Pyramideenergi – en kritisk undersøgelse. Kapitel 2

2009, Aug 29th | Emner: Bøger, Pyramidekraft

af Jens Laigaard

Pyramidecenteret i Sejlflod
Landsbyen Sejlflod ligger sydøst for Ålborg i nærheden af Limfjorden. Man kører gennem byen og videre ud i det flade landskab. Her er udsyn til horisonten, stærk blæst, kornmarker gennemtrukket af snorlige afvandingskanaler. Et hvidt flag, som langt borte blafrer over en gruppe ege og kastanier, viser en pyramide, hvori en menneskeskikkelse sidder i lotusstilling. Det er Pyramidecenterets bomærke. Træerne skjuler et lille husmandssted med eternittag og lysegule mure. Et skilt ud mod vejen, som har mistet en del bogstaver, oplyser, at dette har været hjemsted for Pyramid Energy Publications. Og i haven bagved ligger pyramiden.

Den er sort. Dens sydvendte side bærer et mandshøjt jernrelief af en smed ved sin ambolt, og nedenunder står et engelsk bibelcitat:

»They shall beat their Swords into Plowshares and their Spears into Pruninghooks«,

»Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive«.

Den er bygget i beton og stål. Den er 8 m høj og dækker et grundareal på 12 gange 12 m. Der foreligger ikke efterretning om nogen større pyramide i Europa.

Dette er Sejlflod-pyramiden, som er kendt over hele landet og hvortil folk kommer rejsende langvejs fra, ikke for at betragte en seværdighed, men i håb om at blive kureret for sygdomme af mange slags. Pyramidecenteret i Sejlflod tegner et højdepunkt i den danske interesse for pyramideenergi. Pyramidens bygmester, Borg Jensen, står ligeledes som den centrale skikkelse i dansk pyramideforskning. Det var ham, som for alvor bragte interessen for pyramideenergi til landet, og han er den, der har haft mest held til at bringe sagen frem i medierne. Hans historie danner et glimrende udgangspunkt for en orientering i pyramideforskningen i Danmark.

Borg Jensen blev født i 1921 i København. Oprindelig var han uddannet kunst- og klejnsmed, men i 1945 lod han sig indrullere i den engelske hær og kom på militærakademiet i Acre, en lille by nord for Haifa i det daværende Palæstina. Senere samme år blev han udstationeret som underofficer i Ægypten, og det var her, han fattede interesse for pyramiderne. Gentagne gange drog han ud til Giza for at bese Kheopspyramiden, »den tavse majestæt i ørkenen«, som han holder af at kalde den. Vi har et portræt af Borg Jensen fra den tid. Det viser en flot og selvsikker ung mand, hvis uniformskasket ganske rigtigt fortæller, at han er Royal Artilleryman i den engelske hær. Efter halvandet års tjeneste gik turen videre ud i verden. Jensen bruger ikke mange ord på, hvad han tog sig til i de følgende år, men nøjes med at oplyse, at han jo altid havde sit smedehåndværk at falde tilbage på, og fortæller videre, at han i 1952 slog sig ned i Canada og blev boende her, indtil han i 1971 flyttede til USA. Indimellem var der dog en afstikker af et års varighed til Sydney, ligesom han nævner besøg i Singapore og andre steder i det fjerne Østen. I USA blev Jensen atter ført sammen med pyramiderne, denne gang på en måde, som gav hans liv en afgørende drejning. Han læste Patrick Flanagans bog »Pyramid power«, da den udkom i 1973, og den gjorde et stort indtryk på ham. Han opsøgte Flanagan i Los Angeles og stillede sig til tjeneste.

Han blev Flanagans assistent. Der udviklede sig et venskab mellem eleven og læreren, den midaldrende dansker og det 28-årige vidunderbarn. Jensen nærede fra begyndelsen en vældig respekt for Flanagan, og den er ikke blevet mindre med årene; han kalder ham »Mr. Pyramid of the World« og endog »en af verdens mest berømte videnskabsmænd«. Patrick Flanagan gik på dette tidspunkt klædt som en moderat hippie med hængende overskæg, dybt opknappet skjorte og trompetbukser. Det var endnu før han fandt på at lade sig kronrage. Flanagan fortalte Jensen, at hans mål med pyramideforskningen var at finde »udødelighedsfaktoren«, som han var kommet på sporet af under en rejse i Tibet, og som efter hans mening måtte findes i pyramiden. Jensen gjorde dette mål til sit, og man vil i danske ugeblade kunne se ham citeret for, at han forventer at blive 250 år takket være pyramideenergien. »I den tid, du opholder dig i pyramiden, bliver du ikke ældre,« siger han.

