Guruen kørte fast – trods sine 60 Rolls'er

2004, Jul 19th | Emner: Kulter

af Per Borgaard

Om “Religionen”, der døde af skræk

I en million danske hjem tonede en indisk guru forleden frem på tv-skærmen, og med en stemme som en parodi på Mickey Mouse erklærede han på gebrokkent engelsk: – Mine børn, det er en historisk dag. For første gang i menneskehedens historie er en religion død!

En af de mest succesrige hindu-vismænd i Vesten, Bhagwan Shree Rajneesh, afsagde dødsdommen over den religion, han selv havde stiftet.

Forbløffende var det, at mesteren overhovedet talte. For før han i 1981 rejste fra Puna i Indien til USA, kundgjorde han, at han nu gik ind i sidste led af sit arbejde: Tavs kommunikation med sine disciple, sannyasin’erne.

Så fløj han, efterladende tusinder af forvirrede disciple ved Puna-ashram’en, der skulle lukkes.

Officielt kom han til USA for at få lægebehandling. Men kun en uge senere købte hans disciple Big Muddy Ranch (Store Muddergård) på 64.228 acres (25.691 ha) ved byen Antelope i staten Oregon.

Sannyasin’erne betalte seks mill. dollars og lejede yderligere 17.000 acres.

Big Muddy Ranch skulle være det nye verdenscentrurn for Rajneesh-bevægelsen: Rajneeshpuram. Hovedkraft bag den var den indisk-amerikanske Sheela Silvermann, kaldet Ma Ananda Sheela.

Indbyggerne i Antelope, Oregon, var ikke så begejstrede for de orangeklædte sannyasin’er. – Byen har mistet sin identitet. Nu er vore huse værdiløse, sagde borgmester Margaret Hill.

Borgerne arrangerede en afstemning for at nedlægge Antelope som by: Hvis den blev landzone under amtet, kunne hinduerne ikke dominere den. De tabte. Der var allerede for mange af de orange.

Mission i Europa

Fra Indien rejste andre orangeklædte til hele Europa for at etablere meditationscentre, hvor stressede vesterlændinge kunne blive indført i mesterens "buddhafelt".

I 82 var der 57 ahsram’er og Rajneesh-centre alene i Vesttyskland. Syv i Belgien, 11 i Frankrig, 26 i Storbritannien, 18 i Italien og hele 25 i Holland.

Det var de unge, man indfangede. 67 pct. af gæsterne i de tyske centre var 20-29 år, 14 pct. 30-39 år.

Bevægelsen var på en gang en religiøs bevægelse, en guru-kult og en esoterisk mysterie-skole alt efter hvad den søgende var på jagt efter. Fælles for de fleste var, at de "havde problemer" eller ønskede "at blive forvandlede".

Buddha, Jesus og Muhammed i én

Den sidste morgen tillod han nogle at springe op på platformen og kysse sin fødder. Unge fra Vesten. Hvorfor?

– Fordi han er en ny Buddha, en ny Kristus," sagde Ma Sheela. Fordi han er et spejlbillede af den Gud, jeg ønsker at blive, sagde en discipel. En anden: – Han er den perfekte mester: Jesus, Buddha og Muhammed i én person.

De var fyldt af taknemlighed.

Måske fordi den lille indiske gamling havde frelst dem fra liv i tomhed, narko og håbløshed …

200-300 nye disciple blev indviet hver dag, "fik åbnet det tredie øje" og aflagde løfte om altid at bære røde eller orange klæder, altid bære en halskæde med 108 træperler og en træplade med Rajneeshs billede, altid bruge deres nye navn, ofte et indisk navn, og altid meditere mindst en time dagligt.

Hver af de 12.000 betalte ca. 4.000 kr. for fem dage. Meditationsgrupperne kostede ca. 1000 kr. ekstra. Pengene blev ikke spildt på jordisk luksus. De spiste grøntsager og sov i telte …

Men så fik de også lov til at sidde en time igen om aftenen og se på deres tavse mester.

Overtog magten i byrådet

Der skulle gerne blive lidt overskud. Man stod lige og manglede 100 mill. dollars til Rajneesh’s drøm om at forvandle Rajneeshpura til en ny tidsalders by med over 100.000 borgere, som skulle kunne overleve et atomangreb.

De skulle sammen med Rajneesh-kollektivernes indbyggere samle stumperne efter en atomkrig…

Kort efter vandt Rajneesh-disciplene kommunalvalget. Ma Prem Karuna blev ny borgmester. Antelope-borgernes værste frygt var gået i opfyldelse.

For Rajneesh betød det slut med fartbøder. Han var flere gange noteret for at køre for hurtigt i nogle af sine 60 Rolls Royce’r. Nu blev byens marshall udpeget blandt hans egne disciple…

Men guruen fik andre problemer. De amerikanske myndigheder havde givet ham indrejsetilladelse af medicinske grunde og nægtede at give ham permanent opholdstilladelse som religiøs leder.

