Charles Fort – en biografisk skitse

af Willy Wegner

Charles Fort blev født i august 1874. Han var søn af hollandske emmigranter, og voksede op i Albany i staten New York.

Han klarede sig elendigt i skolen, ikke fordi han var ubegavet, men fordi han ikke forsømte nogen mulighed for at spille rollen som "den sjove dreng". I hans hjem var der ikke særligt sjovt, hans far var hård, han krævede disciplin og uddelte tørre tæsk. Charles’ mor døde da han var 4 år gammel.

Da Charles var 18 år gammel stak han af hjemmefra. Han var god til at skrive, og han ernærede sig som journalist og redaktør på en lokal avis. Men han fik ret hurtigt lyst til at rejse, og tog afsted verden rundt på lykke og fromme. Han ville ud og opleve noget, drage erfaringer fra den store verden.

Han tog rundt i USA, og videre til England, Skotland og Wales. I 1896 befandt han sig i Sydafrika, men var så uheldig at få malaria, og det tvang ham hjem til New York.

Familien Fort havde på det tidspunkt en engelsk stuepige ved navn Anna Filing. Hun passede og plejede Charles. Det endte med at de blev gift, og slog sig ned i Bronx. Det blev til et ægteskab der holdt i 35 år indtil Charles Fort døde i 1932.

Fort fortsatte sit journalistiske arbejde, men skrev også en halv snes romaner. Af disse var det kun The outcast manufacturers der blev udgivet – det var i 1909. Han skrev også en autobiografi, Many parts i 1901, men den blev aldrig udgivet. Dog blev bevarede fragmenter – ironisk nok many parts – af hans manuskript udgivet i Fortean studies , bind 1, i 1994.

Charles og Anna havde hidtil levet i stor fattigdom, men i 1916, da Fort var 42 år, arvede han en rimelig sum penge efter en onkel, nok til at forsøde deres dagligdag.

Han var en flittig læser, især videnskabelige bøger og tidsskrifter blev læst, og han skabte sig en samling på 25.000 notater vedrørende ting videnskaben ikke kunne give nogen fornuftig forklaring på. På et tidspunkt brændte han det hele.

Charles Fort begyndte så forfra. Han læste sig igennem alle verdens største aviser og videnskabelig tidsskrifter, tog atter notater på små lapper papir som han arkiverede i gamle skoæsker. Omkring 1915 havde han samlet i titusindvis af noter, og han begyndte nu at skrive på to bøger som han kaldte henholdsvis "X" og "Y".

I sit første manuskript tog han udgangspunkt i, at livet på jorden havde været kontrolleret af væsener fra Mars. I det andet manuskript, "Y", fremdrog han indicier for, at der i Antarktis skulle eksistere en ond civilisation.

Hvis nogen undrede sig over titlerne eller kommenterede dem, så var Forts reaktion: – man bør i det mindste være glade for, at jeg ikke begyndte med "A"!

Fort blev imidlertid frustreret over manglen på interesse for hans mansukripter til "X" og "Y", så de blev brændt. I stedet begyndte han på bogen The book of the damned , som hans gode ven, forfatteren Theodore Dreiser på det nærmeste tvang sit forlag til at udgive i 1919.

Året efter blev Fort deprimeret og endnu en gang resulterede det i, at han brændte alle sine notater, efter sigende godt 40.000! Det var efterhånden er dårlig vane, skulle man mene. Han og Anna rejste nu til London og bosatte sig tæt ved British Museum.

For tredje gang i sit liv gik Fort i gang med at indsamle notater, denne gang i British Museums bibliotek. I otte år stod det på; han så at sige "åbnede og lukkede" biblioteket som bruger af det næsten dagligt. Det var også i disse år han begyndte at fatte interesse for rumrejser, som han mente snart ville kunne finde sted. Lejlighedsvis holdt han taler om det på det legendariske "Speakers corner" i Hyde Park.

Omkring det tidspunkt skrev han bogen New lands , der blev udgivet i 1923, og var hans mindst succesfyldte bog, men også karaktiseret som hans mest skøre værk.

I 1929 vendte Charles Fort tilbage til New York og begyndte på bogen Lo! , der udkom i 1931. Hans sidste bog, udgivet året efter, hed Wild talents . Han var på det tidspunkt svag og plaget af fremadskridende blindhed.

I 1931 var der et møde i Charles Forts lejlighed. En lang række promenente herrer var samlet med det formål at stifte "The Fortean Society". Et selskab der skulle videreføre Forts arbejde og gøre ham kendt. Imidlertid var Fort den eneste der ikke ønskede at være medlem.

Nogle få uger efter udgivelsen af hans sidste bog blev han indlagt. Han tog notater til det sidste, og hans sidste notat siger: "Vanskelig barbering. Udtørede pletter i ansigtet".

Charles Fort efterlod sig 60.000 notater. De blev ikke brændt, men findes i dag bevaret i New York Public Library. The Fortean Society blev stiftet, og man bragte i tidsskriftet Doubt, udgivet i 1937, uddrag af hans upublicerede notater, men det gik som Fort havde frygtet, nemlig at det blot blev en ny kult tegnet af en selvpromoverende Tiffany Thayer.

Charles Fort bragte brød på bordet hos generationer af science fiction forfattere da han sammenbragte de mange beretninger om objekter og mennesker som på mærkværdig vis flyttede sig i tid og sted, og opfandt udtrykket "teleportation". Kaptajn Kirk ville aldrig være blevet "beamet" op til stjerneskibet Enterprise hvis Fort ikke først havde anydet at det kunne ske, og at det vedvarende sker, skriver John A. Keel.

