4. Internationale UFO-Kongres i Wiesbaden, oktober 1960

2004, Jul 19th | Emner: UFOlore

af Tom Asmussen


I ufolorens barndom her i landet var der delte meninger. Den dominerende forening, Skandinavisk UFO Information, var meget kontaktfikseret. Det vil sige, at man eksempelvis troede på, at George Adamski havde kontakt med rummennesker fra andre planeter i vores solsystem. Den Esbjerg-baserede gruppe UFO-Danmark var mere forbeholden, men mente dog også at ufoer var rumfartøjer af ikkejordisk oprindelse. Efterfølgende artikel fra deres medlemsblad illustrerer det miljø som de ufo-troende bevægede sig i på daværende tid. [ww]

Efter at alle indtryk fra turen til Wiesbaden har sat sig, er det vel at forvente, at man gør en slags status, og prøver at finde det positive såvel som det negative. Lad os først tage det positive, der desværre snart er overset. Det er prisværdigt at man til stadighed foreholder menneskeheden den fare det indebarer, at fortsætte arbejdet med atombombeforsøgene. Det er mindre godt at man vil bringe menneskene en religion igennem UFObevægelserne, det er ikke noget der hører hjemme indenfor denne forskning. Det er udemærket, at man prædiker kærlighed til sine medmennesker, og for den sags skyld også, som det skete på kongressen, at man ikke forglemmer dyrene, men tager dem med i kærligheden. Altså alle de ting, der skulle være en naturlighed hos os alle, men som desværre er trådt noget i baggrunden, til fordel for forretning, sport, fjernsyn og andre fritidsfornøjelser. Det ville være at ønske at kapitlet om de positive tanker ville være det største, men da vi alle skulle kende til disse ting, må det være mest naturligt at behandle de negative, for derigennem eventuelt at kunne rette os selv eller hvis det er muligt de andre med, altså lad os se på det negative, og lad os gøre det ved at forsøge at bruge vor logiske tænkning.

På en kongres af den art, der blev holdt i Wiesbaden, er det meningen at vise ansigt udadtil, og derfor er det beklageligt, at man havde trukket det op på en måde, der lignede et religiøst møde. Ikke det at man startede med ét minuts stilhed; det kunne være ønskeligt at alle forsamlinger begyndte på den måde, og bragte deres tanker ind på de baner, som de skal beskæftige sig med. Men det er forkert at anmode forsamlingen til i deres hjerter at opsende en bøn til rumfolkene, så de skulle komme tilstede, fordi rumfolk er ikke guder. Gang på gang bliver det os indprentet, at rumfolkene er mennesker lige som vi er, blot med større udvikling, derfor kan en sådan tilbedelse ikke være rigtig. Alle talere uden undtagelse kom ind på religion i forbindelse med rumfolkene, hele tiden var mosesbøgeme og Johs. åbenbaring på tale Det gik endda så vidt, at lederen sammenlignede kontaktfolkene med de gamle evangelister. Besnærende er det jo at kunne finde skriftsteder fra biblen, som passer på netop det man gerne vil have det til, i dette tilfælde med de flyvende tallerkner, at de skulle være sendt af Gud. Men er det ikke det alle religioner prøver på at gøre. Ligemeget hvilken man tager, kan de finde steder i biblen der passer i deres kram.

Men det var ikke alene det religiøse man holdt sig til. Også det økonomiske blev der spillet på. Man appellerede først til folk, der havde 10.000 – 15.000 mark at undvære. Da det ikke lod til at nogen havde fået så store summer med hjemme fra, slog man ned på fordringerne og endte tilsidst med at forsøge en indsamling i en bøtte. Gentagne gange afbrød man på et vigtigt sted, og gjorde bekendt at resten kunne man læse i bøger, der kunne købes ved udgangen.

Dog var det ikke det man lagde mest mærke til. Man gjorde ikke engang forsøg på at opstille de forskellige ting på en logisk måde, nærmest som om alle var ikke tænkende væsener man kunne bilde alting ind. Og det er det punkt jeg gerne vil fremdrage. Man angreb gentagne gange regeringer for ikke at være årvågne nok og ikke at gøre noget ved opklaringen af fænomenerne, eller at ville tro på tilstedeværelsen af rumfolk mellem de højeste kredse f.eks. i Pentagon. Det forekommer mig at såfremt alle disse oplysninger der blev bragt af kontakterne er rigtige, så ville de forskellige regeringer for længe siden være klar over, at de ikke alene var under observation, men også blev ledet af rumfolkene.

