Man er klar over, at vi til stadighed er under observation af rumvæsener, og at deres skibe gennemfarer vor atmosfære. Man er ligeledes klar over, at der er en dybere mening med deres tilstedeværelse, og derfor er spørgsmålet jo ganske naturligt, thi hvis det drejer sig om væsener, der i udviklingen er langt forud for os, ville de jo sikkert kunne vejlede os og ordne vore problemer således, at vor klode blev et attråværdigt sted at leve på.

Kan man nu stole på videnskabens udsagn om, at det er usandsynligt, der findes liv og intelligente væsener på Månen eller planeterne i solsystemet? Videnskabens fremgangsmåder er temmelig grundige, og 2 ens logiske slutninger er egnede til at virke imponerende og overbevisende. Og dog kan disse følgeslutninger angribes.

For den interesserede og videbegærlige er det ikke altid nok kun at høre beretninger om mærkelige og gådefulde ting der sker på himlen. Fra ansvarsbevidst side hører man stadig tale om disse underlige mennesker der fabler om flyvende tallerkener og disse væsener fra andre planeter – de stakkels ofre for hallucinationer.

Trods alle ihærdige dementier angående de flyvende tallerkener viser det sig dog, at de stadigt eksisterer i bedste velgående. Man må dog beundre den opfindsomhed, som de videnskabelige autoriteter ofte udviser, når det drejer sig om en eller anden bortforklaring, – en opfindsomhed, som utvivlsomt var en bedre sag værdig.

Reflektioner efter George Adamski havde været til SUFOI-kongres: Mødet bragte ikke noget decideret nyt, hvilket muligvis heller ikke var ventet, men alene dette at være i selskab med en internationalt berømt personlighed med et så kvikt og charmerende væsen er jo altid en begivenhed.

Verden, vi lever i, er såmænd forvirret nok til, at det kan undskyldes, hvis enkelte taber hovedet og får “nerver”, men situationen bliver absolut ikke bedre, når det religiøse også begynder at spille ind i forventningen om en kommende dommedag. Vi ser det indenfor forskellige sekter, og vi ser det såmænd også indenfor “tallerken-sagen”, som der også er gået religion i.

De flyvende tallerkener er en af vor tids store gåder, – en gåde som man i grunden ikke rigtig véd, hvad man skal stille op med. Det almindelige menneskes kendskab til disse fænomener indskrænker sig som regel til, hvad der nu og da berettes om i avisen. Dette er oftest ledsaget af en beroligende erklæring fra en eller anden autoritet med en forklaring om, at det enten er jet-jagere, meteorer, luftspejlinger, luftballoner, synsbedrag, hallucinationer samt hele det øvrige arsenal af bortforklaringer

Nogle eksempler: Truman Bethurum omtaler, at de rummennesker, han kom i forbindelse med, skulle stamme fra planeten Clarion, der således hævdes at befinde sig på den anden side af månen. Carl Anderson, har gengivet et budskab fra et rumvæsen ved navn Kumar, og ifølge denne skulle budskabet komme fra en rumstation Share, der omkredser Jorden.

Otis T. Carr er navnet på en opfinder, som hævder at have fundet hemmeligheden ved drivkraften for de flyvende tallerkener. På nærværende tidspunkt vil det vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt det drejer sig om alvor, eller det blot er et af de mange forsøg på at skabe sensationer omkring dette stærkt omdiskuterede emne.

Blandt de mange rapporter, der findes om iagttagelser af flyvende tallerkener, beskæftiger en del sig med et ejendommeligt affald, der af og til udstødes fra disse objekter. En typisk rapport vedrørende dette fænomen kan f.eks. være: Man iagttager en UFO, som synes at svæve i ringe højde, idet den udfører vippende bevægelser og giver ofte indtryk af at være i vanskeligheder, hvorefter den pludselig udstøder en del “affald” som svæver nedad mod jorden.

Interessen for de flyvende tallerkener er ikke svindende, men af og til måske nok lidt svingende, med hensyn til den store offentlighed. I perioder, hvor der ikke er så stor aktivitet på himmelen, mister folk let interessen – og troen på deres realitet, men hvis der så har været et par kraftige iagttagelser, helst med lidt sensationel avisomtale, blusser interessen (eller skal vi ikke hellere sige nysgerrigheden) op igen.

Det er karakteristisk, at de fleste tallerkenbøger eller budskaber beskæftiger sig med vor øjeblikkelige situation og de vanskeligheder, som menneskeheden åbenbart styrer henimod. George Adamski lader en af sine personer i “Inside the space ships” antyde, at jorden kan tippe når som helst, hvilket kunne forårsage store oversvømmelser, og at nyt land i så tilfælde ville komme tilsyne.

Iagttagelsen af flyvende tallerkener har nu stået på i en årrække, og der er efterhånden indsamlet så mange tusind autentiske rapporter angående disse fænomener, at man med fuld ret kan sige, at de flyvende tallerkeners realitet er en kendsgerning, som vedblivende kun kan benægtes af dem, der ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i det foreliggende materiale.

Det er ikke her hensigten at drage eksistensen af de flyvende tallerkener i tvivl. Det må anses for bevist gennem utallige iagttagelser, at de eksisterer og at der står intelligens bagved. Men så er spørgsmålet: Hvad er de, hvorfra kommer de, og hvad vil de?

For nogen tid siden følte to unge studerende, Strandgård og Ekwall, en uhjælpelig trang til at demonstrere en “bedreviden”, og for os andre en sørgelig mangel på forståelse af problemets natur, ved et gigantisk svindelnummer, hvorved radio, fjernsyn og dagbladet B.T. blev holdt for nar.

George Hunt Williamsons gruppe forsøgte først kontakt ad psykisk vej ved automatskrift, og han siger selv, at det, der først begyndte halvvejs som en selskabsleg efterhånden viste sig at være højst interessant alene i kraft af de meddelelser og budskaber man modtog.

Dette er ikke dagsaktuelle artikler om de flyvende tallerkener! Det er heller ikke en gennemgang af de nyeste landevindinger indenfor det man kalder ufologi – faktisk siger Poul Kastrups artikler ikke ét nyt ord i ufo-debatten! Poul Kastrups betragtninger, hvoraf nogle nu har rigtig mange år på bagen, et tidsbillede af de anskuelser man havde om ufoer i de første år. Men Poul Kastrups synsvinkel, den kombinerede psykisk/fysiske, blev undertrykt af samtidens “mainstream” ufologer.