Man er klar over, at vi til stadighed er under observation af rumvæsener, og at deres skibe gennemfarer vor atmosfære. Man er ligeledes klar over, at der er en dybere mening med deres tilstedeværelse, og derfor er spørgsmålet jo ganske naturligt, thi hvis det drejer sig om væsener, der i udviklingen er langt forud for os, ville de jo sikkert kunne vejlede os og ordne vore problemer således, at vor klode blev et attråværdigt sted at leve på.

Kan man nu stole på videnskabens udsagn om, at det er usandsynligt, der findes liv og intelligente væsener på Månen eller planeterne i solsystemet? Videnskabens fremgangsmåder er temmelig grundige, og 2 ens logiske slutninger er egnede til at virke imponerende og overbevisende. Og dog kan disse følgeslutninger angribes.

Orfeo Angelucci er en italiensk amerikaner, som på grund af en særlig psykisk følsomhed er kommet i forbindelse med overfysiske væsener, som han hævder er de virkelige intelligenser bag de flyvende tallerkener. Hans erfaringer stemmer nøje overens med, hvad visse okkulte kilder beretter om kosmiske forhold.

De tre mænd, der besøgte Albert K. Bender, har været stående samtaleemne indenfor de grupper overalt i verden, som beskæftigede sig med en nærmere udforskning af tallerkenernes mysterier, og der blev fremsat mange hypoteser. Men det var altså ikke udsendinge fra regeringen, ej heller fra en fremmed jordisk magt. Det var: Men in Black!

Mange mennesker har hørt tale om det store meteorfald, der fandt sted i Sibirien i 1908, (1) og der er fremkommet mange beretninger om det voldsomme nedslag. Hidtil har man blot betragtet det som et naturfænomen i lighed med det, som gav årsag til det kæmpemæssige krater i Arizona, som efter de lærdes mening skulle være opstået i forhistorisk tid på grund af et kæmpemeteor.

For den interesserede og videbegærlige er det ikke altid nok kun at høre beretninger om mærkelige og gådefulde ting der sker på himlen. Fra ansvarsbevidst side hører man stadig tale om disse underlige mennesker der fabler om flyvende tallerkener og disse væsener fra andre planeter – de stakkels ofre for hallucinationer.

Trods alle ihærdige dementier angående de flyvende tallerkener viser det sig dog, at de stadigt eksisterer i bedste velgående. Man må dog beundre den opfindsomhed, som de videnskabelige autoriteter ofte udviser, når det drejer sig om en eller anden bortforklaring, – en opfindsomhed, som utvivlsomt var en bedre sag værdig.

Verden, vi lever i, er såmænd forvirret nok til, at det kan undskyldes, hvis enkelte taber hovedet og får “nerver”, men situationen bliver absolut ikke bedre, når det religiøse også begynder at spille ind i forventningen om en kommende dommedag. Vi ser det indenfor forskellige sekter, og vi ser det såmænd også indenfor “tallerken-sagen”, som der også er gået religion i.

Reflektioner efter George Adamski havde været til SUFOI-kongres: Mødet bragte ikke noget decideret nyt, hvilket muligvis heller ikke var ventet, men alene dette at være i selskab med en internationalt berømt personlighed med et så kvikt og charmerende væsen er jo altid en begivenhed.

De flyvende tallerkener er en af vor tids store gåder, – en gåde som man i grunden ikke rigtig véd, hvad man skal stille op med. Det almindelige menneskes kendskab til disse fænomener indskrænker sig som regel til, hvad der nu og da berettes om i avisen. Dette er oftest ledsaget af en beroligende erklæring fra en eller anden autoritet med en forklaring om, at det enten er jet-jagere, meteorer, luftspejlinger, luftballoner, synsbedrag, hallucinationer samt hele det øvrige arsenal af bortforklaringer