Hvor mange slags flyvende tallerkener findes der?

af Poul Kastrup

Indledning af Willy Wegner De flyvende tallerkener De flyvende tallerkener – flyver stadigt! Hvad er sandheden om de flyvende tallerkener? Hvor mange slags flyvende tallerkener findes der? Flyvende tallerkener, fri energi og ætherisk kraft Hvorfor lander de flyvende tallerkener ikke? Budskaberne fra rummet – fra en kritisk synsvinkel Tallerkenerne taler Bender-mysteriets opklaring

De flyvende tallerkener – et fysisk eller psykisk anliggende? Flyvende tallerkener og tilstundende begivenheder Efter Adamski-mødet Flyvende tallerkener og “englehår” Tallerkener og fup De flyvende tallerkener og okkultismen Faldt et rumskib fra Venus ned – i Sibirien i 1908? Er vi alene i solsystemet? En kosmisk vision Det kommende år – og vor situation

Interessen for de flyvende tallerkener er ikke svindende, men af og til måske nok lidt svingende, med hensyn til den store offentlighed. I perioder, hvor der ikke er så stor aktivitet på himmelen, mister folk let interessen – og troen på deres realitet, men hvis der så har været et par kraftige iagttagelser, helst med lidt sensationel avisomtale, blusser interessen (eller skal vi ikke hellere sige nysgerrigheden) op igen.

Det er for så vidt en meget naturlig reaktion fra offentlighedens side, og man kender fænomenet så udmærket indenfor det psykiske oplysningsarbejde. Vil man have tag i offentligheden, må gryden stadig holdes i kog. – Og grunden til at vi gerne vil have tag i offentligheden med hensyn til de flyvende tallerkener, er naturligvis fordi vi anser disse fænomener for så realitetsbetonede, at man simpelthen ikke kommer udenom spørgsmålet, og samtidig fordi vi anser det for højst sandsynligt, at den faktor, der hedder flyvende tallerkener, før eller senere vil komme til at spille en rolle, som vil påtvinge sig verdens opmærksomhed.

I forrige afsnit skrev jeg om de flyvende tallerkener set ud fra en lidt anden synsvinkel end den sædvanlige, og der forekom antydninger af, at spørgsmålet ikke var så let løst, som man efter Adamski’s bøger rent umiddelbart skulle antage. Men kan man da ikke fæste lid til Adamski? Der er ingen særlig grund til at tvivle om det, der står i hans bøger, selv om det ikke er bevist, men hvis man går ud fra, at hans syn på de flyvende tallerkener er rigtigt og autentisk, så kommer man uundgåeligt til den konklusion, at der må være flere forskellige kategorier.

Ud fra studiet af den temmelig omfangsrige tallerken-litteratur, der findes, kan man, groft taget, inddele tallerkenerne i fire kategorier:

1. Fysiske og materiele rumskibe, med besætninger af menneskevæsener af kød og blod.
2. Ikke-fysiske eller immaterielle tallerkener med væsener af mere ætherisk beskaffenhed.
3. Rumskibe, hvis besætninger er venligtsindede overfor den jordiske menneskehed.
4. Rumskibe, hvis besætninger er mindre venligtsindede overfor os.

Denne inddeling fremstår som resultat af det indtryk, man umiddelbart får ved læsning af de mange forskellige tallerken-bøger, og dermed menes naturligvis kun de bøger, som der er en smule fornuft i, – en hel del litteratur om dette emne må nemlig på forhånd frasorteres, da man alt for tydeligt “merkt die Absicht, und wird verstimmt”. “Die Absicht”, hensigten, kan nemlig godt være sensationstrang, svindel eller også håbløs godtroenhed med hensyn til, hvad f.eks. spiritistiske ånder finder på at meddele.

Der er jo nemlig det specielle ved studiet af flyvende tallerkener, at det er temmelig umuligt at trænge dybere ind i emnet, med mindre man er parat til at alliere sig med visse “grænsevidenskaber”, der befinder sig på grænsen mellem det materielle og det immaterielle, og fra gammel tid har man jo været vant til at kalde noget sådant okkultisme. Er det da noget under, at “ånderne” fisker i rørt vande, og påstår at sidde inde med alle hemmeligheder om flyvende tallerkener og livet på andre kloder.