I Los Angeles hjalp Jensen ved Flanagans pyramideforsøg og optrådte sammen med ham i radio og TV. Borg Jensen beretter om en 12 timer lang TV-udsendelse, hvor der blev vist forskellige forsøg i studiet, og hvor seerne kunne ringe ind og stille spørgsmål:

»Et af forsøgene var at sætte et glas vin i en pyramide og et andet glas af samme vin et stykke borte. Vinen i pyramiden blev fyldigere og betydelig mere velsmagende end vinen udenfor. En kendt politiker, der ejede den fabrik, hvorfra vinen kom, ringede ind til TV-stationen og truede journalisten og mig til at afbryde forsøget. Derovre er et menneskeliv ikke særlig dyrt. For 100 dollars kan du få en person ryddet af vejen. Vi turde ikke fortsætte forsøgene offentligt.«

Men forsøgene fortsatte i det private, og Flanagan mente at kunne fastslå, at ikke blot vin, men også spiritus, tobak, kaffe, frugt og madvarer af enhver slags opnåede en bedre smag ved at blive behandlet under pyramiden. Borg Jensen tog disse resultater til sig og citerede dem flittigt senere hen. Til gengæld havde han den fornøjelse at præsentere Flanagan for en af sine venner, Bill Cox, som også var ved at få et navn inden for pyramideforskningen. Der udspandt sig en vældig diskussion mellem de to forskere, der var meget, de var uenige om, men det foregik dog i al venskabelighed, understreger Jensen.

Han arbejdede hos Flanagan i halvandet år, så var han atter på farten, og fra nu af stod alt i pyramideenergiens tegn. Han åbnede et »Bio-Cosmic: Pyramid Research Centre« i den lille by Blaine i staten Washington. Han rejste tilbage til Canada og åbnede et »Pyramid Centre« i Vancouver. Det var i begyndelsen af 1975. Et års tid senere dukkede han op i Danmark for at besøge slægtninge og venner; opholdet var egentlig kun sat til at vare en måned, men han besluttede at blive i landet.

Borg Jensen vendte tilbage opfyldt af alt det nye, han havde været med til at sætte i gang. Nu var det tid at slå et slag for pyramideenergien i hans hjemland. I Danmark havde offentligheden stiftet bekendtskab med teorien nogle år forinden, der havde været lidt diskussion, lidt trækken på smilebåndet, og de mærkelige påstande var snart blevet glemt igen. Jensen kastede sig med stor energi ud i oplysningsarbejdet. Den 13. juni 1977 åbnede han Pyramid Energy Centre i Toldbodgade 2 i København, det første af sin art i Skandinavien. Han drev centeret i fællesskab med Edward Anthony, en sort amerikaner fra Los Angeles, han var blevet venner med ved et selskab.

I centeret i Toldbodgade blev der solgt pyramider af karton og ståltråd og små pyramidegeneratorer. Man kunne få et pyramidetelt med lynlås til 485 kr., en meditationspyramide til 695 kr., en pyramidemedaljon i bronze til 105 kr., et pendul til 45 kr. eller et aurameter, som var endnu bedre end pendulet, til 155 kr. Hver tirsdag aften afholdtes der foredrag med film og demonstration af pyramideenergi. Efter kun tre måneder kunne Borg Jensen udvide med kurser om torsdagen i »legems- og selvkontrol«, og desuden tilbød han personlig vejledning for 50 kr. pr. konsultation. Der kom mange mennesker til foredragene i centeret. Jensen nævner flere kendte navne inden for underholdning og populærmusik. »Disse kunstnere,« siger Jensen, »er mere intuitive, mere åbne over for det, som har med energi og livskraft at gøre. De var fuldstændig imponerede over disse nye ting.«

Pyramidecenteret dannede også ramme om forskellige forsøg. »Den helt store oplevelse blev skænket os, mens vi eksperimenterede med, hvad vi har valgt at kalde OT TVIRLEREN,« skriver Jensen. Tvirleren var et mobile bestående af åbne rørpyramider. Jensen opdagede, at man ved at stirre koncentreret på hjørnerne af mobilet kunne få det til at dreje rundt, og han satte øjeblikkelig prisen til 475 kr. for en lille tvirler og 625 kr. for en stor.

