Magi og mystik på mode

af Mogens Jacobsen

Der går et spøgelse igennem vor kulturkreds. Spøgelset kan mange sære ting, som mange åbenbart længes efter. Det kan lave sammenhænge imellem stjernetegn og menneskeskæbner – eller se det samme i håndens linjer og Tarók-kort. Det kan styre svingende penduler, så menneskets følelser og sygdomme afsløres. Det kan lave “auraer” – synlige udstrålinger af godt og ondt omkring personer. Det kan skabe efter-døds-oplevelser – skønt ingen hjernedød person nogensinde har kunnet bekræfte dette – de er åbenbart døde. Det kan påvirke os med “vandårekræft” og “jordstråler”, som ingen fysiker eller geolog kan finde. Det kan skabe såkaldte “bio-rytmer”, som alle psykologiske og fysiologiske undersøgelser må afvise. Det kan med “clairvoyance” eller spiritistisk teknik se fremtidige begivenheder, skønt fremtiden hidtil altid er blevet anderledes, når den er blevet nutid. Og meget, meget mere!

Kun én ting ved vi meget sikkert om spøgelset: Det hader kritiske forsøg og efterprøvninger i en sådan grad, at det sædvanligvis udebliver i protest hver gang, det skal stilles på prøve.

Det siges, at spøgelser enten bliver mere omgængelige eller forsvinder, hvis man kan nævne deres navn. Hvis det kan hjælpe, vil jeg gerne kalde vort spøgelse for MOR. Det står for Magisk-Okkult Regression. Hos MOR vender vi ikke blot tilbage til barnets forestillingsverden (magisk primærprocestænkning), men også til hele menneskehedens tidligste forestillingsverden, da vor tro og overtro var den bedste “viden”, vi kunne gribe til.

Om dette har Villy Sørensen meget præcist skrevet: “Tidligere måtte vi tro, fordi vi ikke vidste nok. I dag kan vi ikke tro på det, vi faktisk godt ved”.

Når virkeligheden bliver for svær, så melder regressionen til indre fantasikonstruktioner sig. Det gælder ikke blot ved neuroser og psykoser, men også hos almindelige mennesker i vor såkaldt vesterlandske kultur, der nok kan betegnes som videnskabelig avanceret med højt niveau af uddannelse og viden, men også præges af følelsesmæssige og identitetsmæssige problemer. Her tilbyder MOR et regressivt refugium.

Mange nye brochurer for alternative terapier, meditation, spådomskunst, kosmisk healing osv. starter typisk med noget i retning af: “Allerede i Oldtidens Indien vidste man at…” – uden dog at gå videre med: “at Jorden var flad”. Derimod går man videre med en serie lige så fejlagtige påstande om magiske kræfter, kosmiske energier, påvirkninger fra stjernetegn, Oldtidens anatomi og en række velundersøgte parapsykologiske påstande.

Der er nemlig foretaget uhyre mange forsøg og kritiske undersøgelser vedrørende den magiske fantasis krav på fysisk virkelighed. Det har været fascinerende at følge disse undersøgelser igennem den seneste 20 år. De fleste er foregået i USA og Sovjet, men mange også i Frankrig, Tyskland og England. I USA findes den meget aktive forskergruppe Committee for the Scientific Investigation of Claims of the Paranormal, der tæller alle videnskabsgrene og nogle nobelpristagere. I England har man tilsvarende Society for Psychical Research.

James Randi, en af lederne af de amerikanske undersøgelser, er blevet så sikker i sin sag, at han har udlovet 10.000 dollars og al sin personlige ejendom til den, der kan vise, at blot ét af de mange fænomener, jeg har nævnt ovenfor, viste sig at finde sted under kritisk videnskabelig efterprøvning.
Han er foreløbig ikke kommet af med en cent – skønt mange har forsøgt.

Lederen af 10 års engelsk forskning, S. Blackmore, er trådt tilbage, da alle forsøg faldt negativt ud, hvilket hun beskriver i bogen “Det bedrageriske åbne sind”.

Projektleder Adams har sidste år nægtet bevillinger til yderligere forsøg med 52 magiske virkelighedsformodninger, da “det er en endeløs verden af illusionære påstande, der ustandselig viser sig at være uden forbindelse med fysiske virkelighedsfænomener.”

Men samtidig synes det som om tiltroen og lysten til “de alternative magier” stiger støt i vesten (og nu også i Østeuropa!). Der er igen i år rekordsalg af bøger, der underviser i, eller bekræfter, de mange påstande. Alene på engelsk er der nu 70.000 titler. Et top-hit har været “Det tredje øje” af den tibetanske lama Lobsang Rampa. Det har nu vist sig, at forfatteren egentlig hedder Henry Hoskins. Han er søn af en engelsk blikkenslager og har aldrig sat sine ben i Tibet – men han tjener styrtende på det, folk gerne vil høre. Det samme kan vist nogle danske guru-centre skrive under på. Når blot magisk regressiv tænkning kaldes “højere bevidsthed”, så går det ufatteligt godt.

