Strøtanker i kølvandet på et interview
af Willy Wegner
"Følg gerne de mennesker der søger sandheden,
men hold dig fra dem der siger de har fundet den."
– Jens Martin Knudsen (m.fl)
"Tro og videnskab bør holdes adskilt". Dette var rubrikken hvorunder jeg blev interviewet til Kristeligt Dagblad den 26. marts 1999 af Morten Bonde Pedersen.
Når tro og videnskab bør holdes adskilt, så kan det eksempelvis begrundes med, at man som kristen fundamentalist og videnskabsmand meget vel kan mistænkes for at fifle med sine forskningsresultater, så de harmonerer med éns tro. Men det turde vel næsten være utænkeligt, at en palæontolog samtidig med at tro, at verden blev skabt år 4004 f.Kr., sideløbende kan beskæftige sig seriøst med fossiler fra dinosaurer, medmindre fossilerne stemples som Satans rænkespil for at forvirre menneskene. Men så befinder vi os også hinsides seriøs videnskab.
Efterfølgende har jeg reflekteret lidt over dette interview, men mest i forbindelsen tro og skepsis, som jeg generelt mener også bør holdes adskilt.
Lidt provokerende har min kone spurgt mig: "hvis du ikke tror på skabelsesberetningen, er det så Big Bang det drejer sig om – og tror du at universet er uendeligt?" Det kan være en hård "nyser" i en sen aftentime.
Nu kan jeg af gode grunde ikke tro på en teori – et arbejdsgrundlag, og om universet er uendeligt? Det er vanskeligt at forstå og begribe et begreb som uendelighed. Så til det spørgsmål måtte jeg nøjes med, efter en rum tid, at sige: "det er da en mulighed"!
Jeg kom så til at tænke på spillefilmen "Men in Black". Afslutningsvis ser man vores klode – der zoomes ud i solsystemet, videre til galaksen og galaksehobe i en kugleform. Til sidst ser man denne kugle – "vores" univers – som en lille kugle mellem en drengs finge, en kugle som han dropper ned i sin kuglepose til alle de andre kugler – universer! Der står drengen så med sin fyldte kuglepose på en klode, og hvis man nu fortsætter med at zoome ud i én uendelighed, så….!
Herligt perspektiv, fascinerende tanke – men fiktion!
Jeg mindes også den herlige påstand fra en fynsk kontaktperson, Helge Davidsen, som angiveligt havde forbindelse med rumfolk og ærkeengle i Odense og omegn. Ved et foredrag påstod han:
"universet er omringet"!
Ned på jorden igen. Lidt spøgefuldt kan jeg sige, at det nærmeste jeg kan føle mig på noget uendeligt, det er gennem mit arbejde med at udarbejde bibliografier over eksempelvis temaet ufolore.
At skrue en bibliografi sammen kan være frustrerende – du bliver aldrig færdig! Hele tiden udkommer der nye bøger, og det ville jo være smart, om den nyeste også lige kunne nå at komme med! Og så er der gang i video- og cd-rom markedet også! Endelig er ufo-temaet efterhånden så aspekteret og oppustet – lidt Big Bang-agtigt, at nogen fornuftig afgrænsning kan være vanskelig at få øje på. Det er et spørgsmål om fravalg.
Når det drejer sig om spekulationer over muligheden for universets uendelighed, så vil jeg trygt overlade dette til andre. Jeg afventer med stor tålmodighed det ultimative bevis for, at universet er uendeligt.
"…jeg har fortalt jer nogle få sandheder; men der findes tusinder af andre sandheder"
har Buddha sagt, og tilføjes kan hans korte sætning:
"vær dit eget lys".
Enhver af os må, ud fra vores personlige forudsætninger, finde vores egen sandhed og vores egen tro. Derfor vil jeg holde mig til min egen matrikel i uendeligheden.
Fra den 14.-21. februar 1999 afholdt www.skepticnews.com en online afstemning. Spørgsmålet lød: Bør skeptiske organisationer tage stilling i spørgsmål der relaterer sig til tro? Der var i alt 116 tilkendegivelser. Resultatet var:
| Helt sikkert (59) | 51% |
| Muligvis (21) | 18% |
| Ved ikke (5) | 4% |
| Muligvis ikke (20) | 17% |
| Bestemt ikke (11) | 9% |
Nu skal man imidlertid ikke tage en sådan "undersøgelse" for mere end det den er, endsige konkludere noget på dette grundlag. Principielt mener jeg, at folk må tro præcis hvad de ønsker at tro. Jeg var selv mellem dem der afgav en stemme, og er optalt i gruppen "muligvis ikke". Men det betyder ikke, at jeg vil afskrive mig muligheden for at tage stilling i spørgsmål der relaterer sig til tro i gruppen "helt sikkert".