1977 var et travlt år for Borg Jensen. Omkring Pyramidecenterets start begyndte han at udgive et lille tidsskrift kaldet Pyra. Indholdet var for størstedelens vedkommende forfattet af ham selv, og endnu inden årets udgang havde han samlet et udvalg af artiklerne plus en del nyt stof i sin første bog, »Pyramideenergi fra universet«. Den er senere genudgivet i en kraftigt revideret og beskåret udgave med undertitlen »Håndbog nr. 1 for pyramideforskere«.

Et af de kapitler, som er gledet ud i bogens anden udgave, hedder »Skyabsorbering«. Heri erklærer Jensen, at en af vejene til universet muligvis går gennem skyerne:

»Hvis vort åndsslægtskab med skyerne kan blive etableret, kan de blive en uendelig kilde af energi. Det første officielle skridt til udførelse af denne mulighed foregik i Københavns Langeliniepark den 6. august 1977. Billederne herefter viser menneskelig SKY-ABSORBERING ved anvendelse af universalloven: Udstrømning fremkalder indstrømning.

  1. Menneskets energi aktiverer pyramide-energien.
  2. Pyramide-energien udstrømmer til mennesket.
  3. Mennesket udstrømmer energi til skyen.
  4. Skyen udstrømmer energi til mennesket og »forsvinder«.

Dette er teorien. Den står eller falder for videnskabelig ransagelse i fremtiden.«

Så følger fire helsides fotos af Borg Jensen stående overskrævs på en pyramide af blanke metalrør. Han vender ryggen til læseren og koncentrerer sig øjensynlig om nogle skyformationer i det fjerne. Skønt de fire billeder er grumsede og udflydende, aner man dog, at skyerne forsvinder bag parkens træer. Jensen oplyser samvittighedsfuldt, at billederne er optaget inden for tidsrummet 13.15 til 13.24, men skriver intet som helst om vindens styrke eller retning. Teorien er ikke senere hen blevet gjort til genstand for videnskabelig ransagelse, og man forstår hvorfor. Man kan dog ikke lade være at finde en vis charme ved en mand, som tilsyneladende i fuld alvor kan finde på at efterprøve en sådan teori i praksis. Man kan heller ikke undgå at bemærke ligheden mellem dette optrin og Wilhelm Reichs eksperimenter med sin Cloudbuster, der ligeledes havde til hensigt at gavne menneskeheden gennem en udveksling af energi mellem skyer og jord.

Det lykkedes Jensen at skabe fornyet opmærksomhed omkring teorien om pyramideenergi, først i København, efterhånden også rundt om i landet takket være sin bog og en flittig foredragsvirksomhed. Han var på vej mod sit store projekt, som skulle bringe teorien helt frem i dagspressen og i TV. Men først skulle det imidlertid gå galt. Hans partner fik lyst til at gense Los Angeles, og da han var rejst, så Jensen sig ikke længere i stand til at drive Pyramidecenteret. Edward Anthony havde taget centerets pengekasse med.

Der var netop midler nok til at betale kreditorerne og svare enhver sit. Så var bunden nået. Borg Jensen kendte kun én måde at komme videre på, han flyttede, denne gang til Ålborg. Efter hvad han fortæller, var hans samlede ejendom ved ankomsten det ene sæt tøj, han stod og gik i. Han søgte arbejde hos Portland Cementfabrik og blev ansat. Han fik lov at leje et lille husmandssted uden for Sejlflod, som virksomheden ejede. Nu gik det atter den rigtige vej. Der hørte en have til hans nye bolig, og her kunne han gå i gang med sit projekt: at bygge Europas største pyramide. Der var blot nogle formaliteter, som skulle bringes i orden. Han ansøgte kommunen om tilladelse til at opføre et udhus på ca. 140 m2 i pyramideform til opbevaring af grøntsager og dyrefoder. Udhuset skulle desuden »benyttes til eksperimenterende forsøg med forskellige foderarter«. Byggetilladelsen forelå den 30. marts 1981.