Nok holder USA strengt på religionsfrihed, men en åndelig lærer, der intet har at sige, var lidt for meget, selv for amerikanere.

I februar i fjor dukkede pludselig en fantastisk historie op om, at mesteren faktisk var amerikansk statsborger, adopteret af amerikanske forældre i 1936. fem år efter guruens fødsel – selv om han var blevet boende hos sine rigtige forældre.

Samme måned fik guruen endelig immigrationsmyndighedernes blå stempel som åndelig lærer – trods tavsheden.

Fede forretninger her i Europa

Mens Mesteren tav, etablerede hans assistenter to million-fonds med økonomiske imperier i mange brancher. Blandt andet Zorba the Buddha-restauranter og diskoteker i mange lande. Et enkelt diskotek i Køln satte tysk omsætningsrekord for Raneesh-forretninger i 83 med 4 mill. d-mark.

Et forsøg i København blev vist ingen succes, men alt i alt strømmede pengene ind i Rajneesh’s kasse.

Det var ikke i strid med hans lære. Lederen af Rajneesh-meditationscentret i New Delhi, Swarni Omkrakash Saraswati, karakterisede sin mester sådan:

– Bhagwan kan acceptere alt. Selv djævlen. Selv Gud. Han er en kombination af begge.

Bhagwans hinduisme adskilte sig på ét punkt fra andre hindumissioner i vesten. De fleste guruer Prædiker afholdenhed. Bhagwan Shree Rajneesh prædikede, at sexualiteten skulle transcenderes, gennemleves, så man nåede nye højder.

Meget apropos betyder den indiske gudetitel Bhagwan egentlig "den, der holder på de kvindelige kønsorganer".

Men Bhagwans holdning til sexualitet blev en tikkende bombe under bevægelsen.

Alle hæmninger skulle overvindes

Rajneesh stjal med arme og ben fra både østlige og vestlige kilder for at danne sin egen lære. Bl. a. optog han elementer fra den russiske okkultist Gurdiev i sin lære.

Og så gik han ind for at transformere – omforme -sexualiteten til åndelighed efter den tantriske metode: Man skulle acceptere og overgive sig til den, Derfor skulle disciplene overvinde alle hæmninger ved at elske i flæng.

Følgen blev, at kønsakten blev mere eller mindre upersonlig.

Titusinder faldt for det sammensurium af ideer, som egentlig kun var forbundet af selve guruens person. Men det var en lære, der på én gang imødekom manges behov for en faderfigur og en mening med livet og gav dem alibi for et uhæmmet sexliv.

Rædslen kom

Hvad hverken guruen eller nogen anden profet – uanset religion – havde forudset, var sygdommen AIDS, der bredte sig fra Afrika, først og fremmest i homosexuelle kredse. Den kunne også spredes ved normale samlejer.

Rædslens skygge lagde sig over "kærlighedsoasen" i Oregon.

Bhagwans disciple havde skabt et ideelt smittemiljø, ved "at lade kærligheden flyde frit". Mesteren påbød sannyasin’erne kondomer og gummihandsker for at dæmme op mod den nye pest og forbød kys.

Det var ikke nok, og forleden brød guruen så sin årelange tavshed ved et møde for 2500 sannyasin’er på Store Muddergård i Oregon: Han erklærede sin religion død og brændte dens hellige bog med Bhagwans egne visdomsord.

Otte ledere flygtede

Sammen med bøgerne brændte man – som danske seere så i TV -hans næstkommanderende Ma Ananda Sheelas orange discipelkjortel.

Det var nemlig – påstod guruen -Sheela Silverman, der havde lavet en religion af hans visdomsord, hvilket aldrig havde været hans mening.

Hun var 14 dage før forsvundet sammen med syv andre ledere, en af dem borgmester Ma Prern Karuna i Antelope.

Da blev den tavse guru brat talende og beskyldte dem for at være stukket af med 55 mill. dollars. Sheela Silverman påstod til gengæld, at guruens luksusvaner havde givet Rajneeshpuram en gæld på 55 mill. dollars.

Mesteren kvitterede ifølge Politiken med at beskylde hende og de andre "frafaldne fascister" for have forsøgt at forgive ham selv, hans tandlæge og hans tjener. Han meldte dem til politiet.

Måske har vesttysk politi allerede fået fingre i dem. Ifølge Kristeligt Dagblad har de flygtede opholdt sig på et hotel på den østfrisiske ø Juist, kun 150 km fra Danmark.

© 1985 Per Borgaard. Bringes her med forfatterens tilladelse.

Bookmark and Share
Tags: ,

Skriv kommentar

*