Det ville være rigtigt at fremdrage et enkelt eksempel, der faldt særlig i øjnene. Nemlig mødet mellem Stranges og rummanden i Pentagon hovedkvarteret. Det er en beskrivelse af et møde der fandt sted under overværelse af to medlemmer af Pentagon staben, men at de ikke reagerede skønt det fandt sted i samme rum, som de arbejde i.

Det ville vel ikke være så vanskeligt at finde ud af hvem disse to mænd er, idet man vel kunne finde ud af tidspunktet og stedet det fandt sted i. Dertil kommer en beskrivelse af at rummandens tøj netop på dette tidspunkt var til undersøgelse hos de amerikanske myndigheder, og at han derfor havde civilt tøj på. Der var en beretning om, at når en rummand trykkede på en knap på sit bælte, så forsvandt han for synet, men var dog til at føle på, altså noget der svarer til filmene om den usynlige mand, der legede kispus med sine omgivelser. Ville det være logisk at rummanden ville afgive sit tøj til eftersyn, og iføre sig noget jordisk, hvis muligheden skulle forekomme, at han skulle forsvinde ad hurtigste vej i tilfælde af farer. Hele tiden fik man det indtryk at det var fantomer man havde med at gøre. Dertil kommer at disse herrer kunne gå ud og ind selv på de mest utilgængelige steder, uden at have de dertil nødvendige identitetspapirer påhæftet deres tøj.

I mange tilfælde var kontakten kun tilstede ved hjælp af musik og tanker i kontaktens eget hoved. Er det muligt at man kan skelne mellem de tanker man selv producerer, og dem man tager imod fra et fuldstændigt fremmed væsen? Efter de undersøgelser der til dags dato foreligger inden for forskningen der hedder telepati, er det ikke muligt at vide hvad der kommer inde fra en selv og det der kommer fra andre.

Hvorfor prøver disse højt udviklede mennesker ikke at kontakte ægtepar, når de ganske nøje skulle kende de forhold der hersker her nede? Jeg tror min kone ville have sig frabedt, at jeg kom hjem efter tre eller flere dages fravær, og fortalte at jeg havde været på Venus med en rumkvinde eller mand.

Hvis den fare virkelig er så stor, for at vi skal sprænge os selv i luften med atomforsøg, var det så ikke bedre at rumfolkene, der jo som de siger også bliver truet af én sådan eksplosion, kontaktede mennesker i højere positioner, og nøglestillinger end at kontakte en lille kornhandler? Skulle der være noget i vejen for at disse væsener, når de nu enten kan gøre sig usynlige eller kan gå ind alle vegne, hvor almindelig levende ikke kan gå ind, at de satte sig på sengekanten hos de store ledere og virkelig fortale dem hvad de har på hjertet. De løber ingen risiko, de kan jo bare trykke på knappen på bæltet og pst er de væk. For hvis de havde forsøgt denne fremgangsmåde overfor statslederne, havde det hele her på jorden set helt anderledes ud.

Lad os ikke fortabe os i fantasterier hverken af religiøs eller videnskabelig art, men ganske nøgtern fastslå, at de flyvende tallerkner findes, at de besøger vor klode, men at vi ikke til nu har fået bevis for at de har forsøgt at kontakte os små usle væsener, som de måske slet ikke er interesseret i at få kontakt med. Lad os holde os til det svar som Kehyoe gav på en direkte forespørgsel, de flyvende tallerkner findes og de besøger vor klode, men har såvidt bekendt ikke forsøgt at kontakte os. Og lad os endvidere høre dr. Froeses mening: "Der er ingen tvivl om at kontakterne taler sandt, og at de har oplevet det de fortæller, men der er det at det drejer sig om en psykisk foreteelse, og at de ikke har oplevet det fysisk."

Kilde: UFO-Danmark : ekstraudgave, November 1960

Bookmark and Share
Tags:

Skriv kommentar

*