Pyramiden skulle i det ydre have samme forhold mellem højde og grundlinie som Kheopspyramiden og ligesom denne orienteres præcist mod nord. Jensen var ene mand om arbejdet. Det gik sejt, næsten tre år skulle det vare, inden pyramiden stod helt færdig. På et fundament af beton rejstes en ramme af svære ståldragere, som blev beklædt med omkring 200 plader af letbeton, siporex. De 2,5 m lange blokke kom på plads ved hjælp af hjemmelavede taljer. Pyramidens indvendige sider blev foret med rockwool.

Jensen var nu fyldt de 60, og han kom på efterløn. Det gav mere tid til byggeriet, men færre penge til materialer. Jensen skaffede sig en ekstraindtægt ved at gå ind i folkeoplysningen. I foråret 1982 underviste han to hold elever ved Aalborg Fritidsskole, FOF, i »kommunikationspsykologi«. Vi ved fra en af deltagerne, Marion Johannesen, at Jensen fortalte spændende ting om sin pyramide i timerne. Men kunne han også undervise i psykologi? I sin ansøgning til skolen har han opregnet 26 års foredragsvirksomhed i udlandet, en uddannelse ved Military Academy i Acre samt en pædagogisk uddannelse ved Academy of Applied Philosophy i Los Angeles i 1974 og i Vancouver 1975-76. Fritidsskolens forstander er ikke alt for sikker ved sidstnævnte opgivelse, det kan jo være kurser af nogle ugers varighed, siger han. Men Borg Jensen omtaler konsekvent sig selv som uddannet psykolog, og da FOF i 1983 arrangerede et weekendkursus under titlen »Pyramidens energi og det menneskelige sind«, med film, foredrag og diskussion i den nu færdigbyggede Sejlflod-pyramide, beskrev programmet ham også som forfatter og psykolog.

Pyramiden rejste sig. Selve størrelsen var nok til, at de lokale aviser begyndte at skrive, og Borg Jensen forstod at fastholde opmærksomheden omkring projektet med små anekdoter. Han fortalte, at hans nye Pyramidecenter samarbejdede med forskere ved danske universiteter, og at én af disse havde konstateret en tydelig vækstforøgelse i det korn, der stod i nærheden af pyramiden. Han hævdede, at hans ged var blevet kønsmoden i en alder af kun fire måneder, fordi den var blevet bestrålet med pyramideenergi, og at den fem måneder senere havde født et velskabt kid. En anden historie, som kan læses flere steder, angår den særlige måde, byggetilladelsen kom til veje på.

»Jeg havde lavet en lille model af pyramiden i plastic,«

fortæller Jensen.

»Denne model havde jeg sendt med ansøgningen. Da jeg havde fået min byggetilladelse, gik der lang tid, uden at modellen kom tilbage. Så en dag gik jeg op på teknisk forvaltning, men her ville man skam ikke af med modellen. De brugte den til opbevaring af frugt.«

Det lyder spændende, og det ville være ekstra spændende, hvis det var sandt. Teknisk forvaltning ved Sejlflod kommune oplyser, at der ganske rigtigt blev afleveret en lille pyramide i plexiglas sammen med ansøgningen, men den blev kort tid efter returneret til Borg Jensen.

»Pyramidemodellen blev på intet tidspunkt benyttet til opbevaring af frugt eller noget andet, og ingen i forvaltningen har beskæftiget sig med modellen,«

siger en af kommunens ingeniører.