Ikke desto mindre må man prøve at holde spiritistiske ånder og mediumistisk arbejde udenfor tallerkenforskningen, fordi denne form for kommunikation mellem det materielle og det immaterielle simpelthen i tidens løb har vist sig at være for usikker og upålidelig. Men det betyder ingenlunde, at man ser bort fra muligheden af immaterielle kræfter i forbindelse med flyvende tallerkener. Disse fænomener har, ifølge utallige beretninger og iagttagelser, vist sig at beherske naturkræfter, der er fuldstændig gådefulde for os, og tillige befinder sig på grænsen (og hinsides) af det, som materialistiske hjerner kan fatte. At forsøge på at forklare detaljer vedrørende tallerkenernes aktivitet, uden at komme ind på områder, der for os står som “oversanselige” er ligeså umuligt som at forsøge på at forklare en dampmaskines virkemåde uden at omtale ordet damp. De materielle naturlove og -kræfter (som det påstås, vi efterhånden véd alt om) slår simpelthen ikke til, – og det er jo ærgeligt nok, for så havde det jo været så nemt!

Et tallerken-væsen ved navn Ashtar har i ganske særlig grad henledt opmærksomheden på sig, og der er i hans navn udgivet forskellige bøger med hans udtalelser (1). Nogle af dem var virkeligt læseværdige, medens man blev temmelig forbløffet ved læsningen af andre publikationer under dette navn. Således er der udsendt et verdensopråb med budskabet om snarlig masselanding, og tillige trusler om tilintetgørelse af alle, der eventuelt ville modsætte sig noget sådant. Lidt desorienteret af sådanne modstridende publikationer, spurgte jeg redaktør Veit fra Wiesbaden (som fornylig var i København) om hans mening. Hr. Veit, der som bekendt redigerer det tyske blad “UFO Nachrichten” og er formand for den tyske studie-gruppe af flyvende tallerkener (2), fortalte, at der desværre fandtes to “Ashtar’er”, hvoraf den ene var falsk. Ak ja, det var jo, hvad man kunne vente sig. Hvorfor skulle den menneskelige trang til at plagiere og lave halløj fornægte sig også i disse anliggender?

Men medens vi taler om Ashtar, er der grund til at omtale en bog, der er fremkommet i Amerika med titlen: “They live in the sky” af Trevor James (3). Forfatteren har været radio-officer i den amerikanske handelsflådes skibe, bl.a. “Queen Mary”, og det var i virkeligheden i hans egenskab af radio-officer, at han kom til at interessere sig for flyvende tallerkener. Han ræsonnerede, at hvis en fremskreden civilisation i rummet var i stand til at komme her i deres rumskibe, måtte deres kommunikationsmetoder være ligeså meget forud for vore. Mr. James havde også læst bøgerne af Keyhoe, Cramp, Wilkins, Jessup og Adamski (4), for kun at finde sig selv på dybt vand. Forskellige strømninger trak i ham fra alle sider. Var tallerkenerne venlige eller fjendtlige? Var de ætheriske eller fysiske? Efterhånden etablerede han forbindelse med det ovenfor omtalte væsen Ashtar.

Ashtar fortæller James, at alle rumvæsener udover Jord-måne systemet er ætheriske. Det siges ham i virkeligheden, at de er venligtsindede og har rumskibe, der kan rejse med tankens hastighed. De kan vise sig for os som fysiske væsener ligesom vi selv, hvis det er nødvendigt, og faktisk vise sig så fysiske, at det menneske, der kontaktede dem, ikke ville betragte dem som andet.

Men Ashtar oplyser, at ikke alle tallerkenerne er venligtsindede. Han understreger dog, at de virkelige rumvæsener udenfor vor atmosfære er venlige, men anfører, at der er nogle, der kommer fra jordens indre. Disse er ikke fysiske, ej heller ætheriske men astrale (for at bruge den okkulte terminologi). Visse af disse astrale tallerkener udgår fra Sydpolen. De kan ikke gå længere ud end til jordens “auriske omhylle”, eller mere end 125.000 miles fra jordens overflade. Deres fartøjer virker på en måde, som langt overgår noget, vi har produceret her på jorden, men dog intet i sammenligning med de ætheriske tallerkener fra rummet.

