Glem ikke tre flagermusevinger

2011, Apr 30th | Emner: Akupunktur


af Claus Larsen

I “Dagens medicin”, den 29. april 2011 kunne man læse en kort artikel af Per Bennicke, der er ørelæge og akupunktør i Kolding.

Under overskriften “Fup-akupunktur virker også” plæderer Bennicke for, at på trods af at akupunktur gang på gang viser sig ikke at virke efter hensigten – når man tester det ordentligt – så virker det alligevel. Argumentationen er et skoleeksempel på, hvordan man er nødt til at omdefinere helt basale begreber, hvis man skal holde fast i sine overtroiske forestillinger om universet.

Et lille udpluk:

“Eksempelvis skal en patient, der møder med tinnitus, og som har et vældigt energi-overskud, behandles helt anderledes end en patient med meget lavt energi-niveau – og det gælder alle tilstande, som behandles ud fra traditionelle kinesiske medicinske teorier.”

Per Bennicke indrømmer altså blankt, at han ikke aner, hvordan en lidelse skal behandles. I stedet siger han, at behandleren skal lede med lys og lygte efter et eller andet, der ser ud til at virke – uden nogen sinde at finde en metode til behandling af en bestemt lidelse.

Selv middelalderens kvaksalvere havde metoder, omend metoderne var baseret på forkerte slutninger. Hvor man kan undskylde datidens trylledriksblandere for ikke at have nogen reel viden om sygdomme og deres årsag, så har Bennicke ikke den undskyldning. Han er uddannet læge, men kaster al viden overbord, når det gælder hans foretrukne overtroiske behandlingsform. Det er ren “ødde…bødde….jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg laver…jeg prøver lige de her tørrede frøer…nå, det virkede ikke. Måske et par mumificerede flagermusevinger….det kan jo være…nå, heller ikke. Hvad har vi på hylden? Der er nok at tage af…”.

Der skal et godt helbred til for at blive behandlet på dén måde!

“Selv diverse forsøg på ‘sham-acupunkture” må mislykkes, idet hele kroppen må opfattes som en stor samling af akupunkter.”

Siden hvornår? Hvis man kigger på de traditionelle optegnelser af hvor akupunktur-punkterne ligger, vil man hurtigt opdage, at det bestemt ikke handler om hele kroppen – tværtimod. Vi snakker ekstremt afgrænsede, klart definerede, få punkter på kroppen.

 

Hvordan kommer Bennicke til den opfattelse, at det er hele kroppen, og ikke nogle få punkter? Når man tester om det er punkterne, der er afgørende for behandlingens effektivitet, viser det sig, at det ikke er tilfældet.

Tankegangen er altså som følger:

  1. Akupunktur siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
  2. Behandling foregår ved at lukke de onde ånder ud (i dag kalder man det “energi”), ved at prikke hul i huden.
  3. Det er kun meget begrænsede steder på kroppen man kan prikke hul i huden, for at det virker.

Efter at tests viser, at det er fløjtende ligegyldigt hvor man prikker hul i huden, burde konklusionen være:

  1. Akupunktur virker ikke. Vi kan hverken finde “energien”, de baner “energien” skulle flyde i, eller i det hele taget genkende den forestilling om menneskelegmet. Vi ved faktisk ret godt, hvordan en krop fungerer.

Bennicke tænker helt anderledes:

  1. Akupunktur virker, og forestillingen om “energi”-baner er korrekt. Det er blot hele kroppen der er modtagelig. “Vestlig” medicin er helt galt afmarcheret.

“Konklusionen er, at man ikke kan underkaste akupunktur de samme krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, men i højere grad må henholde sig til andre systemer som erfaring, gradering af virkning af symptomer etc. og evt. sammenligning med en kontrolgruppe uden behandling med akupunktur.”

Hvor det før var kostelig læsning, bliver det nu dødsens alvorligt: Fordi akupunktur viser sig ikke at virke, når man tester det ordentligt, skal man så blot sænke kravene? Skal vi tillade det hver gang en behandlingsform baseret på overtro viser sig ikke at virke?