Den påstand, Borg Jensen havde mest held med, angik pyramidens helbredende virkning. Han mente ligesom andre pyramideforskere, at pyramideenergi måtte være en effektiv kur mod forskellige lidelser. Det rygtedes. Syge mennesker begyndte at søge hjælp i Pyramidecenteret, først lokale folk, senere patienter længere væk fra. Og nu kom pressen for alvor. Der blev skrevet om den store pyramide i ugeblade og aviser over hele landet. Et af ugebladene, Ude og Hjemme, vedlagde en sammenfoldet pappyramide, som var fremstillet i samarbejde med Borg Jensen, og lancerede den som en »Ekstra gave til dig: Har du hovedpine eller mavesmerter? PYRAMIDEN KAN HELBREDE DIG«. Påstanden fulgtes op af personlige vidnesbyrd fra patienter, som var blevet behandlet i Sejlflod-pyramiden, under overskrifter som »Kom, til Nordjylland og bliv rask« og »Se bare, miraklet er sket«.

Et højdepunkt blev nået om aftenen den 14. november 1983, da en reportage i TV skildrede Pyramidecenteret og dets aktiviteter. Udsendelsen lagde vægt på helbredelserne i pyramiden; man så Borg Jensen sætte elektroder på en patient, og kameraet dvælede ved de mange ventende syge, som lå eller sad indhyllet i uldne tæpper. Der var tale om et virkeligt gennembrud, sagde Jensen, og perspektivet var, at hele kloden ville blive befriet for sygdomme. Og borgmesteren i Sejlflod, Jens Peter Beck, dukkede op og udtalte:

»Vi er vældig glade for denne reklame, der bliver givet over hele landet, så alle i Danmark ved, hvor vi er og hvem vi er.«

Og nu kom patienterne for alvor. Pyramidecenteret udviklede sig til et velbesøgt alternativ til almindelig lægebehandling; nogle dage var tilstrømningen så stor, at Jensen måtte arbejde fra 7 morgen til 11 aften. Når der blev en rolig stund, tog han murerkasketten på og udbedrede lidt på husmandsstedets ene længe, som med tiden skulle blive til cafeteria og venteværelse. Han fik også tid til at fotokopiere nogle af de mange artikler om Pyramidecenteret, hvoraf en del blev indsat bagest i den tredie udgave af hans bog, mens andre blev samlet i en lille folder med titlen »Pyramidekraft og livskraft«. De læsere, som finder på at sammenligne disse kopier med de originale artikler, vil her få indblik i en beklagelig side af Borg Jensens natur, nemlig hans manglende respekt for det trykte ord. De tilsyneladende ægte fotokopier har fået alle skeptiske og ubehagelige passager redigeret bort. Man kan til eksempel se, hvorledes der er skåret i en artikel fra det danske okkulte tidsskrift Det Ukendte. Bladets redaktør, Klaus Aarsleff, beretter om et af Borg Jensens ambitiøse projekter:

»Som alle interessante mennesker er Borg Jensen langt fra nogen dansk stardard-Jensen. Den excentriske idé at opstarte en verdensregering på engene nær Sejlflod slog ned i pyramidebyggeren en dag i november. Og med to dages varsel fik han indrykket en mødemeddelelse i Ålborg Stiftstidende.«

Her slutter afsnittet ifølge Borg Jensens fotokopi. Men i den oprindelige artikel fortsætter det lidt endnu:

»Dette arrangement kolliderede imidlertid med de patientaftaler og konsultationer, der allerede var aftalt for verdensborgerpartiets første mødedag – søndag den 20. november 1983. Følgelig smed Borg Jensen de fremmødte patienter ud med brask og bram. I løbet af de godt to timer jeg var i Sejlflod, lykkedes det Borg Jensen at overfuse seks patienter som blev smidt på porten sammen med to gratis medhjælpere, der dristede sig til at sige, at patienterne trods alt ikke havde haft nogen mulighed for at vide, at deres konsultationer var aflyst.«

Vi bliver senere nødt til at berøre flere sådanne udeladelser. De er ikke ligefrem tillidvækkende, men det skal siges, at Borg Jensens hårdhændede måde at redigere på ikke er noget særsyn i pyramidebranchen. Vi finder en tydelig parallel i bagsideteksten til Toth og Nielsens »Pyramidernes kræfter«, hvor Time Magazine er citeret for følgende:

»… pyramider er et godt miljø for transcendental meditation, biofeedback og yoga fordi de omgiver brugeren med energi.«

Det er ikke lige den slags påstande, man venter at høre fra det velrenommerede tidsskrift, og slår man op i det pågældende nummer af Time, viser det sig da også, at meningen er en noget anden. Det hedder her i en omtale af Patrick Flanagans pyramidetelt, at dette

“koster 25 dollars og siges at være et godt miljø for transcendental meditation, biofeedback og yoga, fordi det omgiver brugerne med energi«.

