af Willy Wegner
Set, hørt & læst. Brokker fra massemediernes verden 2009
Ansigtsløftning til Skeptica – første dag uden rynker: 09.09.09
Den 8. september 2009 var dagen hvor der blev lagt sidste hånd på vores hjemmeside som fik en kosmetisk og funktionel operation. Zap rundt på siden og lær den at kende. Webzine Para-nyt er væk, integreret. Det samme er arkiverne med nostalgiske synsvinkler pro & contra, artikler der har eksemplificeret tidstypiske opfattelser af tro, overtro og skepsis.
Betragt skeptica som et bibliotek med et alsidigt udvalg af artikler, mere end 650. Nyhederne skal du finde i rubrikken “Set, hørt & læst” på forsiden under emnespalten, og du finder Para-nyt der erstatter det gamle Fragmentarium med eksakte og “skæve” nyheder.
Aktuelt læsestof på nettet i skrivende stund (15. november 2009)
Richard Dawkins 1
Læs her om Richard Dawkins nyeste bog der anmeldes af Nicholas Wade i New York Times bogtillæg Sunday Book Revies under titlen ”evolution all around”:
http://www.nytimes.com/2009/10/11/books/review/Wade-t.html?pagewanted=allRichard Dawkins 2
The Greatest Show on Earth: the Evidence for Evolution by Richard Dawkins. Endnu en anmeldelse af Richard Dawkins nyeste bog, her fra The Telegraph 19. september 2009:
http://www.telegraph.co.uk/culture/books/bookreviews/6202333/The-Greatest-Show-on-Earth-the-Evidence-for-Evolution-by-Richard-Dawkins-review.htmlRichard Dawkins 3
Apropos Dawkins. Læs her et interview med manden, skrevet af Emma Townshend i The Independent den 4. oktober 2009:
http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/richard-dawkins-strident-do-they-mean-me-1796244.htmlGeni og idiot
Bobby Fischer var et geni når det drejede sig om at spille skak. I øvrigt var han lidt af en idiot i andre sammenhænge. Læs Martin Gardners artikel:
http://www.csicop.org/si/show/bobby_fischer_genius_and_idiot/Forudsigelser
Videnskabsfolk og forudsigelser: “Ill-judged predictions and projections can be embarrassing at best and, at worst, damaging to the authority of science and science policy” skriver Stuart Blackman i The Scientist:
http://www.the-scientist.com/article/print/56082/Tvistet i rødbeden?
Ikke alle videnskabsfolk er skruet logisk sammen i hjernen. Zhang Yifang er professor i fysik ved Yunnan University i Kina. Han er også boss for Kunming UFO Research Association. Statement: ”Aliens are living in Yunnan”. Såvidt Xinhua News Agency:
http://news.xinhuanet.com/english/2009-11/10/content_12426059.htm
Facebook
Til de mere net-mindede – lad os prøve at sparke lidt liv i gruppen >Danske skeptikere< på Facebook. Trænger til en kick-start. Mulighed for debat og rumlen.
Reprise: Verdens undergang
”Mayaindianernes kalender løber ud i 2012. Betyder det nu, at vi alle skal dø?”
Sådan begynder en artikel i Jyllands-Posten online 11. oktober 2009. Jamen, hvad andet er det end vilde spekulationer og i tilgift promotion for en ny dommedagsfilm ved navn 2012.
Hvis nu firmaet bag May[a]lands kalendere gik fallit og lukkede biksen fredag den 13. august 2010, ville det så være verdens undergang? Ja – til en vis grad for de ansatte. Men Peterskirken vil blive stående og frisørsalonen med det ultimative navn ”Final Cut” i Horsens stadig bestå.
Skribenten fra Jyllands-Posten tager det også med sindsro. Steffen Stubager pisker ikke nogen katastrofestemning op, der er glimt i øjet. Men vi vil – fra mange andre sider – uden tvivl blive bombarderet med endnu en dosis undergangshysteri.
Læs: http://kpn.dk/article1847387.ece
Jesu ligklæde
Blod, sved og tårer – grædende madonnaer, splinter fra korset – det du ved – stigmata og så fremdeles. Katolicismen har det hele – også Jesu ligklæde. Klædet skal atter udstilles så millioner kan valfarte mens den uafsluttede strid om klædet er ægte eller falsk florerer. Forfatteren Niels Svensson er skeptisk overfor skeptikerne der mener det bevist, at klædet er et falsum – ikke som klæde, men som jesus ligklæde.
Læs her: http://www.berlingske.dk/viden/dansk-forsker-det-kan-vaere-jesus-paa-ligklaedet
Overspringsstudier
Der er nu gået rigtig, rigtig, rigtig (ikke slagfejl, men moderne verbal understregning) mange, mange år siden de første ufo-iagttagelser i midten af forrige århundrede. Det kniber imidlertid med jordslåede beviser for, at ufoerne er fra andre planeter. Ufologerne – de der virkeligt tror på sagen – er for længst holdt op med at interessere sig for hvad avisbudet, hundelufteren eller andet godtfolk hævder at have set.
