af Willy Wegner
I skrivende stund (september 1996) er nyheden om fund af spor efter liv på Mars bare Nyheden! Fossile rester af noget kriblekrable har foranlediget store overskrifter, præsidentiale erklæringer og ekstraudsendelser i fjernsynet osv.
I tv-udsendelsen "Du store verden", 12. august 1996, spurgte journalisten den førende danske Mars-ekspert, dr.scient. Jens Martin Knudsen, om ikke det var mistænkeligt, at denne nyhed kom meget belejligt for eventuelle ekstra bevillinger til den amerikanske rumadministration, NASA. Det mente eksperten ikke. Til Ritzau har han udtalt: "Hvis det er sandt, så skal vi til at ændre videnskabens verdensbillede." I givet fald vil teorien om, at der kun findes liv på Jorden få dødsstødet.
Det er ikke desto mindre usædvanligt, at videnskabsfolkene først går til pressen, før deres opdagelse har været publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. Det plejer ikke at være særligt meriterende i videnskabelige kredse.
Årsagen til al denne virak er altså et lille stykke klippe fundet på Antarktis allerede i 1984, og som angiveligt ramte Jorden for mere end 13.000 år siden. Men først for et par år siden blev det opdaget, at der var tale om et lille stykke Mars – og det er man ganske sikre på.
Liv på Mars har altid været et varmt emne, men så har der været tale om lidt mere end kriblekrable.
Fra 1877 og frem til 1888 studerede den italienske astronom Giovanni Schiaparelli planeten Mars og dens topografi. Hans optegnelser findes på dansk, og er udgivet i 1965 i bogen Mars – den gådefulde planet . Schiaparelli havde i sine optegnelser indtegnet nogle kanallignende strukturer.
Omkring 1890 var det en bred antagelse blandt astronomer, at Mars-kanalerne eksisterede. Næsten alle kort tegnet over planeten havde kanalerne aftegnet, og også andre astronomer havde iagttaget kanalerne.
Siden 1860 havde en fransk astronom, Camille Flammarion, endvidere troet, at der var liv på andre kloder, og han tog naturligt nok kanalerne med i sin argumentation. I 1892 skrev Flammarion sin bog La planete Mars . I denne bog mente han, at kanalerne var et bevis på at Mars var beboet, at der var tale om vandveje og at planeten var beboet af en ældre og sandsynligvis mere avanceret og klogere menneskelig race end vor jordiske.
En amerikansk amatørastronom ved navn Percival Lowell fattede interesse for såvel Schiaparellis optegnelser som Flammarions teorier. Sammen med andre rejste han penge til opførelse af et observatorium nær Flagstaff, for blandt andet at studere planeten Mars. I midten af 1884 foretog han de første observationer, et tidspunkt hvor Mars var nærmest jorden.
Efter blot to måneders studier udviklede Lowell sin egen teori om Mars. Han havde iagttaget, at der var kanaler i de mørke områder på planetens overflade, og gennem denne og andre iagttagelser antog han, at Mars næsten udelukkende bestod af ørken. Mars var mindre end jorden og måtte derfor være ældet hurtigere. Derfor måtte en intelligent befolkning også befinde sig på et højere udviklingsstadie. I et øget behov for vand havde man derfor konstrueret et kanalsystem der stort set dækkede hele planeten. På en måde kunne smeltevandet fra polarkalotterne fordeles. De brede mørke striber var ikke selve kanalerne, de kunne ikke ses fra jorden, mente Lowell, men var snarere de omkringliggende arealer med vegetation.
Percival Lowells teori vakte bred opmærksomhed, og i senere skrifter har han også reflekteret over hvordan et samfund på Mars kunne være skruet sammen.
Det var derfor ikke helt ved siden af, når man på daværende tidspunkt kunne antage, at marsmænd var noget man kunne regne med, helt i overensstemmelse med tidsånden.
Imidlertid blev kanalerne og vegetationen senere reduceret til et optisk fænomen.
Senere er der kommet drømmere til, såsom George Adamski. Han hævdede i 1950’erne at der helt bestemt var liv på Mars, ja, i hele solsystemet, og der var sandelig tale om mennesker som os her på Jorden. Og hvordan vidste han det? Jo, han havde skam selv snakket med rumfolk om disse sager. Disse synspunkter lever i dag videre i den danske ufo-organisation IGAP.
Der har også været en beretning, hvor en forfatter ved navn Cedric Allingham skrev en bog om sit møde med en landet marsmand i Skotland. Det viste sig, efter adskillige år, at dette var en practical joke med en velkendt britisk astronom involveret.
Men netop nu, næsten samfaldende med erkendelsen af, at tidligere omtalte klippestykke stammer fra Mars, findes der en amerikaner, Richard Hoagland, leder af gruppen Mars Mission. Han indkaldte således til pressemøde i marts 1996 og fremlagde, ifølge hans opfattelse, beviser for, at der havde været intelligent liv på Mars.
På grundlag af egne analyser af bl.a. NASA-fotos, henviser han til forskellige strukturer på Mars, der skulle vise intelligent adfærd. For eksempel spor efter byer og andet. Han anklager NASA for at holde disse sandheder skjult, og vil tage initiativ til at komme ind i deres arkiver.
Et af de billeder Hoagland holder meget af, er Mars-ansigtet. Er det kunstigt, eller blot en tilfældig geologisk struktur?
Lad os nu se. Mars står på dagsordenen i NASA. Allerede i år vil man sende en rumsonde til Mars, og den vil nå frem år 2005, og hente yderligere materiale tilbage til Jorden, hvilket så igen vil tage en rum tid. Så hvis ikke nogen fra Mars aflægger besøg på Jorden inden da, må vi slå koldt vand i blodet indtil videre.
Kilde: Para-nyt 1997 nr. 1
[*]
Seneste kommentarer