Siges at være. Og det er ikke journalisten ved Time, som siger det, men Flanagan. Om et produkt, han gerne skulle have afsat til 25 dollars stykket.

Men tilbage til Borg Jensen. Hvad skete der videre med hans Verdensborgerparti? Hensigten var at danne en fælles regering for hele verden, sammensat af videnskabsfolk og eksperter på alle områder og med sæde i en pyramideformet bygning. Første skridt skulle være en Verdensborgerregering på dansk grund med Borg Jensen som statsminister. Der blev omdelt pjecer og annonceret møder i pyramiden, men den konflikt, som havde tegnet sig allerede på partiets første mødedag, holdt sig. Folk kom ikke til Sejlflod for at høre om endnu et nyt parti. De kom for at blive behandlet. Verdensborgerpartiet, som skulle have styret klodens affærer fra og med 1990, fik aldrig andre medlemmer end Borg Jensen selv; til sidst opgav han ideen og koncentrerede sig om at bringe sin pyramideterapi ind i regelmæssige rammer. Han tog dog stadig ud og holdt foredrag, ligesom han ikke helt kunne afholde sig fra nye projekter. På et tidspunkt hævdede han at have fået patent på en »atomsikrings-pyramide«, som skulle fabrikeres i Sejlflod. Den skulle støbes i armeret beton, have en grundflade på 2 x 2 m og rumme alt, hvad der var nødvendigt for en families overlevelse. Pyramiden ville på grund af sin særlige form bedre end andre beskyttelsesrum kunne modstå trykbølgen fra en atomeksplosion. Alle familier burde anskaffe en, grave den ned i baghaven og afvente den verdenskrig, som Jensen efter grundige studier af Bibelen var overbevist om måtte komme. Opfindelsen blev dog aldrig sat i produktion, selv om Jensen en overgang mente, at kommunen var stærkt interesseret.

Borg Jensens udlægning af Bibelen er i øvrigt en historie for sig. Han har fundet ud af, at Edens Have lå i Ægypten, og at kundskabens træ i virkeligheden var den store pyramide. Han har også fundet ud af, at jorden for 6000 år siden blev invaderet af »gudssønner« under ledelse af Jehova, og at disse inden længe vil vende tilbage for at udslette menneskeheden. Bibelens falske gud, Jehova, bør derfor stilles for en domstol og dømmes in absentia. Disse betragtninger har Borg Jensen indtalt på engelsk på kassettebånd, som han har sendt til Paven, ærkebiskoppen af Canterbury og samtlige europæiske kongehuse. Enkelte har sendt venlige svar tilbage til Sejlflod. Til kunst- og klejnsmeden, som efter at have rejst verden rundt slog sig ned i en afkrog af Danmark og blev naturlæge. En idealist, som aldrig har været i tvivl om, at han arbejdede på at udrydde sygdomme og gøre jorden til et lidt bedre sted at være.

Lad os for en stund forlade Pyramidecenteret i Sejlflod og kaste et blik på andre danske pyramideforskere, som har meldt sig, mens Borg Jensen arbejdede på at gøre pyramideenergien landskendt.