For mig at se er tro, hvad jeg allerede har antydet, et personligt anliggende. Det er først hvis de troende vil udbrede deres tro som noget alment gyldigt, at jeg får myrekryb og mener, at man som også som skeptiker helt sikkert bør tage stilling. Det gælder også former for magisk-okkulte forestillinger der lanceres som facts, og hvor nogle af fortalerne ligefrem kræver historiebøgerne skrevet om som følge af deres fantasier.
Det gælder eksempelvis når tro og pseudovidenskab går hånd i hånd, når tro forenes med politik. Når troen på en "Sandhed" bliver så stærk, at troen toner over og bliver menneskefjendsk sort/hvid og til intolerant mission, – så bliver jeg engageret og skeptisk.
Eksempler:
- Når Transcendental Meditation (TM) hæver at de gennem yogisk flyvning og meditation kan skabe fred i verden, og stifter et politisk parti – Naturlovspartiet – for at fremme bl.a. disse synspunkter.
- Eller når man i Scientologernes tidsskrift skriver: "Det meget følsomme Hubbard Elektrometer registrerer de mindste forandringer i den åndelige tilstand og virker som en vejleder i Scientologis religiøse rådgivning…" Det kaldes "auditering".
- At man ved at bestille en gylden papskive (talisman) pr. postordre kan opnå rigdom, kærlighed eller forbedret livskvalitet.
Mogens Jacobsen har leveret fire mulige forklaringer på den nye bølge af magisk-okkulte forestillinger:
1) Det moderne videnskabelige verdensbillede er mere og mere uforståeligt og mangler noget personligt meningsgivende. Det er nærmest "krænkende for det menneskelige ego", som Freud sagde, og derfor redigerer vi til indre virkelighedskonstruktioner.
2) Religionen har tabt sit tag i moderne mennesker, og derfor overfører vi et religiøst behov på magisk-okkult regression.
3) Ny virkelighedsindsigt, i den form videnskaberne kan præsentere den, omsættes straks i teknologier, der ikke altid opfattes som menneskevenlige (atomvåben, computerintelligens, gén-manipulation osv.) Det medfører en protestbølge, hvor mennesker hellere tyer til indre virkelighedsfantasier end til misbrugt virkelighedsindsigt.
4) Vi er prægede af en eksistentiel livsangst vedrørende fremtid og overlevelse, og selve denne angst er – som ved enhver psykisk krise – baggrund for regression til magisk tænkning og trøstende omformulering af virkeligheden.
Jeg har noteret mig punkt 4. Dybest set – for mig at se – så handler religion, tro og overtro også om døden! Vi mennesker er sandsynligvis som det eneste levende væsen på jorden bevidst om, at vi skal dø. Derfor prøver de fleste af os, hver på vores måde, enten at fortrænge eller fantasere os bort fra denne eneste objektive sandhed. Symbolsk kan man måske sige, at det er prisen for at høste frugten fra visdommens træ.
Det enkelte menneske kan eventuelt søge lindring for denne vished gennem forskellige trossystemers tilbud om opstandelse, reinkarnation, evigt liv og andre magiske krykker der kan bære os igennem livet. Måske er det endog en genetisk betinget forsvarsmekanisme: nogle kalder det overlevelsedriften!
Jeg tror at man får mest ud af livet, hvis man på et tidligt tidspunkt har akcepteret at man dør af det. Så er der ikke brug for så megen magisk tænkning og overnaturlige krumspring.
Kilder :
Frihed (Scientologi Kirken Danmarks officielle organ) Nr. 41 (1999)
Jacobsen, Mogens: Magi og mystik på mode. Jyllands-Posten 8. juni 1991
Jacobsen, Werner: Buddha og det moderne menneske. i: Buddha’s veje. – København : Nationalmuseet, 1970, s. 75ff.
Planer, Felix E.: Superstition. – London : Cassell, 1980.
Kilde:
Para-nyt 1999 nr. 4
[*]
Seneste kommentarer