af Willy Wegner


Efter at være kommet hjem fra arbejde, halsede jeg straks ud af døren igen. Ud for at købe ind; der manglede både mælk, rugbrød og ost – basale elementer i dagligdagen. Efter at have rundet det skarpe hjørne til Torvet, og lagt Frelserkirken bag mig, nærmede jeg mig Løvbjergs hellige indkøbscenter. Der ser jeg pludselig en lille plakat: "Vor tids profeter"! Dagens åbenbaring?

Den lille gule plakat i A4-størrelse er ydmygt klasket op på en elstander under knæhøjde. Et billede viser Jomfru Maria med jordkloden i baggrunden, og så et timeglas, der er ved at løbe ud. Ups! Ja, det er ved at være lukketid, i Løvbjerg, altså!

Efter at have brugt lidt ussel mammon på indkøb, tog jeg på hjemvejen den lille plakat i nærmere øjesyn, og læste: "Profetier er både forudsigelser og mulighed for at ændre det forudsagte." Der inviteres til et møde i Dagnæs Sognegård, hvor en repræsentant for Elizabeth Clare Prophet vil sige noget om Nostradamus, Jomfru Maria og Dannion Brinkley, og deres profetier om vor tid. Tja, hvorfor ikke?

Da jeg fredag den 26. April 1996 kl. 19,30 triller op foran Dagnæs Sognegård, undrer jeg mig. Det var vel i dag? Plakaten stavede godt nok Dagnæs som Dagens, men Sognegårdsvej 3, det passede da godt nok. Der holdt nogle enkelte biler i den fjerne ende af parkeringspladsen, ude til vejen, betænkeligt tæt ved Badmintonhallen. Kun én bil ved Sognegården – jeg var ene om at myldre. Det er sgu nok aflyst, tænkte jeg, men så dukkede der en ældre mand og en cyklist op, lige et par minutter over tiden, som jeg havde tænkt at vende næsen hjemad.

Nå ja, så må der vel alligevel ske noget. Mens jeg gik op ad trappen til 1. sal, kunne jeg høre, at der var en kvinde der talte. Efter at have erlagt 30 kr. i entré, og modtaget en håndfuld foldere m.v., trådte jeg ind i rummet til den talende. Der var allerede kommet fem, så jeg var den sidste. I alt var der vel plads til 25-30 personer. På forreste række sad der tre kvinder, bag dem endnu en kvinde og så på sidste række den ældre mand, som jeg netop havde set gå ind.

Bag foredragsholderen stod der en bord dækket af en blå dug, helt ned til gulvet. Til venstre stod et portræt af Jesus, og til højre et af Saint Germain – begge i gyldne rammer. Midt for var så et billede, eller diagram, af "dit virkelige selv" som illustrerer opstigelsen og menneskets mulighed for at blive guddommelig. Bordet er i øvrigt pyntet med lys og blomster. På gulvet, foran bordet, er der et billede af ærkeengelen Michael.

Umiddelbart efter hører jeg foredragsholderen fortælle, at hun for nogle år siden havde læst om Nostradamus og jordens endeligt. Hun var blevet panikslagen, dér stod hun med sit lille nyfødte barn. Men hun kom lykkeligvis i forbindelse med Summit Lighthouse, der jo mener at kunne tackle de dystre profetier, og kvittede så buddhismen.

Jeg hører nu, for jeg ved ikke hvilken gang, at vi er på vej ind i Vandmandens tidsalder, og således skal der ske store ændringer. En blanding af bibeloplæsning, især fra Johannes åbenbaring, skrøner om Atlantis og Lemurien samt opstegne mestre, inkarnationer osv. Jeg hører også, at vi slet ikke sover om natten, men forlader vort legeme og stiger op i himlens mange boliger, for at hilse på og blive belært. Måske er det derfor, at jeg nogle gange er så forbandet træt om morgenen?

Af og til standser talestrømmen, og på et fjernsyn vises videoklip med Elizabeth Clare Prophet, dels hvor hun taler ganske almindeligt, fra en ret så pompøs talerstol, dels hvor hun via diktion viderebringer et budskab fra en af de opstegne. Det hedder diktion, ikke kanalisering, selv om jeg enfoldige hverken se eller høre forskel!

Bønner, "den violette flammes bønner", fik vi eksempler på. Ja, de findes faktisk på kassettebånd. Og der er bønner til enhver lejlighed, og det er af og til specificeret, hvem bønnerne skal rettes til. Skal man ud at køre bil, så er denne bøn til ærkeengelen Michael passende:

Lord Michael before! / Lord Michael behind!
Lord Michael to the right! / Lord Michael to the left!
Lord Michael above! / Lord Michael below!
Lord Michael, Lord Michael wherever I go!
I AM his love protecting here!

Denne bøn skal siges tre gange efter hinanden, før man starter bilen – da er man, så at sige, omgivet af et beskyttende, åndeligt panser. Vel en slags "spiritbags". Det er nok bedst, trods alt, også at spænde sikkerhedsselen – ikke fordi man er svag i troen, snarere fordi at politiet efter al sandsynlighed ikke godtager ovenstående bøn som undskyldning for ikke at bruge sikkerhedssele.

Den ældre mand er skredet, han var tydeligvis kommet galt i byen, og budskaberne fra mestrene var på engelsk – ikke noget for ham! Og – ærligt talt – jeg begyndte også at kede mig så småt.

Mens videoen kører, læser jeg lidt i en af folderne, og må erkende, at Summit Lighthouse er en rummelig bevægelse, for de opstegne mestres lære omfatter blandt meget andet følgende, og jeg citerer:

  • Læren om dig og din tvillingeflamme/tvillinge-sjæl, der blev skabt i Den Store Centrale Sol.
  • Læren om de syv Stråler og de syv Strålers Mestre.
  • Læren om karma og reinkarnation.
  • Læren om brugen af Det Talte Ords kraft, om brugen af den fulde stemme-kraft, om mantraer og visualiseringer.
  • Læren om brugen af den Violette Flamme til forvandling af andre menneskers karma og Jordens kollektive karma.
  • Læren om Den Gamle af Dage, Sanat Kumara, og de 144.000 Lysbærere fra Venus, der kom til Jorden for at redde planeten for udslettelse.
  • Læren om De Gyldne Tidsaldre på bl.a. Lemurien, Atlantis og i Sahara.

Hen mod slutningen blev der inviteret til "engleseminar" i Viby – ikke sådan at de syv ærkeengle vil møde op, men at man fra Summit Lighthouse ville berette om englenes arbejde, hvornår de arbejder og hvordan man kan samarbejde med dem; for "engle er dine venner, hjælpere og vejledere".

Kort før kl. 22 kan den lille opsøgende flok så stille spørgsmål. En ældre dame på forreste række siger, at hun har hørt, at Jesus i sin ungdom havde vandret rundt i Indien, og så gik snakken om det, og så udvandrede jeg, måske en lille smule klogere på, hvad Summit Lighthouse er for noget, og at det ikke er noget for mig.

Kilde: Para-nyt 1997 nr. 1

[*]