Der findes på så meget. På et tidspunkt var et af de store overspringsemner astroarkæologi. Bedst eksemplificeret ved Erich von Däniken og vores hjemlige Frede Melhedegaard og Leif Kjær. Det drejede sig om jagten på beviser for, at rumvæsener – eller guder – i fortiden havde været på vores planet.
Andre frynser af ufologien har været på banen. Især ufo-styrtet i Roswell, eller at rumvæsener lemlæster heste og kvæg – ja efterlader konrncirkler og andre symboler i landmænds kornmarker. Det har også drejet sig om konspirationsteorier.
Noget skal ufologerne jo beskæftige sig med, mens de venter på det ultimative ”bevis”.
Sidste skud på skemaet i den ufologiske aftenskole: exozoologi.
Ja, exozoologi! Det måtte jo komme. Det vil sige studiet af formodede ikkejordiske zoologiske kuriositeter. Det betyder nok at en delmængde af ufologerne fremover slipper for mentalt hold i nakken men i stedet bliver en slags kratluskere i jagten på dyr der ligner noget fra det ydre rum.
Mine tanker går til gedesugeren. Det seneste eksempel vi har set er fra Panama. Et underligt, nøgent meget dødt væsen med lange kløer. Det viste sig at være et pelset dovendyr.
Spøgelset blev sendt ud i kulden
Gennem en månedstid har en historie om et DSB-spøgelse på Ryparken station verseret i pressen. Når det nu er småt med koncirkler, så må der noget andet til. Men det var kun en fuphistorie, det har man fra Paranormalt Institut konstateret. Ikke desto mindre kunne Marion Dampier-Jeans sagtens se, at et genfærd havde været ud for at gå tur over en aldrig eksisterende bro ved stationen. Hun er en fantastisk kvinde! Du kan læse om det i Ekstra Bladet eller hos Paranormalt Institut.
Uventet humor hos TDC
Af og til finder jeg postkort fordi jeg kender en samler. Kortet her over i midten er fundet i den lokale TDC-butik.
En tynd ufo-historie
Ufo-folket har i tidens løb ofte brokket sig over sølle bortforklaringer, når der var en eller anden ufo-observation. Ufoer var ofte i deres tankeverden rumskibe fra fremmede planeter. Forklaringer som Venus, luftspejlinger, eller andre himmelfænomener faldt ikke i god jord.
For ganske nylig har det vist sig, at der har været en ganske naturlig forklaring på et himmelfænomen, et UFO identificeret som Urineret Flyvende Objekt. Mistroisk? Så læs dette:
http://www.space.com/missionlaunches/090911-space-water-dump.html
Skelet til salg
Et skelet af en 66 millioner år gammel Tyrannosaurus Rex skal på auktion. Det er en hun-dinosaurer som hedder Samson (!)
Hun blev fundet i South Dakota i 1987 og udgravet i 1992, er ca. 5 meter høj og omkring 12-13 meter fra den ene ende til den anden.
Hvis det er noget for dig at have sådan en benrad i baghaven, så skal du punge ud med mindst 3½ million engelske pund.
Hvorfor Museum of Natural History vil af med Samson, oplyses ikke. Hun kan vel næppe æde dem ud af huset. Skelettet sælges af Bonhams & Butterfields. Jeg har selv læst det i Ananova den 8. september 2009.
http://www.ananova.com/news/story/sm_3474671.html?menu=
Det er ikke altid man når at dø…..
Siden det første hvæs i 1914 har Winnie Langley røget gennemsnitligt fem smøger om dagen. Ikke meget, men alligevel med tiden mere end 170.000 cigaretter. Hun holder ikke op på grund af gode råd fra sin læge eller sundhedsfaren – mere fordi det nu til dags ikke længere er så moderne at ryge. Selv som 95-årig kan man jo godt følge lidt med i tidens tendenser.
http://www.ananova.com/news/story/sm_3482498.html?menu=news.quirkies
Jeg mindes min egen mormor – hun begyndte at ryge cerutter da hun blev 65. Argumentet var at hun ofte havde haft lyst, men at med den alder hun nu havde var det vel begrænset hvad der kunne ske ved det. Hun nåede at ryge i omkring 25 år.
At blive gift og så’n!
09.09.09 er ren dynamit, især hvis vi fjerner nullerne = 999. Numerolog Annet Kofoed hævder at nitaller er krigeriske. Den 9. september 2009 er ifølge numerologen en såkaldt ni’er-dag. Det vil sige en dag der knytter sig til Mars. Så – nu blev hun pludselig astrologisk!