Det går så godt, at den magisk-okkulte forestillingsverden har vundet betydeligt indpas i mange alternative sygdomsbehandlinger. Psykisk eller fysisk lidende mennesker går til naturlæger, kosmiske healere, astrologer, pendulsvingere og urtekogere som aldrig før siden Middelalderens slutning i Danmark. Det går som regel godt, fordi folk behandles for noget, de ikke fejler, og derfor hurtigt kan føle sig bedre tilpas – omend nogle tusinde kroner fattigere. Ved reelt alvorlige sygdomme giver det dog problemer. For visse kræftformer f.eks. er helbredelsesprocenten ved korrekt moderne lægebehandling nu omkring 80% – mens den er tæt på nul ved forskellige alternative behandlinger. Vedrørende alvorlige psykiske lidelser er problemet fortrinsvis, at de alternative “terapier” styrker magisk regression og blokerer virkelighedsforståelse.

Det går så godt, at MOR nu vinder indpas i erhvervslivet. Nogle firmaer tager faktisk astrologer og bio-rytmikere eller pendulsvingere med på råd ved ansættelse af og vurdering af personale. Et firma i Jylland bruger en bio-rytmiker til at “analysere” de ansatte, og i et interview udtalte en fagforeningsleder, at han var “betænkelig” ved det nærgående i sådanne “personundersøgelser” – men det, han ikke sagde var, at metoden er rent vrøvl. Faktisk lød det, som om han selv troede på metoden og derfor fandt den farlig. I Horsens har man ifølge pressen målt “jordstråler” i forbindelse med byplanlægning for ikke at placere huse over det, der i den mørke Middelalder hed et “gravkammerkryds”. Koncessionerede telefonselskaber har oprettet “Astrologiservice”, som nogen har benyttet til at købe aktier efter, “når stjerner og planeter stod fordelagtigt” – det gik naturligvis ikke så godt.

Ved en konference for nylig drøftede jeg disse ting med psykologiske eksperter i personlighedsanalyse, og én af dem sagde: “Det er ikke noget at svare på – næsten alle ved jo inderst inde, at det er det rene pjat.”

Men er det rigtigt? Ved almindelige mennesker f.eks. at astrologiens udsagn ved tilstrækkeligt kritiske forsøg ikke fungerer bedre end at slå plat og krone? At astrologer i Frankrig ikke kunne skelne imellem horoskoper fra 623 mordere og 623 lovlydige, ikke-voldelige personer? – Og i USA ikke kunne sortere horoskoperne for 331 selvmordere fra 331 lykkeligt levende mennesker? Eller at de, ved de berømte CSICOP-forsøg, ikke kunne placere én eneste af 12 forsøgspersoner under under korrekt stjernetegn efter at have haft grundige interviews med personerne om alt vedrørende disse personers liv og psyke?

Ved man, at biorytmer og håndlæsning efter mange undersøgelser blev betegnet som: “Åbenbart almindeligt gætteri…medmindre personen selv gav de nødvendige oplysninger eller selv fik spådommene til at gå i opfyldelse” (Gardner)?

Ved man, at såkaldt “aurasyn” (udstrålinger fra et menneske) kun kan ses i fuld belysning – aldrig i mørke, skønt det skulle være en “lysende udstråling”, og at fænomenet har vist sig at være nethindetræthed og efterbillede hos iagttageren, der vil opleve det samme ved at stirre på en plastikskive?

Der er flere forklaringer på den nye bølge af magisk-okkulte forestillinger.

1. Det moderne videnskabelige verdensbillede er mere og mere uforståeligt og mangler noget personligt meningsgivende. Det er nærmest “krænkende for det menneskelige ego”, som Freud sagde, og derfor redigerer vi til indre virkelighedskonstruktioner.
2. Religionen har tabt sit tag i moderne mennesker, og derfor overfører vi et religiøst behov på MOR.
3. Ny virkelighedsindsigt, i den form videnskaberne kan præsentere den, omsættes straks i teknologier, der ikke altid opfattes som menneskevenlige (atomvåben, computerintelligens, gén-manipulation osv.) Det medfører en protestbølge, hvor mennesker hellere tyer til indre virkelighedsfantasier end til misbrugt virkelighedsindsigt.
4. Vi er prægede af en eksistentiel livsangst vedrørende fremtid og overlevelse, og selve denne angst er – som ved enhver psykisk krise – baggrund for regression til magisk tænkning og trøstende omformulering af virkeligheden.

Uanset forklaringen, så lad mig slutte med et citat fra det nye videnskabs-filosofiske blad OM-verdenen: “Den store interesse for paranormale fænomener kan være et tegn på udbredt manglende evne til kritisk at bearbejde informationer fra omverdenen, hvad der er betænkeligt og farligt, hvis vi skal gøre os håb om at leve op til de udfordringer (og farer), tiden har i vente for os.”

© 1991, 1998 Mogens Jacobsen. Bringes her med forfatterens tilladelse.