Det er i denne forbindelse interessant, at Gray Barker (hvis bog: “De vidste for meget om flyvende tallerkener” omtaltes i sidste nummer af “Psykisk Forum”) under sine forsøg på at løse gåden vedrørende Benders tavshed om tallerkenerne, gang på gang vender tilbage til noget, han kalder Shaver-mysteriet, der synes at have en vis tilknytning til hele sagen. Shaver er navnet på en science-fiction forfatter, som skrev en serie fortællinger om et underjordisk folk, som han kaldte Dero’er (5). Gary kommer til det resultat, at det vist ikke var bare science-fiction eller fantasi. For fuldstændighedens skyld bør man også anføre, at den teosofiske forfatterinde Alice Bailey engang for mange år siden (før tallerken-tiden) skrev på tilskyndelse af sin lærer Tibetaneren, at der i store hulheder i jordens indre skulle eksistere Deva’er, endog af fysisk art (Teosofiens devaer er ellers ætheriske eller astrale). Ligheden mellem Deva og Dero er umiskendelig, og vækker til eftertanke, ikke sandt?

James oplyser derefter om, at der er en tredie gruppe tallerkener også. Disse er med fysiske væsener som vi selv, men deres besætninger er imidlertid langt mere fremskredne end vi. De er ikke fjendtlige, men kunne klassificeres som venlige, men indifferente (altså ligeglade med os). De er også lokaliseret i Antarktis, men udgår ikke fra Sydpolen, og befinder sig i et isfrit område der. En anden gruppe, beslægtet med disse, findes i Tibets højdedrag.

Ashtar meddeler, at det er den astrale tallerken-type (de underjordiske) der er ansvarlige for monster-historierne vedrørende ufo’erne.

Der er, hvad Trevor James får meddelt af Ashtar, – og så må man jo blot håbe, at det her drejer sig om den rigtige Ashtar!

Noter og kommentarer

1. Jeg vil her henvise til min International ufo bibliografi, hvor der er adskillige opslag på Ashtar.
2. Karl L. Veit, forfatter af flere ufo-bøger, og udgiver af langt flere gennem sit forlag Ventla-Verlag, primært forskellige kontaktberetninger. Leder af Deutsche UFO/IFO Studiengemeinschafft, DUIST. Vedrørende Veits besøg i Danmark, se Ufoer over Danmark, bd. 1 af Willy Wegner, side 51f.
3. Trevor James Constable fik i 1956 udgivet to hæfter på forlaget New Age Publishing Co. i Los Angeles med titlen: “Spacemen, friends or foes”. To år senere, på samme forlag, udkom hans They live in the sky. Endelig, så sent som i 1976 udkom “The cosmic pulse of life”, der siden er blevet udsendt i mindst tre yderligere udgaver, blandt andet under titlen “Sky creatures” (New York : Pocket Books, 1978).
4. De bøger der bl.a. henvises til er følgende: “Space, gravity and the flying saucer” / by Leonard G. Cramp (London, 1954). “The case for the ufo” / by Morris K. Jessup (New York, 1955). “Flying saucers from outer space” / by Donald E. Keyhoe (New York, 1953). “Flying saucers are real” / by Donald E. Keyhoe (New York, 1950). “Flying saucers on the attack” / by Harold T. Wilkins (New York, 1954). “Flying saucers uncensored” / by Harold T. Wilkins (New York, 1956).
5. Richard S. Shaver påstod at vide, at de tidligere legendariske kontinenter, Atlantis i Atlanterhavet og Mu i Stillehavet, havde været beboet af væsener fra en anden planet. De fleste af dem forlod Jorden, men nogle blev tilbage og skabte en underjordisk civilisation.Shavers beretning blev i årene 1944-48 bragt til torvs af science fiction-bladet Amazing stories, redigeret af den senere ufolog Ray Palmer, der efter sigende også redigerede ret kraftigt i det oprindelige materiale. I 1961 udgav Ray Palmer “The hidden world” på sit eget forlag i Amherst, Wisconsin, USA.

Kilde: Psykisk Forum, november 1958

[*]