Mysteriet "Dr. Abrams Boks"

2004, Jul 19th | Emner: Alternativ behandling

af Poul Goos

Gang på gang stilles man overfor fænomener, der på forunderlig måde belyser »Den Kosmiske Fornuft«s urokkelige og lovmæssige virke!

Da menneskene omkring århundredskiftet følte sig så uendelig kloge, at der næsten ikke var mere for videnskaben at klarlægge, — kom Planck, Einstein, Bohr og alle de andre »indikatorer« og åbnede porten til det forskningsområde, der nu og i de kommende årtier eller århundreder vil blive det centrale:

Det kosmisk-spirituelle erkendelsesområde, der også tager hensyn til tingenes kvalitative indhold. Men for at kunne foretage eksakt-videnskabeligt arbejde i dette område måtte man først erkende nye energiformers egentlige væsen, — og for at kunne gøre dette måtte man have et vist apparatur, der gjorde en slags »målinger« mulige.

Men som altid …. når der er behov for det, dukker de fornødne inspirationer op i visse velegnede menneskehjerner, og vi står idag med et omend endnu umådelig primitivt apparatur, så dog nogle redskaber, der muliggør både at bevise de hidtil uudforskede energiformers eksistens og lade os foretage visse grove »målinger«. De la Warr’s Diagnosticeringsapparat, Portable Detektor, Colorskop og flere andre apparater yder os disse beviser og målingsmuligheder, — men også de har haft forgængere, der ligesom forberedte vejen frem.

Vi har mange gange hørt om »en vis amerikansk læge, en dr. Abrams, der hævdede at have opfundet et mystisk apparat, der kunne diagnosticere en patients sygdom«, — og ejendommeligt nok (men meget betegnende) skyldes vor almindelige viden om denne mand udelukkende — hans modstandere! Det er deres synspunkter, der alene er bragt ud til videre kredse, og derfor har man kun haft et yderst ensidigt billede af hele sagen.

Ingen kendte noget til denne dr. Abrams. Herhjemme har man vel i reglen troet, at det var en eller anden lille beskeden læge i Amerika, der måske nok havde fundet noget, som han troede på, men som den højere udviklede videnskabelige forskning måtte forkaste. Der var kastet et lidt mystisk skær over det hele, det blev fremstillet under former, der væsentligt kaldte på smilet, — og aldrig hørte man et ord om, hvem denne ukendte dr. Abrams var!

Af gode grunde, — for som sagt var det udelukkende hans modstanderes ord, der kom ud til videre kredse, og de (modstanderne) havde så vist intet ønske om nærmere at forklare, hvem dr. Abrams var, for det kunne måske skabe en interesse om hele sagen, som man for alt i verden ville undgå, – man ønskede bestemt ikke at få sine »gamle og gode cirkler« ødelagt!

Men, jeg gentager, — når der er brug for ny viden, stiller »evolutionsmagten« også denne til disposition!

I 1956 holdt en elev af dr. Abrams, dr. Eric Perkins, et foredrag i The Radionic Association, og på foranledning af mr. de la Warr er dette nu blevet udsendt som en lille pjece.

Det er det første forsøg på at tage offentligt og kraftigt til orde mod dr. Abrams’ modstandere, — og det kaster unægtelig et højst ejendommeligt lys over hele sagen — og ikke mindst over disse modstandere!

Psykisk Forum vil i de kommende numre bringe et fyldigt uddrag af denne pjece, der indledes med et forord af Mr. Geo. W. de la Warr, hvori han skriver:

»Dr. Eric Perkins er muligvis den sidste overlevende ven af dr. Albert Abrams i dette land. Hans utrættelige anstrengelser for at skabe forståelse af hans vens mærkelige opdagelse har været en inspiration for os alle. Dr . Abrams, der var født i 1863, var det første menneske, der indførte et måleinstrument, der formåede at hjælpe med til at bestemme sygdoms-udstrålinger fra levende væv. Det er dette, der hævede Radiethesi til det videnskabelige stade, der idag kendes som Radioni.

I sin videste form kan Radioni siges at være mødepunktet for al videnskab, og for dem, der ønsker at studere dette vigtige emne, vil det være betydningsfuldt at hellige dr. Abrams’ arbejde en alvorlig opmærksomhed.

Hans metode til at differentiere mellem de utallige udstrålingsmønstre, der udgår fra det menneskelige legeme, har dannet grundlag for alt følgende arbejde på dette område.«

Lad mig her for egen regning tilføje, at man roligt kan sætte sig ind i dr. Abrams arbejde uden frygt for at komme til at beskæftige sig med nogle forskruede fantasterier uden videnskabeligt grundlag, – for dr. Abrams’ »videnskabelige baggrund« er hævet over kritik!

Han var såvist ikke den »lille ukendte læge«, som hans modstandere den dag idag søger at give det udseende af. — Tværtimod!

Dr. Abrams studerede først til læge i Amerika og tog sin eksamen der, — men rejste derefter til Heidelberg, hvor han også gennemførte et lægevidenskabeligt studium fra grunden og afsluttede med embedseksamen og dr.-grad samt Heidelberg-Universitetets guldmedalje!

Hjemkommen til Amerika blev han udnævnt til professor i pathologi og senere til direktør for det medicinske fakultet på Stanford Universitetet i Californien.

Og det var under en forelæsning her, at han »ved et tilfælde« gjorde en opdagelse, der dannede grundlaget for hans efterfølgende resultatrige forskning.

I de følgende numre af Psykisk Forum vil læserne kunne få nærmere indblik i hele denne både spændende og videnskabeligt såre værdifulde forskning.

© Poul Goos
Kilde: Psykisk Forum, December 1960 nr. 4

© 1997-2004 by Willy Wegner | post@para-nyt.dk

Bookmark and Share
Tags:

Skriv kommentar

*