Elsa Kaufmann har siden 1974 foretaget et væld af eksperimenter og skrevet om det. Det første, hun fremkom med, var en artikel i tidsskriftet Det Ukendte i slutningen af 1970′erne, hvor hun fortalte om pyramideenergiens sælsomme muligheder. Som indledning har bladets redaktør skrevet en bemærkning om, at han »naturligvis er klar over, at nogle af betragtningerne givetvis vil bringe panderynkerne frem hos nidkære naturvidenskabsmænd. Men hvad skal man i det hele taget mene om noget så ejendommeligt som pyramide-energien?« Ja, og hvad skal man mene om en redaktør, som opildner en forsker af Elsa Kaufmanns kaliber ved at udbrede hendes første skriverier over fem sider i smukt udstyr? De påstande, Elsa Kaufmann lægger ud med, kan bringe panderynkerne frem hos hvem som helst. Eksempelvis kan hun fortælle, at en banan, som anbringes i nord-sydlig retning under pyramiden, vil blive konserveret for den nordlige dels vedkommende, mens den sydlige halvdel bliver beklædt med skimmel. Og en dråbe parfume på et objektglas dufter stærkere og stærkere, når den kommer ind i pyramiden, mens et stykke ildelugtende kød derimod fuldstændig mister sin lugt.

I bogen »Pyramide-mystik, Yang-Yin og I Ching-oraklet« fra 1981 har Elsa Kaufmann fremlagt sine forsøg og teorier for et bredere publikum. Det er en forunderlig bog. Dens hensigt er at få pyramideenergien, de forskellige talforhold hos Kheopspyramiden og den østlige dualitetsfilosofi om Yin og Yang til at gå op i en højere enhed. I argumentationen inddrager Elsa Kaufmann endvidere emner som meditation, telepati, astrologi, astronauter i oldtiden og det såkaldte »dyrets tal«, 666, som nævnes i Johannes’ Åbenbaring. Næsten hver side byder på betragtninger, som kunne give nidkære naturvidenskabsfolk krampe, hvis de ellers havde tid til at læse bøger om pyramideenergi.

I begyndelsen af 1980′erne dannedes i København et Pyramideselskab, som senere gik i opløsning og genopstod som Alternativt Pyramideselskab. Det tæller omkring et halvt hundrede medlemmer og arrangerer møder og lysbilledforedrag rundt om i landet. Selskabets energiske formand, en arkitekt og murer ved navn Mogens Bærentzen, har gennem talrige forsøg overbevist sig om pyramideenergiens eksistens; men han mener i øvrigt, at denne energi er af minimal betydning i sammenligning med den viden, som kan læses ud af Kheopspyramidens dimensioner. Bærentzen er endnu én i rækken af folk, som har løst den store pyramides gåde. Den rummer et skjult budskab, og man vil blive et lykkeligere menneske og få ro og orden i sin tilværelse, når man har forstået, hvad det går ud på. Pyramidens værdi kan simpelt hen ikke overvurderes, mener Bærentzen, og det fremgår også af titlerne på hans foredrag: »Pyramidens skjulte kendsgerninger af overordnet genialitet«, »Pyramiden – forklaringernes bjerg af en viden vi ikke har i dag«.

Ved sine foredragsturneer har Bærentzen været i stand til at samle flere hundrede tilhørere ad gangen. Foredrag om almindelige arkæologiske emner plejer ikke at opnå en sådan tilslutning. Interessen for den mystiske pyramide synes at være lige så usvækket i Danmark som i resten af den vestlige verden. En biavler ved Mariager Fjord stiller sin nyslyngede honning under en pyramide og hævder, at dette forbedrer kvaliteten. På Manø har en landmand behandlet en hel gulerodsmark med pyramideenergi. I de større byer er alternative terapeuter begyndt at anvende pyramider i behandlingen. Pyramideenergien har kort og godt vundet fodfæste i den uklare del af vor virkelighed, som kaldes grænsevidenskab af nogle og pseudovidenskab af andre.

Inden vi undersøger bevismaterialet, vil det være nyttigt at vende blikket mod den pyramide, som danner forudsætning for teorien om pyramideenergi, nemlig den store pyramide i Ægypten. »Hvem byggede den? Hvordan blev den bygget? Og hvorfor blev den bygget?« lyder en af Borg Jensens faste vendinger. Ved at se, hvorledes man tidligere har søgt at besvare disse tre spørgsmål, vil vi kunne få et godt indtryk af de traditioner, nutidens pyramideforskere viderefører.

Originaludgave: Pyramideenergi : en kritisk undersøgelse / af Jens Laigaard. – Valby : Borgen, 1987. – ISBN 87-418-8024-2 – Digital udgave ©1999 by Jens Laigaard.

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*