Gennem tiden har mange set Fort som en fjende af videnskaben, men de der ser ham fra den vinkel tager fejl. Fort pegede på de ting som videnskaben fordømte eller bevidst overså eller latterliggjorde, fordi det ikke kunne indpasses eller måtte forblive uforklarligt. Det han blandt andet efterlyste, var ordentlig forskning efter ordentlige metoder. Men han havde heller ikke sympati for mytemagere og kultister.

Således beretter den engelske forfatter John Michell, at da han på et tidspunkt deltog i en forteansk kongres i usa, var der næsten ingen grænser for, hvem der tog Charles Fort til indtægt for netop deres specielle interesse, det være sig poltergeister, ikke-jordisk liv, søuhyrer og fortidscivilisationer. Men egentlig gjorde de regning uden vært, for Charles Fort selv troede ikke på disse ting, lige så lidt som han troede på videnskabelige love, religiøse sandheder og så videre. Faktisk havde Fort ikke mere til overs for skøre kultister end for den ortodokse scientisme, og mente i øvrigt, at der ikke var ret meget i denne verden som var værd at tro på.

Den videnskabelige "krop" opfører sig som enhver anden organisme, og forsøger at frastøde alle fremmedlegemer, som forsøger at trænge sig ind, i stedet for at undersøge dem med henblik på optagelse. Det var dette videnskabens immunforsvar han var vred over. Som Fort har udtrykt det: "Videnskaben har gjort sit yderste for at forhindre hvad videnskaben har gjort!"

Som han skrev i sin bog Wild talents : – Når jeg falder over en usædvanlig gentagelse, i tid og sted langt fra hinanden, så føler jeg – også selv om jeg ikke har nogle absolutte standarder at dømme ud fra – at jeg er udenfor den ordinære løgns område.

Fort arbejdede med kontinutieteter og sammenhænge. Han havde en idé om, at alle former for fænomener og ting blot var forskellige udtryk af den samme fundamentale organiske eksistens. Ganske enkelt simplificeret som en øde ø midt i en sø, men som jo via søbunden er forbundet med det omgivende land.

"Jeg samler på notater om emner der har en uensartethed, såsom afvigelsen fra koncentriciteten i månekrateret Kopernicus og en pludselig tilsynekomst af lilla englændere… Jeg har brugt megen tid til at tænke over de påståede pseudo-relationer der kaldes tilfældigheder. Hvad nu, hvis nogle af dem ikke er tilfældige?"

Udspekuleret arbejdede Fort. Med ringeagt for præster, videnskabsfolks og lærdes officielle klæder, iførte han sig selv narrens spraglede klædedragt, fik sit publikum til at le for så at forlade dem, som uden selv at vide det havde ændret mentalitet, og optaget nye myter til forholdene i dette skønne og varierede univers.

Forts data var udelukkende ment som en demonstration af, at enhver etableret tro eller teori er baseret på udelukkelse, idet tro og teorier ikke kan eksistere uden at udelukke noget andet. Derfor afholdt Fort sig fra at tro på sine egne overvejelser.

Når for eksempel medierne konfronterer personer med forskellige synsvinkler på en given problematik, så opmuntres deltagerne til at belyse alle sider af problemet. Det resulterer som oftest i et sammenstød mellem rivaliserende opfattelser. Set fra en forteansk synsvinkel vil en sådan konfrontation forblive uforløst i gensidige forsøg på udelukkelse af respektive synspunkter, og er derfor meningsløs.

Charles Fort skabte ikke selv noget originalt. Han var samler, og han var katalysator for det indsamlede. De der har checket hans kilder har ikke fundet fodfejl, og paradoksalt nok er mange af hans kilder videnskabelige tidsskrifter. Gennem sine bøger har han lavet en udstilling af de udelukkede iagttagelser som mange observatører har gjort, og som er en del af vor verden. Hver for sig små øde øer, der dog har en ikke altid synlig forbindelse med den nærmeste kyst.

Note:

Netop i disse år genudgives hans bøger af tidsskriftet Fortean Times i London, som begyndte med de to nedenstående i 1995.

The book of the damned. – New ed. – London : John Brown Publishing, 1995. Lo!. – New ed. – London : John Brown Publishing, 1997. New lands. – New ed. – London : John Brown Publishing, 1996.

Selektiv litteraturliste vedr. Charles Fort:

Fortean studies : Vol. 1-3 / edited by Steve Moore. – London : John Brown Publishing, 1994-. Fortean Times 1973—

Udkommer 14 gange årligt. Adresse: Fortean Times subscriptions, Bradley Pavilions, Bradley Stoke North, Bristol BS12 0QB, England. Internetadresse: www.forteantimes.com

Udgiver desuden tidligere årgange i bogform samt mange særudgivelser af bøger og indtil videre de to første værker af Charles Fort. Årbogen Fortean studies indeholder masser af læsestof samt indeks til Fortean Times. Dertil kommer lejlighedsvise tilbud på anden beslægtet litteratur.

Gardner, Martin: Fads & fallacies in the name of science. – New York : Dover Publications, 1957. Gross, Loren E.: Charles Fort, The Fortean Society & unidentified flying objects. – Fremont, Calif. : L.E. Gross, 1976 Knight, Damon: Charles Fort : prophet of the unexplained. – London : Victor Gollancz, 1971. Pauwels, Louis og Jacques Bergier: Den fantastiske virkelighed : Bd. 1. – København : Borgen, 1963. Richard, Bob and Paul Sieveking: Charles Fort. – London : Fortean Times, 1990. [Introduktionsfolder]

Læs også: Charles Fort – en utrættelig ammunitionssamler

Kilde: Para-nyt 1997 nr. 2

[*]