af Poul Kastrup
Blandt de mange rapporter, der findes om iagttagelser af flyvende tallerkener, beskæftiger en del sig med et ejendommeligt affald, der af og til udstødes fra disse objekter. En typisk rapport vedrørende dette fænomen kan f.eks. være: Man iagttager en UFO, som synes at svæve i ringe højde, idet den udfører vippende bevægelser og giver ofte indtryk af at være i vanskeligheder, hvorefter den pludselig udstøder en del “affald” som svæver nedad mod jorden, og befriet for dette, flyver tallerkenen atter bort med stor hastighed. Affaldet er ofte af udseende som fine silketråde og kaldes “Englehår”, og har den mærkelige egenskab, at det efterhånden opløses og forsvinder totalt. Man har prøvet at opsamle det, hvilket også er lykkedes, men uanset opbevaringsmåden forsvinder det alligevel sporløst efter nogen tid. Det føles ofte lidt klæbrigt, og man har ingen som helst forklaring på, hvad stof, det er sammensat af.
Om dette mærkelige fænomen skriver f.eks. Rob. Webster i “Fate” magasinet: En dag i oktober blev byen Portales i det østlige New Mexico bedækket af noget mystisk spindelvævsagigt materiale, som faldt ned fra himlen. Silketråde som var 50 fod lange hang over telefon- og elektricitetsledninger og voldte besvær i en nærliggende korn- og bomuldsmark, hvor man var i færd med at høste.
Hvad der skete i Portales er noget, som har fundet sted i mange år, sommetider direkte henført til flyvende tallcrkener og sommetider uden nogen tilsyneladende forbindelse. Silketråde er utvivlsomt det mest almindelige affald i forbindelse med UFO’er, og er næsten overalt blevet kaldt “Englehår”.
Hvad er “Englehår”?
For det første er der aldrig, ifølge den oplysning vi er i stand til at få, blevet udført et fuldstændigt studium af “Englehår” ud fra et kemisk synspunkt eller et synspunkt med hensyn til lokaliteten.
Hvor optræder det, og hvornår?
Det er endog muligt, at “Englehår” kan være flere forskellige slags stof med forskellig oprindelse.
F.eks. passerede en genstand af form som en haletudse over Ichinoseki i det nordøstlige Japan den 4. oktober 1957, – hvilket tilfældigvis var den samme dag, som Rusland opsendte sin første Sputnik.
Da UFO’en passerede over byen, begyndte “Englehåret” at falde, og faldet varede fra 10 om formiddagen til middag. Materialet bestod af tråde som spindelvæv i stor mængde. En kemisk analyse af stoffet viste at det var organisk uoplølseligt i syre og brændbart. Rapporten anførte, at udfra røntgenundersøgelser kunne det ikke være spindelvæv eller fibre.
Nærmere undersøgelse af denne rapport udviser en tilsyneladende modsætning. For det første siger rapporten, at materialet var organisk, men benægter derefter, at det var spindelvæv eller fibre. Det synes modsigende at have bestemt den organiske natur for derefter at anføre, at det ikke var to organiske slags fibre, animalsk eller vegetabilsk.
Den 20. marts 1957 så flyveveteranen W. B. Brown, Steel Creek, N. C., fem flyvende tallerkener, da han forlod sit kontor med sin kone, efter at han havde arbejdet sent. Da Brown iagttog dem nærmere, udskilte et af objekterne sig fra de andre fire, og styrtede ned mod jorden kun 60 fod fra hr. og fru Brown. Hr. Brown nærmede sig genstanden, og sagde, at den var som “skum – men klar”, og gav ved berøring et “slimet” indtryk og havde en kølende og stivnende virkning på hans fingerspidser. Hr. Brown var forkølet og kunne derfor ikke opdage nogen lugt ved genstanden, men hans kone sagde, at den lugtede som afbrændte tændstikker eller svovl. Genstanden syntes at skrumpe ind og smelte ned i jorden.
Mon den genstand, som Brown så kunne være et slags stof, som under andre omstændigheder ville blive blæst itu af vinden og falde ned som “Englehår”? Det er spekulation, men vi har at gøre med et område, hvor vi har med så lidt virkeligt materiale at gøre, at alt hvad vi kan gøre, er at spekulere.
Jimmy Guieu skriver i sin bog “Flying Saucers come from another world” om en iagttagelse i Frankrig nær Toulouse, hvor Mme Dore så flyvende tallerkener som skinnede i solskinnet komme flyvende to og to. Først så de kun fire, og disse fløj i lav højde og roterede. Derefter kom et dusin til. I midten af gruppen var der “en slags lang cylinder”, hvidlig, og fra hvilken der udgik en hvid røgsky eller damp. Fra denne skare objekter, og særligt fra røgskyen faldt noget mærkeligt stof, som lignede glasuld. Men da det berørtes, – og flere personer rørte ved det, – skrumpede dette “bomuld” ind og forvandledes til en gele for derefter fuldstændigt at forsvinde.
I New Zealand faldt der i 1953 store mængder af fine hvidlige tråde ned fra himlen. De forblev nogle minutter efter nedfaldet på telegraftrådene, træernes grene samt på jorden, men også her var det umuligt at analysere dem på grund af den hurtighed, hvormed de fordampede, eller rettere forsvandt.
Således findes der en stor mængde rapporter om dette mærkelige nedfald som stadig er en gåde, idet de analyser, der kan foretages, bliver mere eller mindre overfladiske på grund af den hurtighed, hvormed det forsvinder. Det fordamper ikke på sædvanlig måde, men opløses simpelthen til intet. Man har forsagt at opsamle det i beholdere som lukkedes hermetisk, men uden resultat. De fleste undersøgelser går ud på, at det er stof at en art, som man ikke hidtil har kendt, og visse forskere på dette område mener ligefrem, at der er tale om stof af en højere orden end den vanlige fysiske, altså meget ætherisk, som er blevet fortættet eller materialiseret, og når det forsvinder er der ikke tale om en fordampning, men snarere om en dematerialisationsproces. Dets forbindelse med de flyvende tallerkener leder tanken hen på, at man i disse rumfartøjer arbejder med stoffer og kræfter, som den jordiske videnskab ikke kender noget sidestykke til.
Også disse fænomener med “Englehåret” viser, at der utvivlsomt må en ny-orientering til indenfor den jordiske videnskab, som indtil nu har været bundet af groft materialistiske anskuelser, med de begrænsninger, der følger deraf, hvis denne videnskab skal nå væsentlig videre i udforskningen af naturens hemmeligheder.
Kilde: Psykisk Forum, januar 1959
[*]
Seneste kommentarer