Puh ha – så er jeg lidt mere rolig. Pluto er ikke involveret denne gang. Numerolog Annet Kofoed anbefaler i stedet en sekser dag. 666 (!?) Hun er vist lidt skelmsk, sådan at påstå, at det skulle være fandens meget bedre.
Nå – Skepticas nye side gik på nettet i tallet 999 og kan til dels bekræfte numerologen: ja, vi er krigeriske, især overfor astrologer og numerologer samt andre tegntydere. Og nej, vi står ikke overfor et giftermål. Læs mere her:
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/fritid/article784564.ece
Japans nye førstedame
Yukio Hatoyama bliver den nye premierminister i Japan, et nyt parti på toppen efter mere end to generationer. Vi ved fra tidligere at ”førstedamer” ofte er ”kvinden bag manden” – ok, måske en lidt forslidt kliché. Mine tanker går bl.a. til en tidligere amerikansk præsidentfrue der havde en astrolog som rådgiver. Så på den måde har vi da skræmmende forbilleder.
Fru Miyuki Hatoyama lever (desværre) fuldt ud op til forventningerne. Som MetroExpress skriver, så har hun en fortid som ”livsstilsguru, kogebogsforfatter, indretningsarkitekt, designer tøj ud af kaffesække o.m.a.” Altså en særdeles udadvendt kreativ kvinde.
Det der leverer overskrifterne i såvel Politiken som MetroExpress, er da også dette citat fra hendes bog: ”Mens min krop sov, blev min sjæl samlet op af en trekantet UFO som fløj til Venus. Det er et meget smukt sted, som er virkelig grønt.” Ja, ja, og ja tak!!! Det skete for 20 år siden, den gang den slags var muligt at slippe afsted med den slags dagdrømme på (muligvis) en japank daghøjskole for langtidsledige førstedamer. (Nej – jeg er skam ganske fordomsfri!). PS er hun vild med scientologen og skuespilleren Tom Cruise, som så mange andre… Læs efterfølgende:
http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/09/03/16/3508-83/index.xml
Arkiverne åbnes
The Brazilian Committee of UFO Researchers (CBU) har fornylig modtaget 1300 sider af hidtil ikke kendte materialer om ufoer fra brasilianske myndigheder. Materiale der ikke tidligere har været offentliggjort.
Der er åbenbart tale om en smitsom tendens. Det er ikke længe siden at de britiske myndigheder har frigjort en masse ufo-dokumenter. Over 3000 sider -stik den!
Jeg er i den henseende en notorisk pessimist, så lur mig om ufologerne får noget særligt ud af det. Nå ja, de er i hvert fald beskæftiget et stykke tid, med at rode rundt i materialet som utvivlsomt er ganske ufarligt. Hvorfor skulle det ellers være blevet frigivet? Men tjek det selv, og tag det britiske med i købet:
Brazilianske ufo docs: http://www.ufodigest.com/news/0809/secret-docs.php
Britiske ufo docs: http://ufos.nationalarchives.gov.uk/
Ufo-hacker
En mand der er kendt som ”ufo-hackeren” skal muligvis udleveres fra Storbritannien til USA. Hans synd er at den 43-årige hacker blot prøvede at bøfle sig ind på lidt over 100 computere i 2000-tallet. Han hjemsøgte NASA, Pentagon og USAF i håbet om at finde hemmelige dokumenter om ufoer.
Der er efterhånden frigivet så mange dokumenter, og ærligt talt: – det meste af det er ikke sit printerparir værdigt. Alligevel står han til 70 år bag tremmer. Han vil da i givet fald blive løsladt som 113 årig. (På det tidspunkt vil “ufo-mysteriet” fra 1947 sikkert stadig være en udfordring).
Det hedder sig i anklageskriftet, at han via sin virksomhed har lammet et helt krigsskib og forvoldt skader for 700.000 dollar. Imponerende! Jeg vil mene, at de der bør straffes er dem der har stået for sikkerhedssystemerne hos de amerikanske myndigheder. ”Ufo-hackeren” kunne passende blive ansat som konsulent (ikke om 70 år, men lige nu). Læs selv en flig af historien:
http://www.comon.dk/nyheder/UFO-hackeren-star-foran-udlevering-til-USA-1.210720.html
Bertel Haarder fik buksevand
Ministeren fik efter en gratis optur i Tivolis ”Det gyldne Tårn”, en gebalderlig nedtur i egen viden om naturlovene.
Selv om love er til for at bøjes – hvad mange kommunale embedsmænd må sande – så er naturlovene ikke sådan nogle man bare kan skide på således som så mange andre love, som magteliten selv har vedtaget. Læs mere her om resultatet: en undervisningsminister der blev våd i bukserne.
http://www.videnskab.dk/composite-2886.htm?utm_medium=nyhedsbrev
Seneste kommentarer