Kristus er én og samme person. jeg lod mig inkarnere først som Buddha for at give Østens folk mit budskab, og derefter som jøde for at give Vestens folk det," har Orthon sagt.
Og et andet sted:
"Vi vil komme og sætte de flyvende tallerkener på Midtsjælland på en sådan måde, at hele menneskeheden bliver klar over deres eksistens ( … ) Jeg er livet og sandheden."
Er det ikke ubehageligt at sidde inde med en sådan viden?
Knuds kone ryster på hovedet.
"Nej, slet ikke. Vi er jo privilegerede, fordi vi har fået et budskab til menneskene, der gør, at de bliver lutrede – vi giver folk håb igen," siger hun og serverer kartoffelfrikadeller og vegetarleverpostej.
I dag er der kun en lille håndfuld medlemmer af Orthon-bevægelsen tilbage i Danmark. Orthon-bunkeren blev fjernet i 1970 på forlangende af myndighederne.
© 1998 by Berlingske Tidende
& Erik Bork. Oprindelig bragt i Berlingske Tidende 21. maj 1998. Gengives her med venlig tilladelse grundet i at Skeptica skabte kontakten mellem interviewpersonen og forfatteren.
Kilde: Para-nyt 1998 nr. 4
[*]
Seneste kommentarer