Lad os se, hvordan det ser ud:

  1. Tre flagermusevinger siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
  2. Når man tester flagermusevinger udfra de krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, viser det sig, at flagermusevinger ikke virker mod sygdomme.

Hvad gør man?

  1. Opgiver tanken om at flagermusevinger er effektivt mod sygdomme?
  2. Kaster århundreders videnskabelig tankegang ud med badevandet, og kræver slappere test-metoder for sin yndlingsovertro?

Bennicke kræver det sidste. Velkommen til mørkets tidsalder!

Bookmark and Share

5 kommentarer
Skriv en kommentar »

  1. Jeg tror, at der er mange af østens sundhedsteorier, man ikke umiddelbart kan putte ind i en kasse, som vi bruger her i vesten, når man snakker dokumentation og bevisførelse. Tak for et interessant input omkring akupunktur :)

    Hilsen

    Mikkel
    http://y-1.dk/

  2. Kære Mikkel,

    Du har helt ret i hvad du siger. Spørgsmålet er jo blot, om vi skal acceptere en lavere standard, blot fordi det kommer fra “Østen”.

    Svaret må nødvendigvis være et klart nej.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen

  3. Kære Mikkel,

    Det handler heller ikke om at putte de gamle sundhedsteorier fra østen i en kasse. Det det handler om er at lave rigtig bevisførsel. Jeg kan være med så langt at man ikke nødvendigvis behøver at bevise hvordan akupunkturen virker, men man skal altid bestræbe sig på at finde ud af om det faktisk virker. Sådan en tankegang er set flere steder i medicin. Et eksempel er nogle former for medicinsk bedøvelse hvis mekanisme man ikke har kortlagt, men hvad man har kortlagt og bevist er at det virker. Akupunktur er også kortlagt og testet for virkning og det har vist sig at det ikke virker mere end placeboeffekten i sig selv.

    Det som jeg finder på grænsen af perverst er dette uddrag fra Per Bennicke:
    “evt. sammenligning med en kontrolgruppe uden behandling med akupunktur”

    Jeg kan udmærket godt forstå at han gerne vil lave tests af akupunktur hvor kontrolgruppen ikke får nogen behandling fordi så vil man tydeligt kunne se en forbedring af den behandlede gruppe pga. placeboeffekten. Bennicke må, da han er læge, kende til denne effekt og det synes derfor mærkeligt at han vil lave en test for han tydeligvis vil bygge resultater på dette. Måske han går med skyklapper for øjnene eller også er akupunktur en god forretning..?

    Problemet med akupunktur er lidt det samme som problemet med homøopati. Der er allerede masser af beviser for at det ingen virkning har, men folk (især dem som tjener penge på det) bliver ved med at have en masse gode forklaringer på hvorfor disse undersøgelser ikke passer.

    Hvis du har tid skulle du tage at søge lidt på Ben Goldacre. Han er en britisk læge som har skrevet bøger og holdt foredrag om disse skruppelløse forretningsfolk som tjener millioner på at sælge medicin med falske forhåbninger og ingen virkning.

    Hilsen Kristian

  4. Der er noget, jeg som (post-)poliopatient har studset over, nemlig det overvældende antal fysioterapeuter, der bruger akupunktur som hovedhjørnestenen i deres behandlinger. Jeg er den første til at sige, at det er ubrugeligt hokus-pokus, idet jeg i stedet efterlyser behandlere af den gamle skole, der havde manuel massage som omdrejningspunkt for deres praksis. Noget, som disse nye fysioterapeuter slet ikke har sans eller evner for. En medpatients citat fra en samtale med en sådan ny fysioterapeut fik mig virkelig til at spidse ører: “Ja, man skal jo passe på sig selv som behandler.” Hendes “behandling” bestod i virkningsløs akupunktur og en form for “aen”, der var helt til grin.

  5. Kære Else,

    Denne “aen”, kan det monstro være “therapeutic touch”?

    Læs mere her: Hvorfor Therapeutic Touch bør betragtes som kvaksalveri.

    Med venlig hilsen
    Claus Larsen
    Skeptica

Skriv kommentar

*